1.

Skal artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584/RIA (1), som affattet ved rammeafgørelse 2009/299/RIA (2), i tilfælde af forkyndelse af en indkaldelse for en voksen bofælle fortolkes således, at den udstedende judicielle myndighed skal dokumentere, at den berørte person faktisk har modtaget indkaldelsen, eller skal artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584/RIA, som affattet ved rammeafgørelse 2009/299/RIA, fortolkes således, at forkyndelsen for den voksne bofælle dokumenterer det faktiske kendskab, hvis den berørte person ikke sandsynliggør, at han ikke har fået kendskab til indkaldelsen, og af hvilke grunde?

2.

Skal begrebet »retssag« i artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584/RIA, som affattet ved rammeafgørelse 2009/299/RIA, i forbindelse med en gennemført appelsag fortolkes således, at det refererer til den retssag, der førte til afgørelsen i første instans, hvis kun den sigtede har appelleret afgørelsen, og appellen er blevet forkastet?

3.

Er det foreneligt med EU-rettens forrang, at den tyske lovgiver i § 83, stk. 1, nr. 3, Gesetz über die internationale Rechtshilfe in Strafsachen (lov om international retshjælp i straffesager) har udformet tilfældet, hvor den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, som en absolut hindring for overgivelse, selv om artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, som affattet ved rammeafgørelse 2009/299/RIA, kun fastsætter en fakultativ nægtelsesgrund i dette tilfælde?