10.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/36


Sag anlagt den 11. marts 2022 — OP mod Parlamentet

(Sag T-143/22)

(2022/C 191/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: OP (ved advokat F. Moyse)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelserne af 7. juni 2021 og af 10. januar 2022, eller det fastslås, at disse er ugyldige og uden retsvirkninger.

Følgelig fastslås, at sagsøgeren har ret til at oppebære en efterladtepension, således som defineret i artikel 79, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Følgelig fastslås, at [fortroligt] (1) har ret til at oppebære en børnepension, således som defineret i artikel 2 i bilag VII til vedtægten. Ellers tildeles [fortroligt] om fornødent den børnepension, der er fastsat i artikel 80, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Parlamentet at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.

Første anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 18 og artikel 20 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) som følge af en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og en forskelsbehandling på grund af alder.

2.

Andet anbringende om en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 18 og artikel 20 i bilag VIII til vedtægten.

3.

Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn som følge af manglende hensyntagen til sagsøgerens særlige situation.

4.

Fjerde anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 2 i bilag VII til vedtægten som følge af en forskelsbehandling på grund af handicap.

5.

Femte anbringende om en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 2 i bilag VII til vedtægten.

6.

Sjette anbringende, der gøres gældende subsidiært, om tilsidesættelse af administrationens omsorgspligt.


(1)  Fortrolige oplysninger udeladt.