3.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 2/41


Sag anlagt den 15. oktober 2021 — Società Navigazione Siciliana mod Kommissionen

(Sag T-666/21)

(2022/C 2/57)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Società Navigazione Siciliana SCpA (Trapani, Italien) (ved advokaterne R. Nazzini, F. Ruggeri Laderchi, C. Labruna og L. Calini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 17. juni 2021 annulleres delvist, for så vidt som det heri fastslås, at Società Navigazione Siciliana SCpA har modtaget ulovlig støtte som følge af de skattefritagelser, som er fastsat i lov af 2010, og for så vidt som det heri pålægges den italienske stat at tilbagesøge denne støtte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale den erstatning for den skade, som er opgjort, og som vil blive opgjort i en senere (og eventuel) fase af sagen.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Det første anbringende om en fejlagtig identificering af støttemodtageren — tilsidesættelse af retsbestemmelser

Det gøres herved gældende, at afgørelsen af 17. juni 2021 er behæftet med en fejl i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af EU-bestemmelserne, for så vidt som Kommissionen har fastslået, at Società Navigazione Siciliana SCpA (og ikke Siremar) er modtager af den støtte, som anses for uforenelig med EU-bestemmelserne om betaling af stempelafgift for erhvervelsen af virksomhedsgrenen Siremar.

2.

Det andet anbringende om støttens uforenelighed med undtagelsen fastsat i artikel 106, stk. 2, TEUF — tilsidesættelse af retsbestemmelser — tilsidesættelse af begrundelsespligten

Det gøres herved, at afgørelsen af 17. juni 2021 under alle omstændigheder er behæftet med en fejl i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af EU-bestemmelserne og med en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, som påhviler sagsøgte, for så vidt som Kommissionen — uden i denne forbindelse at foretage nogen analyse — har fastslået, at støtten til Società Navigazione Siciliana SCpA er uforenelig med undtagelsen fastsat i artikel 106, stk. 2, TEUF vedrørende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.