—

Den appellerede dom ophæves.

—

Kommissionens afgørelse af C (2019) 4228 endelig (1) af 11. juni 2019 i sag M.8713 — Tata Steel/thyssenkrupp/JV annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for Domstolen.

1.

Med sit første appelanbringende — som er inddelt i to klagepunkter — har appellanten anført, at Retten undlod at foretage en selvstændig materiel prøvelse af anbringenderne fremsat i annullationssøgsmålet ved at begrænse sig til at blot at efterprøve, om Kommissionen havde taget stilling til specifikke spørgsmål i første omgang og ved ikke at foretage en selvstændig prøvelse af, om de anvendte beviser var pålidelige og fortolket korrekt, og om Kommissionens konklusioner var korrekte og i tilstrækkeligt omfang fremgik af beviserne også fra Rettens synspunkt. Appellanten har anført, at i modsætning til tidligere domme af 10. juli 2018, Bertelsmann og Sony Corporation of America mod Impala (C-413/06 P, EU:C:2008:392) og af 28. maj 2020, CK Telecoms UK Investments mod Kommissionen (T-399/16, EU:T:2020:217) undlod Retten at anvende den korrekte materielle standard for med tilstrækkelig sandsynlighed at fastslå, at der efter en fusion ville indtræde konkurrencebegrænsende virkninger på produktmarkederne undersøgt af Kommissionen.

2.

Med sit andet appelanbringende — som er opdelt i fire klagepunkter — har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl og gengav beviserne ukorrekt ved med urette at opretholde for snævert definerede definitioner af flere relevante produktmarkeder for flade stålprodukter (navnlig HDG-produkter til bilindustrien og lamineret stål til emballering), med hensyn til hvilke Kommissionen havde fastslået, at det var sandsynligt, at der ville indtræde konkurrencebegrænsende virkninger efter den anmeldte fusion.

3.

Med sit tredje appelanbringende — som er inddelt i seks klagepunkter — har appellanten anført, at de konkurrenceevnevurderinger, som Retten lagde til grund med hensyn til de relevante markeder for HDG-produkter til bilindustrien og lamineret stål til emballering, er behæftet med fejl, fordi Retten med urette anvendte to gensidigt udelukkende teorier om parallel skade (dominerende stilling og ikke-koordinerede virkninger på oligopolistiske markeder) ved at undlade at definere passende kriterier for at lægge til grund, at Tata Steel var en »betydelig konkurrencemæssig faktor«, og vedrørende den formodede »tætte konkurrence« ved at gengive beviserne vedrørende importbegrænsninger ukorrekt, ved at undlade at fastslå, at ukorrekte HHI-beregninger var relevante for Kommissionens beslutningsproces, og ved at undgå at foretage en tilstrækkelig prøvelse af anbringenderne fremsat i annullationssøgsmålet vedrørende disse spørgsmål.

4.

Med sit fjerde appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten gengav beviser ukorrekt og ikke overholdt appellantens ret til forsvar ved at fejlfortolke klagepunktet vedrørende en ny teori om skade fremsat af Kommissionen i 1095. betragtning til den omtvistede afgørelse uden først at have givet appellanten mulighed for at blive hørt om dette spørgsmål og ved at anvende en ukorrekt materiel standard med hensyn til hypotetisk adfærd udvist af ArcelorMittal som en væsentlig konkurrent, som Retten tillagde afgørende vægt, da den forkastede det oprindelige anbringende.

5.

Med det femte appelanbringende har appellanten anført, at Retten ikke tog stilling til det syvende annullationsanbringende, fordi den havde fejlfortolket det underliggende klagepunkt, hvormed det blev gjort gældende, at Kommissionen havde gengivet beviserne ukorrekt ved at basere sig på statistiske argumenter, på tilfældige og ufuldstændige svar fra tredjeparter på anmodninger om oplysninger uden at sikre sig, at der ikke var tale om forudindtagethed i udvælgelsen.