27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofijski gradski sad (Bulgarien) den 15. december 2022 — straffesag mod FP, QV. IN, YL, VD, JF og OL

(Sag C-760/22)

(2023/C 71/22)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofijski gradski sad

Tiltalte i straffesagen

FP, QV.IN, YL, VD, JF og OL

Præjudicielt spørgsmål

Udgør det en tilsidesættelse af den anklagedes ret til at være til stede under retssagen i henhold til artikel 8, stk. 1, i, sammenholdt med 33. og 44. betragtning til, direktiv 2016/343 (1), hvis den pågældende efter sit eget udtrykkelige ønske deltager i retsmøderne i straffesagen via en onlineforbindelse, såfremt han bliver forsvaret af en af ham befuldmægtiget advokat, som er til stede i retssalen, og såfremt forbindelsen giver ham mulighed for at følge sagens forløb, fremlægge beviser og opnå kendskab til beviser, han kan høres uden tekniske hindringer og han er sikret en effektiv og fortrolig kommunikation med advokaten?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L. 65, s. 1).