Sag anlagt den 25. juni 2021 — Portigon mod SRB

(Sag T-360/21)

(2021/C 320/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Portigon AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne D. Bliesener, V. Jungkind og F. Geber)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidraget til Den Fælles Afviklingsfond for 2021 (nr. SRB/ES/2021/22) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Sagen udsættes i henhold til artikel 69, litra c) og d), i Rettens procesreglement, indtil der er truffet endelig afgørelse i sag T-413/18 (1), sag T-481/19 (2), T-339/20 (3) og T-424/20 (4) samt C-664/20 P (5), eller indtil disse sager på anden måde afsluttes.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (6), Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (7) og EUF-traktaten ved at forpligte sagsøgeren til at bidrage til Afviklingsfonden.

—	Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bidrag, idet forordning nr. 806/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (8) ikke foreskriver en bidragspligt for institutter, som er under afvikling.

—

Lovgiver kunne ikke med rette basere bidragspligten på artikel 114 TEUF, da den ikke har relevans for det indre marked. EU-harmoniserede bidragsregler letter hverken udøvelsen af de grundlæggende friheder eller afhjælper væsentlige konkurrenceforvridninger for så vidt angår institutter, der har trukket sig tilbage fra markedet.

—	Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bidrag, da instituttet ikke er risikoeksponeret, en afvikling af instituttet er udelukket efter forordning nr. 806/2014, og instituttet ikke har nogen betydning for stabiliteten i det finansielle system.

—	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (9) er som væsentlig bestemmelse for beregningen af bidraget (artikel 290, stk. 1, andet punktum, TEUF) i strid med såvel artikel 114 TEUF som artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra c), og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), da beregningsproceduren ikke gør det muligt at begrunde bidragsberegningen tilstrækkeligt. Delegeret forordning (EU) 2015/63 er delvis ugyldig.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 16 og 20, idet den anfægtede afgørelse som følge af sagsøgerens særlige situation er i strid med det almindelige lighedsprincip og med friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og muligvis af artikel 5, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81, da det er uklart, om afgørelsen truffet af Den Fælles Afviklingsinstans er autentisk. Endvidere har sagsøgte ikke foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder, ikke hørt sagsøgeren inden vedtagelsen af Afviklingsinstansens afgørelse og ikke begrundet afgørelsen tilstrækkeligt.

5.	Femte (subsidiære) anbringende om tilsidesættelse af artikel 69, stk. 1, i forordning nr. 806/2014 på grund af for højt ansat målniveau, idet sagsøgte højst kunne ansætte målniveauet til 55 000 000 000 EUR.

6.	Sjette (subsidiære) anbringende om tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, idet sagsøgte ved beregningen af bidragets størrelse ikke burde have medtaget risikofrie passiver i de relevante passiver.

7.	Syvende (subsidiære) anbringende om tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 5, stk. 3 og 4, i delegeret forordning 2015/63, idet sagsøgte med urette beregnede sagsøgerens bidrag på grundlag af derivatkontrakternes bruttoværdi.

8.	Ottende (subsidiære) anbringende om tilsidesættelse artikel 70, stk. 6, i forordning nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 6, stk. 8, litra a), i delegeret forordning 2015/63, idet sagsøgte med urette anså sagsøgeren for et institut under omstrukturering.

(1) EUT 2018, C 294, s. 41.

(2) EUT 2019, C 305, s. 60.

(3) EUT 2020, C 240, s. 34.

(4) EUT 2020, C 279, s. 70.

(5) EUT 2021, C 44, s. 35.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

(7) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19.12.2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT 2015, L 15, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).

(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante -bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11. s. 44).