—

ECB’s afgørelse af 21. december 2021 truffet over for Sberbank (nr. ECB-SSM-2021-ATSBE-12, ESA-2020-00000051), uden at den erstattes, annulleres i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at ECB’s pålæggelse af udligningsrenter er en ulovlig dobbeltstraf i henhold til artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 4 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter »EMRK«).

2.

Andet anbringende om, at ECB’s afgørelse af 21. december 2021 tilsidesætter chartrets artikel 49 og EMRK’s artikel 7 ved at pålægge en sanktion, der overskrider de beløbsgrænser, som er fastsat i artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 (1).

3.

Tredje anbringende om, at ECB’s afgørelse om pålæggelse af udligningsrenter over for Sberbank tilsidesætter chartrets artikel 17 og artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. Princippet om res judicata forbyder ECB at pålægge udligningsrenter over for Sberbank for overskridelse af grænsen for store eksponeringer i henhold til artikel 395 i forordning (EU) nr. 575/2013 (2).

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af princippet om god tro, idet ECB har tilsidesat den korrekte metode til at pålægge bøder i henhold til artikel 18, stk. 1 og 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

6.

Sjette anbringende om, at ECB har tilsidesat EMRK’s artikel 6.

7.

Syvende anbringende om, at ECB har overskredet grænsen for sanktioner i medfør af artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

8.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet i medfør af § 99, litra e), i den østrigske banklov (herefter »BWG«).

9.

Niende anbringende om, at BWG’s § 97 ikke finder anvendelse, hvis der ikke er opnået en fordel eller hvis et tab ikke har været undgået.

10.

Tiende anbringende om, at ECB’s mulighed for at pålægge udligningsrenter er forældet i medfør af artikel 130 i forordning (EU) nr. 468/2014 (3) og § 22 i den østrigske lov om finansmarkedstilsynsmyndigheder.

11.

Ellevte anbringende om, at artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kun fastsætter én grænse for store eksponeringer, hvilket er grunden til, at BWG’s § 97, stk. 1, nr. 2, kun sanktionerer overskridelsen af denne grænse én gang.

12.

Tolvte anbringende om, at Sberbank ikke forsætligt overskred grænsen for store eksponeringer.

13.

Trettende anbringende om, at Sberbank ikke har opnået nogen fordel eller undgået noget tab, som ville være blevet udlignet.

14.

Fjortende anbringende om, at ECB har misbrugt sin skønsbeføjelse ved ikke at anvende undtagelsen i artikel 396, stk. 1 i forordning (EU) nr. 575/2013.