1

Sagsøgerne, Cunsorziu di i Salamaghji Corsi – Consortium des Charcutiers Corses og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, har med søgsmålet støttet på artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1879 af 26. oktober 2021 om afvisning af tre ansøgninger om beskyttelse af en betegnelse som en beskyttet geografisk betegnelse, jf. artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (»Jambon sec de l’Île de Beauté« (BGB), »Lonzo de l’Île de Beauté« (BGB), »Coppa de l’Île de Beauté« (BGB)) (EUT 2021, L 383, s. 1, herefter »den anfægtede afgørelse«).

4

Betegnelserne »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse – Prisuttu«, »Lonzo de Corse«/»Lonzo de Corse – Lonzu« og »Coppa de Corse«/»Coppa de Corse – Coppa di Corsica« blev registreret som beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB’er) den 28. maj 2014 ved henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 581/2014 (EUT 2014, L 160, s. 23), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 580/2014 (EUT 2014, L 160, s. 21) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 582/2014 (EUT 2014, L 160, s. 25) (herefter »de forordninger, hvorved de omhandlede BOB’er blev registreret«).

5

I december 2015 indgav konsortiet syv ansøgninger om registrering som beskyttede geografiske betegnelser (BGB’er) til de franske nationale myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1). De syv ansøgninger vedrører følgende betegnelser, som sagsøgerne anvender: »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Coppa de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté«, »Saucisson sec de l’Île de Beauté«, »Pancetta de l’Île de Beauté«, »Figatelli de l’Île de Beauté« og »Bulagna de l’Île de Beauté«.

6

Den 20. april 2018 udstedte landbrugs- og fødevareministeren og økonomi- og finansministeren syv bekendtgørelser om godkendelse af de syv tilsvarende varespecifikationer med henblik på fremsendelse til Europa-Kommissionen til godkendelse.

7

Samtidig anlagde den sammenslutning, der var indehaver af varespecifikationerne for BOB’erne »Jambon sec de Corse – Prisuttu«, »Coppa de Corse – Coppa di Corsica« og »Lonzo de Corse – Lonzu«, ved stævninger indleveret den 27. juni 2018 til Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) sag med påstand om annullation af bekendtgørelserne af 20. april 2018 om godkendelse af varespecifikationerne for betegnelserne »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Coppa de l’Île de Beauté« og »Lonzo de l’Île de Beauté« med henblik på fremsendelse af de pågældende ansøgninger om registrering som BGB til Kommissionen, bl.a. med den begrundelse, at ordene »Île de Beauté« efterlignede eller antydede ordet »Corse« og derfor skabte en forveksling med de betegnelser, der allerede var registreret som BOB’er.

8

Den 17. august 2018 blev de syv ansøgninger om registrering af de omhandlede betegnelser som BGB’er fremsendt til Kommissionen. For så vidt angår ansøgningerne om registrering som BGB af betegnelserne »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté« og »Coppa de l’Île de Beauté« fremsendte Kommissionen den 12. februar 2019 og den 24. november 2020 to skrivelser til de nationale myndigheder, hvori den anmodede om yderligere oplysninger, bl.a. for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de eventuelt ikke kunne registreres. De nationale myndigheder svarede i det væsentlige, at de var af den opfattelse, at de to produktgrupper (dvs. de registrerede BOB’er og ansøgningerne om beskyttelse som BGB) var klart forskellige for så vidt angår produkterne, og at betegnelserne forekom dem tilstrækkeligt forskellige.

9

Ved dom af 19. december 2019 vedrørende betegnelsen »Jambon sec de l’Île de Beauté« (BGB) og to domme af 13. februar 2020 vedrørende henholdsvis betegnelserne »Coppa de l’Île de Beauté« (BGB) og »Lonzo de l’Île de Beauté« (BGB) forkastede Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) de tre nævnte søgsmål (jf. præmis 7 ovenfor), bl.a. med den begrundelse, at »anvendelsen af forskellige udtryk og forskellen i den beskyttelse, som en oprindelsesbetegnelse på den ene side og en geografisk betegnelse på den anden side giver, kan fjerne risikoen for, at almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede forbrugere, når de ser den anfægtede geografiske betegnelse, direkte, som referencebillede, tænker på den vare, som den allerede registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelse gælder for[. F]ølgelig kan sagsøgerne ikke med føje gøre gældende, at den anfægtede bekendtgørelse tilsidesætter bestemmelserne […] i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning [nr. 1151/2012]« (præmis 5 i de tre domme afsagt af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager)).

[udelades]

11

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

12

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

15

I den foreliggende sag har Kommissionen i den anfægtede afgørelse i det væsentlige anført, at en betegnelse, der ikke opfylder kravene for den beskyttelse, som ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, ikke kan anvendes i handel som omhandlet i denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra a), og derfor ikke kan registreres (4. betragtning). Siden den 28. maj 2014 (jf. præmis 4 ovenfor) har de betegnelser, der er registreret som BOB’er, i henhold til artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 været beskyttet, bl.a. i forbindelse med enhver direkte eller indirekte anvendelse af disse betegnelser for produkter, der ikke er i overensstemmelse med den tilhørende varespecifikation, og for så vidt angår uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af de nævnte betegnelser (7. betragtning). Der blev dog i medfør af de forordninger, hvorved de omhandlede beskyttede BOB’er blev registreret, indrømmet en overgangsperiode, der udløb den27. april 2017, til visse franske virksomheder beliggende på Korsika, som anvender sådanne betegnelser, men for produkter med karakteristika, der er forskellige fra dem, der er anført i varespecifikationen, for at gøre det muligt for dem at tilpasse sig kravene i varespecifikationen eller at ændre den anvendte handelsbetegnelse (8. betragtning). Betegnelserne »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté« og »Coppa de l’Île de Beauté«, der har været anvendt i handelen siden 2015, henviser til det samme geografiske område som de nævnte BOB-betegnelser, dvs. øen Korsika, og det er desuden almindeligt kendt, at betegnelsen »Île de Beauté« er en almindelig perifrase, der entydigt henviser til Korsika i den franske forbrugers øjne (9. betragtning). Fra den 18. juni 2014 er anvendelsen af betegnelserne »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté« og »Coppa de l’Île de Beauté« derfor i strid med den beskyttelse, der er givet til BOB-betegnelserne »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu«, »Lonzo de Corse«/»Lonzo de Corse – Lonzu«, »Coppa de Corse«/»Coppa de Corse – Coppa di Corsica« i medfør af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (10. betragtning). Selv om udtalen af de registrerede BOB’er og de BGB’er, for hvilke der ansøges om registrering, ganske vist er forskellig, er der klart tale om synonymi. Derfor er det på ingen måde udelukket, at der foreligger en antydning, idet der ikke kræves en fonetisk lighed, for at der foreligger en antydning (20. betragtning). Kommissionen afviste som følge heraf ansøgningerne om registrering af betegnelserne »Jambon sec de l’Île de Beauté«, »Lonzo de l’Île de Beauté« og »Coppa de l’Île de Beauté« som BGB’er med den begrundelse, at de havde været anvendt i både handelssprog og i daglig sprogbrug i strid med artikel 13 i forordning (EU) nr. 1151/2012, og at de ikke opfyldte betingelserne for registrering, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (24. betragtning).

16

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender, hvoraf det første i det væsentlige vedrører den omstændighed, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser, og det andet det forhold, at de nationale myndigheder og Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) i tilstrækkelig grad har godtgjort, at de tre registreringsansøgninger er i overensstemmelse med artikel 7 og 13 i forordning nr. 1151/2012.

21

Indledningsvis bemærkes, at forordning nr. 1151/2012 indfører en kompetencefordelingsordning i den forstand, at navnlig beslutningen om at registrere en betegnelse som BGB kun kan træffes af Kommissionen, hvis den pågældende medlemsstat har indgivet en ansøgning herom, og en sådan ansøgning kun kan indgives, såfremt denne medlemsstat har kontrolleret, at den er berettiget. Begrundelsen for denne kompetencefordelingsordning er navnlig, at registrering af en BGB forudsætter en kontrol af, at visse betingelser er opfyldt, hvilket i vidt omfang kræver indgående kendskab til forhold, som er særegne for den pågældende medlemsstat, og som de kompetente myndigheder i denne stat er bedst til at kontrollere (jf. dom af 15.4.2021, Hengstenberg,C-53/20, EU:C:2021:279, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

22

Det fremgår af forordningens artikel 1, stk. 1, sammenholdt med 20. og 39. betragtning hertil, at denne ligeledes tager sigte på at forhindre, at der opstår illoyal konkurrence. (jf. dom af 15.4.2021, Hengstenberg, C-53/20, EU:C:2021:279, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

23

Bestemmelserne i forordning nr. 1151/2012 tilsigter at forhindre misbrug af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser ikke kun i købernes interesse, men også i producenternes, som har gjort en indsats for at sikre den kvalitet, der forventes af de produkter, som lovligt bærer sådanne betegnelser (jf. dom af 15.4.2021, Hengstenberg, C-53/20, EU:C:2021:279, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

24

Det er i 19. betragtning til denne forordning anført, at sikring af en ensartet beskyttelse i hele Unionen af intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende beskyttede betegnelser er en prioritet, som bedst kan udføres på EU-plan (jf. dom af 15.4.2021, Hengstenberg, C-53/20, EU:C:2021:279, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

25

For det første har sagsøgerne bestridt, at artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), udgør et gyldigt retsgrundlag for at afslå registrering af en betegnelse.

26

Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af Kommissionens skrivelse af 24. november 2020, at den først havde til hensigt at afslå registrering af de ansøgte betegnelser ikke alene på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra b), men ligeledes på grundlag af samme forordnings artikel 6, stk. 3.

27

Sidstnævnte bestemmelse opstiller princippet om forbud mod en betegnelse, som er »helt eller delvis identisk« med en allerede beskyttet betegnelse.

28

Adspurgt herom i retsmødet forklarede Kommissionen, at den havde undladt at give afslag på de ansøgte registreringer på grundlag af også artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012, da det ikke bør være muligt at give afslag på en ansøgning om registrering på grundlag af enslydende angivelser, der udelukkende vedrører beskrivelser af almindelige varer, såsom »jambon sec« (»tørret skinke«).

29

Dernæst bemærkes for det første, således som Kommissionen har fremhævet, at artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 ikke vedrører registreringen, men omfanget af beskyttelsen af registrerede betegnelser.

30

Sidstnævnte bestemmelse kan derfor ikke i sig selv udgøre retsgrundlaget for at afslå en registreringsansøgning.

31

For det andet vedrører artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, således som sagsøgerne har anført, specifikt »varespecifikationen« for den betegnelse, der er genstand for en ansøgning om beskyttelse som BOB eller BGB. Sagsøgerne har heraf udledt, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en antydning, ikke er underliggende relateret til berettigelsen til registrering i henhold til denne bestemmelse.

32

Det skal imidlertid bemærkes, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med 58. betragtning hertil, efter en grundig gennemgang skal vurdere, om den varespecifikation, der ledsager ansøgningen om registrering, indeholder de elementer, der kræves i henhold til forordning nr. 1151/2012, og kontrollere, at disse elementer ikke er behæftet med åbenlyse fejl (dom af 23.4.18, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 67).

33

Udarbejdelsen af varespecifikationen udgør således et nødvendigt stadium i proceduren for vedtagelse af en EU-retsakt, hvorved en betegnelse registreres som BGB (jf. dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 35).

34

I henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012 skal varespecifikationen bl.a. indeholde den betegnelse, for hvilken der ansøges om beskyttelse.

35

Som Kommissionen har anført, forudsætter denne bestemmelse, hvorefter varespecifikationen skal indeholde betegnelsen, således som den »anvendes både i handelssprog og i daglig sprogbrug«, at Kommissionen kontrollerer, at denne anvendelse ikke er i strid med beskyttelsen mod antydning som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012.

36

Indrømmelse af mulighed for at registrere en BGB, selv om denne er en antydning af en BOB, der allerede er registreret, ville nemlig fratage den beskyttelse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012, sin effektive virkning, for når først den pågældende betegnelse er registreret som BGB, vil den betegnelse, der forud herfor er registreret som BOB, ikke længere nyde den beskyttelse herimod, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012.

37

Udarbejdelsen af varespecifikationen, som er et nødvendigt stadium i registreringsproceduren, må således ikke indebære en tilsidesættelse af den beskyttelse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012, ved den betegnelse, der ansøges om.

38

Kommissionen, som det i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 tilkommer at afslå ansøgningen om registrering, hvis den finder, at betingelserne for registrering ikke er opfyldt, kan derfor ikke være forpligtet til at tillade registrering af en betegnelse, såfremt den anser anvendelsen af denne i handelen for ulovlig.

39

Da Kommissionen var af den opfattelse, at anvendelse af de betegnelser, der var ansøgt om registrering af som BGB’er, siden den 18. juni 2014, hvor de forordninger, hvorved de omhandlede BOB’er blev registreret, trådte i kraft, ville udgøre en tilsidesættelse af den beskyttelse mod antydning, der var ydet de allerede registrerede BOB’er i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012, kunne den heraf udlede, at en sådan anvendelse i handelssprog eller i daglig sprogbrug ville være ulovlig.

40

Det er således med urette, at sagsøgerne har gjort gældende, at spørgsmålet om antydning ikke er underliggende relateret til registreringsberettigelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, og at denne bestemmelse, sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012, ikke kan udgøre et gyldigt retsgrundlag for afslag på registrering af en betegnelse.

41

Hvad for det andet angår omfanget af Kommissionens undersøgelse af, om betegnelsen er i overensstemmelse med betingelserne i forordning nr. 1151/2012, skal det bemærkes, at det fremgår af 58. betragtning til forordning nr. 1151/2012, at Kommissionen skal gennemgå ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten.

42

Med henblik herpå bestemmer artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012, at Kommissionen med passende midler gennemgår de registreringsansøgninger, som medlemsstaterne har fremsendt, for at kontrollere, om de er berettigede og opfylder betingelserne i denne forordning. I overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 52, stk. 1, tilkommer det desuden, som anført i præmis 38 ovenfor, Kommissionen at afslå de nævnte ansøgninger, når den finder, at betingelserne for registrering ikke er opfyldt.

43

I øvrigt definerer forordning nr. 1151/2012 ikke, hvad begrebet »passende midler« dækker, og overlader det således til Kommissionen at vurdere, hvilke midler der er tale om.

44

Det følger heraf, at selv om de nationale myndigheder, når de har fremsendt en registreringsansøgning til Kommissionen, er af den opfattelse, at den nævnte ansøgning opfylder de betingelser, der er opstillet i forordning nr. 1151/2012, er Kommissionen ikke bundet af de nævnte myndigheders vurdering og råder over et selvstændigt skøn hvad angår dens afgørelse om at registrere en betegnelse som BOB eller BGB, eftersom den i henhold til den nævnte forordnings artikel 50 er forpligtet til at kontrollere, om betingelserne for registrering er opfyldt.

45

I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse begrænsede sig til at anføre, at den efter en korrespondance med de nationale myndigheder havde forstået, at disse var af den opfattelse, at der var »tilstrækkeligt store forskelle« mellem de tre betegnelser, der var beskyttet af en BOB, og de tre betegnelser, for hvilke der var ansøgt om BGB.

46

I denne forbindelse meddelte Kommissionen ved skrivelse af 12. februar 2019 de nationale myndigheder, at den havde til hensigt at vedtage en afgørelse om afvisning af ansøgningerne om registrering af de pågældende betegnelser som BGB, og opfordrede disse myndigheder til at fremsætte deres bemærkninger.

47

Ved skrivelse af 24. november 2020 bekræftede Kommissionen over for de nationale myndigheder, at den havde til hensigt at afvise ansøgningerne om registrering af de pågældende BGB’er, og opfordrede på ny de nationale myndigheder til at fremsætte yderligere bemærkninger.

48

Kommissionen forhørte sig således hos de nationale myndigheder to gange, inden den konkluderede, at ansøgningerne om registrering af de pågældende betegnelser ikke opfyldte betingelserne for registrering i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, fordi de var blevet anvendt i handelssprog eller i daglig sprogbrug i strid med forordningens artikel 13 (jf. præmis 10 ovenfor).

49

I modsætning til, hvad sagsøgerne har gjort gældende, har Kommissionen således ikke »begrænset sig til at anføre«, at de nationale myndigheder var af den opfattelse, at der var »tilstrækkeligt store forskelle« mellem de tre betegnelser, der var beskyttet af en BOB, og de tre betegnelser, for hvilke der var ansøgt om BGB, men opfordrede to gange de nationale myndigheder til at fremlægge alle relevante oplysninger til støtte for deres ansøgning om registrering af de omhandlede BGB’er, inden de vedtog den anfægtede afgørelse. For så vidt som det må lægges til grund, at sagsøgerne ved at gøre gældende, at Kommissionen begrænsede sig til at anføre, at der var »tilstrækkeligt store forskelle« mellem de omhandlede betegnelser, har foreholdt den, at den ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, om betegnelsen er i overensstemmelse med betingelserne i forordning nr. 1151/2012, har de ikke fremlagt noget bevis til støtte for et sådant argument. Sagsøgerne har navnlig ikke nærmere forklaret, hvilken undersøgelse Kommissionen angiveligt burde have foretaget.

50

Hvad for det tredje angår Kommissionens skønsmargen har sagsøgerne gjort gældende, at det følger af dom af 23. april 2018, CRM mod Kommissionen (T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208), at denne er »begrænset eller ikke-eksisterende« for så vidt angår afgørelsen om at registrere en betegnelse som BOB eller BGB.

51

I denne henseende fastslog Retten i dom af 23. april 2018, CRM mod Kommissionen (T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208), at Kommissionen, inden den foretog registreringen af den ansøgte BGB, i henhold til artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med 58. betragtning hertil, efter en grundig gennemgang skulle kontrollere, dels at den varespecifikation, der var vedlagt registreringsansøgningen, indeholdt de elementer, der kræves i henhold til forordning nr. 1151/2012, og at disse oplysninger ikke var behæftet med åbenlyse fejl, dels at betegnelsen opfyldte betingelserne for registrering af en BGB som fastsat i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012. Retten præciserede, at Kommissionen skulle foretage denne vurdering selvstændigt i forhold til de kriterier for registrering af en BGB, der er fastsat i forordning nr. 1151/2012, for at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning (dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 67).

52

I den foreliggende sag har sagsøgerne nærmere bestemt henvist til præmis 34, 35 og 51 i dom af 23. april 2018, CRM mod Kommissionen (T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208). I disse præmisser fastslog Retten for det første, at vurderingen af registreringsbetingelserne skal foretages af de nationale myndigheder, efter omstændighederne under de nationale retters kontrol, inden registreringsansøgningen meddeles Kommissionen (dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 34), for det andet, at det følger heraf, at en ansøgning om registrering, der bl.a. indeholder en varespecifikation, udgør et nødvendigt stadium i proceduren for vedtagelse af en EU-retsakt om registrering af en betegnelse som BGB, idet Kommissionen kun har en begrænset eller ingen skønsbeføjelse med hensyn til denne nationale retsakt (dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 35), og for det tredje, at Kommissionen kun råder over en begrænset eller ingen skønsmargen i forhold til de vurderinger, som de nationale myndigheder har foretaget for så vidt angår fastlæggelsen af fremgangsmåden for fremstilling eller emballering af det produkt, der er omfattet af ansøgningen om registrering af en BGB, således som de fremgår af varespecifikationen og afspejles i de nationale retsakter, der er forelagt den i forbindelse med ansøgningen om registrering af en BGB (dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 51).

53

Det skal bemærkes, at Kommissionen i det foreliggende tilfælde ikke har rejst tvivl om de nationale myndigheders vurderinger vedrørende angivelserne i varespecifikationen, såsom fastlæggelsen af fremgangsmåden for fremstilling eller emballering af det produkt, der er omfattet af ansøgningen om registrering af en BGB, hvis udarbejdelse udgør det første stadium i proceduren for registrering af de omhandlede betegnelser som BGB’er, og med hensyn til hvilke Kommissionen ganske vist kun råder over en begrænset eller slet ingen skønsmargen (jf. præmis 52 ovenfor). Det var i forbindelse med sin undersøgelse med henblik på godkendelse af disse ansøgninger, som udgør det andet stadium i denne procedure, at Kommissionen efter at have hørt de nationale myndigheder herom to gange fandt, at ansøgningerne om registrering af de pågældende betegnelser ikke opfyldte de betingelser for registrering, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, fordi de var blevet anvendt i handelssprog eller i daglig sprogbrug i strid med den nævnte forordnings artikel 13 (jf. præmis 10 ovenfor).

54

Det følger nemlig af forordning nr. 1151/2012 og navnlig af 58. betragtning hertil, at de nationale myndigheder på første stadium i overensstemmelse med samme forordnings artikel 49 gennemgår ansøgninger om registrering af betegnelser som BOB’er eller BGB’er og – hvis de finder, at kravene i den nævnte forordning er opfyldt – indsender de et ansøgningsdossier til Kommissionen, hvorefter Kommissionen på andet stadium i overensstemmelse med forordningens artikel 50 og 52 gennemgår ansøgningerne og på grundlag af de oplysninger, den råder over, og den gennemgang, den har foretaget, registrerer betegnelserne eller afviser registreringsansøgningerne.

55

Sagsøgernes henvisning til dom af 23. april 2018, CRM mod Kommissionen (T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208), er følgelig ikke relevant, og sagsøgerne kan således ikke af denne dom udlede, at Kommissionen kun råder over en »begrænset eller ikke-eksisterende« skønsmargen. I denne henseende er det allerede blevet anført, at Kommissionen hvad angår afgørelsen om at registrere en betegnelse som BOB eller BGB, henset til de betingelser for registrering, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med den nævnte forordnings artikel 13, stk. 1, litra b), rådede over et selvstændigt skøn (jf. præmis 44 ovenfor).

56

Sagsøgerne har ligeledes henvist til præmis 25 i dom af 29. januar 2020, GAEC Jeanningros (C-785/18, EU:C:2020:46), hvorefter det, henset til den beslutningsbeføjelse, som tilkommer de nationale myndigheder i forbindelse med kompetencefordelingsordningen, alene tilkommer de nationale retsinstanser at træffe afgørelse om lovligheden af retsakter vedtaget af disse myndigheder, såsom retsakter vedrørende ansøgninger om registrering af en betegnelse, der udgør et nødvendigt stadium for vedtagelsen af en EU-retsakt, når EU-institutionerne kun har et begrænset eller intet skøn med hensyn til disse retsakter. Sagsøgerne har ligeledes henvist til denne doms præmis 35 og 36, hvorefter den skønsmargen, som Kommissionen er indrømmet for så vidt angår godkendelse af mindre ændringer af varespecifikationen, i det væsentlige, således som det fremgår af 58. betragtning til forordning nr. 1151/2012, er begrænset til en undersøgelse af, om ansøgningen indeholder de krævede elementer, og at den ikke fremstår som behæftet med åbenlyse fejl.

57

I denne sag var der tale om mindre ændringer af varespecifikationen. Domstolen anførte i præmis 30 i dom af 29. januar 2020, GAEC Jeanningros (C-785/18, EU:C:2020:46), at sådanne ansøgninger er underlagt en forenklet procedure, som i det væsentlige svarer til registreringsproceduren, idet den ligeledes indfører en kompetencefordelingsordning mellem myndighederne i den pågældende medlemsstat og Kommissionen hvad angår dels efterprøvelsen af, om ændringsansøgningen er i overensstemmelse med de krav, der fremgår af forordning nr. 1151/2012, dels godkendelsen af denne ansøgning, og i præmis 31, at det tilkom de nationale retsinstanser at påkende de uregelmæssigheder, som en national retsakt vedrørende en ansøgning om ændringer af mindre omfang af varespecifikationen eventuelt er behæftet med.

58

I den foreliggende sag var der imidlertid ikke tale om mindre ændringer af varespecifikationen, hvis udarbejdelse og eventuelle ændringer henhører under det første stadium i proceduren for registrering af en betegnelse, men om spørgsmålet om Kommissionens egen godkendelse eller afvisning af registreringen af de omhandlede betegnelser, hvilket henhører under procedurens andet stadium.

59

Det fremgår således af præmis 25 i dom af 29. januar 2020, GAEC Jeanningros (C-785/18, EU:C:2020:46), at EU-institutionernes »begrænsede eller [ikke-eksisterende] skøn« vedrører det første af disse to stadier, nemlig det, hvorunder de dokumenter, der udgør ansøgningsdossieret, og som de nationale myndigheder eventuelt fremsender til Kommissionen, indsamles.

60

I modsætning til, hvad sagsøgerne har gjort gældende, kan det således ikke udledes af dom af 29. januar 2020, GAEC Jeanningros (C-785/18, EU:C:2020:46), at Kommissionen i forbindelse med det anden stadium kun har et »begrænset eller intet skøn« for så vidt angår dens beslutning om at registrere en betegnelse som BOB eller BGB, henset til de betingelser for registrering, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1151/2012, sammenholdt med den nævnte forordnings artikel 13, stk. 1, litra b).

61

Argumenterne om, at Kommissionen overskred sine beføjelser, skal derfor forkastes som ugrundede.

62

Sagsøgerne er af den opfattelse, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse ikke kunne rejse tvivl om, hvad der blev endeligt fastslået i præmis 5 i Conseil d’États (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) domme af 19. december 2019 og 13. februar 2020, nemlig at der ikke – for almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede forbrugere – var nogen risiko for antydning mellem de registrerede BOB’er og de ansøgte BGB’er.

63

I denne henseende skal Kommissionen, som anført i præmis 51 ovenfor, foretage en selvstændig vurdering af, om de kriterier for registrering af en BGB, der er fastsat i forordning nr. 1151/2012, er opfyldt, med henblik på at sikre den korrekte anvendelse af denne forordning (jf. i denne retning dom af 23.4.2018, CRM mod Kommissionen, T-43/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:208, præmis 67).

64

En retskraftig afgørelse fra en national ret kan derfor ikke påberåbes med henblik på at anfægte denne vurdering.

65

Sagsøgernes argument om tilsidesættelse af retskraften af Conseil d’États (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) domme af 19. december 2019 og 13. februar 2020 skal derfor forkastes som ugrundet.

66

Følgelig skal det første anbringende forkastes som ugrundet.

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Udvidede Afdeling):