20.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/50


Rettens kendelse af 14. december 2022 — Kremer mod Kommissionen

(Sag T-110/22) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - alderspension - pensionsrettigheder optjent inden indtræden i Unionens tjeneste - overførsel til Unionens ordning - godskrivelse af pensionsgivende tjenesteår - annullationssøgsmål - anmodning om tilbagebetaling af den overførte kapital, der ikke har ført til en godskrivelse af pensionsgivende tjenesteår - klagefrist - ugrundet berigelse - afvisning)

(2023/C 63/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christiane Kremer (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Grisay og A. Ansay)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin, M. Brauhoff og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved J. Van Pottelberge og M. Windisch, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og I. Demoulin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med et søgsmål støttet på artikel 270 TEUF har sagsøgeren i det væsentlige principalt nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. februar 2022, hvorved Kommissionen meddelte afslag på sagsøgerens klage, for så vidt som den vedrørte annullation af meddelelsen af 13. januar 2017 om fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder, dels om, at sagsøgerens aktmappe fremsendes til Kommissionens ansættelsesmyndighed med henblik på fastlæggelse af det beløb, der skal tilbagebetales til ham, og subsidiært påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 55 401,07 EUR for ugrundet berigelse.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Christiane Kremer bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 158 af 11.4.2022.