—

Søgsmålet antages til realitetsbehandling og tages til følge, hvilket medfører følgende:

—

Kommissionens afgørelser af 5. maj 2021, forkyndt den 10. maj 2021, vedrørende tilbagebetaling af henholdsvis (i) 4 241 507 EUR (kontrakt TACIS/2006/101-510) (hovedstolen) eller 4 674 256,92 EUR (hovedstolen med tillæg af morarenter den 30.4.2021) og (ii) 1 197 055,86 EUR (kontrakt CARDS/2008/166-429) (hovedstolen) eller 1 298 608,85 EUR (hovedstolen med tillæg af morarenter den 30.4.2021), af hvilke beløb skal fratrækkes 399 825 EUR, annulleres.

—

Det fastslås, at alle beløb, der eventuelt er blevet opkrævet af Kommissionen på grundlag af denne afgørelse, skal tilbagebetales med tillæg af morarenter til den sats, der anvendes af ECB, forhøjet med 7 procentpoint.

—

Kommissionen tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR, med forbehold for forhøjelse.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om Kommissionens manglende kompetence til at vedtage de omtvistede afgørelser, om manglende retsgrundlag, og om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage de omtvistede afgørelser, som udgjorde et eksekutionsfundament med henblik på inddrivelsen af den fordring, som Kommissionen hævder at have på sagsøgeren, i mangel af en bindende voldgiftsklausul i kontrakten, som tillægger kompetence til Unionens retsinstanser med hensyn til de tvister, som opstår mellem disse, på det kontraktlige område.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af finansforordningen, for så vidt som Kommissionen ingen fordring havde på sagsøgeren, og under alle omstændigheder ikke havde en sikker fordring.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formkrav, pligten til due diligence og princippet om upartiskhed, der er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren har gjort gældende, at det i den anfægtede afgørelse med henblik på at begrunde indledningen af opkrævningsproceduren er anført, at sagsøgeren ikke har betalt debetnotaen, og hverken har reageret på rykkerskrivelsen eller skrivelsen med retsligt påkrav. Herved undlod sagsøgte dels at præcisere, at sagsøgeren har gjort indsigelse mod disse, dels at nævne, at de belgiske domstole har erklæret at savne kompetence til at træffe afgørelse i den sag, der var anlagt for dem vedrørende de to kontrakter. Sagsøgeren har tilføjet, at sagsøgte ligeledes har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet sagsøgte ikke har angivet de årsager, der i det foreliggende tilfælde har ført til, at sagsøgte har truffet de beslutninger, som den har. Endelig er det sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke har foretaget en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle de relevante forhold i det foreliggende tilfælde.