24.10.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 408/38


Sag anlagt den 31. august 2022 — PAN Europe mod Kommissionen

(Sag T-536/22)

(2022/C 408/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Bailleux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Afgørelsen, der blev gyldigt meddelt sagsøgeren den 18. juli 2022, om afslag på anmodningen om intern gennemgang af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2049 af 24. november 2021 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet »cypermethrin« som kandidat til substitution, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (1), annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet og Unionens pligt til sikre et højt niveau af beskyttelse af miljøet og folkesundheden således som det følger af artikel 9, artikel 11, artikel 168, stk. 1 og artikel 191, stk. 1, TEUF samt af artikel 35 og 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


(1)   EUT 2021, L 420, s. 6.