22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/38


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. juli 2022 — Lacapelle mod Parlamentet

(Sag T-240/22 R)

(Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - medlem af Parlamentet - udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets delegationer til at observere valg - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 318/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Lin Lacapelle (Paris, Frankrig) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz og T. Lukácsi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren indgivet anmodning om udsættelse af gennemførelse af afgørelse D-301937 truffet af medformændene for Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering den 3. marts 2022 om udelukkelse af sagsøgeren fra enhver deltagelse i Europa-Parlamentets delegationer til at observere valg indtil ophøret af hans mandat (2019-2024).

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.