Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. marts 2023 –
Belgische Staat

(Sag C-34/22) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement – den frie udveksling af tjenesteydelser – de frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat – skattefritagelse for renter, der udbetales af banker, som opfylder visse retlige betingelser – indirekte forskelsbehandling – kreditinstitutter etableret i Belgien og kreditinstitutter etableret i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde«

1. 

Præjudicielle spørgsmål – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 99

(Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)

(jf. præmis 20, 23 og 24)

2. 

Fri udveksling af tjenesteydelser – frie kapitalbevægelser – traktatens bestemmelser – undersøgelse af en national foranstaltning med tilknytning til disse to grundlæggende friheder – kriterier for fastlæggelse af de gældende regler

(Art. 56 TEUF og 63 TEUF)

(jf. præmis 25)

3. 

Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – skattelovgivning – foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel på alle tjenesteydelser – national lovgivning, hvorefter en skattefritagelsesordning gælder for indkomst fra opsparingskonti hos leverandører af banktjenester, der opfylder betingelser, der er særbestemmelser for det nationale marked – ikke tilladt

(Art. 56 TEUF; EØS-aftalen, art. 36)

(jf. præmis 29-41 og domskonkl.)

4. 

Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – spørgsmål forelagt uden tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den retlige sammenhæng og grundene til, at en besvarelse af de præjudicielle spørgsmål er nødvendig – åbenbart afvisningsgrundlag

[Art. 267 TEUF; Rettens procesreglement, art. 53, stk. 2, og art. 94, litra b) og c)]

(jf. præmis 43-45)

Konklusion

Artikel 56 TEUF og artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, som indfører en skattefritagelsesordning, der, selv om den finder anvendelse uden forskel på indtægter fra opsparingskonti i nationale og udenlandske kreditinstitutter, undergiver fritagelsen af indtægter fra opsparingskonti i kreditinstitutter, der er etableret i andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, opfyldelsen af betingelser, som skal svare til de betingelser, der er indeholdt i denne nationale lovgivning, idet disse betingelser de facto er specielle for det nationale marked.


( 1 ) – EUT C 213 af 30.5.2022.