—

Sagsøgeren har anført, at PMO og ansættelsesmyndigheden ikke henviste til det forhold, at de forfatningsmæssige og lovmæssige bestemmelser, som finder anvendelse på alle polske dommere i overensstemmelse med retsstatsprincippet, ikke tillod sagsøgeren at indgå i noget retsforhold med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) eller noget andet privatretligt organ i Polen eller udlandet.

—

Sagsøgeren har endvidere anført, at PMO og ansættelsesmyndigheden ikke tog hensyn til det forhold, at sagsøgeren, som var dommer i aktiv tjeneste, ifølge polsk ret ikke kunne have været under tilsyn af nogen anden myndighed end retten i første instans i Lubartow og KSSiP’s (den nationale skole for retsvæsenet og statsadvokaturen) ledelse.

—

Det gøres gældende, at udtrykket »tjeneste for en anden stat« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i bilag VII til tjenestemandsvedtægten skal fortolkes således, at det omfatter alle tilfælde, hvor der er gjort tjeneste for en anden stat, og ikke er begrænset til tjeneste for denne stats officielle repræsentation, og at ansættelsesmyndighedens restriktive bedømmelse hverken finder støtte i lovgivningen eller retspraksis.

—

Det gøres endvidere gældende, at KSSiP skal anses for at være et centralt statsorgan, og at tjeneste udført af sagsøgeren som delegeret ved KSSiP derfor skal betragtes som tjeneste for den polske stat.

—

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den tjeneste, han udførte (1), var underordnet retsforholdet mellem sagsøgeren og KSSiP.

—

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at hans hovederhverv i referenceperioden var hans tjeneste for KSSiP i Polen.

—

Det gøres gældende, at sagsøgeren bevarede en særlig tilknytning til Polen, hvilket var til hinder for etablering af en varig tilknytning til Belgien.

—

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at hans retlige og faktiske situation ikke gjorde det muligt for ham at blive integreret i det belgiske samfund.