27.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 15. december 2022 — Bayerische Ärzteversorgung, Bayerische Architektenversorgung, Bayerische Apothekerversorgung, Bayerische Rechtsanwalts- und Steuerberaterversorgung og Bayerische Ingenieurversorgung-Bau m. Psychotherapeutenversorgung mod Deutsche Bundesbank

(Sag C-758/22)

(2023/C 112/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere og revisionsappellanter: Bayerische Ärzteversorgung, Bayerische Architektenversorgung, Bayerische Apothekerversorgung, Bayerische Rechtsanwalts- und Steuerberaterversorgung og Bayerische Ingenieurversorgung-Bau m. Psychotherapeutenversorgung

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Deutsche Bundesbank

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål med henblik på fortolkning af forordning (EU) 2018/231 og forordning (EU) nr. 549/2013 (1):

1.

a)

Kræver nr. 3.19, stk. 1, litra b), i bilag A til ENS-forordningen, at alle forbrugere af de af producenten tilbudte produkter frit kan vælge, om de vil købe eller ikke og træffe deres valg på grundlag af de krævede priser?

Såfremt dette besvares benægtende:

b)

Er det i tilfælde, hvor det store flertal af disse forbrugere uden at have en sådan beslutningsfrihed modtager produkter fra producenten i et omfang svarende til mere end halvdelen af dennes produktionsværdi på grundlag af et lovbestemt obligatorisk medlemskab og skal betale obligatoriske bidrag i en størrelse, der er fastsat af producenten, tilstrækkeligt for at opfylde bestemmelsens krav, at et mindretal har mulighed for frivilligt at melde sig ind hos producenten og har gjort brug af denne mulighed for at modtage produkterne mod samme bidrag som de obligatoriske medlemmer?

2.

Foreligger der altid en markedsmæssig produktion til økonomisk signifikante priser som omhandlet i nr. 3.17 — 3.19. i bilag A til ENS-forordningen, hvis det i nr. 3.19, stk. 3, tredje og fjerde punktum, i bilag A til ENS-forordningen definerede »50 %-kriterium«, som indebærer, at enhedens omsætning dækker mindst 50 % af dens omkostninger over en sammenhængende flerårig periode, er opfyldt, eller skal dette kriterium ikke forstås som en (i sig selv) tilstrækkelig betingelse, men derimod som en nødvendig betingelse, der føjer sig til de to betingelser, der er fastsat i nr. 3.19, stk. 1, andet punktum, litra a) og b), i bilag A til ENS-forordningen?

3.

Skal der ved prøvelsen af, om institutionelle enheder er markedsproducenter i henhold til nr. 3.24 i bilag A til ENS-forordningen, foruden nr. 3.17, 3.19 og 3.26 i bilag A til ENS-forordningen også ske anvendelse af de yderligere krav, der er fastsat i nr. 1.37, stk. 2, i bilag A til ENS-forordningen?

4.

a)

Er det i henhold til nr. 2 107 i bilag A til ENS-forordningen en obligatorisk betingelse for at klassificere en institutionel enhed i delsektor S.129, at alle dens ydelser til samtlige deltagere sker på grundlag af en aftale?

Såfremt dette er tilfældet:

b)

Er kravet om et aftalemæssigt grundlag for ydelsen i denne forstand allerede opfyldt, hvis den institutionelle enheds obligatoriske medlemskab, obligatoriske bidrag og obligatoriske ydelser ganske vist er fastsat af det offentlige gennem vedtægter, men også obligatoriske medlemmer gennem frivillige bidrag kan opnå ret til supplerende ydelser?

5.

Skal artikel 1, nr. 1), tredje punktum, litra f), i forordning (EU) nr. 2018/231 fortolkes således, at den kun undtager de institutionelle enheder fra begrebet pensionskasser i denne bestemmelses første punktum, som opfylder begge de i nr. 2 117 i bilag A til ENS-forordningen nævnte kriterier, eller omfatter denne undtagelse også andre institutionelle enheder, som i henhold til nr. 17.43 i bilag A til ENS-forordningen skal anses for socialforsikringspensioner, uden at opfylde alle kravene i nr. 2 117 i bilag A til ENS-forordningen?

6.

a)

Betegner begrebet offentlig forvaltning og service i nr. 2 117, litra b), og nr. 17.43 i bilag A til ENS-forordningen kun den pågældende hovedforvaltningsenhed, eller omfatter det også pensionskasser med ret til selvforvaltning og selvstændigt regnskab, som er oprettet på lovmæssigt grundlag, er juridisk selvstændige, organiseret på basis af obligatorisk medlemskab og bidragsfinansierede?

Såfremt sidstnævnte er tilfældet:

b)

Indebærer ansvaret for institutionens forvaltning hvad angår indbetaling og godkendelse af bidrag og ydelser, i nr. 2 117, litra b) i bilag A til ENS-forordningen en beløbsmæssig fastlæggelse, eller er det tilstrækkeligt, hvis en lov regulerer de risici, der som minimum skal sikres, og minimumsniveauet for sikringen samt principper og grænser for opkrævningen af bidrag, men overlader beregningen af bidrag og ydelser til pensionskassen inden for denne ramme?

c)

Omfatter begrebet offentlig enhed som omhandlet i nr. 20.39 i bilag A til ENS-forordningen kun institutionelle enheder, som opfylder samtlige krav i nr. 20.10 og 20.12 i bilag A til ENS-forordningen?

(1)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2018/231 af 26.1.2018 om statistiske rapporteringskrav for pensionskasser (ECB/2018/2) (EUT 2018, L 45, s. 3) sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21.5.2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 174, s. 1, herefter »ENS-forordningen«).