3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/37


Sag anlagt den 22. januar 2021 — Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-33/21)

(2021/C 163/50)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane og L. Bațagoi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1), annulleres delvist, for så vidt angår de omkostninger, der beløber sig til i alt 18 717 475,08 EUR, som er afholdt af det betalingsorgan, der er godkendt i Rumænien og som er anmeldt inden for rammerne af ELFUL, hvilke omkostninger udgør en fast korrektion (25 %), der blev anvendt på udgifter afholdt i regnskabsårene 2017, 2018, 2019 vedrørende foranstaltning 215, delforanstaltning 1a, under det nationale program for udvikling af landdistrikterne (PNDR) 2007-2013.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende vedrører Kommissionen retsstridige udøvelse af sin beføjelse til at udelukke visse beløb fra EU-finansieringen på grundlag af artikel 52 i forordning nr. 1306/2013 i strid med artikel 76-78 i forordning nr. 1605/2002, artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005, artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014, samt retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik.

Efter at have godkendt metoderne for beregning af omkostningerne vedrørende delforanstaltning 1a og resultaterne deraf gennem vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2012) 3529 final om godkendelse af korrektion af det rumænske program for udvikling af landdistrikter for programmeringsperioden 2007-2013, skulle Kommissionen have påtaget sig et ansvar i det tilfælde, at disse i forlængelse af en efterfølgende regnskabskontrol blev anset for at være i strid med artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005.

Endvidere fastslog Kommissionen fejlagtigt efter udførelsen af regnskabskontrollen, at metoden for beregning af priserne vedrørende delforanstaltning 1a førte til en overkompensation til de støtteberettigede og en tilsidesættelse af artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005.

Kommissionen foretog en fejlagtig anvendelse af både artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014 og af sine egne retningslinjer for beregning af finansielle korrektioner, da den begrundede anvendelsen af korrektioner og fastslog arten af de respektive korrektioner.

Den anfægtede afgørelse er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i en sammenhæng, hvori Kommissionen gennem vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse C(2012) 3529 final, skabte berettigede forventninger hos såvel de rumænske myndigheder som hos støttemodtagerne med hensyn til retmæssigheden af metoden for beregning af udgifterne vedrørende delforanstaltning 1a og af resultaterne deraf.

Kommissionen tilsidesatte gennem sin adfærd, der bestod i at indtage forskellige standpunkter og i et for sent meddelt svar til de rumænske myndigheder med hensyn til en situation, som den selv havde forårsaget, retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.

2.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen gav ikke en tilstrækkelig og passende begrundelse for så vidt angår delforanstaltning 1a af, hvorfor de angiveligt fejlagtige beregningsmetoder udgør et tilfælde, der svarer til de tilfælde, som er reguleret i artikel 12, stk. 6 og 7, i forordning nr. 907/2014 eller er uretmæssig i henhold til Kommissionens retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner og heller ikke med hensyn til Kommissionens skiftende standpunkter i forhold til den retlige kvalifikation af de angiveligt fejlagtige beregningsmetoder.


(1)  EUT 2020, L 390, s. 10.