1)

Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (1), der bestemmer, at energikunders (mindre erhvervsdrivendes) rettigheder ved skifte af energileverandør skal være i overensstemmelse med princippet om, at privilegerede kunder reelt let kan skifte leverandører, og at dette skifte skal ske på en ikke-diskriminerende måde med hensyn til priser, indsats og tid, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at energikunden pålægges en konventionalbod for at opsige aftalen om levering af energi, der er indgået for en bestemt periode, når kunden ønsker at skifte energileverandør, uanset størrelsen af det lidte tab [(artikel 483, stk. 1, og artikel 484, stk. 1 og 2, ustawa z dnia 23 kwietnia 1964 r. kodeks cywilny (lov af 23.04.1964, den civile lovbog)], og uden at kriterierne for beregning og udmåling af en sådan bod er specificeret i artikel 4j, stk. 3a i ustawa z dnia 10 kwietnia 1997 r. prawo energetyczne [(energiloven af 10.4.1997)]?

2)

Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, der bestemmer, at energikunders (mindre erhvervsdrivende) rettigheder ved skifte af energileverandør skal udøves på en ikke-diskriminerende måde i forhold til priser, indsats eller tid og overholde princippet om, at privilegerede kunder reelt let kan skifte leverandører, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en sådan fortolkning af aftalen, at der i tilfælde af førtidig opsigelse af aftalen om levering af energi, der er indgået med leverandøren for en bestemt periode, er mulighed for at opkræve gebyrer fra kunderne (mindre erhvervsdrivende), der de facto svarer til omkostningerne ved den ikke-modtagne energi indtil aftalens ophør i henhold til princippet »take or pay«?