Sag C-151/22

S
og
A

mod

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. september 2023

»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – fælles asylpolitik – betingelser for at kunne tildeles flygtningestatus – direktiv 2011/95/EU – artikel 10, stk. 1, litra e), og artikel 10, stk. 2 – grundene til forfølgelse – »politisk anskuelse« – begreb – politiske anskuelser udviklet i værtsmedlemsstaten – artikel 4 – vurderingen af, om frygten for forfølgelse på grund af disse politiske anskuelser er velbegrundet«

  1. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2011/95 – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – frygten for forfølgelse – årsager til forfølgelsen – begrebet politisk anskuelse – en ansøgers meninger og overbevisninger eller dennes tro, der ikke har været genstand for negativ opmærksomhed fra de aktører, der kan stå bag forfølgelse i ansøgerens hjemland – ansøger, som angiver at have eller udtrykke disse meninger og overbevisninger eller denne tro – omfattet – ingen indvirkning på vurderingen af, om frygten for at blive udsat for forfølgelse er velbegrundet

    [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95, 16. betragtning og art. 10, stk. 1, litra e), og art. 10, stk. 2]

    (jf. præmis 29-32 og 35-37 samt domskonkl. 1)

  2. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2011/95 – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – en ansøgers frygt for forfølgelse på grund af vedkommendes politiske anskuelser – kriterier for vurdering – grundig og dybtgående vurdering af alle de relevante omstændigheder vedrørende ansøgerens specifikke personlige forhold og den mere generelle kontekst i vedkommendes hjemland – hensyntagen til graden af overbevisning af de politiske anskuelser, som ansøgeren giver udtryk for, og sidstnævntes eventuelle praktiske aktiviteter, der har til formål at fremme dem – ikke krav om, at disse anskuelser skal være dybt rodfæstede hos ansøgeren i en sådan grad, at det pålægges vedkommende at give udtryk herfor

    (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95, art. 4)

    (jf. præmis 41, 42 og 45-49 samt domskonkl. 2)

Jf. afgørelsens tekst.