DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

18. januar 2024 ( *1 )

»Appel – dom, der er genstand for en anmodning om genoptagelse ved Retten – afvisning«

I sag C-785/22 P,

angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 27. december 2022,

Eulex Kosovo, Pristina (Kosovo), ved L.-G. Wigemark, som befuldmægtiget, bistået af avocate E. Raoult,

appellant,

den anden part i appelsagen:

SC, ved Rechtsanwältin A. Kunst,

sagsøger i første instans,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, C. Lycourgos, og dommerne O. Spineanu-Matei, J.-C. Bonichot (refererende dommer), S. Rodin og L.S. Rossi,

generaladvokat: L. Medina,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1

Eulex Kosovo har i appelskriftet nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 19. oktober 2022, SC mod Eulex Kosovo (T-242/17 RENV, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2022:637), hvorved Retten, der traf afgørelse i en udeblivelsessag, pålagde Eulex Kosovo at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som SC havde lidt.

Retsforskrifter

Statutten for Den Europæiske Unions Domstol

2

Artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol bestemmer:

»Der kan iværksættes appel til Domstolen, senest to måneder efter forkyndelsen af den pågældende anfægtede afgørelse, af afgørelser, hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen.

[...]«

Rettens procesreglement

3

Artikel 60 i Rettens procesreglement med overskriften »Afstandsfrist« bestemmer:

»Procesfristerne forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage.«

4

Artikel 123 i Rettens procesreglement med overskriften »udeblivelsesdomme« bestemmer:

»1.   Fastslår Retten, at en sagsøgt, som er lovligt indstævnt, ikke har svaret på stævningen i de foreskrevne former og inden for den frist, der er fastsat i artikel 81, dog med forbehold af bestemmelserne i [...] artikel 45, stk. 2, [i statutten for Den Europæiske Unions Domstol], kan sagsøgeren inden for en af retsformanden fastsat frist anmode om, at Retten afsiger dom efter sagsøgerens påstande.

2.   Den udeblevne sagsøgte deltager ikke i udeblivelsessagen, og der bliver med undtagelse af den afgørelse, hvorved sagen afsluttes, ikke forkyndt noget procesdokument for den pågældende.

3.   Retten skal i udeblivelsesdommen give sagsøgeren medhold, medmindre det er åbenbart, at den ikke har kompetence til at påkende sagen, eller at sagen åbenbart må afvises eller er åbenbart ugrundet.

4.   Udeblivelsesdommen kan fuldbyrdes. Retten kan dog udsætte fuldbyrdelsen, indtil den har taget stilling til en anmodning om genoptagelse i henhold til artikel 166, eller gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, hvis størrelse og form fastsættes under hensyn til omstændighederne. Sikkerheden frigives, hvis der ikke fremsættes anmodning om genoptagelse, eller hvis anmodningen ikke tages til følge.«

5

Dette procesreglements artikel 166 med overskriften »Anmodning om genoptagelse af en udeblivelsesdom« fastsætter:

»1.   Der kan i medfør af [...] artikel 41 [i statutten for Den Europæiske Unions Domstol] fremsættes anmodning om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom.

2.   Anmodningen om genoptagelse fremsættes af den udeblevne sagsøgte inden en måned efter dommens forkyndelse. Den fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 76 og 78.

3.   Efter forkyndelsen af anmodningen om genoptagelse giver retsformanden modparten en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

4.   Om forhandlingernes videre forløb gælder bestemmelserne i tredje eller i givet fald fjerde afsnit.

5.   Retten træffer afgørelse ved endelig dom.

6.   Originaleksemplaret af denne dom vedlægges originaleksemplaret af udeblivelsesdommen. Der gøres en bemærkning om dommen i margenen på udeblivelsesdommen.«

Tvistens baggrund og den appellerede dom

6

Sagens baggrund er beskrevet i den appellerede doms præmis 2-17. Den kan sammenfattes som følger.

7

SC var ansat som anklager ved Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, Eulex Kosovo, med status som internationalt kontraktansat personale på grundlag af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter i periode fra den 4. januar 2014 til den 14. november 2016.

8

I april 2014 var SC genstand for en negativ bedømmelsesrapport fra sin overordnede, som hun klagede over, idet hun anfægtede de bedømmelser, som rapporten indeholdt, og de uregelmæssigheder, der var begået i forbindelse med bedømmelsesproceduren.

9

Den 12. august 2014 vedtog missionschefen for Eulex Kosovo en afgørelse om annullation af denne rapport med den begrundelse, at SC’s overordnedes havde undladt at overholde forskellige formelle krav.

10

I sommeren 2014 deltog SC i en intern udvælgelsesprøve afholdt af Eulex Kosovo med henblik på ansættelse af anklagere, som hun dumpede, hvilket hun blev meddelt af sin overordnede den 19. august 2014. SC anfægtede dette resultat, idet hun gjorde gældende, at udvælgelseskomitéens sammensætning var ulovlig, eftersom to af dens medlemmer havde samme nationalitet, men også med den begrundelse, at den omstændighed, at hendes overordnedes havde været til stede, kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt proceduren var upartisk.

11

Missionschefen for Eulex Kosovo var af den opfattelse, at sammensætningen af Eulex Kosovos udvælgelseskomité havde været ulovlig, og besluttede at annullere resultaterne af den pågældende udvælgelsesprøve.

12

I løbet af 2014 anmodede Eulex Kosovo flere gange SC om at tage en køreprøve, som SC dumpede tre gange. I denne periode fremsendte SC flere erklæringer til missionen, hvoraf det fremgik, at hun led af et handicap, der påvirkede hendes højre hånd.

13

I 2016 deltog SC i en ny intern udvælgelsesprøve til ansættelse af anklagere, der blev afholdt efter vedtagelsen af en afgørelse om nedskæring af missionens stillinger, og det var alene personer, der fik tilstrækkelig gode resultater til denne udvælgelsesprøve, som ville få forlænget deres kontrakt. Den 30. september 2016 fik SC meddelelse om, at hun havde dumpet denne interne udvælgelsesprøve, og at hendes kontrakt derfor ikke ville blive forlænget. SC indgav en klage over denne afgørelse, idet hun gjorde gældende, at udvælgelseskomitéens formand, der i det foreliggende tilfælde var hendes overordnede, befandt sig i en »interessekonflikt«, der bevirkede, at udvælgelsesproceduren var ulovlig. Missionschefen afviste denne klage og SC’s efterfølgende anmodning om voldgift.

14

Den 25. april 2017 anlagde SC sag ved Retten på grundlag af artikel 272 TEUF og 340 TEUF, hvorved hun i det væsentlige nedlagde påstand om annullation af resultaterne af den interne udvælgelsesprøve i 2016 og af afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt samt om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som hun mente at have lidt som følge af Eulex Kosovos tilsidesættelse af dens kontraktlige forpligtelser.

15

Ved særskilt dokument af 24. august 2017 anmodede Eulex Kosovo på grundlag af artikel 130, stk. 1, i Rettens procesreglement Retten om at tage stilling til, om sagen burde afvises, eller til, om Retten savnede kompetence.

16

Ved kendelse af 19. september 2018, SC mod Eulex Kosovo (T-242/17, EU:T:2018:586), frifandt Retten – uden at tage stilling til Eulex Kosovos indsigelse mod Rettens kompetence eller påstand om afvisning af sagen – Eulex Kosovo i det af appellanten anlagte søgsmål i henhold til artikel 126 i Rettens procesreglement med den begrundelse, at det var åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var retligt ugrundet.

17

Ved dom af 25. juni 2020, SC mod Eulex Kosovo (C-730/18 P, EU:C:2020:505), ophævede Domstolen den kendelse af 19. september 2018, der er nævnt i den foregående præmis, med den begrundelse, at Retten havde beskrevet de retlige rammer, der regulerede vedtagelsen af afgørelsen vedrørende den interne udvælgelsesprøve i 2016 på en ufuldstændig måde, hvilket havde ført til, at Retten havde undladt at tage hensyn til bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af den pågældende udvælgelsesprøve, og hjemviste sagen til Retten.

18

Efter hjemvisningen gentog Eulex Kosovo ved særskilt dokument af 30. oktober 2020 den formalitetsindsigelse, som Eulex Kosovo oprindeligt havde rejst. Eulex Kosovo indgav derimod ikke et svarskrift inden for den fastsatte frist. Den 24. september 2021 opfordrede Retten SC til at fremsætte sine bemærkninger til den videre behandling af sagen. Den 12. november 2021 anmodede SC i henhold til artikel 123 i Rettens procesreglement Retten om at afsige dom efter SC’s påstande.

19

Ved den appellerede dom fastslog Retten – efter i henhold til artikel 123, stk. 3, i Rettens procesreglement at have undersøgt, om det var åbenbart, at Retten ikke havde kompetence til at påkende sagen, eller om det var åbenbart, at sagen måtte afvises eller var åbenbart ugrundet – at SC’s anbringender ikke var åbenbart retligt ugrundede, og pålagde Eulex Kosovo at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som SC hævdede at have lidt.

20

Den 28. november 2022 fremsatte Eulex Kosovo anmodning om genoptagelse af denne dom på grundlag af artikel 166 i Rettens procesreglement.

21

Eulex Kosovo iværksatte efterfølgende den foreliggende appel den 27. december 2022.

Retsforhandlingerne for Domstolen og parternes påstande

22

Ved sin appel har Eulex Kosovo nedlagt følgende påstande:

Den appellerede dom ophæves.

Den for Retten nedlagte påstand forkastes i sin helhed.

SC tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med de sager, der er registreret under nr. T-242/17, C-730/18 og T-242/17 RENV, herunder omkostningerne i forbindelse med nærværende appel.

23

SC har nedlagt følgende påstande:

Den appellerede dom stadfæstes.

Der gives medhold i søgsmålet ved Retten, og følgelig forkastes appellen.

Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med appelsagen i sag C-785/22 P og i alle andre sager ved Retten og Domstolen, herunder i sagerne C-785/22 P-R, T-242/17, C-730/18 P, T-242/17 RENV og T-242/17 RENV-OP.

24

Ved afgørelse af 23. januar 2023 besluttede Domstolens præsident ikke at imødekomme anmodningen om udsættelse af appelsagen, indtil der var afsagt dom om den anmodning om genoptagelse, der var fremsat for Retten.

25

Ved kendelse af 28. marts 2023 (C-785/22 P-R, EU:C:2023:262) afviste Domstolens vicepræsident den af Eulex Kosovo fremsatte anmodning om foreløbige forholdsregler, hvorved der var anmodet om udsættelse af fuldbyrdelsen af den appellerede dom, indtil Domstolen havde truffet afgørelse i den foreliggende appelsag, med den begrundelse, at betingelsen om uopsættelighed ikke var opfyldt.

26

Ved en afgørelse af 21. april 2023 besluttede Domstolens præsident, at Eulex Kosovos anmodning om en fremskyndet procedure skulle afslås med den begrundelse, at eftersom den ikke var blevet fremsat rettidigt, tilsidesatte den kravene i artikel 133, stk. 2, i Domstolens procesreglement, og bemærkede, at anvendelsen af den fremskyndede procedure af egen drift ikke var hensigtsmæssig på dette trin af sagens behandling, eftersom den første udveksling af processkrifter allerede havde fundet sted. Domstolens præsident besluttede imidlertid, at sagen skulle pådømmes forud for andre i henhold til artikel 53, stk. 3, i Domstolens procesreglement.

Formaliteten vedrørende appellen

27

SC har principalt gjort gældende, at appellen skal afvises som følge af Eulex Kosovos anmodning om genoptagelse af den appellerede dom, der i øjeblikket verserer for Retten. Eulex Kosovo har desuden begrænset sig til i appelskriftet at gengive de anbringender og argumenter, som Eulex Kosovo har fremsat i sin anmodning om genoptagelse.

28

I henhold til artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan der alene iværksættes appel til Domstolen af afgørelser, hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, samt af afgørelser, der afgør en del af en sags realitet, eller hvorved der tages stilling til en formalitetsindsigelse vedrørende Rettens kompetence eller en påstand om afvisning af sagen. Appellen skal iværksættes senest to måneder efter forkyndelsen af den pågældende anfægtede afgørelse.

29

Det følger af denne bestemmelse, at en appel kun kan antages til realitetsbehandling til prøvelse af en endelig afgørelse, i forhold til hvilken der ikke findes andre retsmidler.

30

I henhold til artikel 166 i Rettens procesreglement kan den udeblevne sagsøgte fremsætte anmodning om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom. Anmodningen om genoptagelse fremsættes inden en måned efter dommens forkyndelse, og den dom, der bliver afsagt efter genoptagelse, kan ikke i sig selv gøres til genstand for en anmodning om genoptagelse.

31

Da en sådan anmodning har den virkning, at sagen genoptages for Retten, kan den udeblivelsesdom, der er genstand for en anmodning om genoptagelse, ikke anses for at have afsluttet sagens behandling som omhandlet i artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

32

Det følger heraf, at appel af en udeblivelsesdom, der er genstand for en anmodning om genoptagelse, skal afvises.

33

Det bemærkes endvidere, at selv om en appel, der er iværksat inden udløbet af den i artikel 166 i Rettens procesreglement fastsatte frist for at fremsætte en anmodning om genoptagelse, ikke kan antages til realitetsbehandling, fordi den på tidspunktet for dens iværksættelse ikke er rettet mod en afgørelse, hvorved den pågældende sags behandling ved Retten er blevet afsluttet, kan denne hindring mod appel bortfalde ved udløbet af den frist, såfremt der ikke er blevet fremsat en sådan anmodning om genoptagelse. Dette er derimod ikke tilfældet, når der er fremsat en anmodning om genoptagelse.

34

I det foreliggende tilfælde konstaterede Retten i den appellerede dom, at Eulex Kosovo, der var sagsøgt i første instans, skulle anses for at have begået en fejl ved ikke at have indgivet et svarskrift. Retten fastslog på grundlag af artikel 123 i Rettens procesreglementet, at SC’s anbringender ikke var åbenart ugrundede, og pålagde Eulex Kosovo i en udeblivelsesdom at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som SC hævdede at have lidt. Det fremgår af sagsakterne, at Eulex Kosovo inden udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 166 i Rettens procesreglement, havde fremsat anmodning om genoptagelse af den appellerede dom ved denne retsinstans.

35

Da Eulex Kosovos fremsættelse af en anmodning om genoptagelse har medført en genåbning af sagen for Retten, kan den foreliggende appel ikke antages til realitetsbehandling, da den ikke er rettet mod en afgørelse, der har afsluttet sagens behandling ved Retten som omhandlet i artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

36

Det tilkommer parterne i sagen for Retten, hvis de finder, at der er grundlag herfor, at appellere den dom, der er afsagt efter fremsættelse af en anmodning om genoptagelse, inden for en frist på to måneder fra dommens forkyndelse.

37

Det følger af det ovenstående, at appellen skal forkastes, uden at det er nødvendigt at undersøge de af Eulex Kosovo fremsatte anbringender.

Sagsomkostninger

38

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da SC har nedlagt påstand om, at Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og Eulex Kosovo har tabt sagen, pålægges det Eulex Kosovo at betale sagsomkostningerne i det omfang, de vedrører appelsagen.

 

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Fjerde Afdeling):

 

1)

Appellen forkastes.

 

2)

Eulex Kosovo betaler omkostningerne i forbindelse med denne appelsag.

 

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: engelsk.