1)

Er det under omstændigheder, hvor forordningen fra 2020 (1) er blevet fortrængt, og/eller de nationale gennemførelsesforanstaltninger er udløbet, nødvendigt at forelægge nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse?

2)

Er bilag IA til Rådets forordning 2020/123/EU ugyldigt for så vidt angår formålet med forordning (EU) 1380/2013 (2) (herefter »forordningen om den fælles fiskeripolitik«) og navnlig artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i forordningen om den fælles fiskeripolitik, herunder den målsætning, der omhandlet i andet afsnit i artikel 2, stk. 2, og de principper om god forvaltningspraksis, der er fastsat i artikel 3, litra c), og litra d), i forordningen om den fælles fiskeripolitik (herunder i det omfang forordningen finder anvendelse på fiskebestande, i forhold til hvilke der kræves en forsigtighedstilgang), sammenholdt med artikel 9, 10, 15 og 16 i forordningen om den fælles fiskeripolitik og betragtningerne hertil samt artikel 1, 2, 3, 4, 5, 8 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/472 (3) om en flerårig plan for bestande, der befiskes i de vestlige farvande (herefter »forordningen om de vestlige vande«), for så vidt som de samlede tilladte fangstmængder (»TAC’er«), der er fastsat i forordningen fra 2020, ikke følger den rådgivning om nulfangst med henblik på det maksimale bæredygtige udbytte (»MSY«), som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har udstedt for visse fiskearter?