6.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 490/51


Sag anlagt den 18. oktober 2021 — Civitta Eesti mod Kommissionen

(Sag T-665/21)

(2021/C 490/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Civitta Eesti AS (Tartu, Estland) (ved advokat C. Ginter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgtes afgørelse af 12. oktober 2021 (1) om afvisning af sagsøgerens tilbud i udbudsprocedure MOVE/2020/OP/0008 »Juridisk, socioøkonomisk og teknisk bistand inden for områderne energi og mobilitet og transport«, del 5: »socioøkonomiske bistandsaktiviteter inden for områderne mobilitet og transport« annulleres.

Alle efterfølgende, påtænkte eller dertil knyttede foranstaltninger, herunder endog af sagsøgte trufne stadig ikke-kendte foranstaltninger i del 5 af den ovennævnte udbudsprocedure annulleres, og særligt annulleres udbudsevalueringsrapporten og enhver kontrakt indgået med tilslagsmodtageren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at sagsøgte anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at afvise sagsøgerens tilbud og herved tilsidesatte artikel 168, stk. 6, forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2).

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at sagsøgte tilsidesatte artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved at afvise sagsøgerens tilbud og ikke tage hensyn til sagsøgerens forklaringer vedrørende eksistensen og integriteten af selskabets tekniske tilbud.


(1)  Som meddelt til sagsøgeren ved sagsøgtes skrivelse nr. Ares (2021) 6214855 af 12.10.2021.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) af 18.10.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018 L 193, s. 1-222).