–

TAP Portugal ved Rechtsanwälte K. Brecke, B. Liebert og U. Steppler,

–

flightright GmbH ved Rechtsanwälte M. Michel og R. Weist,

–

den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–

den portugisiske regering ved P. Barros da Costa, C. Chambel Alves, L. Guerreiro og P. Pisco Santos, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved G. Braun og G. Wilms samt N. Yerrell, som befuldmægtigede,

1

Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

2

Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med tvister mellem på den ene side TAP Portugal (herefter »TAP«) og på den anden side flightright GmbH (sag C-156/22) og Myflyright GmbH (sagerne C-157/22 og C-158/22) vedrørende passagerers krav på kompensation i henhold til forordning nr. 261/2004 efter en aflysning af en flyvning som følge af flyets andenpilots uventede dødsfald kort før det planlagte afgangstidspunkt.

3

1., 14. og 15. betragtning til forordning nr. 261/2004 har følgende ordlyd:

[…]

4

Denne forordnings artikel 5 med overskriften »Aflysning« fastsætter:

»1.   Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

[…]

[…]

3.   Et transporterende luftfartsselskab har ikke pligt til at udbetale kompensation i henhold til artikel 7, hvis det kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

[…]«

5

Forordningens artikel 7, stk. 1, med overskriften »Kompensationsret« har følgende ordlyd:

»Når der henvises til denne artikel, modtager passageren en fast kompensation som følger:

Ved fastsættelse af distancen er grundlaget det sidste bestemmelsessted, hvor boardingafvisning eller aflysning forsinker passagerens ankomst efter det planmæssige ankomsttidspunkt.«

6

De tre forenede sager vedrører en aflysning af én og samme flyafgang, og de berørte passagerer har overdraget de rettigheder, der følger af denne aflysning, henholdsvis til selskabet flightright (sag C-156/22) og til selskabet Myflyright (sagerne C-157/22 og C-158/22), som yder juridisk bistand til flypassagerer.

7

Den 17. juli 2019 skulle TAP Portugal som transporterende luftfartsselskab gennemføre en flyvning fra Stuttgart (Tyskland) til Lissabon (Portugal) med planlagt afgang kl. 6.05.

8

Andenpiloten, der skulle gennemføre den relevante flyvning, blev samme dag kl. 4.15 fundet død i sin hotelseng. Det var et chok for hele besætningen, der derefter erklærede sig ude af stand til at gennemføre flyvningen. Eftersom der ikke var noget erstatningspersonale til rådighed uden for TAP’s base, blev flyvningen med planlagt afgang 6.05 aflyst. Efterfølgende fløj en erstatningsbesætning fra Lissabon kl. 11.25 til Stuttgart, hvor man ankom kl. 15.20. Passagererne blev dernæst transporteret til Lissabon med en erstatningsflyvning, der var fastsat til kl. 16.40.

9

TAP nægtede at betale den kompensation, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, til flightright og Myflyright under henvisning til, at andenpilotens uventede død udgjorde en usædvanlig omstændighed som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3.

10

I de tre omhandlede sager blev TAP af Amtsgericht Nürtingen (byretten i Nürtingen, Tyskland) tilpligtet at udbetale denne kompensation med den begrundelse, at et pludseligt og uventet dødsfald i lighed med uventet og pludselig sygdom hos et besætningsmedlem (herefter »uventet sygdom eller dødsfald«) ikke udgør en udefrakommende begivenhed, der påvirker det relevante transporterende luftfartsselskab, da begivenheden kan henføres til den sædvanlige risiko, som luftfartsselskabet løber under almindelig drift.

11

TAP Portugal har iværksat appel til Landgericht Stuttgart (den regionale appeldomstol i Stuttgart, Tyskland). Denne sidstnævnte har forklaret, at ifølge dens undersøgelser er en del af den tyske retspraksis i overensstemmelse med den tilgang, som Amtsgericht Nürtingen (byretten i Nürtingen) har anlagt i lighed tillige med Frankrigs Cour de cassation (kassationsdomstol). Derimod fastslog en nederlandsk ret for nylig, at en uventet sygdom hos et besætningsmedlem skal sidestilles med en udefrakommende begivenhed, der ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol.

12

Idet den forelæggende ret er af den opfattelse, at luftfartsselskabet principielt er ansvarligt for, at flyvningen kan gennemføres, og at der er personale til rådighed, og at det dermed også principielt har pligt til at råde over en vis reserve af erstatningspersonale, har den ikke desto mindre bemærket, at den omhandlede problematik er omtvistet både i den europæiske retspraksis og i retslitteraturen.

13

Under disse omstændigheder har Landgericht Stuttgart (den regionale appeldomstol i Stuttgart) besluttet at udsætte alle tre sager og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 5, stk. 3, i forordning […] nr. 261/2004 fortolkes således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?«

14

Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den 4. april 2022 blev sagerne C-156/22 – C-158/22 forenet med henblik på retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del samt dommen.

15

Med sit spørgsmål, der er affattet identisk i de tre sager, som er indbragt for den, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at et uventet fravær som følge af sygdom eller dødsfald hos et medlem af besætningen, der er absolut nødvendigt for at gennemføre flyvningen, som indtræder kort før det planlagte afgangstidspunkt, falder ind under begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse.

16

Det bemærkes i denne forbindelse, at artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning nr. 261/2004, fastsætter, at hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer have ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med denne forordnings artikel 7, stk. 1, medmindre de på forhånd har fået meddelelse om denne aflysning under overholdelse af de frister, der er fastsat i forordningens artikel 5, stk. 1, litra c), nr. i)-iii).

17

Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, læst i lyset af 14. og 15. betragtning dertil, fritager imidlertid det transporterende luftfartsselskab fra denne kompensationsforpligtelse, hvis selskabet kan godtgøre, at aflysningen skyldes »usædvanlige omstændigheder«, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

18

Ifølge Domstolens faste praksis betegner begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 begivenheder, som på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, idet disse to betingelser er kumulative, og spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet overholdt, skal bedømmes fra sag til sag (dom af 23.3.2021, Airhelp, C-28/20, EU:C:2021:226, præmis 23, og af 7.7.2022, SATA International – Azores Airlines (Fejl i brændstofforsyningssystem)C-308/21, EU:C:2022:533, præmis 20).

19

Når dette er sagt og under hensyntagen til dels formålet med denne forordning, som, således som det fremgår af den første betragtning hertil, er at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagererne, dels, at den nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, fraviger princippet om, at passagerer har krav på kompensation, hvis deres flyafgang aflyses, skal begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse fortolkes strengt (dom af 23.3.2021, Airhelp, C-28/20, EU:C:2021:226, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).

20

Det skal indledningsvis afgøres, om det uventede fravær som følge af sygdom eller dødsfald hos et medlem af en besætning, der er absolut nødvendigt for at gennemføre en flyvning, og som indtræder kort før det planlagte afgangstidspunkt, efter sin karakter eller sin oprindelse kan udgøre en begivenhed, der ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse.

21

Det skal herved fastslås, at forholdsreglerne vedrørende det transporterende luftfartsselskabs personale ligger inden for luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse. Dette er tilfældet med foranstaltninger vedrørende arbejdsvilkår og aflønning af et sådant transporterende luftfartsselskabs personale (dom af 23.3.2021, Airhelp, C-28/20, EU:C:2021:226, præmis 29), som foranstaltninger vedrørende planlægning af flyvebesætninger og personalets arbejdstider henhører under.

22

De transporterende luftfartsselskaber kan derfor som led i deres sædvanlige aktivitetsudøvelse almindeligvis blive konfronteret med et uventet fravær på grund af sygdom eller dødsfald hos et eller flere medlemmer af personalet, der er absolut nødvendige for at gennemføre en flyvning, herunder kort før flyvningens påbegyndelse. Følgelig er forvaltningen af et sådant fravær uløseligt forbundet med planlægning af flyvebesætninger og af personalets arbejdstider, således at en sådan uventet begivenhed udgør et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse.

23

Det skal præciseres, at når fraværet som i det foreliggende tilfælde vedrører et uventet dødsfald hos et medlem af personalet, der er absolut nødvendigt for at gennemføre en flyvning, som indtræder kort før flyvningens påbegyndelse, adskiller en sådan situation sig, hvor tragisk og ultimativ den end måtte være, ud fra et juridisk synspunkt ikke fra den situation, hvor en flyvning ikke kan gennemføres, fordi et medlem af personalet er blevet uventet syg kort før flyafgangen. Det er således selve fraværet på grund af sygdom eller dødsfald hos en eller flere medlemmer af besætningen, selv om det er uventet og ikke den præcise lægelige begrundelse for dette fravær, der udgør en begivenhed, som er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse, således at dette sidstnævnte må forvente, at sådanne uforudsete begivenheder kan indtræde i forbindelse med planlægningen af dets besætninger og dets personales arbejdstider.

24

Den omstændighed, at et sådant uventet fravær finder sted, selv om det pågældende medlem af besætningen havde bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kan ikke drage tvivl om den konklusion, der er anført i denne doms præmis 22. Enhver, herunder også en person, der har bestået regelmæssige lægelige undersøgelser uden begrænsninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt rammes af uventet sygdom eller dødsfald.

25

Idet de to første kumulative betingelser, der er nævnt i denne doms præmis 18, ikke er opfyldt, er det ikke nødvendigt at undersøge, om den anden af disse betingelser er overholdt.

26

På baggrund af det ovenstående skal det forelagte spørgsmål, der er identisk affattet i de tre hovedsager, besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at et uventet fravær på grund af sygdom eller dødsfald hos et medlem af en besætning, der er absolut nødvendigt for at gennemføre en flyvning, og som indtræder kort før denne flyvnings planlagte afgang, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i denne bestemmelses forstand.

27

Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

skal fortolkes således, at

et uventet fravær på grund af sygdom eller dødsfald hos et medlem af en besætning, der er absolut nødvendigt for at gennemføre en flyvning, og som indtræder kort før denne flyvnings planlagte afgang, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i denne bestemmelses forstand.