Sag anlagt den 7. april 2021 — RI m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-190/21)

(2021/C 217/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: RI og 15 andre sagsøgere (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Eulex Kosovo

Sagsøgernes påstande

Principalt:

—

For så vidt angår ansættelsesforholdet:

—	Sagsøgernes kontraktforhold ændres til tidsubegrænsede kontrakter.

—

De sagsøgte tilpligtes at betale en godtgørelse for manglende overholdelse af opsigelsesvarslet:

—	til sagsøger RW på 65 726,17 EUR

—	til sagsøger RZ på 84 748,27 EUR.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning som følge af den manglende tilknytning til en national socialsikringsordning, som fastsættes i henhold til den gældende lovgivning.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne renter af disse beløb.

—	Der fastsættes en frist for parterne til at beregne den erstatning, der således skal fastsættes.

—

For så vidt angår de andre rettigheder:

—

Det fastslås, at sagsøgerne burde have været ansat som midlertidigt ansatte af en af de tre førstnævnte sagsøgte, og at de tre førstnævnte sagsøgte har udsat sagsøgerne for ulovlig forskelsbehandling, der ikke er objektivt begrundet, for så vidt angår deres løn, pensionsrettigheder og dertil knyttede fordele, samt for så vidt angår deres sikkerhed for efterfølgende ansættelse.

—

De tre førstnævnte sagsøgte tilpligtes at betale hver af sagsøgerne erstatning for den skade, de har lidt, som følge af den manglende tildeling af løn, pensionsrettigheder, godtgørelser og fordele i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og som er forvoldt ved den ulovlige forskelsbehandling.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne renter af disse beløb.

—

Der fastsættes en frist for parterne til at fastsætte den nævnte erstatning under hensyntagen til den lønklasse og det løntrin, som sagsøgerne burde have været ansat i, den gennemsnitlige lønstigning, sagsøgernes karriereudvikling og de ydelser, som de således burde have modtaget i henhold til disse kontrakter som midlertidigt ansatte, og der foretages en sammenligning af de opnåede resultater med den løn, som sagsøgerne faktisk har oppebåret.

Subsidiært:

—	De tre førstnævnte sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning på grundlag af disse sagsøgtes ansvar uden for kontraktforhold som følge af den manglende overholdelse af sagsøgernes grundlæggende rettigheder, som efter ret og billighed er opgjort til 20 000 EUR pr. års anciennitet.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne renter af disse beløb.

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat syv anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til de i sag T-183/21, QP m.fl. mod Rådet m.fl., fremsatte.