Sag anlagt den 25. november 2022 — Falqui mod Parlamentet

(Sag T-735/22)

(2023/C 24/94)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Enrico Falqui (Firenze, Italien) (ved advokaterne F. Sorrentino og A. Sandulli)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af meddelelse nr. D310275 af 26. september 2022 fra Generaldirektoratet for Finanser — Direktoratet for Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder — Enheden for medlemmernes vederlag og sociale rettigheder — II, kontorchefen.

—	Annullation af meddelelse nr. D307559 af 4. juli 2022 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finanser — Direktoratet for Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder — Enheden for medlemmernes vederlag og sociale rettigheder.

—	Vedtagelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at beskytte sagsøgerens rettigheder.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at tilbagebetale alle de beløb, der uretmæssigt er tilbageholdt under sagens behandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om »Gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at eftersom det følger af artikel 75, stk. 2, i afgørelsen af 19. maj og 9. juli 2008 om »Gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«, at de alderspensionsrettigheder, som er erhvervet inden datoen for statuttens ikrafttræden, »består uændret«, skal den tidligere henvisning til den nationale lovgivning, som er fastsat i det nævnte omkostningsregulativ, anses for at være en materiel henvisning (til den lovgivning, der var gældende på daværende tidspunkt), for så vidt som de pensionsrettigheder, der er erhvervet af de tidligere europaparlamentsmedlemmer inden statuttens ikrafttrædelse, ikke kan ændres i henhold til senere lovgivninger.

Andet anbringende vedrørende Europa-Parlamentets ulovlige anvendelse af national lovgivning i strid med grundlæggende principper i EU’s retsorden og navnlig med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Tilsidesættelse af princippet om EU-rettens forrang.

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at for så vidt som Europa-Parlamentet på de tidligere parlamentsmedlemmer, der var valgt i Italien på et tidspunkt før statuttens ikrafttrædelse, automatisk anvendte samtlige de tilpasninger af den livsvarige pension, der efterfølgende blev godkendt af Camera dei deputati italiana (præsidiet for det italienske deputeretkammer), udsættes sagsøgeren for en vedvarende usikkerhed i forhold til pensionsrettigheder, hvilket er i strid med grundlæggende EU-retlige principper, herunder navnlig proportionalitetsprincippet og princippet om den berettigede forventning.