28.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/42


Sag anlagt den 12. januar 2022 — NW mod Kommissionen

(Sag T-20/22)

(2022/C 95/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: NW (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

De anfægtede afgørelser annulleres, for så vidt som de omhandler tilbagebetalingen af de udbetalte beløb til sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale de allerede tilbagesøgte beløb til sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Subsidiært annulleres de anfægtede afgørelser, for så vidt som de omhandler tilbagebetalingen af et beløb på 3 986,72 EUR.

Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om betaling af renter for alle beløb, som er sagsøgeren skyldig, fra det tidspunkt hvor beløbet skulle have været udbetalt til sagsøgeren og indtil den faktiske udbetaling.

I det tilfælde, at Domstolen ikke giver medhold i nærværende søgsmål, er sagsøgeren — når der henses til omfanget af de uregelmæssigheder, der med tiden er begået af PMO, den omstændighed, at »skattenedslaget ikke nemt kan identificeres på en lønseddel«, de forsikringer, som PMO har afgivet til sagsøgeren, sagsøgerens gode tro, som administrationen har tilladt og det forhold, at sagsøgeren (som ikke har haft nogen grund til at betvivle sit lønniveau) har engageret sig økonomisk i forhold til et sådant niveau i løbet af disse år (såsom at indgå en låneaftale om fast ejendom til køb af et hus til sin familie) — af den opfattelse, at Retten ud fra et retfærdighedshensyn skal tilpligte Kommissionen i det mindste at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i henhold til procesreglementets artikel 135.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelser af 6. april, 9. april og 4. maj 2021 om tilbagesøgning af de beløb, der med urette er blevet udbetalt sagsøgeren i medfør af et skattenedslag for sagsøgerens børn, har denne fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører den fejlagtige fortolkning og anvendelse af artikel 85 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union. Sagsøgeren er i denne forbindelse af den opfattelse, at de betingelser, der er fastsat i artikel 85 for at kunne opkræve uretmæssigt udbetalte beløb, ikke er opfyldte.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af princippet om den berettigede forventning, for så vidt som de tre betingelser, der kendetegner en berettiget forventning i henhold til gældende retspraksis, forelå i den foreliggende sag.

3.

Tredje anbringende vedrører den manglende begrundelse.