1)

Skal artikel 34 og 36 i Bruxelles I-forordningen (1) og artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at en domfældelse for krænkelse af en sportsklubs omdømme foranlediget af en nyhedsartikel, som er blevet offentliggjort af en avis, kan udgøre en åbenbar krænkelse af ytringsfriheden og således være en grund til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse?

2)

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal disse bestemmelser da fortolkes således, at den ret, som anmodningen rettes til, kun kan lægge til grund, at domfældelsen er uforholdsmæssig, hvis enten retten i domsstaten eller den ret, som anmodningen rettes til, kvalificerer erstatningen som strafferetlig, og ikke hvis erstatningen er blevet tilkendt som godtgørelse for en ikke-økonomisk skade?

3)

Skal disse bestemmelser fortolkes således, at den ret, som anmodningen rettes til, kun kan støtte sig på domfældelsens afskrækkende virkning under hensyntagen til den domfældtes indtægter, eller således, at den kan lægge andre forhold til grund, såsom grovheden af de uagtsomme handlinger eller omfanget af skaden?

4)

Kan den afskrækkende virkning under hensyntagen til avisens indtægter i sig selv udgøre en grund til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse som følge af åbenbar krænkelse af det grundlæggende princip om pressefrihed?

5)

Skal den afskrækkende virkning opfattes således, at der kan være tale om at bringe avisens finansielle balance i fare, eller kan den alene bestå i en intimiderende virkning?

6)

Skal den afskrækkende virkning bedømmes på samme måde i forhold til et selskab, der udgiver en avis, og i forhold til en journalist, der er en fysisk person?

7)

Er den økonomiske situation, der gælder for den trykte presse i almindelighed, en relevant omstændighed ved vurderingen af, om domfældelsen, ud over udfaldet for den omhandlede avis, vil kunne have en intimiderende virkning på alle medier?