22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/43


Sag anlagt den 1. juli 2022 — QF mod Rådet

(Sag T-386/22)

(2022/C 318/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: QF (ved advokaterne T. Marembert og A. Bass)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 (1) af 8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 (2) af 8. april 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende om et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har gjort gældende, dels at ingen af Rådets beviser opfylder kravene i europæisk retspraksis inden for bevisstandard og bevisstyrke, dels at ingen af udsagnene i Rådets begrundelse er godtgjort. Endelig har sagsøgeren til støtte for sit anbringende fremlagt de økonomiske oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at Rådets begrundelse er urigtig.


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8.4.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 55).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8.4.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 3).