|
6.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/16 |
Sag anlagt den 17. september 2022 — ClientEarth mod Kommissionen
(Sag T-579/22)
(2023/C 45/25)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ClientEarth AISBL (Bruxelles, Belgien) (ved barrister T. Johnston)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i en skrivelse af 6. juli 2022 (»den anfægtede afgørelse«), hvorved Kommissionen afslog en anmodning om intern prøvelse af 3. februar 2022, der var indgivet af sagsøgeren ifølge artikel 10 i Aarhusforordningen (1), af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 (2) i henhold til forordning (EU) 2020/852 (3) (»klassificeringsforordningen«), annulleres. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder en række retlige fejl med hensyn til Kommissionens kompetence, for så vidt som Kommissionen så bort fra en række væsentlige elementer i klassificeringsforordningen, da den udarbejdede den delegerede forordning. |
|
2. |
Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder to åbenbart urigtige skøn med hensyn til den videnskabelige dokumentation vedrørende forbrænding af skovbiomasse for at få energi. |
|
3. |
Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder en række åbenbart urigtige skøn med hensyn til fremstilling af OBC’er [(Organic Basic Chemicals (organiske basiskemikalier))]. |
|
4. |
Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse også indeholder åbenbart urigtige skøn med hensyn til fremstilling af bioplast. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13) (»Århusforordningen«).
(2) Delegeret forordning af 4.6.2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT 2021, L 442, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18.6.2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT 2020, L 198, s. 13).