|
4.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/35 |
Sag anlagt den 13. maj 2022 — Yanukovych mod Rådet
(Sag T-256/22)
(2022/C 257/46)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Viktor Fedorovych Yanukovych (Rostov-on-Don, Rusland) (ved barrister B. Kennelly)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Rådets afgørelse (FUSP) 2022/376 (1) af 3. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/375 (2) af 3. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at Rådet ikke kontrollerede og ikke kunne kontrollere, at de ukrainske myndigheders afgørelse(r), som Rådet støttede sig på for at opføre sagsøgeren på listerne, var blevet vedtaget i overensstemmelse med sagsøgerens grundlæggende EU-rettigheder til forsvar og til effektiv domstolsbeskyttelse. |
|
2. |
Andet anbringende om, at Rådet foretog åbenbart urigtige skøn ved at fastslå, at opførelseskriteriet var opfyldt. Navnlig godtog Rådet oplysningerne fra de ukrainske myndigheder uden nogen egentlig gennemgang og/eller uden at tage hensyn til de unøjagtigheder, som sagsøgeren havde gjort opmærksom på. Rådet skulle have foretaget yderligere kontrol og anmodet om yderligere oplysninger i lyset af de bemærkninger, som sagsøgeren havde afgivet, og de diskulperende oplysninger, som sagsøger havde fremlagt, men Rådets begrænsede undersøgelse var utilstrækkelig i forhold til, hvad der var påkrævet. Det følger heraf, at der ikke er et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag for 2022-sanktionerne. |
|
3. |
Tredje anbringende om, at sagsøgerens ejendomsrettigheder i henhold til artikel 17, stk. 1 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat, bl.a. fordi de restriktive foranstaltninger er en ubegrundet, unødvendig og uforholdsmæssig begrænsning af disse rettigheder, fordi (i) der ikke er noget grundlag for at antage, at de midler, som sagsøgeren angiveligt uretmæssigt har tilegnet sig, anses for at være blevet ført ud af Ukraine, (ii) ukrainske nationale foranstaltninger ville klart være passende og tilstrækkelige, og (iii) restriktive foranstaltninger har nu været i kraft i otte år, og er endnu engang blevet pålagt på grundlag af efterforskning forud for en retssag, der tydeligvis ikke længere pågår, eller i det mindste er gået i stå, og for så vidt angår én af efterforskninger har Rådet ikke støttet sig på denne i nogen af de to forudgående år. |