21.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 9. august 2022 — PA mod trendtours Touristik GmbH

(Sag C-529/22)

(2022/C 441/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: PA

Sagsøgt og indstævnt: trendtours Touristik GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2302 (1) af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af direktiv 90/314/EØF (herefter »pakkerejsedirektivet«) fortolkes således, at der heri foruden pakkerejsedirektivets artikel 12, stk. 1, fastsættes en yderligere opsigelsesret, hvis retlige følger kun finder anvendelse, hvis den rejsende ved sin meddelelse af opsigelsen påberåber sig uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf, og som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, eller som i væsentlig grad berører befordringen af passagerer til destinationen?

2)

Skal pakkerejsedirektivets artikel 12, stk. 2, fortolkes således, at en forpligtelse til at betale et opsigelsesgebyr ikke bortfalder, hvis den rejsende ved sin opsigelse ikke angiver nogen grund og først efterfølgende begrunder opsigelsen med uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der på tidspunktet for opsigelsen ifølge en prognose eller på tidspunktet for rejsen indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf, og som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, eller som i væsentlig grad berører befordringen af passagerer til destinationen?


(1)  EUT 2015, L 326, s. 1.