21.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 5. september 2022 — QM mod Kiwi Tours GmbH

(Sag C-584/22)

(2022/C 441/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: QM

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Kiwi Tours GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2302 (1),

1)

fortolkes således, at kun uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som allerede er indtruffet på tidspunktet for opsigelsen, er afgørende for vurderingen af, om opsigelsen er berettiget,

2)

eller således, at der også skal tages hensyn til uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som faktisk indtræffer efter opsigelsen, men inden rejsens planlagte begyndelsestidspunkt?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25.11.2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT 2015, L 326, s. 1).