DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)

19. juni 2025 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse – indvandringspolitik – direktiv (EU) 2016/801 – betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier – artikel 34, stk. 5 – søgsmål anlagt til prøvelse af afslag på en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier – den grundlæggende ret til effektive retsmidler – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

I sag C-299/23 [Darvate m.fl.] ( i ),

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles, Belgien) ved afgørelse af 10. maj 2023, indgået til Domstolen den 11. maj 2023, i sagen

Ordre des barreaux francophones et germanophones de Belgique,

Coordination et Initiatives pour et avec les Réfugiés et les Étrangers ASBL,

mod

État belge,

har

DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne E. Regan (refererende dommer) og J. Passer,

generaladvokat: J. Richard de la Tour,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–	Ordre des barreaux francophones et germanophones de Belgique, Coordination et Initiatives pour et avec les Réfugiés et les Étrangers ASBL og NX ved avocats J. Hardy, C. Jadot og M. Kaiser,

–	den belgiske regering ved M. Jacobs, C. Pochet og M. Van Regemorter, som befuldmægtigede, bistået af avocate E. Derriks,

–	Europa-Kommissionen ved J. Hottiaux og A. Katsimerou, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 3, og artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT 2016, L 132, s. 21) samt effektivitetsprincippet og artikel 7, 14 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Ordre des barreaux francophones et germanophone de Belgique, Coordination et Initiatives pour et avec les Réfugiés et les Étrangers ASBL, der er en nonprofitorganisation, og NX, og på den anden side État belge (den belgiske stat) vedrørende vedtagelsen af lovbestemmelser, der gør det muligt at sikre effektive retsmidler til prøvelse af afslag på udstedelse af visum med henblik på studier.

Retsforskrifter

EU-retten

Artikel 5 i direktiv 2016/801 med overskriften »Principper« bestemmer følgende i stk. 1 og 3:

»1. »En tredjelandsstatsborger kan kun indrejse i medfør af dette direktiv, hvis en gennemgang af dokumentationen viser, at tredjelandsstatsborgeren opfylder:

a)	de generelle betingelser i artikel 7, og

b)	de relevante særlige betingelser i artikel 8, 11, 12, 13, 14 eller 16.

[...]

3. Når alle de generelle og de særlige betingelser er opfyldt, har tredjelandsstatsborgere ret til en tilladelse.

Hvis en medlemsstat kun udsteder opholdstilladelser på sit område, og alle indrejsebetingelserne i dette direktiv er opfyldt, udsteder den pågældende medlemsstat det nødvendige visum til tredjelandsstatsborgeren.«

Dette direktivs artikel 7 med overskriften »Generelle betingelser« bestemmer i stk. 1:

»For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse i medfør af dette direktiv[…] skal ansøgeren:

forevise et rejsedokument, der er gyldigt i henhold til national ret og, hvis et sådant kræves, en ansøgning om et visum eller et gyldigt visum eller eventuelt en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum; medlemsstaterne kan kræve, at rejsedokumentets gyldighedsperiode mindst skal dække det planlagte opholds varighed

b)	hvis tredjelandsstatsborgeren i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret er mindreårig, forevise forældrenes tilladelse eller et tilsvarende dokument vedrørende det planlagte ophold

c)	fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har eller, hvis fastsat i national ret, har ansøgt om sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod; forsikringen skal gælde for det planlagte opholds varighed

d)	hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for at have betalt det gebyr, der kræves for behandling af ansøgningen, jf. artikel 36

fremlægge den af den pågældende medlemsstat krævede dokumentation for, at vedkommende under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter til underhold, uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, og hjemrejse. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om tilstrækkelige midler, baseres på en individuel behandling af sagen under hensyntagen til midler, der stammer fra bl.a. tilskud, stipendier, en gyldig ansættelseskontrakt eller et bindende ansættelsestilbud eller et finansielt tilsagn fra en elevudvekslingsorganisation, en enhed, der er vært for praktikanter, et volontørprogram, en værtsfamilie eller en organisation, der formidler au pairer.«

Nævnte direktivs artikel 11 med overskriften »Særlige betingelser for studerende« fastsætter i stk. 1:

»For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på studier[…] skal ansøgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7 fremlægge dokumentation for:

a)	at tredjelandsstatsborgeren er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge et studieprogram

b)	hvis medlemsstaten kræver det, at de gebyrer, som den videregående uddannelsesinstitution kræver, er blevet betalt

c)	hvis medlemsstaten kræver det, et tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes i det studieprogram, som skal følges

d)	hvis medlemsstaten kræver det, at tredjelandsstatsborgeren råder over tilstrækkelige midler til at dække studieomkostningerne.«

Artikel 34 i direktiv 2016/801 med overskriften »Proceduregarantier og gennemsigtighed« foreskriver i stk. 1, 3 og 5:

»1. Den berørte medlemsstats kompetente myndigheder træffer afgørelse vedrørende ansøgningen om en tilladelse eller en forlængelse heraf og giver i overensstemmelse med procedurerne herfor i national ret ansøgeren skriftlig underretning om afgørelsen så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter den dato, hvor den fuldstændige ansøgning blev indgivet.

[...]

3. Hvis de oplysninger eller den dokumentation, der forelægges til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelig(e), underretter de kompetente myndigheder inden for en rimelig frist ansøgeren om, hvilke yderligere oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist for forelæggelse af disse. De i stk. 1 eller 2 omhandlede frister suspenderes, indtil de kompetente myndigheder har modtaget de yderligere oplysninger, der kræves. Hvis der ikke er forelagt yderligere oplysninger eller dokumenter inden fristens udløb, kan der gives afslag på ansøgningen.

[...]

5. Enhver afgørelse om, at en ansøgning om tilladelse ikke kan antages til behandling, om afslag på en ansøgning, om afslag på forlængelse eller om inddragelse af en tilladelse skal kunne påklages i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national ret. Den skriftlige underretning skal indeholde oplysninger om den domstol eller administrative myndighed, hvortil den pågældende kan indgive klage, og fristen for indgivelse af klagen.«

Belgisk ret

Artikel 39/82 i loi du 15 décembre 1980 sur l’accès au territoire, le séjour, l’établissement et l’éloignement des étrangers (lov af 15.12.1980 om udlændinges indrejse i, ophold og etablering på samt udsendelse fra det nationale område) (Moniteur belge af 31.12.1980, s. 14584) i den version, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »loven af 15. december 1980«), bestemmer:

»§ 1. Når en administrativ myndigheds afgørelse kan annulleres i medfør af artikel 39/2, er [Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager, Belgien)] enekompetent til at anordne udsættelse af fuldbyrdelsen.

Udsættelsen anordnes, efter at parterne er hørt eller behørigt indkaldt, ved en begrundet afgørelse fra formanden for den afdeling, som sagen er henvist til, eller fra den dommer i udlændingeretlige sager, som afdelingsformanden har udpeget i sagen.

I særligt hastende tilfælde kan der anordnes foreløbig udsættelse, uden at alle eller nogen af parterne er blevet hørt.

[...]

§ 2. Der kan kun anordnes udsættelse af fuldbyrdelsen, hvis der er fremsat væsentlige anbringender, som kan begrunde en annullation af den anfægtede afgørelse, og såfremt en øjeblikkelig fuldbyrdelse af afgørelsen risikerer at forårsage alvorlig og vanskeligt afhjælpelig skade. Sidstnævnte betingelse er bl.a. opfyldt, hvis et væsentligt anbringende er blevet påberåbt på grundlag af de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig de rettigheder, der ikke kan fraviges i medfør af artikel 15, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder [undertegnet i Rom den 4. november 1950].

Domme om anordning af udsættelse kan ophæves eller ændres på begæring fra parterne.

§ 3. Undtagen i særlige hastetilfælde skal begæringen om udsættelse og stævningen med påstand om annullation af afgørelsen indgives ved en og samme akt.

[...]

Begæringen skal indeholde en fremstilling af de anbringender og faktiske omstændigheder, der ifølge sagsøgeren begrunder, at der anordnes udsættelse eller i givet fald foreløbige forholdsregler.

[...]

§ 4. Afdelingsformanden eller den dommer i udlændingeretlige sager, som afdelingsformanden har udpeget, træffer afgørelse om begæringen om udsættelse. Hvis udsættelsen anordnes, træffes der afgørelse om påstanden om annullation inden for fire måneder efter afsigelsen af retsafgørelsen.

Såfremt udlændingen er genstand for en udsendelses- eller hjemsendelsesforanstaltning med snarlig fuldbyrdelse, særligt såfremt udlændingen tilbageholdes på et bestemt sted som omhandlet i artikel 74/8 og 74/9 eller er i myndighedernes varetægt, kan vedkommende, såfremt han eller hun endnu ikke har begæret udsættelse efter den almindelige procedure, begære udsættelse af fuldbyrdelsen af denne foranstaltning efter proceduren for særlige hastetilfælde inden for den i artikel 39/57, § 1, tredje afsnit, omhandlede frist.

Såfremt det er åbenbart, at begæringen er fremsat for sent, anfører formanden for den afdeling, som sagen er henvist til, eller den dommer i udlændingeretlige sager, som afdelingsformanden har udpeget i sagen, dette i kendelsen og indkalder parterne til at give møde inden for 24 timer efter modtagelsen af begæringen. Afdelingsformanden eller dommeren i udlændingeretlige sager foretager en nøje og stringent undersøgelse af alle de beviser, der er bragt til vedkommendes kundskab, særligt de beviser, der kan indikere, at der er grund til at antage, at fuldbyrdelse af den anfægtede afgørelse vil kunne udsætte ansøgeren for en risiko for at blive undergivet tilsidesættelse af de grundlæggende menneskerettigheder, der i medfør af artikel 15, stk. 2, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er ufravigelige, og som er underlagt en nøje og stringent kontrol.

Afdelingsformanden eller dommeren i udlændingeretlige sager undersøger begæringen om udsættelse i særlige hastetilfælde inden for 48 timer efter modtagelsen heraf. Denne frist forlænges imidlertid til fem dage, efter at [Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager)] har modtaget begæringen, når den faktiske udsendelse eller hjemsendelse af udlændingen er fastsat til et tidspunkt efter fristen på otte dage.

Såfremt afdelingsformanden eller dommeren i udlændingeretlige sager ikke træffer afgørelse inden for denne frist, skal vedkommende underrette førstepræsidenten eller præsidenten herom. Denne træffer de nødvendige foranstaltninger, for at der alt efter omstændighederne kan træffes afgørelse enten senest 72 timer efter modtagelsen af stævningen eller hurtigst muligt. I begge tilfælde kan den pågældende bl.a. selv påkende sagen og træffe afgørelse.

Uanset ovenstående stykker træffer formanden for den afdeling, som sagen er henvist til, eller den dommer i udlændingeretlige sager, som afdelingsformanden har udpeget i sagen, prioriteret afgørelse om formaliteten ved begæringen, om nødvendigt uden at indkalde parterne, når følgende betingelser er opfyldt:

1° når der er tale om en udsendelses- eller hjemsendelsesforanstaltning, og

2° det er åbenbart, at begæringen fremsat for sent, og

3° begæringen er indgivet mindre end 12 timer før det for fuldbyrdelsen af foranstaltningen fastsatte tidspunkt, og

4° sagsøgeren og i givet fald dennes advokat er blevet underrettet mindst 48 timer før det for fuldbyrdelsen af foranstaltningen fastsatte tidspunkt.

Såfremt begæringen afvises, afsluttes sagen ved dommen. Såfremt begæringen antages til realitetsbehandling, fortsættes proceduren som fastsat i stk. 3-6.

[...]«

Artikel 60 i loven af 15. december 1980 fastsætter:

»§ 1. En tredjelandsstatsborger, der ønsker at tage ophold i Belgien som studerende, skal indgive sin ansøgning til den kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation på sit opholdssted i udlandet.

§ 2. Uanset stk. 1 kan en tredjelandsstatsborger, som allerede har fået tilladelse til indrejse eller ophold i Belgien i en periode på maksimalt 90 i henhold til afsnit I, kapitel II, eller som allerede har fået tilladelse til indrejse eller ophold i Belgien i mere end 90 dage på et andet grundlag, indgive sin ansøgning til de kommunale myndigheder på sit opholdssted i Belgien, hvis vedkommende indgiver ansøgningen, inden gyldigheden af denne tilladelse til indrejse og ophold udløber, på betingelse af at personen allerede er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at studere på fuld tid.

§ 3. Tredjelandsstatsborgeren vedlægger ansøgningen følgende dokumenter:

1° en kopi af et gyldigt pas eller et rejsedokument

2° kvittering for betaling af afgiften som fastsat i artikel 1/1, hvis vedkommende er undergivet denne forpligtelse

3° en erklæring udstedt af den videregående uddannelsesinstitution som bevis for, at personen er:

a)	indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge en videregående uddannelse eller et etårigt forberedelseskursus på fuld tid, eller

b)	er optaget på et studie, eller

c)	er indskrevet til en optagelses- eller adgangsprøve.

De betingelser, som denne erklæring skal opfylde, fastsættes ved kongeligt dekret.

4° bevis for tilladelse fra forældrene eller eventuelt værgen, hvis personen ikke er fyldt 18 år

5° bevis i henhold til artikel 61, for at personen har tilstrækkelige subsistensmidler til opholdets varighed, således at vedkommende ikke bliver en byrde for Belgiens sociale system under sit ophold

6° bevis for, at personen har en sygeforsikring, der dækker alle risici i Belgien for opholdets varighed.

Hvis ansøgningen indgives i udlandet, og det endnu ikke er muligt at vedlægge ansøgningen dette bevis, fremlægges beviset inden for den i artikel 61/1/1, § 4, fastsatte frist.

7° lægeerklæring om, at personen ikke lider af en af de i bilaget til nærværende lov opregnede sygdomme

8° hvis personen er mere end 18 år, en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt inden for de seneste seks måneder af oprindelseslandet eller vedkommendes sidste opholdsland som bevis for, at den pågældende ikke er dømt for forbrydelser eller ikke-politiske lovovertrædelser.

Hvis det er behørigt begrundet, at de i stk. 7° og 8° omhandlede dokumenter ikke kan fremlægges, kan ministeren eller en af ministeren bemyndiget, henset til omstændighederne, imidlertid give udlændingen tilladelse til at tage ophold i Belgien for at studere.

[...]«

9	Denne lovs artikel 61/1/1, § l, bestemmer, at ministeren eller en af ministeren bemyndiget person træffer afgørelse og meddeler tredjelandsstatsborgeren denne inden for 90 dage efter den i denne artikel 61/1, § l, omhandlede kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Nævnte lovs artikel 61/1/3 fastsætter de tilfælde, hvor ministeren eller en af ministeren bemyndiget person giver eller kan give afslag på en ansøgning. De skal bl.a. give afslag på denne ansøgning, hvis betingelserne i lovens artikel 60 ikke er opfyldt, eller hvis tredjelandsstatsborgeren anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden. De kan endvidere give afslag på en sådan ansøgning, når beviser eller alvorlige og objektive forhold gør det muligt at godtgøre, at opholdet har andre formål end studier. Der skal indrømmes tilladelse, hvis tredjelandsstatsborgeren ikke befinder sig i en af de i denne artikel 61/1/3 omhandlede situationer.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

Den 25. februar 2021 tilstillede formanden for AVOCATS.BE og formanden for Orde van Vlaamse Balies (det flamske advokatsamfund) secrétaire d’État à l’Asile et à la Migration (statssekretæren for asyl og migration, Belgien) en skrivelse for at forespørge om problemstillingen med fraværet af effektive retsmidler for tredjelandsstatsborgere i forhold til de kompetente myndigheders afslag på disse personers ansøgninger om visum med henblik på studier.

Den 16. august 2021 tilstillede de denne statssekretær en skrivelse, hvorved de opfordrede den belgiske stat til og om nødvendigt meddelte den et påkrav om straks at forelægge parlamentet et forslag til en lov om fastsættelse af de søgsmål, der skal behandles i forbindelse med en hasteprocedure ved Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager) vedrørende disse afgørelser.

13	Statssekretæren for asyl og migration svarede dem ved skrivelse af 23. september 2021, hvilken skrivelse ikke gjorde det muligt at afklare det rejste spørgsmål.

Den 16. juni 2022 har sagsøgerne i hovedsagen anlagt sag ved tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles, Belgien), der er den forelæggende ret, med påstand om, at État belge under trussel om tvangsbøde pålægges at vedtage lovmæssige foranstaltninger, der giver tredjelandsstatsborgere, som ønsker at studere i Belgien, mulighed for at iværksætte effektive retsmidler til prøvelse af afslag på de ansøgninger om visum, der er indgivet med henblik herpå. Den forelæggende ret har anført, at sagsøgerne ud over et anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 47 har gjort gældende, at fraværet af effektive retsmidler skader retten til respekt for privatlivet og familielivet samt retten til uddannelse, sådan som disse rettigheder er fastsat i henholdsvis chartrets artikel 7 og 14.

15	Sagsøgerne i hovedsagen har gjort gældende, at anlæggelsen af dette søgsmål er en foranstaltning til afhjælpning af de skadelige virkninger af den belgiske stats ansvarspådragende passivitet.

Den forelæggende ret har anført, at visse ansøgere som følge af de særlige karakteristika ved proceduren for ansøgning om visum med henblik på studier først modtager en afgørelse i perioden fra august til oktober i det år, hvor de ønsker at studere i Belgien. I tilfælde af afslag på ansøgningen kan den berørte person således først anlægge sag ved Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager) kort tid, før det pågældende akademiske år begynder.

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at såfremt der ved denne retsinstans anlægges sag med påstand om udsættelse eller annullation af dette afslag, udøver retsinstansen kun en legalitetskontrol og har ingen beføjelse til at omgøre, hvorfor den ikke kan sætte sin vurdering i stedet for de kompetente myndigheders og heller ikke kan træffe en ny afgørelse i stedet for den af disse myndigheder trufne. Såfremt afgørelsen annulleres, er disse myndigheder ikke desto mindre bundet af den retskraft, der er knyttet til konklusionen i dommen afsagt af nævnte retsinstans og de præmisser, som danner det fornødne grundlag herfor.

Den forelæggende ret har endvidere fremhævet, at eftersom Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager) ikke har beføjelse til at anordne foreløbige forholdsregler, bl.a. med henblik på at give de kompetente myndigheder påbud om at træffe en ny afgørelse om udstedelse af det ansøgte visum med henblik på studier, er det muligt, at den berørte persons studieår skades uopretteligt som følge af manglende afgørelse i rette tid.

Den forelæggende ret har desuden anført, dels at den i artikel 39/82 i loven af 15. december 1980 fastsatte begæring om udsættelse i særlige hastetilfælde som følge af en dom afsagt den 24. juni 2020 af præsidiet ved Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager) kun kan vedrøre en udsendelses- eller hjemsendelsesforanstaltning med snarlig fuldbyrdelse, dels at retsinstansernes afgørelser om foreløbige forholdsregler efter denne dom ikke har givet tilfredsstillende løsninger hvad angår afslag på ansøgninger om visum med henblik på studier.

Tredjelandsstatsborgere kan, når deres ansøgning om visum med henblik på studier ikke efterkommes rettidigt, ligeledes anlægge sag med påstand om, at den belgiske stat er ifaldet et civilretligt erstatningsansvar, således at de kan tilkendes en økonomisk erstatning. Fortabelsen af et studieår er imidlertid et uopretteligt aspekt, der ikke kan afhjælpes med et erstatningssøgsmål.

Det skal følgelig afklares, om et søgsmål, der i henhold til belgisk ret kan anlægges af en tredjelandsstatsborger for at anfægte et afslag på vedkommendes ansøgning om visum med henblik på studier og om herved i givet fald at kunne nyde de rettigheder, som den pågældende udleder af artikel 5, stk. 3, direktiv 2016/801, med henblik på at studere i Belgien, er tilstrækkeligt til at opfylde de krav, der følger af dette direktivs artikel 34, stk. 5, sammenholdt med chartrets artikel 7, 14 og 47 samt effektivitetsprincippet.

På denne baggrund har tribunal de première instance francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i første instans i Bruxelles) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Kræver artikel 34 i direktiv [2016/801] alene eller sammenholdt med artikel 7, artikel 14, stk. 1, og artikel 47 i [chartret] samt med effektivitetsprincippet, og i lyset af [dette direktivs] mål om at styrke proceduregarantierne for tredjelandsstatsborgere og fremme udenlandske studerendes indrejse i Den Europæiske Union:

[a])

Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, gælder det samme benægtende svar da også, hvis den berørte person som følge af, at der ikke træffes en afgørelse inden for en kort frist, risikerer uigenkaldeligt at miste muligheden for at gennemføre et års studier?

[b])

at en udenlandsk studerende har adgang til en særlig søgsmålsprocedure, der anvendes i særlige hastetilfælde, når den pågældende godtgør, at vedkommende har udvist den fornødne omhu, og at overholdelsen af de frister, der gælder for iværksættelse af den almindelige procedure (med påstand om udsættelse/annullation), [kan udgøre] en hindring for gennemførelsen af de pågældende studier, i forbindelse med hvilken den pågældende samtidig med begæringen om udsættelse kan anmode om, at der træffes andre foreløbige forholdsregler for at sikre effektiviteten af retten til at opnå en tilladelse, når den pågældende opfylder alle de generelle og de særlige betingelser som fastsat i [nævnte direktivs] artikel 5, stk. 3 [...]?

[c])

at den søgsmålsmulighed, som er indført til prøvelse af [et] afslag på visum, gør det muligt for retsinstansen at sætte sit eget skøn i stedet for den administrative myndigheds og omgøre denne myndigheds afgørelse, eller er en legalitetskontrol, som sætter retsinstansen i stand til at forkaste en ulovlighed, bl.a. et åbenbart urigtigt skøn, ved at udsætte eller annullere den administrative myndigheds afgørelse, tilstrækkelig?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Med spørgsmålene, som skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 34, stk. 5, i direktiv 2016/801, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at denne bestemmelse for så vidt angår søgsmål, hvorved en tredjelandsstatsborger med henblik på at påberåbe sig sine rettigheder i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 3, tilsigter at anfægte de kompetente myndigheders afslag på vedkommendes ansøgning om indrejse på den pågældende medlemsstats område med henblik på studier, kræver, at

–

denne statsborger kan anlægge et særligt søgsmål, der behandles inden for rammerne af en hasteprocedure, når den nødvendige overholdelse af fristerne, der gælder for den almindelige procedure til prøvelse af denne afgørelse, kan være til hinder for gennemførelsen af disse studier, selv om vedkommende har udvist den fornødne omhu

–	den retsinstans, for hvilken et sådant særligt søgsmål er indbragt, i givet fald har beføjelse til at anordne foreløbige forholdsregler bl.a. for at give de kompetente myndigheder påbud om at træffe en ny afgørelse om udstedelse af den ansøgte opholdstilladelse med henblik på studier, og

–	den retsinstans, for hvilken et søgsmål anlagt til prøvelse af nævnte afgørelse er indbragt, har beføjelse til at sætte sin egen vurdering i stedet for disse myndigheders vurdering og træffe en ny afgørelse.

Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af artikel 5, stk. 3, i direktiv 2016/801, at en tredjelandsstatsborger, som har indgivet en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier, har ret til at opholde sig på denne medlemsstats område, når vedkommende opfylder de generelle betingelser fastsat i dette direktivs artikel 7 og de særlige betingelser, der finder anvendelse, alt efter hvilken type ansøgning der er indgivet – i det foreliggende tilfælde betingelserne fastsat i nævnte direktivs artikel 11 for ansøgninger om indrejse med henblik på studier.

Det følger heraf, at medlemsstaterne i henhold til denne artikel 5, stk. 3, er forpligtede til at udstede en opholdstilladelse med henblik på studier til en ansøger, som opfylder betingelserne i artikel 7 og 11 i direktiv 2016/801 (dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

Det bestemmes i dette direktivs artikel 34, stk. 5, at enhver afgørelse om, at en ansøgning om tilladelse ikke kan antages til behandling, om afslag på en ansøgning, om afslag på forlængelse eller om inddragelse af en tilladelse skal kunne påklages i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national ret.

Det følger heraf, at i tilfælde af afslag på en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier giver denne artikel 34, stk. 5, udtrykkeligt den tredjelandsstatsborger, der har indgivet en sådan ansøgning, mulighed for at føre en klagesag i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der har truffet denne afgørelse (dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).

Det skal således bemærkes, at EU-lovgiver ved at angive, at denne klage skal iværksættes i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning, har overladt det til medlemsstaterne at træffe afgørelse om karakteren af og de konkrete ordninger i forbindelse med de retsmidler, der er til rådighed for ansøgere om visum med henblik på studier henhørende under direktiv 2016/801 (jf. i denne retning dom af 10.3.2021, Konsul Rzeczypospolitej Polskiej w N., C-949/19, EU:C:2021:186, præmis 42).

Karakteren af og de konkrete ordninger ved den klageprocedure, som er omhandlet i artikel 34, stk. 5, i direktiv 2016/801, skal imidlertid fastlægges i overensstemmelse med chartrets artikel 47 (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).

Selv om det, hvis der ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, tilkommer hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente domstole og fastsætte de processuelle regler for søgsmål til sikring af beskyttelsen af de individuelle rettigheder, som følger af Unionens retsorden, har medlemsstaterne nemlig en forpligtelse til i hvert enkelt tilfælde at sikre, at retten til en effektiv domstolsbeskyttelse af disse rettigheder overholdes, således som det sikres ved chartrets artikel 47 (dom af 14.5.2020, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Dél-alföldi Regionális Igazgatóság, C-924/19 PPU og C-925/19 PPU, EU:C:2020:367, præmis 142 og den deri nævnte retspraksis).

Det skal desuden bemærkes, at Domstolen har fastslået, at retten til effektive retsmidler, der er fastsat i chartrets artikel 47, ville blive illusorisk, såfremt en medlemsstats retsorden tillod, at en endelig og bindende retsafgørelse forblev uvirksom til skade for en part. Dette gælder navnlig, når opnåelsen af den effektive nydelse af de rettigheder, der følger af EU-retten, som de er anerkendt ved en retsafgørelse, kræver overholdelse af tidsmæssige krav (dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).

I denne henseende nærer den forelæggende ret som led i nærværende sag tvivl om det hensigtsmæssige tidspunkt for udstedelsen af det ønskede visum med henblik på studier og dermed for afgørelsen i søgsmålet anlagt til prøvelse af afslaget, således at den berørte tredjelandsstatsborger i givet fald kan nyde de rettigheder, som vedkommende har i henhold til direktiv 2016/801.

For det første skal det i denne forbindelse for så vidt angår indførelsen af et særligt søgsmål, der behandles i forbindelse med en hasteprocedure, fremhæves, at det følger af fast retspraksis, at EU-retten, herunder chartrets bestemmelser, ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre andre søgsmålsmuligheder end dem, som følger af national ret, medmindre det imidlertid fremgår af den omhandlede nationale retsordens opbygning, at der ikke foreligger noget retsmiddel, som giver mulighed for, selv indirekte, at sikre, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten overholdes (jf. i denne retning dom af 7.9.2023, Rayonna prokuratura Lovech, teritorialno otdelenie Lukovit (Kropsvisitation), C-209/22, EU:C:2023:634, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

34	Artikel 34, stk. 5, i direktiv 2016/801, sammenholdt med chartrets artikel 47, kræver følgelig ikke, at der indføres et særligt søgsmål, der skal behandles inden for rammerne af en hasteprocedure.

Det skal imidlertid sikres, at de betingelser, hvorunder et søgsmål anlagt til prøvelse af de kompetente myndigheders afslag på en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier iværksættes, og i givet fald den dom, der afsiges efter dette, er af en sådan art, at de principielt gør det muligt at træffe en ny afgørelse inden for en kort frist, således at den tilstrækkeligt påpasselige tredjelandsstatsborger kan drage fordel af den fulde virkning af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til dette direktiv (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 66).

Hvad for det andet angår indførelsen af en mulighed for, at den retsinstans, for hvilken sagen er indbragt, kan pålægge de kompetente myndigheder at træffe en anden afgørelse med henblik på at udstede den ansøgte opholdstilladelse, og hvad for det tredje angår den eventuelle mulighed for, at en sådan retsinstans kan sætte sit skøn i stedet for nævnte myndigheders eller træffe en ny afgørelse, skal det bemærkes, at den forelæggende rets tvivl herom vedrører de beføjelser, som de retsinstanser, for hvilke søgsmål til anfægtelse af afslag på ansøgninger om indrejse er indbragt, kan udøve.

Det skal i denne henseende bemærkes, at når der er tale om en national administrativ afgørelse, der med henblik på at sikre overholdelsen af den effektive nydelse af den pågældendes rettigheder, der følger af EU-retten – i det foreliggende tilfælde de rettigheder, som vedkommende udleder af de i dette direktivs artikel 5, stk. 3, fastsatte krav – nødvendigvis skal træffes hurtigt, følger det af det behov, der udspringer af chartrets artikel 47, for at sikre effektiviteten af det søgsmål, der er anlagt til prøvelse af den oprindelige administrative afgørelse om afslag på den pågældendes ansøgning, at hver medlemsstat skal udforme sin nationale lovgivning på en sådan måde, at der i tilfælde af annullation af denne afgørelse træffes en ny afgørelse, der er i overensstemmelse med den bedømmelse, som er indeholdt i den dom, hvorved den oprindelige afgørelse blev annulleret (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis).

I lyset af betragtningerne i nærværende doms præmis 29-31 har Domstolen fastslået, at for så vidt angår ansøgninger om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier er den omstændighed, at den retsinstans, for hvilken sagen er indbragt, kun har kompetence til at træffe afgørelse om annullation af en afgørelse fra de kompetente myndigheder om afslag på en sådan ansøgning, principielt tilstrækkelig til at opfylde kravene i nævnte direktivs artikel 34, stk. 5, sammenholdt med chartrets artikel 47, uden at det kræves, at denne retsinstans skal kunne sætte sin vurdering i stedet for disse myndigheders eller træffe en ny afgørelse, forudsat at de nævnte myndigheder i givet fald er bundet af den vurdering, der er indeholdt i den dom, hvorved denne afgørelse annulleres (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, Perle, C-14/23, EU:C:2024:647, præmis 65).

Ud over de i nærværende doms præmis 34 anførte betragtninger gælder en sådan vurdering ligeledes, såfremt den retsinstans, som træffer afgørelse i et særligt søgsmål, der behandles i forbindelse med en hasteprocedure, ikke har beføjelse til at anordne foreløbige forholdsregler, bl.a. med henblik på at give de kompetente myndigheder påbud om at træffe en ny afgørelse for at udstede den ansøgte opholdstilladelse med henblik på studier.

Som det er anført i nærværende doms præmis 35, har Domstolen præciseret, at det i en situation, hvor den retsinstans, for hvilken sagen er indbragt, alene har beføjelse til annullation, imidlertid skal sikres, at de betingelser, hvorunder det søgsmål, som er indbragt for denne retsinstans, iværksættes, og i givet fald den dom, der afsiges efter dette, er af en sådan art, at de principielt gør det muligt at træffe en ny afgørelse inden for en kort frist, således at den tilstrækkeligt påpasselige tredjelandsstatsborger kan drage fordel af den fulde virkning af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til direktiv 2016/801.

Når dette er sagt, fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at visse tredjelandsstatsborgere først modtager en afgørelse om deres ansøgning om indrejse på belgisk område kort før begyndelsen på det akademiske år, som de ønsker at følge i Belgien. Det skal således fastslås, at de kompetente myndigheders mulighed for efter annullationen af denne oprindelige afgørelse at træffe en ny afgørelse inden for en kort frist, således at den tilstrækkeligt påpasselige tredjelandsstatsborger kan drage fordel af den fulde virkning af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til direktiv 2016/801, også afhænger af betingelserne for vedtagelsen af nævnte oprindelige afgørelse.

Det følger i denne henseende af dette direktivs artikel 34, stk. 1, at den berørte medlemsstats kompetente myndigheder træffer afgørelse vedrørende ansøgningen om indrejse på denne medlemsstats område med henblik på studier så hurtigt som muligt og senest 90 dage efter den dato, hvor den fuldstændige ansøgning blev indgivet. Det følger endvidere af denne artikel 34, stk. 3, at hvis de oplysninger eller den dokumentation, der forelægges til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelige, underretter de kompetente myndigheder inden for en rimelig frist ansøgeren om, hvilke yderligere oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist for forelæggelse af disse, hvorved den i nævnte artikel 34, stk. 1, omhandlede frist suspenderes, indtil de kompetente myndigheder har modtaget de yderligere oplysninger.

Som det er anført i nærværende doms præmis 24 og 25, kræver nydelsen af rettighederne i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 3 – i det foreliggende tilfælde tilladelsen til ophold på en medlemsstats område med henblik på studier – at den berørte tredjelandsstatsborger opfyldte de generelle betingelser fastsat i artikel 7 i direktiv 2016/801 og de særlige betingelser for studerende, som er fastsat i dette direktivs artikel 11, for ansøgninger om indrejse med henblik på studier, idet sidstnævnte betingelser bl.a. omfatter det forhold, at denne statsborger er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge et studieprogram.

På denne baggrund gør det forhold, at de kompetente myndigheder inden for den i artikel 34, stk. 1, i direktiv 2016/801 fastsatte frist træffer afgørelse om ansøgninger om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier, det principielt muligt at sikre virkningen af de rettigheder, som disse borgere har i henhold til nævnte direktiv, for så vidt som de kompetente myndigheders afvikling af proceduren for undersøgelse af ansøgningerne om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier ikke i praksis fører til, at tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning meddeles afslag, systematisk fratages muligheden for i givet fald at nyde den fulde virkning af disse rettigheder som følge af det tidspunkt, hvor afgørelserne om nævnte ansøgninger træffes, og i lyset af de frister, der gælder for en eventuel procedure til prøvelse af disse afgørelser, som ikke kan afkortes.

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de præjudicielle spørgsmål besvares med, at artikel 34, stk. 5, i direktiv 2016/801, sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at denne bestemmelse for så vidt angår søgsmål, hvorved en tredjelandsstatsborger med henblik på at påberåbe sig sine rettigheder i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 3, tilsigter at anfægte de kompetente myndigheders afslag på vedkommendes ansøgning om indrejse på den pågældende medlemsstats område med henblik på studier, ikke kræver, at

–

–	den retsinstans, for hvilken et sådant særligt søgsmål er indbragt, i givet fald har beføjelse til at anordne foreløbige forholdsregler bl.a. for at give de kompetente myndigheder påbud om at træffe en ny afgørelse om udstedelse af en den ansøgte opholdstilladelse med henblik på studier, og

–	den retsinstans, for hvilken et søgsmål anlagt til prøvelse af nævnte afgørelse er indbragt, har beføjelse til at sætte sin egen vurdering i stedet for disse myndigheders vurdering og træffe en ny afgørelse.

De betingelser, hvorunder et søgsmål anlagt til prøvelse af de kompetente myndigheders afslag på en ansøgning om indrejse på en medlemsstats område med henblik på studier iværksættes, og i givet fald den dom, der afsiges efter dette, skal imidlertid være af en sådan art, at det er muligt at træffe en ny afgørelse inden for en kort frist i overensstemmelse med den bedømmelse, som er indeholdt i dommen om annullation, således at den tilstrækkeligt påpasselige tredjelandsstatsborger kan drage fordel af den fulde virkning af de rettigheder, som den pågældende har i henhold til nævnte direktiv.

Sagsomkostninger

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

Artikel 34, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse for så vidt angår søgsmål, hvorved en tredjelandsstatsborger med henblik på at påberåbe sig sine rettigheder i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 3, tilsigter at anfægte de kompetente myndigheders afslag på vedkommendes ansøgning om indrejse på den pågældende medlemsstats område med henblik på studier, ikke kræver, at

–

–	den retsinstans, for hvilken et sådant særligt søgsmål er indbragt, i givet fald har beføjelse til at anordne foreløbige forholdsregler bl.a. for at give de kompetente myndigheder påbud om at træffe en ny afgørelse om udstedelse af en den ansøgte opholdstilladelse med henblik på studier, og

–	den retsinstans, for hvilken et søgsmål anlagt til prøvelse af nævnte afgørelse er indbragt, har beføjelse til at sætte sin egen vurdering i stedet for disse myndigheders vurdering og træffe en ny afgørelse.

Underskrifter

( *1 ) – Processprog: fransk.

( i ) – Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.