Sag anlagt den 27. januar 2021 — Ciano Trading & Services CT & S m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-45/21)

(2021/C 88/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Ciano Trading & Services CT & S SpA (Fiumicino, Italien), Silvia Brizio (Venaria Reale, Italien), Laurence André (Grivegnée, Belgien) og Lidia Pacitti (Neder-over-Heembeek, Belgien) (ved advokaterne S. Van Besien og D. Gillet)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Nærværende annullationssøgsmål antages til realitetsbehandling.

—	Nærværende annullationssøgsmål tages til følge, og følgelig annulleres den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har fremsat to anbringender til støtte for søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 20. november 2020 om annullation af udbudsprocedure nr. OIB/2019/CPN/039 med overskriften »Bæredygtig restaurering af Europa-Kommissionen i Bruxelles og dens omgivelser«.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen før vedtagelsen af den anfægtede afgørelse havde givet dem præcise tilsagn om, for det første at en ny koncessionskontrakt omfattende alle delkontrakterne A, B og C ville blive indgået allerede i januar 2021 inden for rammerne af udbudsprocedure nr. OIB/2019/CPN/0039, for det andet at koncessionskontrakten vedrørende de tjenesteydelser, der henhørte under delkontrakterne A og C — og som sagsøgerne rent faktisk havde udført — i tilfælde af forsinkelse i den offentlige udbudsprocedure nr. OIB/2019/CPN/0039 ville blive forlænget, indtil Kommissionen havde udvalgt en ny tjenesteudbyder, der ville få til opgave at udføre de nævnte tjenesteydelser, og for det tredje at de arbejdstagere, der var knyttet til de tjenesteydelser, som henhørte under delkontrakterne A og C, ville blive overført til den nye tjenesteudbyder i henhold til den kollektive arbejdsoverenskomst nr. 32a.

Sådanne præcise tilsagn, der blev afgivet blot få dage før fremsendelsen af den anfægtede afgørelse til Ciano, skabte begrundede forventninger hos sagsøgerne om, at de arbejdstagere, der var knyttet til de tjenesteydelser, som henhørte under delkontrakterne A og C, under alle omstændigheder ville blive overført til den nye tjenesteudbyder.

Ved at vedtage den anfægtede afgørelse, hvorved udbudsprocedure nr. OIB/2019/CPN/0039 slet og ret annulleres, uden forlængelse af koncessionskontrakten vedrørende delkontrakterne A og C, har Kommissionen imidlertid forhindret en overførsel af disse arbejdstagere, idet der ikke vil blive udvalgt nogen ny tjenesteudbyder inden for en nær fremtid, og den er gået i en retning, der er i radikal modstrid med de tilsagn, som den imidlertid havde afgivet.

Sagsøgerne er derfor af den opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved i en sådan sammenhæng at vedtage den anfægtede afgørelse.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af forbuddet mod retsmisbrug. Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse har misbrugt sin ret til at afstå fra et offentligt udbud, idet dens reelle hensigt var at omgå anvendelsen af den kollektive arbejdsoverenskomst nr. 32a for at undgå, at den nye tjenesteudbyder skulle få overført de arbejdstagere, der navnlig var knyttet til de tjenesteydelser, som vedrørte delkontrakterne A og C. Kommissionen har i øvrigt flere gange siden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse handlet i ond tro over for sagsøgerne, navnlig da den ved en skrivelse angav, at koncessionskontrakten ikke indeholder nogen bestemmelse om en eventuel ny koncessionshavers overtagelse af Cianos ansatte, og da den afviste, at den kollektive arbejdsoverenskomst nr. 32a kunne finde anvendelse, på trods af at der i koncessionskontrakten udtrykkeligt henvises til denne arbejdsoverenskomst i en bestemmelse med overskriften »overenskomstmæssig overførsel« i afsnittet om personale.

Sagsøgerne er derfor af den opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat forbuddet mod retsmisbrug ved i en sådan sammenhæng at vedtage den anfægtede afgørelse.