31.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/6


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juni 2023 — BM og NP mod Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca — MIUR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien)

(Sag C-132/22 (1), Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca (Opførelse på liste))

(Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 3, stk. 1 - hindring - ligebehandling - procedure for opførelse på lister med henblik på tildeling af stillinger ved visse nationale offentlige institutioner - betingelse for opførelse under hensyn til tidligere erhvervserfaring, der er erhvervet ved disse institutioner - national lovgivning, hvorefter der ikke tages hensyn til erhvervserfaring, det er erhvervet i andre medlemsstater - begrundelse - mål om at bekæmpe usikkerhed)

(2023/C 271/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: BM og NP

Sagsøgt: Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca — MIUR

Konklusion

Artikel 45 TEUF og artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at kun de ansøgere, der har opnået en vis erhvervserfaring ved nationale offentlige videregående kunstneriske, musikalske og koreografiske uddannelsesinstitutioner, kan få adgang til en procedure for opførelse på de lister, der er udarbejdet med henblik på ansættelse af personale ved disse institutioner på grundlag af tidsubegrænsede og tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, og således forhindrer, at der med henblik på adgangen til denne procedure tages hensyn til erhvervserfaring, der er opnået i andre medlemsstater.


(1)  EUT C 207 af 23.5.2022.