DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)

21. november 2024 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer – direktiv (EU) 2019/1024 – artikel 1 – anvendelsesområde – artikel 2 – begrebet »videreanvendelse« af dokumenter – ret til aktindsigt i dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse«

I sag C-336/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien) ved afgørelse af 25. maj 2023, indgået til Domstolen den 26. maj 2023, i sagen

HP – Hrvatska pošta d.d.

mod

Povjerenik za informiranje,

procesdeltager:

STAS d.o.o.,

har

DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias (refererende dommer), formanden for Fjerde Afdeling, I. Jarukaitis, og dommer Z. Csehi,

generaladvokat: P. Pikamäe,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

Povjerenik za informiranje ved Z. Pičuljan, som befuldmægtiget,

den kroatiske regering ved G. Vidović Mesarek, som befuldmægtiget,

den tjekkiske regering ved J. Očková, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede,

den østrigske regering ved A. Posch og J. Schmoll, som befuldmægtigede,

Europa-Kommissionen ved U. Małecka, M. Mataija og G. Meessen, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 2, og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT 2019, L 172, s. 56).

2

Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem HP – Hrvatska pošta d.d. (herefter »HP«) og Povjerenik za informiranje (Kroatiens datatilsynsmyndighed) vedrørende en anmodning om aktindsigt, som HP havde modtaget, der bl.a. havde til formål at opnå udlevering af bygge- og anlægskontrakter, ratebetalingsattester og bygningsoverdragelsesprotokoller.

Retsforskrifter

EU-retten

3

Følgende fremgår af 9., 13., 23. og 70. betragtning til direktiv 2019/1024:

»(9)

Den offentlige sektors informationer udgør en ekstraordinær datakilde, som kan bidrage til at forbedre det indre marked og udvikle nye applikationer for forbrugere og juridiske enheder. Intelligent anvendelse af data, herunder behandling af data ved hjælp af applikationer, der anvender kunstig intelligens, kan være medvirkende til store ændringer i alle sektorer i økonomien.

[...]

(13)

Et af hovedformålene med oprettelsen af det indre marked er at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenester og produkter i hele [Den Europæiske Union] og i medlemsstaterne. Den offentlige sektors informationer eller informationer, der indsamles, produceres, reproduceres og formidles i forbindelse med udførelsen af offentlige opgaver eller tjenesteydelser af almen interesse, er et vigtigt kildemateriale for produkter og tjenester med digitalt indhold, og de vil få endnu større betydning som indholdsressource med de avancerede digitale teknologier såsom kunstig intelligens, distributed ledger-teknologier og tingenes internet, der er under udvikling. [...]

[...]

(23)

[...] Dette direktiv fastlægger en pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle eksisterende dokumenter, medmindre aktindsigt heri er begrænset eller udelukket i henhold til nationale regler om aktindsigt i dokumenter eller er omfattet af de andre undtagelser, der er fastsat i dette direktiv. Dette direktiv er baseret på de eksisterende aktindsigtsordninger i medlemsstaterne og ændrer ikke de nationale regler for adgang til dokumenter. Det finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor borgere eller juridiske enheder i henhold til den relevante aktindsigtsordning kun kan få et dokument udleveret, hvis de kan dokumentere en særlig interesse. [...] Offentlige myndigheder bør opfordres til at gøre alle dokumenter, de er i besiddelse af, tilgængelige for videreanvendelse. [...]

[...]

(70)

Målene for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og ‑tjenester i hele Unionen, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, for at sikre dels private virksomheders, navnlig [små og mellemstore virksomheder (SMV’er)], effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og ‑tjenester af forøget værdi, dels borgernes effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor med henblik på at lette den frie informations- og kommunikationsstrøm, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings fælles EU-omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet jf. artikel 5 [TEU]. [...]«

4

Dette direktivs artikel 1 med overskriften »Genstand og anvendelsesområde« bestemmer:

»1.   Med henblik på at fremme anvendelsen af offentlige data og stimulere innovation inden for produkter og tjenester fastsætter dette direktiv et sæt minimumsregler for videreanvendelse og ordninger til i praksis at fremme videreanvendelsen af:

a)

eksisterende dokumenter, som medlemsstaternes offentlige myndigheder er i besiddelse af

b)

eksisterende dokumenter i besiddelse hos offentlige virksomheder,

i)

hvis aktiviteter ligger inden for områder, som er defineret i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT 2014, L 94, s. 243)]

[...]

c)

forskningsdata, jf. betingelserne i artikel 10.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

[...]

b)

dokumenter, som offentlige virksomheder er i besiddelse af, og som:

i)

er produceret uden for anvendelsesområdet for leveringen af tjenesteydelser af almen interesse som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaterne

ii)

vedrører aktiviteter, der er direkte udsat for konkurrence, og derfor i henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU ikke er underlagt reglerne for offentlige udbud

[...]

d)

dokumenter såsom følsomme data, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, herunder af følgende grunde:

i)

beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed

ii)

statistisk fortrolighed

iii)

kommerciel fortrolighed (herunder forretnings-, erhvervs- og virksomhedshemmeligheder)

[...]

f)

dokumenter, hvortil adgang er begrænset i henhold til medlemsstaternes aktindsigtsordninger, herunder tilfælde, hvor borgere eller juridiske enheder skal dokumentere en særlig interesse for at få aktindsigt i dokumenterne

[...]

3.   Dette direktiv er baseret på og berører ikke EU-aktindsigtsordninger og nationale aktindsigtsordninger.

[...]

7.   Dette direktiv regulerer videreanvendelse af eksisterende dokumenter, som offentlige myndigheder og offentlige virksomheder i medlemsstaterne er i besiddelse af [...]«

5

Artikel 2 i direktiv 2019/1024 med overskriften »Definitioner« har følgende ordlyd:

»I dette direktiv forstås ved:

1)

»[O]ffentlig myndighed«: staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller et eller flere af sådanne offentligretlige organer.

2)

»[O]ffentligretlige organer«: organer med alle følgende karakteristika:

a)

[D]e er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.

b)

[D]e er en juridisk person […]

c)

[D]e finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer.

3)

»[O]ffentlig virksomhed«: enhver virksomhed, der er aktiv på de i artikel 1, stk. 1, litra b), fastsatte områder, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for virksomheden. Bestemmende indflydelse fra de offentlige myndigheders side antages at foreligge i alle de følgende tilfælde, hvor de pågældende myndigheder direkte eller indirekte

a)

besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital

b)

råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt

c)

kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

[...]

6)

»[D]okument«:

a)

ethvert indhold uanset medium (papir eller elektronisk form eller lyd-, billed- eller audiovisuelle optagelser) eller

b)

enhver del af et sådant indhold.

[...]

11)

»[V]idereanvendelse«: fysiske personers eller juridiske enheders brug af dokumenter i:

a)

offentlige myndigheders besiddelse til andre kommercielle eller ikkekommercielle formål end det oprindelige formål i forbindelse med den offentlige opgave, som dokumenterne blev udarbejdet til, undtagen udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder alene som led i varetagelse af deres offentlige opgaver, eller

b)

offentlige virksomheders besiddelse til andre kommercielle eller ikkekommercielle formål end det oprindelige formål at yde tjenesteydelser af almen interesse, som dokumenterne blev udarbejdet til, undtagen udveksling af dokumenter mellem offentlige virksomheder og offentlige myndigheder alene som led i offentlige myndigheders varetagelse af deres offentlige opgaver.

[...]«

Kroatisk ret

6

Artikel 5 i Zakon o pravu na pristup informacijama (lov om retten til adgang til information) (Narodne novine, br. 25/13, 85/15 og 69/22, herefter »loven om adgang til information«), bestemmer:

»Begreberne i denne lov har følgende betydning:

[...]

2)

»Offentlige myndigheder«, i henhold til denne lov, omfatter statslige forvaltningsorganer, andre statslige organer, lokale og regionale selvstyreenheder, juridiske personer og andre organer med offentlige beføjelser, juridiske personer etableret af Republikken Kroatien eller af en lokal eller regional selvstyreenhed, juridiske personer, der udfører offentlig tjeneste, juridiske personer, der hovedsageligt eller fuldstændigt finansieres af statsbudgettet eller budgetterne for lokale og regionale selvstyreenheder, dvs. af offentlige midler (afgifter, gebyrer osv.), samt erhvervsvirksomheder, hvori Republikken Kroatien og lokale og regionale selvstyreenheder har fælles eller separat majoritetsejerskab.

[...]

5)

»Retten til adgang til information« omfatter retten til at anmode om og modtage oplysninger, samt offentlige myndigheders pligt til at give adgang til de ønskede oplysninger eller til at offentliggøre oplysninger uanset anmodning, når en sådan offentliggørelse er fastsat ved lov eller en anden regulering.

6)

»Videreanvendelse« omfatter fysiske eller juridiske personers brug af oplysninger fra en offentlig myndighed til et kommercielt eller ikke-kommercielt formål, der er anderledes end det oprindelige formål, som oplysningerne er blevet udarbejdet til, og som udføres inden for rammerne af et specifikt anvendelsesområde eller en opgave, der er fastlagt ved lov eller anden regulering, og som normalt anses for at være en offentlig opgave. Udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder med henblik på at udføre opgaver inden for deres område udgør ikke videreanvendelse.

[...]«

7

Denne lovs artikel 15, der er indeholdt i lovens kapitel IV med overskriften »Begrænsninger af retten til adgang til information«, bestemmer:

»[...]

(2)   Offentlige myndigheder kan begrænse adgangen til følgende oplysninger:

[...]

2)

hvis oplysningen er en forretnings- eller faglig hemmelighed i overensstemmelse med loven

[...]

(4)   Offentlige myndigheder kan begrænse adgangen til oplysninger, hvis:

1)

oplysningerne er under udarbejdelse i en eller flere offentlige organer, hvor offentliggørelsen af den ufuldstændige og endelige information før afslutningen af dens udarbejdelse alvorligt kan forstyrre processen for dens udarbejdelse

[...]

(8)

Adgang til oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 4, nr. 1, kan begrænses, selv efter at oplysningerne er færdigbehandlet, især hvis offentliggørelsen i alvorlig grad ville forstyrre beslutningsprocessen og ytringsfriheden eller føre til en forkert fortolkning af oplysningernes indhold, medmindre der er en tungerevejende offentlig interesse i at offentliggøre oplysningen.

[...]«

8

Den nævnte lovs artikel 27, der er indeholdt i denne lovs kapitel VI med overskriften »Videreanvendelse af informationer«, har følgende ordlyd:

»[...]

(2)

En offentlig myndighed tilgængeliggør åbne data og videreanvendelse af oplysninger til brugerne ved at offentliggøre oplysninger, der er egnede til videreanvendelse, eller som er baseret på anmodninger om videreanvendelse.

[...]

(5)

Til brug for videreanvendelse er offentlige myndigheder ikke forpligtede til at udarbejde, tilpasse eller udtrække visse oplysninger, hvis det tager uforholdsmæssigt lang tid, eller hvis det kræver mange ressourcer, ligesom det heller ikke kan pålægges offentlige myndigheder at fortsætte med at opdatere, opgradere og opbevare oplysninger med henblik på disses videreanvendelse.

[...]«

9

Artikel 29 i loven om adgang til information med overskriften »Anmodning om videreanvendelse af informationer og beskyttelse af brugerrettigheder« bestemmer følgende:

»(1)   I anmodningen om videreanvendelse af informationer skal ansøgeren, ud over oplysningerne, som er nævnt i denne lovs artikel 18, stk. 3, angive, hvilke oplysninger den pågældende ønsker at modtage, i hvilken form og på hvilken måde vedkommende ønsker at modtage de ønskede oplysninger, samt formålet med at anvende oplysningerne (til kommercielt eller ikke-kommercielt formål).

(2)   Følgende personer er ikke forpligtede til at handle på en anmodning om videreanvendelse af informationer:

[...]

2.

erhvervsvirksomheder, hvor Republikken Kroatien eller en enhed inden for det lokale og regionale selvstyre, direkte eller indirekte, har eller kan have en dominerende indflydelse på grundlag af deres ejerskab, finansielle andel eller på grundlag af regler, som virksomheden er reguleret af, og som:

udfører aktiviteter inden for områderne gas og termisk energi, elektricitet, vand, transporttjenester, tjenester vedrørende luft-, sø- og flodhavne, posttjenester, udvinding af olie og gas samt forskning eller udvinding af kul eller andre faste brændstoffer i overensstemmelse med loven om offentlige indkøb

[...]

(7)   En klage over afgørelsen om videreanvendelse af informationer kan indgives til datatilsynsmyndigheden inden 15 dage fra datoen for modtagelse af afgørelsen. Datatilsynsmyndighedens afgørelse kan ikke påklages, men der kan anlægges et forvaltningsretligt søgsmål ved Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien).

[...]«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10

HP, der er et selskab, som ejes 100% af Republikken Kroatien, er den befordringspligtige postvirksomhed i denne medlemsstat. Selskabet udøver også kommercielle aktiviteter.

11

HP modtog en anmodning om oplysninger vedrørende bl.a. bygge- og anlægskontrakter, ratebetalingsattester og bygningsoverdragelsesprotokoller.

12

Da denne anmodning blev afslået af HP, blev der indgivet en klage over denne afgørelse om afslag til datatilsynsmyndigheden, som pålagde HP at efterkomme den nævnte anmodning.

13

I en sag anlagt af HP ved Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) til prøvelse af datatilsynsmyndighedens kendelse, hjemviste Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) sagen til sidstnævnte med henblik på fornyet behandling af den omhandlede kendelse med den begrundelse, at fristen for gennemførelse af direktiv 2019/1024 var udløbet på det tidspunkt, hvor datatilsynsmyndigheden havde afsagt den omhandlede kendelse, og at den oplysningspligt, som datatilsynsmyndigheden havde pålagt HP, skulle undersøges i lyset af de nye definitioner og undtagelser, der er fastsat i dette direktiv.

14

Efter hjemvisning pålagde datatilsynsmyndigheden på ny HP at give de ønskede oplysninger.

15

HP har anlagt sag til prøvelse af denne kendelse ved Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager), som er den forelæggende ret.

16

Til støtte for sit søgsmål har HP bl.a. gjort gældende, at direktiv 2019/1024 ikke er blevet gennemført korrekt i kroatisk ret, for så vidt som begrebet »offentlig myndighed« som omhandlet i loven om adgang til information ikke har samme rækkevidde som begrebet »offentlig virksomhed« som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 3). Desuden finder den definition af sidstnævnte begreb, som fremgår af det nævnte direktiv, anvendelse på såvel videreanvendelse af oplysninger som på retten til aktindsigt. HP har endelig gjort gældende, at de informationer, som selskabet er blevet pålagt at fremlægge, er knyttet til selskabets sektormæssige aktiviteter og udgør forretningshemmeligheder.

17

Datatilsynsmyndigheden har gjort gældende, at tvisten i hovedsagen ikke vedrører udøvelsen af retten til videreanvendelse af informationer, men retten til aktindsigt. Direktiv 2019/1024 regulerer imidlertid åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors information og ikke retten til aktindsigt.

18

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at den med henblik på at afgøre den tvist, der verserer for den, skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt HP inden for rammerne af hovedsagen er forpligtet til at give oplysninger, der ikke direkte vedrører leveringen af tjenesteydelser af almen interesse, hvilket bl.a. indebærer, at rækkevidden af begrebet »videreanvendelse« af informationer som omhandlet i direktiv 2019/1024 skal fastlægges.

19

Under disse omstændigheder har Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)

Skal begrebet »videreanvendelse af oplysninger« i henhold til artikel 2, nr. 11), i [direktiv 2019/1024] forstås som adgang til enhver information, som en offentlig myndighed/offentlig virksomhed har [produceret] eller er i besiddelse af, og som en bruger (fysisk eller juridisk person) for første gang anmoder om fra en offentlig myndighed?

2)

Kan en anmodning om adgang til oplysninger [produceret] af […] en offentlig myndighed/offentlig virksomhed [eller som denne] er i besiddelse af, og som er frembragt inden for rammerne af eller i forbindelse med myndighedens organisering og arbejde, anses [for] en anmodning om adgang til oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv, dvs. gælder bestemmelserne i dette direktiv for alle anmodninger om adgang til oplysninger, som offentlige myndigheder er i besiddelse af?

3)

Gælder forpligtelsen til at give oplysninger, som omhandlet i [...] artikel 2, [i direktiv 2019/1024] kun for offentlige myndigheder, der anmodes om videreanvendelse af oplysninger, eller gælder de nye definitioner for alle offentlige myndigheder og alle oplysninger, dvs. [er] de [enheder], der er nævnt i direktivets artikel 2, […] forpligtede til at give oplysninger, der er [produceret] af [dem,] eller som [de] er i besiddelse af, eller er de [enheder], der er nævnt i direktivets artikel 2[,] kun forpligtede til at give oplysninger ved videreanvendelse af oplysninger?

4)

Kan undtagelserne fra forpligtelsen til at give oplysninger i henhold til [...] artikel 1, stk. 2, [i direktiv 2019/1024] betragtes som undtagelser, hvorefter offentlige myndigheder kan nægte at give oplysninger, som de har [produceret] eller er i besiddelse af, eller er der tale om undtagelser, der kun gælder, når offentlige myndigheder [behandler en anmodning] om [videreanvendelse af] oplysninger?«

Retsforhandlingerne for Domstolen

20

Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. juli 2023, HP – Hvrvatska pošta (C-336/23, EU:C:2023:617), blev der givet afslag på anmodningen fra Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) om, at nærværende sag undergives den fremskyndede procedure i henhold til artikel 105 i Domstolens procesreglement.

De præjudicielle spørgsmål

21

Indledningsvis bemærkes for det første, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den anmodning, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, og som er omhandlet i denne doms præmis 11, udelukkende vedrører aktindsigt i dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, og ikke videreanvendelse af disse dokumenter.

22

For det andet fremgår det af denne afgørelse, at den dato, der ifølge den forelæggende ret er relevant for fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der finder tidsmæssig anvendelse på tvisten i hovedsagen, er datoen for datatilsynsmyndighedens vedtagelse af den kendelse, hvorved HP blev pålagt at efterkomme den omhandlede anmodning, på hvilken dato fristen for gennemførelse af direktiv 2019/1024 var udløbet.

23

I denne henseende bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at den nationale ret forelægger spørgsmål om EU-rettens fortolkning på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve (dom af 27.4.2023, M.D. (Forbud mod indrejse i Ungarn), C-528/21, EU:C:2023:341, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).

24

Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret således nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2019/1024 skal fortolkes således, at en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, er omfattet af dets anvendelsesområde.

25

I denne henseende bemærkes, således som det fremgår af artikel 1, stk. 1, i direktiv 2019/1024, sammenholdt med 9., 13. og 70. betragtning hertil, at direktivet har til formål at fremme anvendelsen af åbne data og skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenester og produkter i hele Unionen og i medlemsstaterne, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor for at gøre det indre marked mere velfungerende.

26

Med henblik herpå fastsætter dette direktiv et sæt minimumsregler for videreanvendelse og ordninger med henblik på i praksis at fremme videreanvendelse af dokumenter, som medlemsstaternes offentlige myndigheder og visse offentlige virksomheder er i besiddelse af, og videreanvendelse af forskningsdata.

27

I henhold til det nævnte direktivs artikel 2, nr. 11), forstås ved »videreanvendelse« fysiske personers eller juridiske enheders brug af sådanne dokumenter til andre kommercielle eller ikkekommercielle formål end det oprindelige formål i forbindelse med den offentlige opgave, som dokumenterne blev udarbejdet til.

28

Selv om »videreanvendelse« som omhandlet i direktiv 2019/1024 forudsætter, at der er adgang til de berørte dokumenter, forholder det sig ikke desto mindre således, at der er tale om to klart adskilte procedurer (jf. analogt dom af 27.10.2011, Kommissionen mod Polen, C-362/10, EU:C:2011:703, præmis 54).

29

Som anført i dette direktivs artikel 1, stk. 7, regulerer direktivet videreanvendelse af eksisterende dokumenter, som offentlige myndigheder og offentlige virksomheder i medlemsstaterne er i besiddelse af, uden dog at fastsætte nogen forpligtelser med hensyn til aktindsigt.

30

I henhold til artikel 1, stk. 3, i direktiv 2019/1024, sammenholdt med 23. betragtning hertil, er dette direktiv nemlig baseret på og berører ikke EU-aktindsigtsordninger og nationale aktindsigtsordninger. Det nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, litra d) og f), bestemmer desuden, at direktivet ikke finder anvendelse på dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, eller hvortil adgang er begrænset i henhold til medlemsstaternes aktindsigtsordninger.

31

Direktiv 2019/1024 fastsætter således ikke nogen aktindsigt i dokumenter fra den offentlige sektor, men forudsætter, at der eksisterer en sådan ret i medlemsstaternes ret eller i EU-retten, således at betingelserne for aktindsigt i disse dokumenter ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde (jf. analogt dom af 14.11.2018, NKBM, C-215/17, EU:C:2018:901, præmis 32).

32

Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at direktiv 2019/1024 skal fortolkes således, at en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, ikke er omfattet af dets anvendelsesområde.

Sagsomkostninger

33

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

 

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

 

skal fortolkes således, at

 

en anmodning om aktindsigt i dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, ikke er omfattet af dets anvendelsesområde.

 

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: kroatisk.