Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 13. juni 2023 –
Veen mod Europol
(Sag C-444/22 P) ( 1 )
»Appel – artikel 181 i Domstolens procesreglement – erstatning uden for kontrakt – samarbejde om retshåndhævelse – kriminalefterretning – angivelig uautoriseret videregivelse af disse oplysninger – forordning (EU) 2016/794 – artikel 50, stk. 1 – immateriel skade – erstatningssøgsmål – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
|
1. |
Appel – søgsmålsgrunde – anbringende om materielle argumenter vedrørende et klagepunkt, som er blevet afvist fra realitetsbehandling – ingen anfægtelse af, at dette klagepunkt ikke kan antages til realitetsbehandling som fastslået af Retten – afvisning (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 34-35) |
|
2. |
Appel – søgsmålsgrunde – utilstrækkelig begrundelse – rækkevidden af begrundelsespligten (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7, 8 og 48; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/794, art. 18) (jf. præmis 50-57) |
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes, idet det er åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. |
|
2) |
Leon Leonard Johan Veen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). |
( 1 ) – EUT C 340 af 5.9.2022.