Sag anlagt den 19. oktober 2021 — Leino-Sandberg mod Rådet

(Sag T-683/21)

(2022/C 37/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Päivi Leino-Sandberg (Helsinki, Finland) (ved advokaterne O. Brouwer, B. Verheijen og T. van Helfteren)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse af 9. august 2021 med referencen SGS 21/2869 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter (1), hvori der var begæret aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (2), som sagsøgeren modtog den 9. august 2021, annulleres.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle intervenerende parters omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn, der resulterede i en forkert anvendelse af undtagelsen vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen (artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001), eftersom udbredelse ikke ville være til alvorlig skade for den påberåbte beslutningsproces.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet ikke opfyldte det strenge krav for anvendelse af det retlige kriterium om, at udbredelse skal være til alvorlig skade for beslutningsprocessen. For det første var der på tidspunktet for den anfægtede afgørelse ikke nogen igangværende beslutningsproces om indholdet. Derudover anvendte Rådet fejlagtigt et argument om, at det ville være problematisk at involvere offentligheden i beslutningsprocessen i forbindelse med forordning nr. 1367/2006.

Andet anbringende om retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn, der resulterede i en forkert anvendelse af undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning (artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001), eftersom udbredelse ikke ville være til alvorlig skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning.

—

Rådet undlod at påvise, at de ønskede dokumenter indeholder specialiseret juridisk rådgivning. Rådet undlod endvidere at tage hensyn til de ved lov og i retspraksis fastsatte relevante retlige bestemmelser og principper om, at EU’s lovgivningsproces skal være åben, og at en retlig analyse udfærdiget af en EU-institutions juridiske tjeneste, der indeholder overordnede retlige bedømmelser vedrørende en lovgivningsproces for vedtagelse eller revision af EU’s lovgivning, skal udleveres (når der begæres aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001).

Tredje anbringende om retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn, der resulterede i en forkert anvendelse af undtagelsen vedrørende beslutningsprocessen (artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001) og undtagelsen vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning (artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001), eftersom der ved den anfægtede afgørelse ikke blev anerkendt mere tungvejende offentlige interesser og meddelt aktindsigt på grundlag heraf.

—

Rådet undlod at anerkende, at der forelå mere tungvejende offentlige interesser, og at meddele aktindsigt på grundlag heraf. Der foreligger navnlig mere tungtvejende offentlige interesser, eftersom en revision af forordning nr. 1367/2006 er af meget stor betydning for den fremtidige adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og eftersom den anfægtede afgørelse navnlig er afgørende for sagsøgerens mulighed for at udøve sit erhverv som forsker og akademiker, hvilket tjener offentlighedens interesse.

Fjerde anbringende om retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn, der resulterede i en forkert anvendelse af undtagelsen vedrørende beskyttelse af internationale forbindelser [artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning nr. 1049/2001].

—

Rådet opfyldte ikke det strenge krav for anvendelse af det retlige kriterium, hvorefter undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning nr. 1049/2001, kun kan påberåbes, hvis udbredelse konkret og faktisk vil være til skade for beskyttelsen af internationale forbindelser, og risikoen for skade er rimelig forudsigelig og ikke rent hypotetisk.

Femte anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at der er begået retlige fejl og foretaget et åbenbart urigtigt skøn, der resulterede i en forkert anvendelse af forpligtelsen til at give delvis aktindsigt (artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001).

—

Sagsøgeren har endeligt gjort gældende, at Rådet ikke foretog en undersøgelse af spørgsmålet om delvis aktindsigt og ikke gav delvis aktindsigt i overensstemmelse med de relevante retlige kriterier. Rådet anvendte det retlige kriterium, hvorefter Rådet skal undersøge, om alle dele af et ønsket dokument er omfattet af (nogen af) de påberåbte undtagelser, forkert.

(1) Forklarende note: De ønskede dokumenter vedrører beslutningsprocessen i forbindelse med den foreslåede revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).

(2) EFT 2001, L 145, s. 43.