|
25.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 431/41 |
Sag anlagt den 10. juli 2021 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen
(Sag T-425/21)
(2021/C 431/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: eSlovensko Bratislava (Bratislava-Staré Mesto, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020)7415 final af 21. oktober 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2018)6712 om udvælgelse og tildeling af tilskud i henhold til Connecting Europe-faciliteten inden for telekommunikationssektoren (bilag nr. 1), der blev meddelt eSlovensko Bratislava den 10. maj 2021 ved email, annulleres. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
|
1. |
Første anbringende om en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, overskridelse af beføjelser, tilsidesættelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse, eller magtfordrejning, særligt en fejlagtig retlig vurdering af faktiske omstændigheder og konstateringer (tilsidesættelse af retten til god forvaltning, overskridelse af beføjelser, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af retssikkerhedsprincippet, af retsstatsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt en fejlagtig retlig vurdering af faktiske omstændigheder og konstateringer i processen med udvælgelse og tildeling af tilskud i henhold til Connecting Europe-faciliteten 2018-1 CEF Telecom indkaldelse af forslag CEF-TC- 2018-1, særligt sag nr.. 2018-SK-IA-0019 Det slovakiske center for sikkert internet V, der blev indgivet af eSlovensko Bratislava). |
|
2. |
Andet anbringende om, at Kommissionen bør tilpligtes at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med de ovennævnte argumenter og den anfægtede kommissionsafgørelses angiveligt vilkårlige karakter. |