|
29.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 326/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 28. juni 2022 — MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. mod Mercedes-Benz Group AG
(Sag C-425/22)
(2022/C 326/18)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kúria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt.
Sagsøgt: Mercedes-Benz Group AG
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Når et moderselskab anlægger en erstatningssag på grund af et andet selskabs konkurrencebegrænsende adfærd med henblik på at opnå erstatning for den skade, som denne adfærd udelukkende har forvoldt dets datterselskaber, skal retternes kompetence da fastlægges på grundlag af moderselskabets hjemsted som det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 14. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (herefter »Bruxelles Ia-forordningen«)? |
|
2) |
Er det relevant for anvendelsen af Bruxelles Ia-forordningens artikel 7, nr. 2), at visse af datterselskaberne ikke tilhørte moderselskabets koncern på tidspunktet for de forskellige erhvervelser, der er genstand for tvisten? |