–

Europa-Kommissionen ved M. Wasmeier og I. Zaloguin, som befuldmægtigede,

1

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 8, stk. 4, andet punktum, og artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

2

Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med en straffesag in absentia mod VB for ulovlig handel med narkotika og besiddelse af våben begået i en organiseret bande.

3

9. og 39. betragtning til direktiv 2016/343 har følgende ordlyd:

[…]

4

Direktivets artikel 8 med overskriften »Retten til at være til stede under retssagen« bestemmer:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte eller tiltalte har ret til at være til stede under retssagen.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at en retssag, der kan resultere i en afgørelse om en mistænkts eller tiltalts skyld eller uskyld, kan afholdes, uden at vedkommende er til stede, på betingelse af:

3.   En afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med stk. 2, kan fuldbyrdes over for den pågældende mistænkte eller tiltalte.

4.   Såfremt medlemsstaterne fastsætter en mulighed for afholdelse af retssager, uden at mistænkte eller tiltalte er til stede, men det ikke er muligt for de kompetente myndigheder at opfylde betingelserne fastsat i denne artikels stk. 2, fordi en mistænkt eller tiltalt ikke kan findes, selv om der er blevet gjort en rimelig indsats, kan medlemsstaterne fastsætte, at en afgørelse alligevel kan træffes og fuldbyrdes. I så fald sikrer medlemsstaterne, at mistænkte eller tiltalte, når de underrettes om afgørelsen, navnlig når de pågribes, også underrettes om muligheden for at anfægte afgørelsen og om retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel i overensstemmelse med artikel 9.

5.   Denne artikel berører ikke nationale regler, der fastsætter, at dommeren eller den kompetente domstol kan udelukke en mistænkt eller tiltalt midlertidigt fra retssagen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til korrekt gennemførelse af straffesagen, på betingelse af at retten til et forsvar overholdes.

6.   Denne artikel berører ikke nationale regler, der giver mulighed for, at sager eller bestemte stadier heraf gennemføres skriftligt, på betingelse af at dette er i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang.«

5

Direktivets artikel 9 med overskriften »Retten til en ny retssag« foreskriver:

»Medlemsstaterne sikrer, at når mistænkte eller tiltalte ikke var til stede under deres retssag, og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, ikke var overholdt, har de ret til en ny retssag eller til et andet retsmiddel, som giver mulighed for en fornyet prøvelse af sagens realitet, herunder bedømmelse af nyt bevismateriale, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres. Medlemsstaterne sikrer i den forbindelse, at disse mistænkte og tiltalte har ret til at være til stede, således at de effektivt kan deltage i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i henhold til national ret, og udøve retten til et forsvar.«

6

Artikel 423, stk. 1-4, i Nakazatelno-protsesualen kodeks (strafferetsplejeloven) fastsætter:

»(1)   En person, der er dømt in absentia, kan inden for en frist på seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende får kendskab til den endelige straffedom, fremsætte begæring om genoptagelse af straffesagen under henvisning til, at vedkommende ikke var til stede under behandlingen heraf.

(2)   Begæringen har ikke opsættende virkning for fuldbyrdelsen af straffedommen, medmindre retten træffer en anden afgørelse.

(3)   Genoptagelsen af en straffesag afsluttes, hvis den domfældte udebliver uden gyldig grund.

(4)   Såfremt en person dømt in absentia er fængslet med henblik på fuldbyrdelse af en endelig dom, og retten genoptager straffesagen, træffer den i sin afgørelse bestemmelse om sikkerhedsforanstaltningen.«

7

Strafferetsplejelovens artikel 425, stk. 1, nr. 1, og artikel 425, stk. 2, bestemmer:

»(1)   Når retten finder, at begæringen om genoptagelse er begrundet, kan den:

[…]

(2)   I de i artikel 423, stk. 1, omhandlede tilfælde genoptages sagen og hjemvises til det trin, hvor sagen uden den tiltaltes tilstedeværelse begyndte.«

8

Spetsializirana prokuratura (særlig anklagemyndighed, Bulgarien) indledte flere straffesager mod VB, der var tiltalt for sammen med flere andre personer at have deltaget i en organiseret kriminel bande vedrørende dyrkning og distribution af narkotika samt besiddelse af våben, hvilke udgør strafbare handlinger, der kan straffes med frihedsberøvelse.

9

De i hovedsagerne omhandlede straffesager gennemførtes, uden at VB var til stede. I forbindelse med disse straffesager har sidstnævnte ikke kunnet modtage nogen formel underretning om de tiltaler, der er rejst mod denne. Desuden har tiltalte hverken kunnet underrettes om sin tiltale for en ret eller, så meget desto mindre, om datoen og stedet for det pågældende retsmøde samt om konsekvenserne af at undlade at give møde.

10

De kompetente nationale myndigheder har nemlig ikke været i stand til at finde VB, for så vidt som VB under efterforskningen af de nævnte straffesager flygtede umiddelbart inden den politiaktion, der havde til formål at anholde de mistænkte. VB blev erklæret for »efterlyst«, bl.a. ved en europæisk arrestordre, men kunne ikke lokaliseres.

11

I efterforskningsfasen og den retslige fase af de samme straffesager blev VB forsvaret af tre forskellige advokater, der alle var beskikket, og som aldrig har set VB og ikke har haft nogen kontakt med sidstnævnte eller dennes pårørende.

12

De i hovedsagerne omhandlede straffesager verserer stadig, og størstedelen af beviserne er blevet indsamlet. Ifølge den forelæggende ret er det sandsynligt, at VB vil blive idømt en frihedsstraf ved afslutningen af disse straffesager.

13

Den forelæggende ret har bl.a. anført, at en person, der er dømt in absentia, i henhold til strafferetsplejelovens artikel 423, stk. 1, har ret til at begære genoptagelse af sagen inden for en frist på seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende får kendskab til sin dom. Bulgarsk ret fastsætter imidlertid ikke, at denne person på forhånd underrettes om denne ret til at fremsætte begæring om genoptagelse af sagen. Navnlig er der ingen forpligtelse i bulgarsk ret til at informere om muligheden for at begære genoptagelse af sagen i den dom, der afsiges, uden at tiltalte er til stede, eller i et andet retsligt dokument, der er rettet til den tiltalte.

14

Desuden fastsætter bulgarsk ret i tilfælde af en udeblivelsesdom principielt ikke en forud fastsat ret til en ny retssag. Navnlig har den påkendende ret, der realitetsbehandler den omhandlede sag, uden at den tiltalte er til stede, ikke nogen retlig beføjelse til at afgøre, om den tiltalte, der ikke har været til stede, har ret til en genoptagelse af retssagen som følge af ikke at have været til stede. Dette er tilfældet, for så vidt som beføjelsen til at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en sådan ret, i bulgarsk ret er tillagt Varhoven kasatsionen sad (øverste kassationsdomstol, Bulgarien), som skal forelægges en begæring om en ny retssag i henhold til strafferetsplejelovens artikel 423, stk. 1, og vurdere, om der foreligger grunde til at indlede en ny retssag på grund af den tiltaltes fravær.

15

Endelig har den forelæggende ret anført, at bulgarsk ret kræver, at den person, der er dømt in absentia, personligt giver møde, for at der kan foretages en realitetsbehandling af begæringen om genoptagelse af retssagen, selv om artikel 9 i direktiv 2016/343 ikke fastsætter et sådant krav. Dette krav begrænser imidlertid i betydelig grad effektiviteten af den ret, der er fastsat i dette direktivs artikel 9, for så vidt som denne person vil risikere at blive anholdt, når den pågældende giver møde, og dermed skulle afsone sin dom, afsagt in absentia.

16

Henset til det ovenstående ønsker den forelæggende ret oplyst, om den, når den behandler en sag, hvor den tiltalte ikke er til stede under omstændigheder, hvoraf det klart fremgår, at de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343, ikke er opfyldt, i tilfælde af en dom afsagt in absentia, i dommen formelt skal oplyse, at den domfældte har ret til en ny retssag, for at sikre, at den underretning, der kræves i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 4, andet punktum, finder sted.

17

Den forelæggende ret har i denne henseende præciseret, at såfremt Domstolen måtte besvare dette spørgsmål bekræftende, opstår spørgsmålet om indholdet af de oplysninger, der skal gives til den dømte person in absentia.

18

For det første skal det afgøres, om denne person skal underrettes om, at vedkommende har ret til en ny retssag, forudsat at vedkommende har fremsat en begæring herom, og at den eneste vurdering, som den ret, der behandler denne begæring, har foretaget, vedrører typen af genoptagelse af retssagen, eller om den pågældende skal underrettes om, at vedkommende har ret til at fremsætte en begæring om en ny retssag, og at denne ret vil vurdere, om begæringen er begrundet. For det andet skal det undersøges, om den samme person ligeledes skal underrettes om, at vedkommende er forpligtet til at give personligt møde for den ret, for hvilken der er fremsat begæring om genoptagelse af sagen, hvilket forudsætter, at en sådan forpligtelse er forenelig med artikel 9 i direktiv 2016/343.

19

På denne baggrund har Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager, Bulgarien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål i sag C-430/22:

20

I sag C-468/22 har Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) ligeledes besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er en national retsforskrift såsom strafferetsplejelovens artikel 423, stk. 3, hvorefter en person, der indgiver en anmodning om en ny retssag, fordi vedkommende ikke var til stede, idet ingen af betingelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 er opfyldt, er forpligtet til at give personligt møde for retten, for at denne anmodning kan blive realitetsbehandlet, forenelig med [direktivets] artikel 9 […] og med effektivitetsprincippet?«

21

Ved skrivelse af 5. august 2022 meddelte Sofijski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) Domstolen, at Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager) som følge af en lovændring, der trådte i kraft den 27. juli 2022, er blevet nedlagt, og at kompetencen til at træffe afgørelse i visse straffesager, som var blevet indbragt for sidstnævnte domstol, herunder hovedsagerne, fra og med denne dato er blevet overført til denne ret.

22

Med det første spørgsmål i sag C-430/22 ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8, stk. 4, i direktiv 2016/343 i tilfælde af udeblivelsesdom pålægger en national ret, når de i dette direktivs artikel 8, stk. 2, fastsatte betingelser ikke er opfyldt, i dommen udtrykkeligt at oplyse om retten til en ny retssag, således at den person, der er dømt in absentia, kan underrettes om denne ret på et senere tidspunkt, og navnlig når den pågældende anholdes med henblik på fuldbyrdelse af sin straf.

23

Indledningsvis bemærkes, at det ifølge den forelæggende ret af omstændighederne i hovedsagerne klart fremgår, at eftersom betingelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 ikke er opfyldt, finder dette direktivs artikel 8, stk. 4, anvendelse.

24

Ifølge fast retspraksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af, og eventuelt dens tilblivelseshistorie (jf. i denne retning dom af 19.12.2019, Nederlands Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgevers, C-263/18, EU:C:2019:1111, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis). Med henblik herpå skal der navnlig tages hensyn til betragtningerne til den pågældende EU-retsakt, for så vidt som disse kan oplyse om retsaktens udsteders hensigter og er vigtige fortolkningselementer for denne retsakt (jf. i denne retning dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt), C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 32).

25

Hvad angår ordlyden af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2016/343 hedder det i denne bestemmelse, at såfremt medlemsstaterne fastsætter en mulighed for afholdelse af retssager, uden at mistænkte eller tiltalte er til stede, men det ikke er muligt at opfylde betingelserne fastsat i artikel 8, stk. 2, i dette direktiv, fordi den mistænkte eller den tiltalte ikke kan findes, selv om der er blevet gjort en rimelig indsats, kan medlemsstaterne fastsætte, at en afgørelse alligevel kan træffes og fuldbyrdes.

26

Som det præciseres i nævnte direktivs artikel 8, stk. 4, er det i sådanne tilfælde vigtigt, at den berørte, når denne underrettes om udeblivelsesafgørelsen, også underrettes om både retten til en ny retssag og muligheden for at anfægte afgørelsen.

27

Som Europa-Kommissionen med rette har anført, fastsætter denne bestemmelse imidlertid ikke de nærmere regler for, hvordan sådanne oplysninger skal gives til den berørte, men fastsætter blot, at disse oplysninger skal gives til den berørte, når den pågældende underrettes om udeblivelsesafgørelsen, navnlig på tidspunktet for dennes anholdelse, eftersom anholdelsen sædvanligvis følger den eftersøgtes lokalisering.

28

Dette understøttes af 39. betragtning til direktiv 2016/343, hvori det anføres, at disse oplysninger, som bør gives skriftligt, også kan gives mundtligt, forudsat at det forhold, at oplysningerne er givet, registreres i overensstemmelse med den registreringsprocedure, der er fastsat i national ret.

29

Endelig bemærkes, at direktiv 2016/343 alene har til formål at fastsætte fælles minimumsregler og derfor ikke gennemfører en fuldstændig harmonisering af strafferetsplejen. De nærmere bestemmelser, der er fastsat i national ret, må imidlertid ikke være til skade for direktivets formål, som består i at sikre en retfærdig behandling af sagen og følgelig gøre det muligt for den berørte at være til stede under retssagen som omhandlet i artikel 8 og 9 i nævnte direktiv (jf. i denne retning dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt), C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 43).

30

Det følger heraf, at direktiv 2016/343 ikke pålægger den ret, der træffer afgørelse i udeblivelsessagen mod den berørte person, som ikke er til stede, og som ikke er lokaliseret, en forpligtelse til i denne afgørelse at medtage oplysninger om retten til en ny retssag og om muligheden for at anfægte nævnte afgørelse. Valget af, hvorledes sådanne oplysninger skal stilles til rådighed for de berørte personer, er overladt til medlemsstaternes skøn, for så vidt som de bringes til den berørte persons kendskab på det tidspunkt, hvor denne underrettes om den pågældende afgørelse.

31

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål, der er forelagt i sag C-430/22, besvares med, at artikel 8, stk. 4, i direktiv 2016/343 skal fortolkes således, at bestemmelsen, i tilfælde af en udeblivelsesdom, ikke pålægger en national ret, når de i dette direktivs artikel 8, stk. 2, fastsatte betingelser ikke er opfyldt, i dommen udtrykkeligt at oplyse om retten til en ny retssag.

32

Da Domstolen har besvaret det første spørgsmål i sag C-430/22 benægtende, er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål i denne sag eller det i sag C-468/22 forelagte spørgsmål, eftersom det, således som det er anført i denne doms præmis 17, kun er i tilfælde af en bekræftende besvarelse af dette første spørgsmål, at der efter den forelæggende rets opfattelse opstår et spørgsmål om indholdet af de oplysninger, der skal gives til den person, der er dømt in absentia, således som det fremgår af denne doms præmis 18.

33

Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:

Artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager skal fortolkes således, at bestemmelsen, i tilfælde af en udeblivelsesdom, ikke pålægger en national ret, når de i dette direktivs artikel 8, stk. 2, fastsatte betingelser ikke er opfyldt, i dommen udtrykkeligt at oplyse om retten til en ny retssag.