1.

Den eneste sanktionsforanstaltning i lov nr. 20/2021 er bekendtgørelse af udvælgelsesprøver samt en kompensation, som kun ydes til ofre for misbruget, som ikke består de pågældende udvælgelsesprøver. Tilsidesætter den nævnte lov § 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF (1), idet den ikke sanktionerer misbrug over for midlertidigt offentligt ansatte, der har bestået de pågældende udvælgelsesprøver, når sanktionen altid er nødvendig, og beståelse af den pågældende udvælgelsesprøve ikke er en sanktionsforanstaltning, der opfylder kravene i direktivet, således som Domstolen slog fast i kendelse af 2. juni 2021 i sag C-103/19 (2)?

2.

Hvis det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og lov nr. 20/2021 ikke indeholder andre effektive sanktionsforanstaltninger mod misbrug af på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller misbrug af forlængelser af en midlertidig aftale, udgør den lovgivningsmæssige undladelse, hvorved på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller misbrug af forlængelser af en midlertidig aftale ikke ændres til tidsubegrænsede kontrakter, da en tilsidesættelse af § 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF, således som Domstolen slog fast i kendelse af 3. september 2020 i sag C-153-20 (3)?

3.

Tribunal Supremo har i dom nr. 1425/2018 og nr. 1426/2018 af 26. september 2018 fastlagt retspraksis, som blev bekræftet ved samme domstols dom nr. 1534/2021 af 20. december 2021, hvorefter den foranstaltning, der skal træffes i tilfælde af misbrug af midlertidige ansættelser, blot kan bestå i at opretholde ansættelsen af den offentligt ansatte, der er udsat for misbrug i det usikre ansættelsesforhold, indtil den ansættende forvaltning afgør, om der foreligger et strukturelt behov, og bekendtgør de tilsvarende udvælgelsesprøver — med eventuel deltagelse af ansøgere, der ikke har været udsat for misbrug af midlertidige ansættelser — med henblik på at besætte stillingen med fastansatte offentligt ansatte eller tjenestemænd. Tilsidesætter denne praksis § 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF, når bekendtgørelse af en åben udvælgelsesprøve og beståelse af denne udvælgelsesprøve ikke er en sanktionsforanstaltning, der opfylder kravene i direktivet, således som Domstolen fastslog i kendelse af 2. juni 2021 i sag C-103/19?

4.

Hvis det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og Tribunal Supremos praksis ikke indeholder andre effektive sanktionsforanstaltninger mod misbrug af på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller misbrug af forlængelser af en midlertidig aftale, udgør undladelsen i retspraksis, hvorved på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller misbrug af forlængelser af en midlertidig aftale ikke ændres til tidsubegrænsede kontrakter, da en tilsidesættelse af § 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF, således som Domstolen slog fast i kendelse af 3. september 2020 i sag C-153-20?

5.

Såfremt den lovgivning, der blev vedtaget til gennemførelse af § 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF tilsidesætter fællesskabsretten, idet den ikke fastsætter sanktionsforanstaltninger, præciserer, at den sikrer overholdelse af målene med denne fællesskabsbestemmelse og bringer de offentligt ansattes usikre ansættelsesforhold til ophør,

bør de nationale judicielle myndigheder i en sådan situation da beslutte at ændre det midlertidige ansættelsesforhold, som har karakter af misbrug, til et fast ansættelsesforhold, der adskiller sig fra tjenestemandsansættelse, men som medfører sikkerhed i ansættelsen for ofret for misbruget, for at undgå, at det nævnte misbrug unddrager sig sanktioner, og at formålene med rammeaftalens § 5 undermineres, selv om denne ændring ikke følger af national ret, såfremt det pågældende ansættelsesforhold er blevet indledt efter en offentlig tilgængelig udvælgelsesprøve, der overholder principperne om lighed, kvalifikationer og kompetencer?