Sag anlagt den 16. juli 2021 — Union nationale des indépendants solidaires mod Kommissionen

(Sag T-431/21)

(2021/C 422/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union nationale des indépendants solidaires (Lorient, Frankrig) (ved advokat F. Ortega)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kommissionen støttede sin besvarelse af klagen på sin egen og dermed en ulovlig fortolkning af artikel 153, stk. 4, TEUF.

—	Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaterne, og navnlig artikel 105, stk. 1, TEUF.

—	Det fastslås, at Cnav og dets tilknyttede organer har overtrådt Unionens konkurrenceregler.

—	Kommissionen tilpligtes at betale Union syndicale des indépendants solidaires 2 500 EUR i advokatomkostninger.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet, der er anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse Ares(2021)3291074 om afvisning af sagsøgerens klage, har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 267 TEUF, hvorved lovgiver alene har tillagt Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at afgøre spørgsmål om fortolkningen af traktaterne. Sagsøgeren har på denne baggrund gjort gældende, at Kommissionen har pligt til alene at anse Domstolens fortolkning af traktaternes indhold for retligt gældende.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 153, stk. 4, TEUF. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens fortolkning af denne artikel, hvorefter udformningen og forvaltningen af velfærdssystemerne, herunder pensionssystemerne, grundlæggende fortsat er medlemsstaternes kompetence, ikke kan tiltrædes. Sagsøgeren har tilføjet, at Kommissionen overskred sin enekompetence med henblik på at begrunde sin afvisning af at fastslå, at det af klagen omhandlede organ havde tilsidesat Unionens konkurrenceregler.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, 102 TEUF og 105 TEUF, eftersom en af Kommissionens opgaver ifølge sagsøgeren netop er af egen drift at oplyse sager vedrørende tilsidesættelser af de principper, der er fastlagt i førnævnte artikler. Sagsøgeren har gjort gældende, at det af klagen omhandlede organ må anses for at være en virksomhed, og sagsøgeren har heraf udledt, at Unionens konkurrenceregler således finder anvendelse på dette organ. Det er sagsøgerens opfattelse, at monopolsituationen for Caisse nationale d’assurance vieillesse og de hertil knyttede organer er ulovlig.