Sag T-475/21
Den Franske Republik
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Niende Afdeling) af 21. september 2022
»EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Frankrig – frivillig koblet støtte – betingelser for støtteberettigelse – støtteberettigede sektorer og produkter – artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013«
1. Landbrug – fælles landbrugspolitik – ordninger for direkte støtte – fælles regler – frivillig koblet støtte – støtteberettigede sektorer og produkter – fuldstændig og udtømmende liste
(Rådets forordning nr. 1307/2013, art. 52, stk. 2)
(jf. præmis 26 og 27)
2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – ordninger for direkte støtte – fælles regler – frivillig koblet støtte – betingelser for anvendelse – medlemsstaternes skøn – rækkevidde
(Rådets forordning nr. 1307/2013, art. 52, stk. 2, 3 og 5; Kommissionens forordning nr. 639/2014, art. 52, stk. 3)
(jf. præmis 30-32)
3. Landbrug – fælles landbrugspolitik – ordninger for direkte støtte – fælles regler – frivillig koblet støtte – formål – koblet støtte tildelt blandinger af bælgplanter og græsplanter – ikke omfattet – bælgplanter, der er til gavn for miljøet – ingen betydning
(Rådets forordning nr. 1307/2013, 49. betragtning, afsnit III, kapitel 3, art. 52, stk. 2, 3 og 5; Kommissionens forordning nr. 639/2014, art. 52, stk. 3)
(jf. præmis 38, 39, 44, 48 og 49)
4. Landbrug – fælles landbrugspolitik – ordninger for direkte støtte – fælles regler – frivillig koblet støtte – støtteberettigede sektorer og produkter – blandinger af bælgplanter og græsplanter – begrebet landbrugssektor – definition – forhold, der skal tages i betragtning – alle de gængse former for praksis, der er etableret i en medlemsstat med henblik på produktion af afgrøder, der henhører under en sektor – ikke omfattet
(Rådets forordning nr. 1307/2013, art. 52, stk. 2, og 3; Kommissionens forordning nr. 639/2014, art. 52, stk. 2)
(jf. præmis 50, 51, 56, 58 og 59)
Resumé
Finansiering under den fælles landbrugspolitik og støtte til medlemsstaterne: Retten frifinder Kommissionen i det af Frankrig anlagte søgsmål, hvorved denne medlemsstat har anfægtet en finansiel korrektion på 46 mio. EUR, som Kommissionen har foreslået
I 2016 underrettede de franske myndigheder Europa-Kommissionen om en foranstaltning vedrørende koblet støtte til fordel for sektoren for proteinafgrøder. De arealer, der var berettigede til denne støtte, var arealer, hvor der blev dyrket rene foderbælgplanter, blandet med hinanden eller blandet med andre arter, såsom græsplanter, såfremt den største andel bestod af bælgplanter.
Efter at have gennemført en undersøgelse konstaterede Kommissionen, at betingelserne for at modtage den nævnte støtte ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Det var Kommissionens opfattelse, at eftersom græsplanter ikke er nævnt i den liste over støtteberettigede sektorer og produktioner, der er fastsat i artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013 (1), kunne blandinger af bælgplanter med græsplanter ikke modtage koblet støtte. Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/988 (2) (herefter »den anfægtede afgørelse«) udelukkede Kommissionen således et beløb på 45 869 990,19 EUR fra EU-finansiering, svarende til de udgifter, som Den Franske Republik havde afholdt i forbindelse med frivillig koblet støtte til produktion af foderbælgplanter for ansøgningsåret 2017.
Retten frifandt Kommissionen i den af Den Franske Republik anlagte sag med påstand om annullation af den anfægtede beslutning. I denne forbindelse fortolkede Retten for første gang bestemmelserne i forordning nr. 1307/2013 og i forordning nr. 639/2014 (3), der vedrører de sektorer og produktioner, der er berettigede til frivillig koblet støtte.
Rettens bemærkninger
På grundlag af en ordlydsfortolkning, en kontekstuel og en teleologisk fortolkning af artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013 besvarede Retten spørgsmålet om, hvorvidt blandinger mellem landbrugsprodukter, der henhører under en af de sektorer eller produktioner, der er opregnet på listen i den nævnte artikel, såsom bælgplanter, og landbrugsprodukter, der ikke henhører under dem, såsom græsplanter, er berettiget til koblet støtte, benægtende. Herved forkastede Retten den brede fortolkning af de støtteberettigede sektorer og produktioner, som Den Franske Republik havde gjort gældende.
Retten bemærkede således for det første, at artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013 opstiller en udtømmende liste over sektorer og produktioner, der er berettigede til koblet støtte, og ikke nævner blandinger mellem produkter, der henhører under sektorer eller produktioner, som udtrykkeligt er opført på denne liste, og produkter, der ikke henhører under de nævnte sektorer eller produktioner.
For det andet fremgår det af artikel 52 i forordning nr. 1307/2013, sammenholdt med artikel 52 i forordning nr. 639/2014, at lovgiver har haft til hensigt at begrænse medlemsstaternes mulighed for at tildele koblet støtte ved at indføre kumulative betingelser, der i væsentlig grad begrænser kredsen af støtteberettigede modtagere og dens materielle anvendelsesområde. Den koblede støtte udgør desuden en undtagelsesstøtteordning i forhold til de øvrige støtteordninger, der er reguleret ved forordning nr. 1307/2013, således at betingelserne for dens anvendelse skal fortolkes strengt.
For det tredje bemærkede Retten, at den koblede støtte ikke har til formål at støtte landbrugsproduktionen generelt eller foranstaltninger, der er til gavn for miljøet, men derimod den produktion, der vedrører bestemte landbrugssektorer eller landbrugsmæssige driftsformer, der er udsat for særlige vanskeligheder. Selv hvis det, således som Den Franske Republik gjorde gældende, blev antaget, at bælgplanter er til gavn for miljøet, godtgjorde denne omstændighed følgelig ikke, at formålet om støtte til produktionen af foderbælgplanter ville blive forfulgt effektivt ved at yde koblet støtte til blandinger af bælgplanter og græsplanter.
Endelig forkastede Retten den af Den Franske Republik foreslåede fortolkning, hvorefter der skulle tages hensyn til de gængse former for praksis, der er etableret i en medlemsstat med henblik på at definere en landbrugs-»sektor« som omhandlet i artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013. En sådan fortolkning gør det bl.a. ikke muligt at sikre retssikkerheden og en ensartet fortolkning inden for Unionen af bestemmelserne vedrørende koblet støtte. Retten fastslog derfor, at denne fortolkning var uforenelig med kravene om, at den gældende retsregel skal være klar og forudsigelig. Selv hvis det blev lagt til grund, at blandinger af bælgplanter og græsplanter udgjorde en gængs form for praksis, der var etableret i Frankrig inden for »sektoren for proteinafgrøder«, kunne disse følgelig ikke anses for at udgøre en del af denne sektor som omhandlet i artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1307/2013.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).
2 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/988 af 16.6.2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 218, s. 9).
3 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT 2014, L 181, s. 1).