—

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014, som ændret den 8. april 2022 ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 (EUT 2022, L 110, s. 3), for så vidt som den har tilføjet sagsøgeren på listen over personer, der er pålagt sanktioner, under nr. 908.

—

Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014, som ændret den 8. april 2022 ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8. april 2022 (EUT 2022, L 110, s. 55) for så vidt som den har tilføjet sagsøgeren på listen over personer, der er pålagt sanktioner, under nr. 908.

—

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014, som ændret den 25. februar 2022 ved forordning (EU) 2022/330 (EUT 2022, L 51, s. 1), for så vidt som den gør det muligt at sanktionere »fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller organer, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation (…)«, i det omfang den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 (JO 2022, L 50, s. 1), for så vidt som den i sin nye affattelse gør det muligt at sanktionere »fremtrædende erhvervsfolk, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation (…)«, i det omfang den vedrører sagsøgeren.

—

Opretholdelsesretsakterne og navnlig gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 (EUT 2022, L 239, s. 1) og Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 (EUT 2022, L 239, s. 149) af 14. september 2022, i det omfang de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Det første anbringende om et urigtigt skøn i tre led. Ifølge sagsøgeren opfylder ingen af de beviser, som Rådet har fremlagt, kravene i europæisk retspraksis inden for bevisstandard og bevisstyrke. Rådets begrundelse har ikke godtgjort den »fremtrædende« karakter, som sagsøgeren skulle have, andet end ved en kategorisk antagelse. Selv om Rådet blev orienteret om, at sagsøgeren ikke længere varetager ledende stillinger, har det opretholdt sagsøgeren på listen over personer, der er pålagt sanktioner.

2.

Det andet anbringende om manglende begrundelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet ikke har fremført nogen individuel, specifik og konkret begrundelse, der kan gøre det muligt at kvalificere sagsøgeren som en fremtrædende person.

3.

Det tredje anbringende om magtfordrejning. Sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger en række indikationer af, at Rådet har baseret sig på beskyldninger om nepotisme for at sanktionere sagsøgeren, hvilket ikke er tilladt i henhold til de standarder, hvorunder sagsøgeren er blevet sanktioneret.

4.

Det fjerde anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende kriteriet »fremtrædende erhvervsmand« i tre led; på grund af manglende tilstrækkelig forbindelse mellem kriteriet og det formål, der forfølges, på grund af en tilsidesættelse af EU’s grundlæggende principper og navnlig lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling samt endelig på grund af en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

5.

Det femte anbringende om manglende beviser for, at sagsøgeren er en fremtrædende erhvervsmand i forbindelse med en fuld kontrol af Rådets afgørelser på området for individuelle sanktioner.