1)

Artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

skal fortolkes således, at

konstateringen af, at en vertikal aftale om fastsættelse af minimumspriser for videresalg har et »konkurrencebegrænsende formål«, først kan ske, efter at det er afgjort, om denne aftale er tilstrækkelig skadelig for konkurrencen, henset til rækkevidden af dens bestemmelser, til de formål, den tilsigter at opfylde, samt til alle de forhold, der er kendetegnende for den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori den indgår.

2)

Artikel 101, stk. 1, TEUF

skal fortolkes således, at

der foreligger en »aftale« i denne bestemmelses forstand, når en leverandør pålægger forhandlerne minimumspriser for videresalg af de varer, som leverandøren markedsfører, for så vidt som leverandørens pålæggelse af disse priser og forhandlernes overholdelse heraf afspejler parternes udtryk for en samstemmende vilje. Denne samstemmende vilje kan følge af såvel bestemmelserne i den pågældende forhandleraftale, når aftalen indeholder en udtrykkelig opfordring til at overholde minimumspriserne for videresalg eller i det mindste bemyndiger leverandøren til at pålægge sådanne priser, som af parternes adfærd, og navnlig om et eventuelt udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra forhandlerne til opfordringen til at overholde minimumspriserne for videresalg.

3)

Artikel 101 TEUF, sammenholdt med effektivitetsprincippet,

skal fortolkes således, at

det ikke blot ved direkte beviser, men også med objektive og samstemmende indicier, hvoraf det kan udledes, at der foreligger en »aftale« som omhandlet i denne artikel mellem en leverandør og dennes forhandlere, kan godtgøres, at der foreligger en sådan aftale.

4)

Artikel 101, stk. 1, TEUF

skal fortolkes således, at

den omstændighed, at en vertikal aftale om fastsættelse af minimumspriser for videresalg omfatter næsten hele, men ikke hele en medlemsstats område, ikke er til hinder for, at denne aftale kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.