1)

Artikel 24, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009,

skal fortolkes således, at

afgørelsen om at udsætte den i denne bestemmelse omhandlede overgivelse udgør en afgørelse om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som i henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, skal træffes af den fuldbyrdende judicielle myndighed. Når en sådan afgørelse ikke er blevet truffet af den nævnte myndighed, og når de frister, der er nævnt i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 2-4, er udløbet, skal den person, som er omfattet af den europæiske arrestordre, løslades i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 23, stk. 5.

2)

Artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse til den udstedende medlemsstats myndigheder er blevet udsat med henblik på strafforfølgning indledt mod personen i den fuldbyrdende medlemsstat, på grundlag af denne europæiske arrestordre forbliver varetægtsfængslet dér under varetagelsen af den pågældende strafforfølgning.

3)

Artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 47, stk. 2 og 3, samt artikel 48, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at overgivelsen af en person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, udsættes med henblik på strafforfølgning indledt mod den pågældende i den fuldbyrdende medlemsstat alene med den begrundelse, at denne person ikke har givet afkald på sin ret til at give personligt møde for de retter, der varetager denne strafforfølgning.