Sag C-727/22

Friends of the Irish Environment CLG

mod

Government of Ireland m.fl.,

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. oktober 2024

»Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 2001/42/EF – vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet – artikel 2, litra a) – begrebet »planer og programmer [...] som kræves ifølge love og administrative bestemmelser« – foranstaltning, som er vedtaget af en medlemsstats regering alene på grundlag af en bestemmelse i denne medlemsstats forfatning, hvorefter medlemsstatens udøvende magt varetages af regeringen eller under dennes myndighed«

Miljø – vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet – direktiv 2001/42 – plan og program – begreb – foranstaltning, som er vedtaget af en medlemsstats regering alene på grundlag af en bestemmelse i denne medlemsstats forfatning, hvorefter medlemsstatens udøvende magt varetages af regeringen eller under dennes myndighed – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42, art. 2, litra a), og art. 4, stk. 3]

(jf. præmis 23-38 og domskonkl.)

Resumé

Efter at være blevet forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court (øverste domstol, Irland) præciserede Domstolen begrebet »planer og programmer«, der skal underkastes en miljøvurdering i henhold til direktiv 2001/42 ( 1 ).

I forbindelse med Project Ireland 2040, der tager sigte på at skabe en ensartet og sammenhængende plan for anvendelsen af jord og udvikling i Irland, vedtog den irske regering ved afgørelse af 16. februar 2018 nationale rammer for planlægning (herefter »NPF«) og en national plan for udvikling (herefter »NDP«).

Friends of the Irish Environment, der er en ikkestatslig miljøbeskyttelsesorganisation, anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse, men fik hverken medhold i første instans ved High Court (ret i første instans, Irland) eller ved Court of Appeal (appeldomstol, Irland), der forkastede appellen ved to afgørelser. Friends of the Irish Environment iværksatte herefter appel ved den forelæggende ret til prøvelse af appeldomstolens afgørelser og anfægtede herved gyldigheden af NPF og NDP henset til kravene i direktiv 2001/42.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt disse foranstaltninger var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/42, og besluttede derfor at forelægge Domstolen spørgsmålet herom.

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis bemærkede Domstolen, at direktiv 2001/42 omfatter de planer og programmer, der dels udarbejdes eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed (den første betingelse), dels kræves ifølge love og administrative bestemmelser (den anden betingelse).

Hvad angår den anden betingelser fremgår det af fast retspraksis, at planer og programmer, hvis vedtagelse er reguleret ved nationale love og administrative bestemmelser, som fastlægger, hvilke myndigheder der har beføjelse til at vedtage dem, samt proceduren for deres udarbejdelse, skal betragtes som »krævet« som omhandlet i og med henblik på anvendelsen af direktiv 2001/42. En foranstaltning skal således betragtes som »krævet«, når der i national ret findes et særligt retsgrundlag, der bemyndiger de kompetente myndigheder til at vedtage den, selv om denne vedtagelse ikke er obligatorisk.

Ifølge de oplysninger, der var afgivet af den forelæggende ret, var NPF blevet vedtaget ved en afgørelse truffet af regeringen alene i medfør af en bestemmelse i forfatningen, der langt fra regulerer vedtagelsen af planer eller programmer ved at fastsætte, hvilke myndigheder der har kompetence til at vedtage disse, samt proceduren for udarbejdelsen heraf, men blot – i overensstemmelse med det forfatningsmæssige princip om magtens deling – fastsætter, at statens udøvende magt, i modsætning til den lovgivende og den dømmende magt, generelt varetages af regeringen eller under dennes myndighed. Det fulgte heraf, at sådanne nationale rammer for planlægning ikke opfylder betingelsen om at være krævet ifølge love og administrative bestemmelser og derfor ikke kan udgøre en plan eller et program som omhandlet i direktiv 2001/42.

Denne konklusion berørte dog ikke vurderingen henset til direktiv 2001/42 af de planer eller programmer, der efter omstændighederne ville blive vedtaget for at gennemføre NPF. Domstolen bemærkede i denne henseende, at hvis der blev vedtaget planer eller programmer til gennemførelse af NPF, som opfyldte de betingelser, der er fastsat i direktiv 2001/42, ville dette direktiv ikke tillade de nationale myndigheder at begrunde disse planers eller programmers eventuelle indvirkning på miljøet med, at denne indvirkning ville følge af retningslinjer vedtaget i NPF, eftersom NPF ikke var en »plan« eller et »program« og derfor ikke indgik i et hierarki af planer og programmer, der kan underkastes en vurdering, der gennemføres på forskellige niveauer i henhold til dette direktivs artikel 4, stk. 3.

Domstolen præciserede desuden, at konklusionen om, at NPF ikke udgjorde en plan eller et program som omhandlet i direktiv 2001/42, heller ikke berørte vurderingen henset til samme direktiv af planer eller programmer, som efter omstændighederne ville blive vedtaget med henblik på at ændre eller erstatte NPF.

Hvad angår NDP fastslog Domstolen, at det fremgik af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at denne var blevet vedtaget af den irske regering på samme retsgrundlag som NPF, og at den derfor heller ikke udgjorde en plan eller et program som omhandlet i direktiv 2001/42.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.6.2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT 2001, L 197, s. 30).