21.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/24


Sag anlagt den 26. september 2022 — Agus mod EUIPO — Alpen Food Group (ROYAL MILK)

(Sag T-603/22)

(2022/C 441/33)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Agus sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat B. Wojtkowska)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alpen Food Group BV (Weesp, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Agus sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket ROYAL MILK — EU-varemærke nr. 10 321 735

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. juli 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2056/2021-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.