|
20.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 63/54 |
Sag anlagt den 14. november 2022 — Portumo Madeira m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-713/22)
(2023/C 63/71)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøgere: Portumo — Madeira — Montagem e Manutenção de Tubaria SA (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal), Ponticelli — Consultadoria Técnica SA (Zona Franca da Madeira) (Funchal) og Ponticelli Angoil — Serviços Para a Indústria Petrolífera SA (Zona Franca da Madeira) (Funchal) (ved advokaterne M. Muñoz Pérez og P. Casillas Vázquez)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1414 af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III, (meddelt under nummer C(2020) 8550) (1) annulleres. |
|
— |
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, stk. 1, og det heri indeholdte påbud om tilbagesøgning af støtten. |
|
— |
Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, stk. 1, og det heri indeholdte påbud om tilbagesøgning af støtten, eftersom der blev anvendt en urigtig beregningsmetode til fastlæggelse af støttens grundbeløb. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af Kommissionens afgørelse af 27. juni 2007 i sag N421/2006, af Kommissionens afgørelse af 2. juli 2013 i sag SA.34160 (2011/N), af Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 samt af artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF, artikel 21 TEUF, 45 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 56 TEUF, for så vidt som Kommissionen anlagde en indskrænkende fortolkning af begreberne »virksomhed, der faktisk og fysisk udføres på Madeira« og »oprettelse og bevarelse af arbejdspladser i regionen«.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF, eftersom støtteordningen ikke blev erklæret umiddelbart forenelig med det indre marked i henhold til denne bestemmelse.
Med det tredje anbringende, der er fremsat subsidiært, gøres det gældende, at den anfægtede afgørelses artikel 4, stk. 1, er ugyldig, eftersom det heri indeholdte påbud om tilbagesøgning er i strid med artikel 16, stk. 1, i forordning 2015/1589, idet det er uforeneligt med det generelle princip om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.
Med det fjerde anbringende gøres det mere subsidiært gældende, at den anfægtede afgørelses artikel 4, stk. 1, er ugyldig, eftersom beregningen af den angivelige statsstøttes beskatningsgrundlag er urigtig.