1

Med søgsmålet i sag T-441/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har UBS Group AG og UBS AG (herefter samlet »UBS«) for det første nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2021) 3489 final af 20. maj 2021 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.40324 – Europæiske statsobligationer) (herefter »den anfægtede afgørelse«) og for det andet om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt ved nævnte afgørelse.

2

Med søgsmålet i sag T-449/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har Natixis nedlagt påstand om annullation den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører dette selskab.

3

Med søgsmålet i sag T-453/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har UniCredit SpA og UniCredit Bank AG (herefter samlet »UniCredit«) for det første nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører dem, og for det andet om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt ved nævnte afgørelse.

4

Med søgsmålet i sag T-455/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har Nomura International plc og Nomura Holdings, Inc. (herefter samlet »Nomura«) for det første nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører dem, og for det andet om nedsættelse af den bøde, som de er blevet pålagt ved nævnte afgørelse.

5

Med søgsmålet i sag T-456/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har Bank of America N.A. og Bank of America Corporation (herefter samlet »BofA«) nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører dem.

6

Med søgsmålet i sag T-462/21, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har Portigon AG, tidligere WestLB AG, nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører dette selskab.

7

Den omhandlede adfærd vedrører europæiske statsobligationer, dvs. statsobligationer udstedt i euro af centraladministrationerne i medlemsstaterne i euroområdet. Europæiske statsobligationer er gældsværdipapirer, som giver europæiske regeringer mulighed for at rejse midler til at finansiere udgifter eller investeringer, herunder til at refinansiere eksisterende gæld.

8

En medlemsstat (udstederen) kan således udstede en obligation for at låne penge (det nominelle beløb) fra en investor (indehaveren) i en bestemt periode, som kan være kort (f.eks. 2 år) eller lang (f.eks. 10 eller 30 år), til en rentesats, der er fastsat på forhånd. Indehaveren af obligationen modtager renter (kuponrente) fra udstederen med jævne mellemrum og tilbagebetaling af det nominelle beløb på den aftale udløbsdato.

9

Europæiske statsobligationer udbydes for første gang til salg af udstederen heraf på det primære marked og handles derefter på det sekundære marked.

10

Disse markeders funktion, som er beskrevet i 3.-51. betragtning til den anfægtede afgørelse, er kort beskrevet nedenfor med henblik på denne dom.

11

Europæiske statsobligationer udstedes af centraladministrationerne på det primære marked. Denne udstedelse uddelegeres ofte til et gældsforvaltningskontor (debt management office), som fastlægger udstedelsesproceduren. Denne procedure er generelt enten en auktion, som er en udbudsprocedure gennem auktioner, eller en syndikering, som er en privat udbudsproces, der involverer et begrænset antal operatører.

12

Obligationerne kan erhverves på en af de ovennævnte måder, men kun af finansieringsinstitutter, der har status som primære værdipapirhandlere (primary dealers). Disse primære handlere konkurrerer på det primære marked for erhvervelse af disse europæiske statsobligationer. Efter at have erhvervet de europæiske statsobligationer kan de beholde dem eller videresælge dem på det sekundære marked til andre finansieringsinstitutter eller investorer.

13

Som led i en auktion afgiver de primære værdipapirhandlere et købstilbud på en auktion.

14

De primære værdipapirhandlere pålægges forskellige forpligtelser. For det første skal de i et vist omfang deltage i auktionerne samt på det sekundære marked erhverve og udbyde en betydelig mængde europæiske statsobligationer i en bestemt referenceperiode. For det andet forventes de generelt at påtage sig en rolle som prisstiller (market maker) på det sekundære marked ved at vise tovejspriser (two-way prices) – dvs. en købskurs (bid price) og en salgskurs (ask price) – og generelt og vedvarende handle til disse priser frem for transaktion for transaktion. Gældsforvaltningskontorerne udøver et vist pres på de primære værdipapirhandlere ved at klassificere dem, navnlig på baggrund af den mængde europæiske statsobligationer, som de udbyder, og deres deltagelse i auktionerne. En høj placering i klassifikationen kan bl.a. indebære privilegeret adgang til syndikeringerne og til bestillinger på derivater.

15

Den pris, som de primære værdipapirhandlere beslutter at byde ved auktionerne, afhænger af referenceprisen, som er den pris, til hvilken tilsvarende obligationer prissættes på det sekundære marked. Såfremt auktionen vedrører en ny løbetid (tap) på en eksisterende obligation – dvs. et nyt tilbud om europæiske statsobligationer, der allerede er udstedt, med samme oprindelige forfaldsdato, samme nominelle beløb og samme kuponrente, men solgt til den aktuelle pris – er prisoplysningerne lettilgængelige, eftersom de pågældende statsobligationer allerede er prissat på det sekundære marked.

16

I denne forbindelse fastsættes priserne på obligationer generelt som en procentsats af deres nominelle beløb, og denne procentsats udtrykkes generelt alene med henvisning til dens to første decimaler.

17

I denne sammenhæng afgives de primære værdipapirhandleres bud på det primære marked vedrørende disse obligationer oftest over obligationens gældende medianpris på det sekundære marked, også kaldet »mid-price« eller »mid«. Medianprisen er medianen mellem købskursen og salgskursen på det sekundære marked og udtrykkes i hundreder (dvs. med en præcision på to decimaler). Disse to typer priser er de priser, hvortil børshandlerne på det sekundære marked vil købe eller sælge den pågældende europæiske statsobligation. Det tilbud, som de nævnte værdipapirhandlere afgiver, indebærer således et spænd (spread) over medianprisen.

18

Når auktionsperioden er afsluttet, offentliggør medlemsstatens gældsforvaltningskontor resultatet af auktionen og tildeler mængderne af europæiske statsobligationer til de primære værdipapirhandlere, idet der først foretages tildeling til dem, der afgiver det højeste bud. De tildeles generelt europæiske statsobligationer for hele den mængde, som de har afgivet købstilbud på.

19

Størrelsen på det bud, som de primære værdipapirhandlere afgiver, afhænger i praksis af deres vurdering af markedsvilkårene og behovet for at skaffe en betydelig del af den pågældende udstedelse af europæiske statsobligationer. En primær værdipapirhandler kan således afgive et bud, der overstiger medianprisen, hvilket udgør et overbud (overbidding), eller afgive et bud, der er tættere på medianprisen, hvilket af og til kaldes et »bud til markedsprisen« (flat). Et overbud kan umiddelbart give anledning til et økonomisk tab på de europæiske statsobligationer, der er erhvervet ved udstedelsen (eftersom den primære værdipapirhandler ikke kan videresælge disse til samme pris på det sekundære marked), men den primære værdipapirhandler regner følgelig med at kunne kompensere for dette tab efterfølgende som følge af sin status (der giver den pågældende adgang til syndikeringer eller andre fordele) og sine senere handelsaktiviteter på det sekundære marked.

20

I forbindelse med en syndikering pålægger gældsforvaltningskontoret en gruppe primære værdipapirhandlere (lederne) at hjælp dette kontor med at markedsføre en ny europæisk statsobligation på markedet eller udbyde en eksisterende europæisk statsobligation. Lederne påtager sig at købe størstedelen af de udstedte europæiske statsobligationer og sælge dem til investorer på det sekundære marked. En syndikering er mindre almindelig end auktion, men den er generelt større med hensyn til mængde og varighed. Medlemsstaterne benytter oftest syndikeringer til at udstede store mængder europæiske statsobligationer.

21

Deltagelse i syndikeringer har for de primære værdipapirhandlere, der er udvalgt som ledere, fordele med hensyn til omdømme, men også fordi disse værdipapirhandlere aflønnes med udbudsprovisioner. Denne udvælgelse sker bl.a. på grundlag af deres klassificering, der er støttet på resultaterne fra de auktioner, som de har deltaget i (idet disse resultater er forbundet med de mængder europæiske statsobligationer, som købes, og de priser, som udstederen tilbydes). Udsigten til at kunne deltage i en syndikering er således et af de forhold, der begrunder konkurrencedygtige bud fra nævnte værdipapirhandlere under auktionerne (jf. præmis 19 ovenfor).

22

Lederne bistår gældsforvaltningskontorerne med at fastsætte prisen på de europæiske statsobligationer, der skal udstedes, ved at støtte sig på en referenceobligation på det sekundære marked. De kan herved modtage oplysninger fra deres interne kontor for handel med europæiske statsobligationer.

23

Lederne skal derimod opretholde en streng fortrolighed i forhold til deres interne kontor som følge af sidstnævntes deltagelse i handel på det sekundære marked. Det er således i princippet et andet hold end det interne kontor for handel med europæiske statsobligationer i den ledende bank, der er ansvarligt for syndikeringer.

24

Medmindre de primære værdipapirhandlere beslutter at beholde de europæiske statsobligationer, som de har erhvervet på det primære marked, indtil forfaldsdatoen, udbyder de disse på det sekundære marked med henblik på at handle med enten andre banker, der eventuelt er primære værdipapirhandlere (udvekslinger kaldet »D2D«), eller med andre investorer (udvekslinger kaldet »D2C«). De europæiske statsobligationer benyttes til investeringer, afdækning (hedging) eller som reference til fastsættelsen af priser på andre aktiver. Handel foregår som »OTC-handel« (over-the-counter, dvs. uden central børs, elektronisk eller gennem mæglere).

25

Værdien af en europæisk statsobligation på det sekundære marked afhænger af dens udbytte (yield), der er fastsat til en procentdel af det nominelle beløb, den faste kuponrente og de gevinster eller tab, der følger af handel med obligationen. Den pris, hvortil en europæisk statsobligation handles, varierer på baggrund af forskellige faktorer såsom de ændrede økonomiske forhold (f.eks. den generelle udvikling af rentesatserne på markedet eller forventninger til inflationen) eller faktorer, der er særlige for udstederen (f.eks. den oplevede risiko, likviditeten eller tilgængeligheden af nyere udstedelser). Der er således en omvendt forbindelse mellem en europæisk statsobligations afkast og pris: et lavere afkast medfører prisstigninger, og et højere afkast medfører prisfald.

26

I denne forbindelse anvendes ofte en afkastkurve (yield curve) til at repræsentere det forventede afkast på europæiske statsobligationer alt efter disses forfaldsdato (time to maturity). En sådan kurve afspejler dermed indirekte prisen på europæiske statsobligationer på de finansielle markeder, henset til investorernes forventninger hvad angår udviklingen i inflationen, rentesatserne og den generelle risiko (de økonomiske forhold eller udstederens finansielle soliditet).

27

Som det fremgår af 11. og 40. betragtning til den anfægtede afgørelse og fodnote 10 til denne afgørelse, forventes det generelt, at de primære værdipapirhandlere påtager sig en rolle som prisstiller (market maker) på det sekundære marked, hvorved de fastsætter tovejspriser efter den i præmis 14 ovenfor anførte metode.

28

Når bankerne er aktive på det sekundære marked, forsøger de at skabe indtægter ved at opnå forskellen mellem købs- og salgskursen. Forskellen mellem disse to kurser kaldes et »spænd« (spread) og udgør bankens indtægter, når en transaktion med køb og videresalg betragtes i sin helhed.

29

I forbindelse med forvaltningen af deres porteføljer kan børshandlerne indtage lange eller korte handelspositioner. Når en børshandler indtager en lang position på en obligation, har eller køber den pågældende børshandler obligationer, inden de videresælges, hvorved vedkommende spekulerer i den fortjeneste, som den pågældende forventer i tilfælde af, at obligationens værdi stiger, og børshandleren forventer med andre ord, at obligationens pris stiger, hvilket vil øge værdien af de obligationer, som vedkommende har. Når en børshandler indtager en kort position, sælger den pågældende obligationer, som vedkommende ikke råder over. Børshandleren skal købe disse senere og satser på, at deres værdi falder, idet denne børshandler med andre ord forventer, at obligationernes pris falder, således at vedkommende kan købe dem til en lavere pris end den, de videresælges til.

30

Som led i forvaltningen af deres porteføljer foranlediges børshandlerne ligeledes til at foretage afdækningstransaktioner (hedging), som bl.a. tager sigte på at kompensere for en lang position ved at sælge obligationer og for en kort position ved at købe obligationer.

31

Efter en ansøgning indgivet til den den 29. juli 2015 indrømmede Europa-Kommissionen den 27. januar 2016 The Royal Bank of Scotland Group plc og The Royal Bank of Scotland plc (herefter samlet »RBS«), senere henholdsvis NatWest Group plc og NatWest Markets plc (herefter samlet »NatWest«), en bødefritagelse efter punkt 8, litra a), i Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2006, C 298, s. 17, herefter »samarbejdsmeddelelsen«).

32

Den 29. juni og den 30. september 2016 ansøgte henholdsvis UBS og Natixis om bødenedsættelse i medfør af samarbejdsmeddelelsens punkt 23.

33

Ved forskellige lejligheder sendte Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [...] artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1) eller samarbejdsmeddelelsens punkt 12 anmodninger om oplysninger til adressaterne for den anfægtede afgørelse og til andre banker.

34

Den 31. januar 2019 indledte Kommissionen en procedure med henblik på at vedtage en afgørelse efter kapitel III i forordning nr. 1/2003 i henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til [...] artikel [101 TEUF og 102 TEUF] (EUT 2004, L 123, s. 18), ligesom den tilstillede bl.a. UBS, Natixis, UniCredit, Nomura, BofA, Portigon – der havde efterfulgt banken WestLB – og NatWest en klagepunktsmeddelelse (herefter »klagepunktsmeddelelsen«). I denne forbindelse meddelte Kommissionen ligeledes UBS og Natixis, at de ikke kunne blive indrømmet bødefritagelse, men at de var henholdsvis den anden og den tredje bank, der havde fremlagt beviser for den angivelige overtrædelse, og at de umiddelbart kunne blive indrømmet en nedsættelse af de bøder, som de eventuelt ville blive pålagt.

35

Alle de banker, der var adressater for klagepunktsmeddelelsen, fik aktindsigt i Kommissionens undersøgelsessagsakter. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 773/2004 fremsatte de alle skriftlige bemærkninger til denne meddelelse. I henhold til denne forordnings artikel 12, stk. 1, fremsatte de ligeledes deres argumenter under en høring, der blev afviklet i perioden fra den 22. til den 24. oktober 2019.

36

Den 6. november 2020 tilstillede Kommissionen hver af de banker, som var adressater for klagepunktsmeddelelsen, og som eventuelt kunne blive pålagt bøder, en skrivelse (herefter »bødeskrivelsen«) med yderligere afklaringer af den metode, som denne institution foreslog til i dette tilfælde at beregne erstatningsværdien for afsætningens værdi (herefter »erstatningsværdien«). Denne metode var ledsaget af underliggende oplysninger og erstatningsværdiens påtænkte beløb for hver berørt bank, der var adressat, som følge af anvendelsen af denne metode. UBS fremsatte bemærkninger som svar den 18. december 2020, UniCredit den 24. november 2020 og den 8. januar 2021, Nomura den 24. november 2020 og den 8. januar 2021 og Portigon den 15. januar 2021.

37

Den 12. november 2020 tilstillede Kommissionen adressaterne for klagepunktsmeddelelsen en skrivelse med fremstilling af de faktiske omstændigheder og anmodede disse om at fremsætte deres bemærkninger til de faktuelle tilføjelser og rettelser, som var angivet i denne fremstilling, og til oplysningerne i denne meddelelse (herefter »sagsfremstillingsskrivelsen«). De banker, der var adressater herfor, fik i denne forbindelse atter aktindsigt i Kommissionens undersøgelsessagsakter. De fleste af de nævnte banker indgav deres bemærkninger den 8. december 2020 og den 8. januar 2021.

38

Den 20. maj 2021 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 7 og 23 i forordning nr. 1/2003.

39

I den anfægtede afgørelse omtalte Kommissionen mere end 380 drøftelser mellem de berørte bankers børshandlere over permanente diskussionsfora på internettet (persistent chatrooms), nemlig i det væsentlige to diskussionsfora benævnt »DBAC« og »CODS & CHIPS« og gennem bilaterale og telefoniske drøftelser eller drøftelser gennem straksbeskeder (instant messages) i perioden fra den 3. januar 2007 til den 28. marts 2012.

40

Ifølge Kommissionen involverede disse drøftelser udveksling af følsomme forretningsoplysninger, som gjorde det muligt for de berørte banker at være oplyst om hinandens respektive adfærd og strategier, og som således kunne give dem mulighed for at tilpasse deres handelsstrategier som følge heraf og samordne deres adfærd og opnå konkurrencefordele i forbindelse med udstedelse og markedsføring af eller handel med europæiske statsobligationer på markedet (jf. 94. og 95. betragtning til den anfægtede afgørelse).

41

I denne henseende fandt Kommissionen, at det generelle formål med samarbejdet mellem børshandlerne var at bistå hinanden som led i transaktionerne på markedet ved at reducere usikkerhederne med hensyn til udstedelse af eller handel med europæiske statsobligationer for at øge indtægterne opnået på såvel det primære som det sekundære marked og som følge af de berørte bankers deltagelse i udstedelsen af europæiske statsobligationer og i handelen med disse. Herved erstattede disse banker bevidst de konkurrencemæssige risici med et praktisk indbyrdes samarbejde til skade for de andre aktører på markedet, deres kunder eller gældsforvaltningskontorerne.

42

Ifølge Kommissionen kan de omhandlede drøftelser med henblik på analysen inddeles i fire kategorier af adfærd, som er snævert forbundet og delvist overlapper hinanden (jf. 93. og 95. betragtning til og afsnit 5.1.3.2 i den anfægtede afgørelse).

43

Disse fire kategorier af adfærd består af følgende:

44

Med hensyn til den retlige kvalificering af den omhandlede adfærd konkluderede Kommissionen, at denne adfærd udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse, som bestod i aftaler eller samordnet praksis, der havde til formål at begrænse konkurrencen eller fordreje konkurrencevilkårene i sektoren for europæiske statsobligationer inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

45

For det første fandt Kommissionen med henblik på at nå til denne konklusion, at den omhandlede adfærd udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse, henset til bl.a. indholdet af drøftelserne, de anvendte metoder, den systematiske karakter af visse dele af denne adfærd og de involverede aktører. Nævnte adfærd henhørte navnlig under en fælles plan, eftersom en fast gruppe af personer var involveret i de konkurrencebegrænsende aftaler, de valgte kommunikationsmidler generelt var de samme for de forskellige former for praksis, og drøftelserne var hyppige, fandt sted i samme periode og dækkede emner, der var identiske eller overlappede hinanden (jf. 412.-421. betragtning til den anfægtede afgørelse).

46

For det andet fandt Kommissionen, at den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse havde til formål at begrænse konkurrencen eller fordreje konkurrencevilkårene ved at udveksle følsomme forretningsoplysninger mellem medlemmer af en kreds af konkurrenter med henblik på at samordne deres strategier for erhvervelse af europæiske statsobligationer på det primære marked eller handel med disse obligationer på det sekundære marked. Denne adfærd kunne påvirke de normale prissætningsmekanismer for europæiske statsobligationer (jf. 495. betragtning til den anfægtede afgørelse).

47

For det tredje konkluderede Kommissionen, at den omhandlede adfærd, henset til bl.a. den omstændighed, at denne adfærd var blevet gennemført fra handelskontorer i Den Europæiske Union og EØS, dels var blevet gennemført i EØS, dels havde haft en væsentlig, umiddelbar og forudsigelig indvirkning på konkurrencen i EØS. Denne adfærd kunne dermed påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen mærkbart, hvorfor Kommissionen havde kompetence til at anvende såvel artikel 101 TEUF som EØS-aftalens artikel 53 (jf. 725. og 726. betragtning til den anfægtede afgørelse).

48

For det fjerde konstaterede Kommissionen, at bl.a. fordi den omhandlede adfærd havde et konkurrencebegrænsende formål, var ingen af betingelserne i artikel 101, stk. 3, TEUF og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, opfyldt i det foreliggende tilfælde (jf. 728. og 731. betragtning til den anfægtede afgørelse).

49

I første række konstaterede Kommissionen med hensyn til at pålægge de berørte banker en bøde for deltagelsen i den omtvistede overtrædelse, at dens beføjelser til at pålægge en bøde i henhold til artikel 25 i forordning nr. 1/2003 var forældet hvad angår BofA og Natixis, idet deres respektive deltagelse var ophørt mere end fem år, før undersøgelsen blev indledt (jf. 778. betragtning til den anfægtede afgørelse).

50

I medfør af artikel 7, stk. 1, sidste punktum, i forordning nr. 1/2003 konstaterede Kommissionen imidlertid den omtvistede overtrædelse i forhold til disse to banker (jf. 780.-784. betragtning til den anfægtede afgørelse).

51

I anden række anførte Kommissionen med hensyn til de øvrige berørte banker, dvs. UBS, UniCredit, Nomura, Portigon og NatWest, at den beregnede bøderne i overensstemmelse med retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2, herefter »retningslinjerne«) (jf. 807. betragtning til den anfægtede afgørelse). Henset til de særlige kendetegn ved finanssektoren, og navnlig til den omstændighed, at finansielle produkter såsom europæiske statsobligationer ikke skaber salg i ordets sædvanlige betydning, fandt Kommissionen imidlertid, at det frem for at anvende »afsætningens værdi« i forbindelse med udstedelse af og handel med europæiske statsobligationer var hensigtsmæssigt at fastsætte en erstatningsværdi. Denne erstatningsværdi var støttet på dels det nominelle beløb på de europæiske statsobligationer, der blev handlet på det sekundære marked af de berørte banker i perioderne for deres respektive deltagelse i den omtvistede overtrædelse, dels spændet mellem købs- og salgskurser for 32 repræsentative kategorier af europæiske statsobligationer (jf. 813.-832. betragtning til den omtvistede afgørelse).

52

Herudover beregnede Kommissionen bødens størrelse for hver af de i den foregående præmis omtalte banker ved, som det foreskrives i retningslinjerne, at fastsætte et grundbeløb, der blev beregnet på grundlag af bl.a. overtrædelsens grovhed og varighed, og tilpasse dette grundbeløb ud fra betragtninger som eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, bødens maksimale lovbestemte grænse eller reglerne efter samarbejdsmeddelelsen.

53

For det første blev den bøde, som blev pålagt Portigon, fastsat til et loft på 0 EUR i medfør af den maksimale grænse på 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår (som fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og retningslinjernes punkt 32), henset til at denne bank gradvist indstillede sine aktiviteter, og at Portigons nettoomsætning var negativ i 2020 (jf. 893. betragtning til den anfægtede afgørelse). For det andet indrømmede Kommissionen i medfør af samarbejdsmeddelelsen NatWest bødefritagelse og UBS en nedsættelse på 45% af den pålagte bøde for deres respektive samarbejde i undersøgelsen (jf. 895.-903. betragtning til den anfægtede afgørelse).

54

Den dispositive del af den anfægtede afgørelse er affattet således:

»Artikel 1

Følgende virksomheder har overtrådt artikel 101 [TEUF] og artikel 53 i EØS-aftalen ved i de anførte perioder at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse vedrørende europæiske statsobligationer, som omfattede hele EØS-området, og som bestod i aftaler og/eller samordnet praksis, der havde til formål at begrænse og/eller fordreje konkurrencen i sektoren for europæiske statsobligationer:

Artikel 2

For den eller de i artikel 1 omhandlede overtrædelser pålægges der følgende bøder:

[...]

Artikel 3

De i artikel 1 omhandlede selskaber bringer omgående de i nævnte artikel omhandlede overtrædelser til ophør, såfremt de ikke allerede har gjort det.

De undlader at gentage enhver handling eller adfærd som beskrevet i artikel 1, såvel som enhver handling eller adfærd med samme eller tilsvarende formål eller virkninger.

[...]«

55

I sag T-441/21 har UBS nedlagt følgende påstande:

56

I sag T-449/21 har Natixis nedlagt følgende påstande:

57

I sag T-453/21 har UniCredit nedlagt følgende påstande:

58

I sag T-455/21 har Nomura nedlagt følgende påstande:

59

I sag T-456/21 har BofA nedlagt følgende påstande:

60

I sag T-462/21 har Portigon nedlagt følgende påstande:

61

I sagerne T-441/21, T-449/21, T-453/21, T-455/21, T-456/21 og T-462/21 har Kommissionen nedlagt følgende påstande:

62

Efter at have hørt parterne har Retten besluttet at forene sagerne T-441/21, T-449/21, T-453/21, T-455/21, T-456/21 og T-462/21 med henblik på nærværende dom i overensstemmelse med procesreglementets artikel 68, stk. 1.

63

Under sagens behandling for Retten har UniCredit, Nomura, BofA og Kommissionen i det væsentlige anmodet om, at visse oplysninger i nærværende dom udelades i forhold til offentligheden i medfør af procesreglementets artikel 66 og 66a.

64

UniCredit har i denne henseende anført, at der ikke er oplysninger i de sagsakter, som dette selskab har indleveret i forbindelse med sit søgsmål, der er af hemmelig eller fortrolig karakter, således at de bør udelades fra teksten i den kommende dom, undtaget navnet på bankens børshandler og flere citater fra ordlyden af ansøgningerne om bødefritagelse indgivet af UBS og RBS.

65

Nomura har anført, at navne på og oplysninger, som kan gøre det muligt at identificere de børshandlere, der var involveret i den omtvistede overtrædelse, de sagkyndige, som har deltaget i dette selskabs søgsmål og i den administrative procedure, der førte til den anfægtede afgørelse, og de selskaber, hvor disse sagkyndige er ansat, samt visse udstedere af obligationer skal udelades fra teksten i den kommende dom.

66

Endelig har BofA anført, at for det første navne på og oplysninger, som kan gøre det muligt at identificere dette selskabs medarbejdere og tidligere medarbejdere, for det andet indholdet af drøftelserne på diskussionsfora, erklæringerne om bødefritagelse og svarene på Kommissionens anmodninger om oplysninger, for det tredje henvisninger til kilderne til de i det foregående punkt omhandlede oplysninger, for det fjerde citater fra mundtlige udtalelser fra ansøgerne om bødefritagelse, for det femte selskabets børshandleres grove eller nedsættende sprogbrug i forhold til tredjemand og for det sjette henvisninger til adfærd udvist uden for overtrædelsesperioden udelades fra den kommende dom.

67

Kommissionen har for sin del foreslået at anonymisere navne på de i den påtalte adfærd involverede børshandlere.

68

Det skal i denne henseende bemærkes, at den påkendende ret ved afvejningen mellem offentliggørelsen af retsafgørelser og retten til beskyttelse af personoplysninger og forretningshemmeligheder skal tilstræbe en rimelig balance ud fra den enkelte sags omstændigheder, idet der ligeledes skal tages hensyn til offentlighedens ret til at få adgang til domstolsafgørelser i henhold til principperne i artikel 15 TEUF (jf. dom af 27.4.2022, Sieć Badawcza Łukasiewicz – Port Polski Ośrodek Rozwoju Technologii mod Kommissionen, T-4/20, EU:T:2022:242, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

69

Det skal endvidere bemærkes, at den fortrolige karakter af en oplysning ikke er beføjet i tilfælde, hvor – eksempelvis – oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige, den brede offentlighed eller visse fagkredse kan få adgang til oplysningerne, oplysningerne ligeledes indgår i andre passager eller dokumenter i sagsakterne, og den part, der ønsker at bevare den fortrolige karakter af de pågældende oplysninger, har undladt at fremsætte en anmodning herom, oplysningerne ikke er tilstrækkeligt specifikke eller præcise til at afsløre fortroligt indhold, eller oplysningerne i vid udstrækning stammer fra eller kan udledes af andre oplysninger, som er lovligt tilgængelige for de interesserede parter (jf. kendelse af 14.3.2022, Bulgarian Energy Holding m.fl. mod Kommissionen, T-136/19, EU:T:2022:149, præmis 9 og den deri nævnte retspraksis).

70

Oplysninger, som har været hemmelige eller fortrolige, men som er mindst fem år gamle, skal med tiden principielt opfattes som historiske og derfor for at have mistet deres hemmelige eller fortrolige karakter, medmindre den part, der har påberåbt sig denne karakter, undtagelsesvis påviser, at disse oplysninger stadig udgør væsentlige faktorer i dennes eller i berørte tredjeparters handelsmæssige stilling, på trods af oplysningernes alder (jf. dom af 19.6.2018, Baumeister, C-15/16, EU:C:2018:464, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

71

I lyset af det ovenstående beslutter Retten i det foreliggende tilfælde med hensyn til den offentlig udgave af nærværende dom alene at anonymisere navnene på de fysiske personer, der er nævnt i den anfægtede afgørelse, på de sagkyndige, som de berørte banker har benyttet, samt de selskaber, hvor disse er ansat.

72

For det første er det nemlig ufornødent at gøre de taloplysninger, som Kommissionen benyttede som led i beregningen af de bøder, som UBS, UniCredit og Nomura blev pålagt, fortrolige, henset til henholdsvis disse bankers manglende anmodning herom, den omstændighed, at disse oplysninger alle er dateret mere end 13 år før datoen for afsigelsen af nærværende dom, den omstændighed, at nævnte oplysninger i det væsentlige udgør relative eller skønsmæssige oplysninger og allerede er blevet sendt til samtlige berørte banker, som det ses af de udgaver af den anfægtede afgørelse, der er blevet forkyndt for disse banker, og endelig til behovet for at sikre, at præmisserne i nærværende dom er forståelige, navnlig for så vidt som visse banker har foreholdt Kommissionen beregningsfejl, hvis undersøgelse af sin art kræver, at de taloplysninger, som denne institution var i besiddelse af, benyttes.

73

For det andet er der ingen grund til at skjule indholdet af de omhandlede drøftelser, selv om disse drøftelser kunne afsløre grov eller nedsættende sprogbrug, bl.a. i forhold til tredjemand.

74

Som det fremgår af den anfægtede afgørelse, udgør disse drøftelser indledningsvis næsten samtlige beviser, som denne afgørelse er støttet på, og de beskeder, der er blevet udvekslet som led i nævnte drøftelser, afslører efter Kommissionens opfattelse de berørte bankers konkurrencebegrænsende adfærd.

75

Desuden fremgår næsten alle beskederne i de omhandlede drøftelser af den offentlige version af den anfægtede afgørelse og er dermed ikke beskyttelsesværdige. Det forholder sig på samme måde med hensyn de udstedere af obligationer, som Nomura har anmodet om udeladelse af.

76

Endelig er omtalen af de uddrag af drøftelserne, som ikke er nævnt i den anfægtede afgørelse, men som Retten benytter i nærværende dom, begrundet i kravet om at give en forståelig besvarelse af de af sagsøgerne og navnlig BofA fremførte argumenter.

77

Dette krav begrunder ligeledes, at Retten fastslår, at det er ufornødent at gøre de uddrag af dokumenter – herunder vedrørende bødefritagelse – i sagsakterne, som den finder det nødvendigt at omtale som led undersøgelsen af de af BofA fremførte argumenter, fortrolige.

78

For det tredje er det med hensyn til henvisningerne til kilderne til de beviser, som Kommissionen har anvendt, og som er omtalt i den anfægtede afgørelse, samt BofA’s adfærd, der ikke vedrører den omtvistede overtrædelse, tilstrækkeligt at bemærke, at disse henvisninger ikke benyttes i nærværende dom.

79

De af flere sagsøgere fremsatte anbringender om fejl ved kvalificeringen af den omhandlede adfærd som henholdsvis en »samlet og vedvarende overtrædelse« og som havende et »konkurrencebegrænsende formål« samt Kommissionens svarskrift og duplik viser, at genstanden for den overtrædelse, der er konstateret i den anfægtede afgørelse, forstås forskelligt.

80

På den ene side har visse sagsøgere i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen ved den anfægtede afgørelses artikel 1 fastslog en samlet og vedvarende overtrædelse, der bestod af flere særskilte overtrædelser.

81

I denne henseende har UniCredit bl.a. inden for rammerne af sit fjerde anbringende anført, at Kommissionen konstaterede en samlet og vedvarende overtrædelse, der bestod af to samlede og vedvarende overtrædelser om henholdsvis det primære marked for europæiske statsobligationer og det sekundære marked for disse statsobligationer.

82

Disse banker har endvidere ved med hensyn til Nomura at gøre gældende, at Kommissionen begik fejl ved at klassificere nogle af de omhandlede drøftelser i en eller flere af de i 93., 382. og 496. betragtning til den anfægtede afgørelse omtalte kategorier (det andet anbringende), eller ved med hensyn til Portigon at gøre gældende, at drøftelserne i den fjerde kategori i modsætning til drøftelserne under den første til den tredje kategori ikke kunne tillægges et konkurrencebegrænsende formål (det femte anbringendes første led), anført, at Kommissionen havde konstateret en samlet og vedvarende overtrædelse, der i sig selv bestod af fire samlede og vedvarende overtrædelser, som svarede til hver enkelt af den første til den fjerde kategori, og som skulle undersøges særskilt.

83

På den anden side har Kommissionen bestridt denne fortolkning af den anfægtede afgørelse og gjort gældende, at de berørte banker deltog i en enkelt samlet og vedvarende overtrædelse, hvis tilstrækkeligt skadelige karakter for konkurrencen skal vurderes »samlet« med henblik på at afgøre, om overtrædelsen kunne tillægges et konkurrencebegrænsende formål, og ikke kategori for kategori, endsige drøftelse for drøftelse.

84

Det skal bemærkes, at den præcise fastlæggelse af omfanget og antallet af overtrædelser, der er konstateret i den anfægtede afgørelse, er væsentlig med henblik på vurderingen af lovligheden af denne afgørelse. Denne fastlæggelse er ligeledes væsentlig med henblik på at afgøre, om visse af sagsøgernes argumenter er relevante, navnlig argumenterne om fejl ved klassificeringen af visse former for adfærd i den ene eller den anden af de kategorier, der er omfattet af 93., 382. og 496. betragtning til nævnte afgørelse, eller endda om fejl ved klassificeringen af en samlet og vedvarende overtrædelse og de berørte bankers deltagelse i den omtvistede overtrædelse samt fejl ved klassificeringen af den omhandlede adfærd som havende et »konkurrencebegrænsende formål«.

85

Domstolen har i denne henseende fastslået, at selv om en helhed af adfærd kan kvalificeres som en »samlet og vedvarende overtrædelse«, kan det ikke heraf udledes, at hver enkelt form for adfærd i sig selv og isoleret set nødvendigvis skal kvalificeres som en separat overtrædelse. Dette kan alene være tilfældet, hvis Kommissionen i den pågældende afgørelse har valgt at identificere og kvalificere hver enkelt nævnte handling som en sådan og derefter bevise den pågældende virksomheds involvering i de handlinger, den tilregnes (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 67).

86

Ved fortolkningen af den pågældende afgørelse skal Retten sikre sig, at den ikke blander begrebet »adfærd« sammen med begrebet »overtrædelse«, idet den ellers begår en retlig fejl (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 78).

87

I det foreliggende tilfælde skal det således undersøges, om Kommissionen i den anfægtede afgørelse fastslog én enkelt samlet og vedvarende overtrædelse, som havde et konkurrencebegrænsende formål, eller om den derimod, således som UniCredit, Nomura eller Portigon har gjort gældende, konstaterede en samlet og vedvarende overtrædelse, der bestod af to eller fire særskilte, supplerende og selvstændige samlede og vedvarende overtrædelser, som hver havde et sådant formål.

88

Der er i denne henseende ikke tvivl om, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse har foreholdt de berørte banker, at de deltog i en enkelt samlet og vedvarende overtrædelse, og at enhver anden fortolkning skyldes en urigtig læsning af den anfægtede afgørelse.

89

For det første fastslår den anfægtede afgørelses artikel 1, at de berørte banker havde »overtrådt artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen ved i de anførte perioder at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse vedrørende europæiske statsobligationer, som omfattede hele EØS-området, og som bestod i aftaler og/eller samordnet praksis, der havde til formål at begrænse og/eller fordreje konkurrencen i sektoren for europæiske statsobligationer«.

90

Til forskel fra artikel 1 i den afgørelse, som var omhandlet i den sag, der gav anledning til dom af 16. juni 2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen (C-697/19 P, EU:C:2022:478), og som omtalte en samlet og vedvarende overtrædelse, der bestod af flere særskilte overtrædelser, omtaler den anfægtede afgørelses artikel 1 ingen anden overtrædelse, der kan svare til den adfærd, der er identificeret i de fire kategorier af adfærd, som er omhandlet i 93., 382. og 496. betragtning til denne afgørelse, og som er nævnt i præmis 42 og 43 ovenfor.

91

For det andet bekræftes denne fortolkning af ordlyden af den anfægtede afgørelses artikel 1 af denne afgørelses begrundelse, i lyset af hvilken afgørelsens dispositive del om nødvendigt skal fortolkes (dom af 15.5.1997, TWD mod Kommissionen, C-355/95 P, EU:C:1997:241, præmis 21).

92

Indledningsvis anvendte Kommissionen i 424., 469., 484., 737., 781. og 841. betragtning til den anfægtede afgørelse gentagne gange ental for at omtale den overtrædelse, som de berørte banker efter denne institutions opfattelse havde deltaget i.

93

Desuden fremgår det tydeligt af den anfægtede afgørelses opbygning, at Kommissionen først angav grundene til, at ca. 380 drøftelser udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse (afsnit 5.1.2), hvorefter den angav grundene til, at denne samlede overtrædelse havde konkurrencebegrænsende formål (afsnit 5.1.3).

94

Endelig anførte Kommissionen i 93., 382., 496., 516., 549. og 550. betragtning til den anfægtede afgørelse udtrykkeligt, at de fire kategorier af adfærd, som den havde fastlagt, var beskrevet med henblik på analysen, og at de var indbyrdes forbundne og delvist overlappede hinanden, hvilket udelukkede, at adfærd, der henhørte under den ene eller den anden af disse fire kategorier, også særskilt og selvstændigt kunne kvalificeres som overtrædelser af artikel 101, stk. 1, TEUF.

95

Det følger af ovenstående betragtninger, at klagepunkterne om fejl ved kvalificeringen af den omhandlede adfærd under den ene eller den anden af de fire kategorier, der er omhandlet i 93., 382. og 496. betragtning til den anfægtede afgørelse, såvel som følgerne heraf for kvalificeringen af den omhandlede adfærd som en »samlet og vedvarende overtrædelse« samt havende et »konkurrencebegrænsende formål« eller endog om fejl ved en kvalificering af den ene eller den anden af disse fem kategorier af adfærd som havende et »konkurrencebegrænsende formål« er uvirksomme og følgelig skal forkastes.

96

De af UniCredit, Nomura og Portigon fremførte argumenter i forhold til de specifikke drøftelser vil imidlertid blive taget i betragtning nedenfor med henblik på at afgøre, om Kommissionen uden at begå en fejl samlet set kunne kvalificere de omhandlede drøftelser som en samlet og vedvarende overtrædelse med et konkurrencebegrænsende formål.

97

Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse foreholdt de berørte banker, at de havde deltaget i de drøftelser, som er analyseret i denne afgørelses tekst og i den tabel, der er vedlagt som bilag til afgørelsen. I denne tabel omtales for visse drøftelser gennemført samme dag flere uddrag med angivelse af dato og klokkeslæt.

98

I modsætning til, hvad Portigon implicit har gjort gældende, indebærer en sådan angivelse imidlertid ikke, at Kommissionen ønskede at vurdere den konkurrencebegrænsende karakter af de omhandlede drøftelser ud fra hvert enkelt uddrag dateret samme dag.

99

Det fremgår nemlig af såvel den anfægtede afgørelses tekst som af selve denne tabel, at Kommissionens vurdering vedrører alle uddragene fra en og samme dag. Kommissionen har i øvrigt i denne retning som svar på et spørgsmål fra Retten anført, at angivelsen af tidspunkterne i denne afgørelse havde til formål at strukturere beviserne og gøre afgørelsen lettere at læse.

100

Som led i undersøgelsen af Portigons kritik af Kommissionens fejl ved kvalificeringen af de omhandlede drøftelser som en »samlet og vedvarende overtrædelse« såvel som havende et »konkurrencebegrænsende formål« vil Retten således undersøge de drøftelser, som denne bank er blevet foreholdt, på dagsbasis.

105

Den påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, som UBS har nedlagt, skal følgelig anses for at angå henholdsvis denne afgørelses artikel 1, sjette led, og artikel 2, fjerde led.

106

Til støtte for påstanden om annullation af afgørelsen, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, har disse fremsat forskellige anbringender, som i vid udstrækning overlapper hinanden, og som skal undersøges i denne rækkefølge:

107

Det skal indledningsvis bemærkes, at Nomura med sit femte anbringendes første led, BofA med sit tredje anbringende og Portigon med sit første anbringendes første led har kritiseret beskrivelsen af den adfærd, som disse banker er blevet foreholdt i både klagepunktsmeddelelsen og den anfægtede afgørelse, idet de har påberåbt sig en tilsidesættelse af retten til forsvar og af den begrundelsespligt, som påhviler Kommissionen.

108

Selv om disse to kritikpunkter er fremført samlet, adskiller de sig fra hinanden, idet det første i det væsentlige vedrører utilstrækkeligheder i klagepunktsmeddelelsen, som hindrede disse banker i hensigtsmæssigt at kunne udøve deres ret til forsvar under den administrative procedure, der førte til den anfægtede afgørelse, mens det andet kritikpunkt vedrører en begrundelsesmangel ved selve den anfægtede afgørelse, hvorved de berørte banker blev frataget muligheden for at få kendskab til begrundelsen, og Unionens retsinstanser for at udøve deres prøvelsesret.

109

Disse to kritikpunkter skal følgelig undersøges efter hinanden.

110

Med det tredje anbringendes første led har BofA foreholdt Kommissionen, at denne institution »ændrede den iboende karakter« af den samlede og vedvarende overtrædelse, som banken blev foreholdt, fra klagepunktsmeddelelsen til den anfægtede afgørelse.

111

I klagepunktsmeddelelsen foreholdt Kommissionen oprindeligt BofA, at denne bank deltog i hele den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse, idet denne institution hovedsageligt støttede sig på drøftelserne i DBAC-diskussionsforummet og i mindre grad på drøftelserne i CODS & CHIPS-diskussionsforummet. I denne henseende støttede Kommissionen sig i 596. og 618.-622. betragtning til den anfægtede afgørelse på den omstændighed, at denne bank havde haft kendskab til eller med rimelighed kunne have forudset adfærden fra de øvrige banker, der deltog i den omtvistede overtrædelse, på DBAC-diskussionsforummet eller gennem straksbeskeder.

112

Herefter foreholdt Kommissionen i den anfægtede afgørelse alene BofA denne banks deltagelse i den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse »for så vidt angår CODS & CHIPS-diskussionsforummet«, efter at denne institution i 441. betragtning til denne afgørelse havde anført, at »det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne konstateres, at BofA havde kendskab til eller med rimelighed kunne forudse eksistensen og funktionen af DBAC-diskussionsforummet eller andre konkurrencebegrænsende drøftelser, og at denne bank var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko«.

113

For at gøre det muligt for BofA at forsvare sig skulle Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen have anført, at den ville konstatere, at denne bank havde deltaget i den omtvistede overtrædelse alene som følge af sin deltagelse i drøftelserne i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, at »alle de former for adfærd, som de konkurrencebegrænsende aftaler bestod af, blev udvist på CODS & CHIPS-diskussionsforummet i perioden for BofA’s deltagelse«, eller at drøftelserne i CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene havde samme formål.

114

Den klagepunktsmeddelelse, som blev tilstillet BofA, gav derfor ikke denne bank mulighed for at forstå, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse kunne foreholde banken en samlet og vedvarende overtrædelse vedrørende alene CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvilket nævnte bank i øvrigt anførte under den administrative procedure, efter at den den 16. marts 2021 var blevet underrettet af denne institution om, at institutionen ikke længere gjorde gældende, at banken havde kendskab til DBAC-diskussionsforummet.

115

Denne tilsidesættelse af retten til forsvar bekræftes af den omstændighed, at mange drøftelser i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, blev tilføjet i den anfægtede afgørelses tekst, hvilket i sig selv ligeledes udgør endnu en tilsidesættelse af BofA’s ret til forsvar. Disse tilføjelser viser, at Kommissionen på tidspunktet for den anfægtede afgørelse foretog en væsentligt anderledes beskrivelse og vurdering af beviserne med henblik på at konstatere, at de to omhandlede diskussionsfora forfulgte samme mål.

116

Det skal i denne henseende bemærkes, at princippet om overholdelse af retten til forsvar bl.a. kræver, at den klagepunktsmeddelelse, som Kommissionen adresserer til en virksomhed, som den påtænker at pålægge en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, skal indeholde de væsentlige faktiske forhold, der gøres gældende over for denne virksomhed, såsom de påtalte faktiske omstændigheder, hvorledes disse kvalificeres, og de beviser, som Kommissionen støtter sig på, således at nævnte virksomhed er i stand til effektivt at gøre sine argumenter gældende under den administrative procedure, der er indledt mod den (jf. dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).

117

Kommissionens angivelse af de væsentligste elementer, som den støtter sig på i klagepunktsmeddelelsen, kan dog være summarisk, og den endelige afgørelse skal ikke nødvendigvis være en kopi af klagepunktsmeddelelsen, da denne meddelelse er et forberedende dokument, hvis faktiske og retlige bedømmelser alene er af foreløbig karakter. Tilføjelser i forhold til klagepunktsmeddelelsen, som foretages på baggrund af parternes svarskrift, der viser, at de faktisk har haft mulighed for at udøve deres ret til kontradiktion, er således tilladelige. Kommissionen kan ligeledes af hensyn til den administrative procedure ændre eller tilføje faktiske eller retlige argumenter til støtte for de fremsatte klagepunkter. Kommissionen kan følgelig, bl.a. i lyset af parternes skriftlige og mundtlige indlæg, frafalde nogle af eller endog samtlige de klagepunkter, som den i begyndelsen rettede mod dem, og således ændre sit standpunkt i deres favør, indtil den endelige afgørelse er truffet, eller derimod beslutte at tilføje nye klagepunkter, forudsat at den giver de berørte virksomheder lejlighed til at udtale sig om disse (jf. dom af 18.6.2013, ICF mod Kommissionen, T-406/08, EU:T:2013:322, præmis 118 og den deri nævnte retspraksis).

118

I det foreliggende tilfælde foreholdt Kommissionen i den anfægtede afgørelses artikel 1, første led, BofA en deltagelse i den omtvistede overtrædelse af mindre materielt omfang end det i klagepunktsmeddelelsen påtænkte.

119

Kommissionen foreholdt nemlig ikke længere BofA, at denne bank havde deltaget i nævnte overtrædelse for alle de konkurrencebegrænsende drøftelser som led i DBAC- og CODS & CHIPS-diskussionsforaene samt i bilaterale kontakter, men alene hvad angår drøftelserne i CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

120

En sådan reduktion af omfanget af BofA’s deltagelse i den omtvistede overtrædelse i den anfægtede afgørelse i forhold til det, der var blevet konstateret for denne bank i klagepunktsmeddelelsen, er gunstig for banken og kan derfor principielt ikke skade dens interesser (jf. dom af 18.6.2013, ICF mod Kommissionen, T-406/08, EU:T:2013:322, præmis 123 og den deri nævnte retspraksis).

121

Henset til BofA’s argumentation skal det imidlertid undersøges, om nævnte reduktion af det materielle omfang af denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse foranledigede Kommissionen til i forhold til banken i den anfægtede afgørelse at konstatere en overtrædelse, der var så forskellig fra den i klagepunktsmeddelelsen anførte, at denne overtrædelse må sidestilles med et nyt klagepunkt, hvortil nævnte bank skulle have haft lejlighed til at fremsætte sine skriftlige og mundtlige bemærkninger for at sikre overholdelsen af retten til forsvar.

122

I første række skal det bemærkes, at BofA i replikken har anerkendt, at Kommissionen ved den anfægtede afgørelse ikke foreholdt denne bank »en samlet og vedvarende overtrædelse alene på grundlag af [drøftelserne i] CODS & CHIPS-[diskussions]forummet«.

123

I anden række har BofA ikke anfægtet, at de materielle, geografiske og tidsmæssige rammer for den overtrædelse, som samtlige banker, der var adressater for den anfægtede afgørelse, blev foreholdt, ikke er forskellig i klagepunktsmeddelelsen og denne afgørelse, med forbehold af den marginale reduktion af den samlede varighed af denne overtrædelse.

124

Det var således alene det materielle omfang af BofA’s deltagelse i den omtvistede overtrædelse, der blev ændret fra klagepunktsmeddelelsen til den anfægtede afgørelse, og ikke selve rammerne for denne overtrædelse.

125

I tredje række skal det bemærkes, at Kommissionen i såvel klagepunktsmeddelelsen som i den anfægtede afgørelse foreholdt BofA, at denne bank deltog i en enkelt samlet og vedvarende overtrædelse.

126

For det første kan en virksomhed, der har deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse ved egne handlinger, som falder ind under de i artikel 101, stk. 1, TEUF omhandlede begreber »aftaler« og »samordnet praksis«, og som havde til formål at bidrage til gennemførelsen af overtrædelsen i sin helhed, som Kommissionen i det væsentlige anførte i 590. betragtning til klagepunktsmeddelelsen, også være ansvarlig for de handlinger, som andre virksomheder har foretaget som led i den samme overtrædelse, for så vidt angår hele det tidsrum, hvor virksomheden har deltaget i den. Dette er tilfældet, såfremt der er ført bevis for, at virksomheden ved sin egen adfærd havde til hensigt at bidrage til de fælles mål, som deltagerne som helhed forfulgte, og at den havde kendskab til den ulovlige adfærd, som de øvrige virksomheder havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed kunne forudse denne adfærd, og at den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko (jf. dom af 6.12.2012, Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, C-441/11 P, EU:C:2012:778, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 16.6.2011, Team Relocations m.fl. mod Kommissionen, T-204/08 og T-212/08, EU:T:2011:286, præmis 36 og 37).

127

For det andet fremgår det indledningsvis af klagepunktsmeddelelsen, at Kommissionen heri anførte, at de »repræsentative« drøftelser, der var omtalt i denne meddelelses tekst, ligesom alle de i bilag 1 hertil omtalte drøftelser havde de samme overordnede kendetegn, som er beskrevet i 111.-120. betragtning hertil, uafhængigt af det diskussionsforum, hvor de pågældende banker deltog.

128

Herefter viser en tabel, som var vedhæftet som bilag til klagepunktsmeddelelsen, og som opregnede alle de omhandlede drøftelser, at Kommissionen vurderede, at BofA’s børshandler havde deltaget i drøftelser, der kunne klassificeres i alle fire kategorier af adfærd identificeret i 529. betragtning til denne meddelelse, hvilket Kommissionen i øvrigt anførte i 614. betragtning til nævnte meddelelse.

129

Endelig anførte Kommissionen i 114. og 615. betragtning til klagepunktsmeddelelsen udtrykkeligt, at de berørte bankers børshandlere havde deltaget »i hele eller en del af denne adfærd«, idet de havde deltaget i drøftelserne i CODS & CHIPS- »og/eller« DBAC-diskussionsforaene.

130

Det fremgår af de foregående tre præmisser, at den samlede og vedvarende overtrædelse, som er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen, og som bl.a. blev foreholdt BofA, i det væsentlige var knyttet til formålet med og indholdet af drøftelserne mellem de berørte banker betragtet uafhængigt af, hvilket diskussionsforum de var foregået på.

131

I modsætning til, hvad BofA har gjort gældende, var forbindelsen mellem de berørte banker på de to diskussionsfora således ikke en afgørende faktor i den samlede og vedvarende overtrædelse, som Kommissionen beskrev i klagepunktsmeddelelsen.

132

Denne konstatering bekræftes af fodnote 129 til klagepunktsmeddelelsen, hvoraf tydeligt fremgår, at Kommissionen på dette tidspunkt i proceduren vurderede, at alene en begrænset del af de 3583 beskeder, der var blevet udvekslet på de pågældende diskussionsfora, havde konkurrencebegrænsende karakter.

133

Eftersom Kommissionen i den anfægtede afgørelse fastslog, at BofA alene havde deltaget i den omtvistede overtrædelse »for så vidt angår CODS & CHIPS-diskussionsforummet«, begrænsede denne institution følgelig blot omfanget af de klagepunkter, som var blevet rejst i forhold til denne bank og fremført i klagepunktsmeddelelsen.

134

I den anfægtede afgørelse foreholdt Kommissionen således ikke BofA en overtrædelse, der var så forskellig fra den i klagepunktsmeddelelsen anførte, at denne overtrædelse måtte sidestilles med et nyt klagepunkt, hvortil nævnte bank skulle have haft lejlighed til at fremsætte sine skriftlige og mundtlige bemærkninger for at sikre overholdelsen af retten til forsvar.

135

Af samme grund kan BofA ikke med føje gøre gældende, at denne bank efter klagepunktsmeddelelsen ikke kunne forudse, at dens deltagelse, der var begrænset til alene at omfatte drøftelserne i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, kunne foranledige Kommissionen til at konstatere, at banken havde deltaget i den formodede samlede og vedvarende overtrædelse.

136

Af de samme grunde skal BofA’s argumentation, der er anført i præmis 113 ovenfor, ligeledes forkastes.

137

Disse konklusioner kan ikke drages i tvivl af BofA’s argumentation, som er omtalt i præmis 115 ovenfor, hvorefter mange drøftelser i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, blev tilføjet i den anfægtede afgørelses tekst, hvilket ifølge denne bank i sig selv godtgør, at Kommissionens analyse i klagepunktsmeddelelsen og den anfægtede afgørelse var »mærkbart« forskellige.

138

Som det er anført i præmis 117 ovenfor, udgør klagepunktsmeddelelsen nemlig et forberedende dokument, som Kommissionen kan supplere ved den endelige afgørelse, forudsat at adressaten herfor af denne med rimelighed har kunnet udlede de konklusioner, som Kommissionen påtænkte at drage heraf.

139

Desuden udgjorde bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen ikke en integreret del heraf, hvilket Kommissionen i øvrigt udtrykkeligt anførte i 125. betragtning hertil, hvoraf fremgår, dels at »de i klagepunktsmeddelelsens kronologiske oversigt omtalte drøftelser ikke er udtømmende, men anses for at være repræsentative for beskrivelsen af adfærden i den pågældende periode«, dels at »[e]n fuldstændig oversigt over valget af drøftelser mellem de berørte banker, som underbygger de foreløbige konklusioner i denne klagepunktsmeddelelse, fremgår af bilag 1«.

140

BofA har ikke anført, i hvilket omfang forklaringerne vedrørende hver af de drøftelser, som indgår i den anfægtede afgørelses tekst, og som alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, adskiller sig mærkbart fra den foreløbige analyse, der følger af den kombinerede læsning af klagepunktsmeddelelsens afsnit 4 og 5, den tabel, der var vedhæftet denne vedrørende de kategorier, som hver enkelt drøftelse, der var angivet med dato og klokkeslæt, henhørte under, og, om nødvendigt, sagsfremstillingsskrivelsen.

141

På baggrund af det ovenstående skal BofA’s tredje anbringendes første led forkastes som ugrundet.

142

For så vidt som BofA har påberåbt sig en yderligere tilsidesættelse af retten til forsvar som følge af anvendelsen i den anfægtede afgørelse af de drøftelser, der alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, er denne kritik, som det er anført i præmis 115 ovenfor, også blevet rejst med det tredje anbringendes andet led og vil derfor blive undersøgt i denne forbindelse i præmis 143-189 nedenfor.

143

Med Nomuras femte anbringendes første led, BofA’s tredje anbringendes andet led og Portigons første anbringende har disse banker foreholdt Kommissionen en tilsidesættelse af retten til forsvar som følge af beskrivelsen af den omhandlede adfærd i klagepunktsmeddelelsen og sagsfremstillingsskrivelsen.

144

Denne tilsidesættelse følger indledningsvis i det væsentlige af den omstændighed, at Kommissionen i klagepunktsmeddelelsens tekst ikke præcist angav et reduceret antal drøftelser, som den fandt repræsentative, og i øvrigt hjemviste til bilag 1 de til denne meddelelse. BofA har således anført, at rigtig mange drøftelser vedrørende denne bank, som alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen – nemlig 29 uddrag af 18 drøftelser – for første gang blev forklaret i den anfægtede afgørelse.

145

Denne tilsidesættelse af retten til forsvar for Nomura, BofA og Portigon følger af den omstændighed, at Kommissionen i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, dvs. en tabel med overskriften »Valg af relevante drøftelser«, blot anvendte bogstavet »Y« for hver drøftelse med henblik på at identificere den eller de kategorier, som drøftelsen henhørte under, hvilke kategorier heller ikke var tilstrækkeligt definerede. Desuden skærpes vanskelighederne ved at forstå den adfærd, der er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, når der inden for samme dag omtales flere perioder. Portigon har som eksempel henvist til drøftelsen den 5. november 2009 samt »seks andre drøftelser«. Eftersom Portigon ikke klart har identificeret disse »seks andre drøftelser«, kan de imidlertid ikke gøres til genstand for Rettens undersøgelse.

146

Endelig har BofA gjort gældende, at Kommissionen ikke alene skulle have anført markedet og de berørte obligationer, men også forklaret disse drøftelser detaljeret. Disse forklaringer var så meget desto mere nødvendige, eftersom den af børshandlerne anvendte sprogbrug var meget teknisk, og drøftelserne kunne have et legitimt formål.

147

Alle disse undladelser forhindrede Nomura, BofA og Portigon i let at udlede de konklusioner, som Kommissionen ville drage af alle de i klagepunktsmeddelelsen omtalte drøftelser, og dermed i at gøre deres synspunkter hensigtsmæssigt gældende. I denne henseende har BofA tilføjet, at såfremt det havde været tilfældet, kunne den administrative procedure have ført til et andet resultat.

148

For det første skal det indledningsvis bemærkes, at Nomura med sit femte anbringendes første led bl.a. har påberåbt sig en tilsidesættelse af retten til forsvar som følge af den måde, hvorpå beskrivelsen fremgår af klagepunktsmeddelelsen.

149

Dette argument underbygges imidlertid udelukkende af stævningens punkt 112-115 og undersøges således kun i lyset af de forhold, der er omtalt i disse punkter.

150

For det andet har BofA med sit tredje anbringendes andet led ikke alene påberåbt sig en tilsidesættelse af retten til forsvar, men ligeledes og af de samme grunde en tilsidesættelse af begrundelsespligten i klagepunktsmeddelelsen. Eftersom disse to kritikpunkter er sammenfaldende, undersøges de samlet.

151

Det skal i denne henseende bemærkes, at Kommissionen i 112. betragtning til klagepunktsmeddelelsen anførte, at »de formodede konkurrencebegrænsende aftaler bestod i forskellige handlinger og/eller undladelser, som var snævert forbundet og i vid udstrækning overlappede hinanden«, og at de »kunne gennemføres med midler som forsøg på at sænke prisen på en europæisk statsobligation med henblik på auktion af nye europæiske statsobligationer (for at betale en lavere pris for udstedelsen), forsøg på samordning af tilbuddenes størrelse og på herved at reducere risikoen for overbud ved en auktion samt udveksling af oplysninger om tidsplanen for og fastsættelse af priser på syndikeringer for nye udstedelser af europæiske statsobligationer«.

152

I 113. og 529. betragtning til klagepunktsmeddelelsen præciserede Kommissionen, at »disse snævert forbundne aktiviteter [kunne] beskrives i forskellige kategorier eller etaper, nemlig for det første samordning og forsøg på samordning af handelsstrategier, for det andet samordning med henblik på at lette sidestillingen af budstrategier, for det tredje samordning og forsøg på samordning af overbuddenes niveau og for det fjerde anden udveksling af følsomme oplysninger vedrørende fremtiden«.

153

Kommissionen anførte, hvilke typer adfærd hver af disse kategorier omfattede.

154

Hvad navnlig angår den fjerde kategori anførte denne institution, at denne kategori omfattede »udveksling af andre følsomme oplysninger, som reelt eller potentielt gjorde det muligt for de berørte banker direkte eller indirekte at tilpasse eller sidestille deres handelsaktiviteter vedrørende europæiske statsobligationer, og navnlig udveksling af oplysninger om for det første individuelle anbefalinger givet til et gældsforvaltningskontor før en kommende auktion om typen af samt forfaldsdatoen og beløbet på den europæiske statsobligation, der skulle udstedes, for det andet priser og/eller mængder af individuelle forhandlinger om europæiske statsobligationer på det sekundære marked, for det tredje strategier vedrørende præcise modydelser og for det fjerde det valgte tidspunkt for fastsættelse af priser ved syndikeringer«.

155

I klagepunktsmeddelelsens afsnit 4.2 beskrev Kommissionen mere end 130 drøftelser i form af enten tabeller med relevante uddrag med angivelse af dato og klokkeslæt for den pågældende drøftelse eller, mere kortfattet og ofte med angivelse af dato og klokkeslæt, identificeret i anførselstegn og i kursiv.

156

I 81. betragtning til klagepunktsmeddelelsen anførte Kommissionen, at »valget anført i afsnit 4.2 imidlertid ikke [var] udtømmende, men reelt udg[jorde] en repræsentativ stikprøve for alle de beviser, som Kommissionen [havde] lagt til grund, som fremg[ik] af bilag 1«, og at »afsnit 4.2 nedenfor supplere[de]s af bilag 1, hvori identificere[de]s alle relevante drøftelser, som Kommissionen [havde] valgt med henblik på denne klagepunktsmeddelelse«.

157

Dette bilag 1 omfattede en tabel, der identificerede ca. 480 drøftelser mellem alle eller en del af de berørte banker, bl.a. de 130 drøftelser, der er anført i klagepunktsmeddelelsens tekst.

158

For hver af disse 480 drøftelser omtalte dette bilag 1 datoen, det diskussionsforum, hvor drøftelsen var foregået, tidspunktet for de relevante »ikke-udtømmende uddrag«, de berørte banker, der havde deltaget heri, klassificeringen af drøftelsen i en af de kategorier, der er omtalt i 113. betragtning til klagepunktsmeddelelsen, placeringen af den eventuelle omtale heraf i denne meddelelses tekst, den bank, der havde forelagt Kommissionen udskriften heraf, og dens klassificeringsnummer eller ‑numre i denne institutions sagsakter.

159

Denne beskrivelse foregik i denne form på engelsk eller tysk:

160

I sagsfremstillingsskrivelsen foretog Kommissionen endvidere visse berigtigelser af materielle fejl, og efter meddelelsen af denne skrivelse fik de berørte banker atter aktindsigt i beviserne indeholdt i denne institutions sagsakter og kunne fremsætte deres skriftlige bemærkninger.

161

Det fremgår af det ovenstående, at med hensyn til de mere end 130 drøftelser, der er beskrevet i klagepunktsmeddelelsens tekst, gjorde en samlet læsning af klagepunktsmeddelelsens afsnit 4.2 og tabellen i bilag 1 hertil, der identificerede deltagerne i hver enkelt drøftelse, de af Kommissionen omtalte uddrag og arten af den omhandlede adfærd under henvisning til kategorierne omtalt i 113. betragtning til denne meddelelse det muligt for de berørte banker reelt at forstå disse beviser og den måde, hvorpå Kommissionen kunne anvende disse i den anfægtede afgørelse.

162

Med hensyn til de ca. 350 drøftelser, der alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, skal det bemærkes, som det allerede er anført i præmis 116 og 117 ovenfor, at klagepunktsmeddelelsen er et forberedende dokument, der skal give adressaterne mulighed for reelt at forstå den adfærd, som Kommissionen har foreholdt dem, og de beviser, som denne institution råder over.

163

Denne angivelse kan være summarisk, når Kommissionen klart angiver alle de væsentlige faktiske forhold, som denne institution støtter sig på i denne fase af proceduren (dom af 7.6.1983, Musique Diffusion française m.fl. mod Kommissionen, 100/80-103/80, EU:C:1983:158, præmis 14).

164

Det skal i denne henseende bemærkes, at det i det foreliggende tilfælde fremgår utvetydigt af 125. betragtning til klagepunktsmeddelelsen, at bilag 1 hertil er en integreret del af denne meddelelse, og at det skal fortolkes i lyset af samtlige betragtninger i nævnte meddelelses tekst.

165

Heraf følger, at anvendelsen af bogstavet »Y« i tabellen i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen for at angive den kategori af adfærd, hvortil Kommissionen tilsigtede at knytte en drøftelse, ikke kan anses for at savne klarhed eller præcision.

166

Eftersom Kommissionen i 113.-120. betragtning til klagepunktsmeddelelsen identificerede og præciserede de former for konkurrencebegrænsende adfærd, som var omfattet af hver af de fire omhandlede kategorier af adfærd, ved hjælp af såvel en generel definition som eksempler, kunne de berørte banker nemlig forstå, hvilken form for adfærd Kommissionen sigtede til for hver drøftelse, uden at denne institution skulle give flere forklaringer om dennes ulovlige karakter.

167

I denne henseende gør den omstændighed, at Kommissionen for en og samme drøftelse, der foregik samme dag, kunne identificere flere uddrag uden imidlertid for hvert uddrag at angive den eller de kategorier af adfærd, som adfærden henhørte under, det ikke muligt at rejse tvivl om denne konklusion.

168

Ud over den omstændighed, at det ikke i praksis var muligt at klassificere hvert uddrag af en drøftelse i en enkelt kategori, fordi beskeder, som kunne have forskellige formål og dermed henhøre under forskellige kategorier, efterfulgte hinanden hurtigt og var indbyrdes forbundne, gav den af Kommissionen fastlagte metode under alle omstændigheder de berørte banker mulighed for med sikkerhed at identificere uddragene af de drøftelser, som Kommissionen på dette tidspunkt fandt konkurrencebegrænsende.

169

Som det implicit, men nødvendigvis fremgår af klagepunktsmeddelelsen, navnlig 577. og 578. betragtning hertil, var de af Kommissionen fastlagte kategorier af adfærd endvidere blevet udarbejdet til brug for analysen og ikke for at identificere lige så mange overtrædelser af artikel 101 TEUF som antallet af omhandlede kategorier i 113. betragtning til klagepunktsmeddelelsen.

170

Selv om de berørte banker selv måtte identificere, under hvilken af de af Kommissionen omtalte kategorier hvert uddrag af en bestemt drøftelse henhørte, var de fortsat fuldt ud oplyst om, at Kommissionen kunne anvende denne drøftelse til at påvise en samlet og vedvarende overtrædelse med et konkurrencebegrænsende formål og samle alle de klassificerede drøftelser i disse kategorier.

171

Hvad angår den af BofA kritiserede drøftelse den 11. juni 2007 omtaltes drøftelsen denne dato i denne henseende i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, og den blev inddelt i fem uddrag, der, som det fremgår af dette bilag, sammenholdt med udskriften af denne drøftelse, bestod af henholdsvis ca. 1 minut og 5 beskeder, mindre end 4 minutter og 12 beskeder, ca. 1 minut og 5 beskeder, ca. 31 minutter og 21 beskeder og endelig 9 sekunder og 2 beskeder, og den blev klassificeret i den første, den anden og den fjerde kategori. En sådan beskrivelse kan ikke havet bevirket, at BofA ikke kunne identificere de beskeder, som efter Kommissionens opfattelse kunne have konkurrencebegrænsende karakter. Det forholder sig f.eks. således med hensyn til det tredje uddrag, hvoraf det af to af de fem beskeder heri fremgår, at RBS’ børshandler skrev »where u got mid on bono 37 vs bund?«, og at UBS’ børshandler svarede »6.15«.

172

Det skal ligeledes bemærkes, at BofA’s kritik, som er omtalt i præmis 144 ovenfor, vedrørende den omstændighed, at 29 uddrag af 18 drøftelser for første gang gav anledning til forklaringer i den anfægtede afgørelse, samt Portigons kritik vedrørende drøftelsen den 5. november 2009, der er omtalt i præmis 145 ovenfor, ikke kan tiltrædes.

173

For det første blev de to drøftelser, som BofA har kritiseret, analyseret i klagepunktsmeddelelsens tekst i forhold til beskeder udvekslet samme dag, som var omfattet af andre uddrag omtalt i tabellen i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen (drøftelsen den 25.7.2007 beskrevet i 144. og 145. betragtning til klagepunktsmeddelelsen og drøftelsen den 27.3.2008 beskrevet i 200. betragtning til denne meddelelse).

174

For det andet gav drøftelsen den 5. november 2009, som Portigon har kritiseret, samt fem drøftelser, som BofA har kritiseret (drøftelsen den 5.6.2007, der bestod af fire uddrag, drøftelserne den 25. og 30.7.2007, der bestod af henholdsvis to og tre uddrag, drøftelsen den 11.10.2007, der bestod af fem uddrag, samt drøftelsen den 27.3.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som bestod af to uddrag), ved sagsfremstillingsskrivelsen anledning til detaljerede forklaringer vedrørende i hvert fald visse inddelinger i kategorier.

175

F.eks. fremgår det med hensyn til drøftelsen den 5. november 2009 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som er omtalt i 277. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som ikke er undersøgt i klagepunktsmeddelelsens tekst, af kolonnen »Forklaringer« i sagsfremstillingsskrivelsen, at klassificeringen af denne drøftelse i den første kategori og den tredje kategori er begrundet i henholdsvis den omstændighed, at »det følger af 532. betragtning til klagepunktsmeddelelsen, at drøftelsen omfatter et forsøg på at påvirke kurven i opadgående retning ved en auktion (»why does it seem when we want it flatter all these […]?«)«, og ved den omstændighed, at »det følger af 542. betragtning til klagepunktsmeddelelsen, at drøftelsen ligeledes vedrørte et forsøg på at samordne overbud (»what we thinking of overpaying?«)«.

176

For det tredje blev otte af de drøftelser, som BofA har kritiseret, alene undersøgt hvad angår visse uddrag og ikke alle disse uddrag, eftersom BofA’s børshandler var tilsluttet det pågældende diskussionsforum under en udveksling af beskeder, der er omtalt i de ikke-anfægtede uddrag af drøftelserne (drøftelsen den 6.3.2007 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvoraf kun et af de to uddrag anfægtes, drøftelsen den 3.7.2007, hvoraf kun et af de fire uddrag anfægtes, drøftelsen den 4.10.2007, hvoraf kun et af de to uddrag anfægtes, drøftelsen den 11.10.2007, hvoraf kun tre af de fem uddrag anfægtes, drøftelsen den 8.11.2007, hvoraf kun tre af de fem uddrag anfægtes, drøftelsen den 23.11.2007, hvoraf kun et af de to uddrag anfægtes, drøftelsen den 9.1.2008, hvoraf kun et af de seks uddrag anfægtes, samt drøftelsen den 11.1.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvoraf kun et af de to uddrag anfægtes).

177

For det fjerde bestod 10 af de kritiserede uddrag eller drøftelser (uddraget af 3.7.2007, som består af 9 beskeder, uddraget af 25.7.2007, som består af 26 beskeder, 3 uddrag af 11.10.2007, der består af i alt 33 beskeder, drøftelsen den 10.1.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som består af 16 beskeder, uddraget af 11.1.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som består af 7 beskeder, drøftelsen den 13.2.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som består af fire beskeder, drøftelsen den 4.3.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som består af 47 beskeder, og drøftelsen den 6.3.2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som består af 23 beskeder) af et tilstrækkeligt reduceret antal beskeder, således at BofA let kunne identificere disse i lyset af oplysningerne i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, og navnlig den af Kommissionen fastlagte klassificering.

178

I modsætning til, hvad BofA har gjort gældende, kan Kommissionen ikke med føje foreholdes, at denne institution i utilstrækkelig grad redegjorde for sine hensigter med hensyn til hver af de drøftelser, der alene er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, idet den ikke tog hensyn til den komplekse eller tekniske sprogbrug, der blev anvendt under drøftelserne, og idet den ikke gav detaljerede forklaringer om bl.a. det pågældende marked, de omhandlede obligationer og den angiveligt ulovlige karakter af hver af de omhandlede drøftelser.

179

Denne komplekse og tekniske sprogbrug, som de berørte bankers børshandlere anvendte ved deres drøftelser, kunne ikke forpligte Kommissionen til at præcisere drøftelser for at afhjælpe den af BofA anførte urigtige forståelse heraf.

180

Eftersom de omhandlede drøftelser foregik i en kontekst, som var denne bank bekendt, kunne det forventes, at banken ville kunne forstå disse drøftelser eller i hvert fald ved egen hjælp opnå de nødvendige afklaringer for at forstå dem korrekt.

181

Af de samme grunde tilkom det ikke Kommissionen at meddele BofA, hvilke europæiske statsobligationer var omhandlet af hver drøftelse, og på hvilket marked – det primære eller det sekundære – den pågældende drøftelse var foregået.

182

Sådanne oplysninger kunne de berørte banker selv udlede af afskriften fra den omhandlede drøftelse, idet disse banker er oplyste og erfarne operatører i sektoren for europæiske statsobligationer. Disse oplysninger var desuden ikke reelt afgørende for at vurdere, om de omhandlede drøftelser havde konkurrencebegrænsende karakter, eftersom arten af de oplysninger, som børshandlerne udvekslede, var langt mere væsentlig end den specifikke europæiske statsobligation, som oplysningerne angik.

[udelades]

188

Det er derfor ikke fornødent at undersøge, om den administrative procedure uden de af BofA anførte mangler kunne have ført til et andet resultat.

189

Nomuras femte anbringendes første led, BofA’s tredje anbringendes andet led og Portigons første anbringende skal følgelig forkastes som ugrundede.

190

Det skal endvidere bemærkes, at Nomura med sit femte anbringendes første led og BofA med sit tredje anbringendes andet led ligeledes har foreholdt Kommissionen, at den i den anfægtede afgørelse nævnte drøftelser eller uddrag af drøftelser, som hverken var beskrevet i klagepunktsmeddelelsen eller i sagsfremstillingsskrivelsen, og at den foreholdt dem et vist antal drøftelser eller uddrag af drøftelser, som alene var omtalt i bilag 1 til denne afgørelse.

191

Eftersom det første af disse kritikpunkter om manglende omtale af visse drøftelser i klagepunktsmeddelelsen eller sagsfremstillingsskrivelsen overlapper det af BofA anførte kritikpunkt i denne banks tredje anbringendes tredje led, behandles det sammen med dette i præmis 218-226 nedenfor.

192

Eftersom det andet af disse kritikpunkter om, at visse drøftelser alene var omtalt i bilag 1 til den anfægtede afgørelse og ikke i denne afgørelses tekst, ikke vedrører overholdelsen af retten til forsvar, men begrundelsen for den anfægtede afgørelse, undersøges det i præmis 262-280 nedenfor.

193

Med sit første anbringendes andet led har Portigon gjort gældende, at ændringerne af klagepunktsmeddelelsen ved den sagsfremstillingsskrivelse, som Kommissionen sendte den 12. november 2020, ikke skulle være sket ved en sådan skrivelse, men ved en supplerende klagepunktsmeddelelse, hvorefter Kommissionen skulle have givet denne bank mulighed for at blive hørt ved en høring i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 [TEUF] og 102 [TEUF] (EUT 2011, C 308, s. 6, herefter »meddelelsen om bedste praksis«) og for dermed at forsvare sig bedre.

194

Ved sagsfremstillingsskrivelsen tilføjede og ændrede denne institution nemlig i væsentlig grad beviserne og fremlagde en i det væsentlige ny juridisk vurdering af den omhandlede adfærd i forhold til klagepunktsmeddelelsen.

195

For det første har Portigon i denne henseende gjort gældende, at visse drøftelser, såsom drøftelsen den 6. november 2009, for første gang blev opregnet og inddelt i kategorier ved sagsfremstillingsskrivelsen. For det andet ændrede Kommissionen ved denne lejlighed visse drøftelsers klassificering i kategorier, såsom drøftelserne den 11. oktober 2007, den 22. januar, den 13. februar og den 16. april 2009 samt den 25. januar 2010, der oprindeligt var klassificeret i den første, den anden eller den tredje kategori, og derefter ligeledes i den fjerde kategori, drøftelserne den 18. april 2007, den 4. januar 2008, den 29. januar 2009 og den 24. juni 2011, som oprindeligt var klassificeret i den første, den anden eller den tredje kategori, og derefter alene i den fjerde kategori, og drøftelsen den 11. januar 2012, som i denne skrivelse alene blev klassificeret i den fjerde kategori. Den adfærd, der var klassificeret i den fjerde kategori, maksimalt en overtrædelse med konkurrencebegrænsende virkning og ikke en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål. For det tredje har Portigon gjort gældende, at denne drøftelse den 11. januar 2012, som dette selskab ikke tidligere havde kendskab til, afslører, at selskabet »oftest ikke skabte noget konkurrenceretligt problem«.

196

Det skal i denne henseende bemærkes, at for at sikre overholdelsen af de berørte virksomheders ret til forsvar, og nærmere bestemt deres ret til at blive hørt, bestemmer artikel 10-12 i forordning nr. 773/2004, at Kommissionen i sine afgørelser kun kan behandle de klagepunkter, som de berørte virksomheder har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til, hvilket disse kan gøre som led i skriftlige bemærkninger som svar på den klagepunktsmeddelelse, som de er blevet meddelt af denne institution, samt under en mundtlig høring, såfremt de anmoder herom i deres skriftlige indlæg.

197

Det skal ligeledes bemærkes, at når Kommissionen under den administrative procedure beslutter at tilføje nye klagepunkter i forhold til de klagepunkter, som virksomhederne oprindeligt blev foreholdt, skal denne institution give disse virksomheder lejlighed til at give deres synspunkt herom til kende (jf. i denne retning dom af 27.6.2012, Microsoft mod Kommissionen, T-167/08, EU:T:2012:323, præmis 184 og 191 og den deri nævnte retspraksis), ved at tilsende dem en supplerende klagepunktsmeddelelse, hvorefter disse virksomheder kan fremsætte deres skriftlige bemærkninger og anmode om afholdelse af en mundtlig høring for at fremføre deres argumenter.

198

Denne forpligtelse til at give de berørte virksomheder mulighed for at tilkendegive deres synspunkt såvel skriftligt som i en mundtlig høring i henhold til artikel 10 og 12 i forordning nr. 773/2004, gælder også, når Kommissionen ønsker at ændre beviserne for de påtalte overtrædelser væsentligt (jf. dom af 7.1.2004, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, EU:C:2004:6, præmis 192 og den deri nævnte retspraksis).

199

I forlængelse af punkt 111 i meddelelsen om bedste praksis, som kan foreholdes Kommissionen, og hvis gyldighed Portigon ikke har anfægtet, kan denne institution, når den ønsker at støtte sig på nye beviser, der underbygger de klagepunkter, som allerede er understøttet i klagepunktsmeddelelsen, nøjes med at underrette de pågældende virksomheder herom ved en sagsfremstillingsskrivelse, som svar på hvilken disse virksomheder kan fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en fastlagt frist.

200

I det foreliggende tilfælde fremgår det af den anfægtede afgørelse, at Kommissionen meddelte Portigon en klagepunktsmeddelelse den 31. januar 2019. Den 12. november 2020 tilstillede Kommissionen denne bank en sagsfremstillingsskrivelse, hvorved denne institution efter de berørte bankers svar på denne klagepunktsmeddelelse med angivelse af forskellige faktuelle fejl foretog »faktuelle tilføjelser og rettelser vedrørende visse drøftelser, som var beskrevet i klagepunktsmeddelelsen (herunder i bilaget hertil) til støtte for klagepunkterne«.

201

Ud over de faktuelle rettelser tilføjede Kommissionen »en række drøftelser, som ikke var omtalt i klagepunktsmeddelelsen, herunder i bilaget hertil, hvilke [denne institution] lagde vægt på af hensyn til sammenhængen og for at underbygge de fremførte klagepunkter«, og som »f.eks. gør det muligt at fastlægge datoen for en børshandlers adgang til et permanent diskussionsforum og/eller vedkommendes evne til at udøve handelsaktiviteter[,] eksistensen af sociale kontakter mellem børshandlerne eller endda udvekslingen af følsomme oplysninger i 2012«.

202

Kommissionen anmodede derefter Portigon om at fremsætte skriftlige bemærkninger i henhold til punkt 111 i meddelelsen om bedste praksis, hvilke bemærkninger denne bank fremsendte den 8. januar 2021.

203

Det skal således afgøres, om Kommissionen med henblik på at foretage de tilføjelser og rettelser, der er omtalt i præmis 200 og 201 ovenfor, burde have vedtaget en supplerende klagepunktsmeddelelse, til hvilken den skulle have givet Portigon mulighed for at fremsætte såvel skriftlige som mundtlige bemærkninger, eller om denne institution tværtimod kunne tilsende denne bank en sagsfremstillingsskrivelse, til hvilken den gav nævnte bank mulighed for alene at fremsætte skriftlige bemærkninger.

204

For det første skal det i denne henseende fastslås, at rettelser, der skal afhjælpe fejl vedrørende identifikationsnummeret på de pågældende diskussionsfora eller datoen og tidspunktet for eller deltagerne i de omhandlede drøftelser – uanset hvor beklagelige disse fejl måtte være – ikke kan udgøre væsentlige ændringer af beviserne som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 198 ovenfor.

205

Det forholder sig navnlig således med hensyn til ændringerne af de drøftelser, der var beskrevet i klagepunktsmeddelelsens tekst, hvortil henviste tabellen i bilag 1, der har været genstand for ændringer.

206

Portigon har endvidere ikke anfægtet, at denne bank under den administrative procedure, og allerede før tilsendelsen af sagsfremstillingsskrivelsen, fik aktindsigt i alle de drøftelser, som banken blev foreholdt, som det fremgår af 74. betragtning til den anfægtede afgørelse.

207

For det andet foranledigede Kommissionens ændringer af klassificeringen af nogle af drøftelserne, herunder drøftelserne den 18. april og den 11. oktober 2007, den 4. januar 2008, den 22. og 29. januar, den 13. februar, den 16. april og den 6. november 2009, den 25. januar 2010, den 24. juni 2011 og den 11. januar 2012, som Portigon har omtalt, ikke denne institution til at udvide de materielle, tidsmæssige eller geografiske rammer for den overtrædelse, som bl.a. denne bank var blevet foreholdt i klagepunktsmeddelelsen.

208

Som det fremgår af punkt 6 i sagsfremstillingsskrivelsen, vedrørte denne skrivelse »alene de klagepunkter, der er anført i klagepunktsmeddelelsen af 30. januar 2019«, dvs. denne banks formodede deltagelse fra den 16. oktober 2009 til den 31. august 2011 i en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål, som var begyndt den 4. januar 2007 og ophørte den 1. februar 2012.

209

Det ses desuden, at alle de af Portigon kritiserede drøftelser var omhandlet i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, undtaget drøftelsen den 11. januar 2012, som imidlertid ikke kunne foreholdes denne bank, eftersom denne drøftelse foregik efter det i klagepunktsmeddelelsen fastlagte tidspunkt for ophøret af nævnte banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse, nemlig den 31. august 2011.

210

De af Portigon gennemførte drøftelser, med undtagelse af drøftelserne den 29. januar 2009 og den 24. juni 2011, havde endvidere været genstand for en detaljeret beskrivelse i klagepunktsmeddelelsens tekst (jf. 141., 150., 151., 162., 163., 302., 310.-313., 317., 318., 389., 393. og 394. betragtning), hvorved denne bank således allerede ved denne meddelelse fik mulighed for at forstå grundene til, at Kommissionen fandt, at disse drøftelser var inkriminerende, og hvorved det udelukkes, at ændringerne ved sagsfremstillingsskrivelsen kan anses for at være væsentlige ændringer af beviserne.

211

Hvad angår drøftelsen den 29. januar 2009 skal det bemærkes, at denne drøftelse ganske vist strakte sig over et relativt betydeligt tidsrum på næsten ti timer, men at den alene blev klassificeret i den første kategori og derfor kun kunne vedrøre en udveksling af handelsstrategier, hvilket skulle give Portigon mulighed for at identificere typen af påtalte beskeder.

212

Med hensyn til drøftelsen den 24. juni 2011 er det tilstrækkeligt at bemærke, at denne drøftelse under alle omstændigheder ligger efter tidspunktet for ophøret af Portigons deltagelse i den omtvistede overtrædelse, som Kommissionen i sidste ende fastsatte i den anfægtede afgørelse, nemlig den 3. juni 2011.

[udelades]

239

Denne angivelse udgør endvidere blot et svar på BofA’s argument, der er anført i 617. betragtning til nævnte afgørelse, om den omstændighed, at Kommissionen ikke kunne foreholde denne bank drøftelsen den 25. februar 2008, eftersom banken ikke var aktiv på det belgiske marked for europæiske statsobligationer og havde forholdt sig passiv under denne drøftelse.

240

For så vidt som BofA har påberåbt sig 620. betragtning til den anfægtede afgørelse, skal det i øvrigt fastslås, at denne betragtning vedrører en anden drøftelse, nemlig drøftelsen den 27. marts 2008.

241

For det tredje har BofA med hensyn til drøftelsen den 25. juli 2007 ligeledes foreholdt Kommissionen, at denne institution i sagsfremstillingsskrivelsen forlængede varigheden af det uddrag, der oprindeligt var omtalt i klagepunktsmeddelelsen, for at indføre et nyt klagepunkt, der er omtalt i 121. betragtning til den anfægtede afgørelse.

242

I det foreliggende tilfælde anførte Kommissionen ganske vist i klagepunktsmeddelelsen, at de foreholdte beskeder var blevet udvekslet »fra kl. 06.15.58«, hvorefter den i sagsfremstillingsskrivelsen anførte, at de foreholdte beskeder foregik i tidsrummene »06.15.43-06.29.16« og »06.58.56-07.08.43«. En sådan ændring er imidlertid begrænset til ved sagsfremstillingsskrivelsen at reducere og præcisere det tidsmæssige omfang af den foreholdte drøftelse til interesse for adressaten herfor. Ændringen kan således ikke anses for at være en tilføjelse af et nyt klagepunkt ved sagsfremstillingsskrivelsen.

243

Henset til det ovenstående skal BofA’s tredje anbringendes tredje led forkastes som ugrundet.

244

Med Nomuras femte anbringendes første led, BofA’s tredje anbringendes andet led og Portigons første anbringendes første led har disse banker foreholdt Kommissionen en tilsidesættelse af begrundelsespligten som følge af beskrivelsen af den omhandlede adfærd i den anfægtede afgørelse.

245

I den tabel, der var vedhæftet som bilag til den anfægtede afgørelse og havde overskriften »Oversigt over alle de konkurrencebegrænsende drøftelser i afgørelsen«, anvendte Kommissionen nemlig blot bogstavet »Y« for hver drøftelse med henblik på at identificere den eller de kategorier, hvorunder hver enkelt drøftelse henhørte, idet disse kategorier i øvrigt var tilstrækkeligt definerede. Desuden skærpes vanskelighederne ved at forstå den adfærd, der er omtalt i bilag 1 til klagepunktsmeddelelsen, når der inden for samme dag omtales flere perioder. Nomura har som eksempel henvist til drøftelsen den 18. januar 2011, og Portigon har henvist til drøftelsen den 5. november 2009 samt »seks andre drøftelser«. Eftersom Portigon ikke klart har identificeret disse »seks andre drøftelser«, kan de imidlertid ikke gøres til genstand for Rettens undersøgelse.

246

Nomura og BofA har desuden gjort gældende, at en række drøftelser eller uddrag af drøftelser kun er omtalt som henvisninger i bilag 1 til den anfægtede afgørelse og derfor ikke ledsages af nogen forklaring med hensyn til de omhandlede europæiske statsobligationer eller det pågældende marked. BofA har i denne henseende omtalt »bl.a. 38 uddrag« af 18 drøftelser.

247

Endelig har Nomura foreholdt Kommissionen, at den anførte færre detaljer om drøftelserne vedrørende perioden for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse end dem, der blev anført om de tidligere drøftelser, som vedrørte de øvrige banker, der havde deltaget heri.

248

Det skal i denne henseende bemærkes, at begrundelsespligten i artikel 296, stk. 2, TEUF pålægger, at der i Kommissionens afgørelser redegøres for de faktiske omstændigheder og retlige betragtninger, som har væsentlig betydning for afgørelsens indhold (jf. dom af 1.7.2008, Chronopost og La Poste mod UFEX m.fl., C-341/06 P og C-342/06 P, EU:C:2008:375, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).

249

I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at Kommissionen i 376.-383., 411.-484., 495.-544., 723.-726., 737.-752. og 760.-771. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte grundene til, at de omhandlede drøftelser, der er omtalt i 97.-356. betragtning til denne afgørelse samt i bilag 1 hertil – som er en integreret del af nævnte afgørelse – skulle kvalificeres som aftaler og samordnet praksis, der udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål, hvori de berørte banker havde deltaget i de i afgørelsens artikel 1 anførte perioder.

250

Denne begrundelse skal desuden sammenholdes med Kommissionens svar på de argumenter, som de berørte banker fremførte under den administrative procedure, og som er omtalt i 384.-402., 545.-719. og 753.-759. betragtning til den anfægtede afgørelse.

251

Nomura, BofA og Portigon kan følgelig ikke med føje gøre gældende, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse ikke redegjorde for de faktiske omstændigheder og retlige betragtninger, som har væsentlig betydning for afgørelsens indhold.

252

Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af de af Nomura, BofA og Portigon fremførte argumenter, hvormed disse banker i det væsentlige har gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad begrundede, hvorfor hver af de ca. 380 drøftelser, der er omtalt i bilaget til den anfægtede afgørelse, eller hver af de 783 uddrag af disse drøftelser, der er omtalt i den fjerde kolonne i denne tabel, isoleret set underbyggede, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse med et konkurrencebegrænsende formål.

253

For det første skal det i denne henseende bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse ikke foreholdt de berørte banker lige så mange overtrædelser af artikel 101 TEUF som det antal drøftelser eller endog uddrag af drøftelser, der var opregnet i tabellen vedhæftet som bilag til denne afgørelse, men kun en enkelt samlet og vedvarende overtrædelse, der havde et konkurrencebegrænsende formål og bestod af alle disse drøftelser (jf. præmis 88 ovenfor).

254

Det tilkom derfor ikke Kommissionen at godtgøre, at hver enkelt drøftelse eller hvert enkelt uddrag skulle kvalificeres som en konkurrencebegrænsende aftale som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 83 og 84).

[udelades]

284

For det første gav Kommissionen i 307.-350. samt 641.-719. betragtning til den anfægtede afgørelse en tilstrækkeligt detaljeret beskrivelse af de drøftelser, der var foregået i perioden for Nomuras deltagelse i den omtvistede overtrædelse, og ofte med angivelse af dato og klokkeslæt. På samme måde forkastede denne institution de argumenter om nævnte drøftelser, som denne bank havde fremsat under den administrative procedure.

285

Der blev endvidere fremlagt yderligere forklarende oplysninger ved den tabel, som var vedhæftet som bilag til den anfægtede afgørelse og, således som det allerede er anført i præmis 249 ovenfor, er en integreret del af denne afgørelse, og hvis beskrivelse er identisk for alle drøftelserne, uanset i hvilken periode de eventuelt er foregået.

286

For det andet og i modsætning til, hvad Nomura har gjort gældende, tilkom det ikke Kommissionen at give en »mere detaljeret« beskrivelse af den konkurrencebegrænsende karakter af det første tilfælde af hver type drøftelse efter den 18. januar 2011, der er det tidspunkt, hvor Kommissionen fandt, at denne bank begyndte at deltage i den omtvistede overtrædelse.

287

I den anfægtede afgørelse foreholdt Kommissionen nemlig Nomura, at denne bank havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse, som var begyndt mere end fire år, før nævnte bank deltog heri, og ikke at banken havde deltaget i en overtrædelse, som var begyndt på det tidspunkt, hvorfra denne deltog heri.

288

Henset til det ovenstående tilsidesatte Kommissionen ikke begrundelsespligten ved i den anfægtede afgørelses artikel 1 at fastslå, at de berørte banker havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse vedrørende europæiske statsobligationer, som omfattede hele EØS-området, og som bestod i aftaler og/eller samordnet praksis, der havde til formål at begrænse og/eller fordreje konkurrencen i sektoren for europæiske statsobligationer:

289

Nomuras femte anbringendes første led, BofA’s tredje anbringendes andet led og Portigons første anbringendes første led skal følgelig forkastes som ugrundede.

290

Med UniCredits tredje anbringendes første led, Nomuras fjerde anbringendes andet led og Portigons femte anbringendes andet led har disse banker foreholdt Kommissionen, at denne institution med urette tilregnede dem deres respektive medarbejderes adfærd.

291

I første række har UniCredit, Nomura og Portigon gjort gældende, at Kommissionen ikke kunne finde, at disse banker automatisk havde kendskab til alle de oplysninger, som deres respektive børshandlere havde opnået under tidligere ansættelse i andre banker, som på daværende tidspunkt var involverede i den omtvistede overtrædelse.

292

I anden række har UniCredit, Nomura og Portigon gjort gældende, at Kommissionen ikke kunne foreholde dem deres respektive børshandleres adfærd i en periode eller på et marked, hvor disse ikke havde tilladelse til at handle.

293

For det første har UniCredit og Nomura gjort gældende, at Kommissionen fastslog disse bankers ansvar for adfærd udvist af deres respektive børshandlere, inden disse havde fået den lovmæssige tilladelse til at handle på vegne af deres arbejdsgivere. Selv om UniCredit og Nomuras børshandlere fik denne tilladelse henholdsvis den 4. marts og den 16. september 2011, fastlagde Kommissionen nemlig henholdsvis den 9. september og den 18. januar 2011 som tidspunktet for begyndelsen af UniCredit og Nomuras deltagelse i den omtvistede overtrædelse.

294

For det andet har UniCredit gjort gældende, at Kommissionen foreholdt denne bank børshandlerens stillingtagen i forhold til det primære marked, selv om denne børshandler ikke havde UniCredits bemyndigelse til at handle på dette marked og dermed ikke havde tilladelse til at handle på bankens vegne. Portigon har tilsvarende anført, at denne banks børshandler handlede uden sin tilladelse og uden for aktivitetsområdet for Portigon, der kun var aktiv på det primære marked for tyske europæiske statsobligationer. Portigon kan således ikke holdes ansvarlig for sin børshandlers adfærd, der overskred rammerne for denne banks kommercielle aktiviteter.

295

I tredje række har UniCredit og Portigon gjort gældende, at Kommissionen ikke tilregnede dem adfærd udvist af en leder, men af en uærlig medarbejder, som for så vidt angår UniCredit desuden kun var ansat på prøve.

296

I fjerde række har Portigon gjort gældende, at det var med urette, at Kommissionen havde tilregnet denne bank børshandlerens adfærd, eftersom banken ikke havde udvist forsømmelse.

297

Portigon har i denne henseende anført, at denne bank ikke kunne have kendskab til sin børshandlers adfærd, eftersom banken ikke uden at tilsidesætte retten til beskyttelse af personoplysninger eller arbejdsretten kunne få let adgang til de diskussionsfora, som denne børshandler benyttede, eller konsultere disse. Banken havde endvidere indført forskellige foranstaltninger med henblik på at sikre, at dens medarbejdere overholdt forpligtelserne til udvise omhu, ved bl.a. at indføre overholdelsen af disse forpligtelser i medarbejdernes kontrakter, få sin børshandler til at underskrive et tilsagn om at overholde bankens overensstemmelsesretningslinjer, tilrettelægge obligatorisk uddannelse i overensstemmelseskrav og gennemføre årlige kontroller.

298

Portigon har desuden anført, at det ville være passende og hensigtsmæssigt at udelukke bankens ansvar under hensyntagen til de særlige forhold i denne sag. Disse forhold vedrører for det første den omstændighed, at denne banks børshandler ikke havde en ledende stilling, for det andet at den pågældende var bankens eneste børshandler, der var involveret i den omtvistede overtrædelse, for det tredje at bankens involvering i denne overtrædelse begyndte ved vedkommendes indtræden i stillingen som børshandler og ophørte med dennes afgang, for det fjerde at størstedelen af nævnte børshandlers beslutninger i denne periode hverken var nyttige eller succesfulde, og for det femte at børshandlerens adfærd var påbegyndt inden ansættelsen.

299

Det skal indledningsvis fastslås, at det er åbenbart, at Portigons argument, som i øvrigt kun fremgår af overskriften på det femte anbringende, hvorefter den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel hvad angår det forhold, at denne bank blev tilregnet ansvaret for adfærd, hvori bankens børshandler havde deltaget i den periode, hvor vedkommende var ansat heri, savner grundlag.

300

I 755.-759. betragtning til den anfægtede afgørelse angav Kommissionen nemlig grundene til, at de berørte banker kunne holdes ansvarlige for adfærd udvist af de børshandlere, som de havde ansat.

301

Denne institution anførte i denne henseende i det væsentlige, at medarbejderne udgjorde en økonomisk enhed med de selskaber, hvori de var ansat, og at de førstnævntes konkurrencebegrænsende adfærd kunne tilregnes de sidstnævnte, der principielt kunne holdes ansvarlige herfor, selv om disse selskabers ledelse ikke havde godkendt denne adfærd eller ikke var blevet oplyst herom, eller nævnte adfærd var i strid med de af ledelsen afgivne instrukser. Kommissionen anførte ligeledes, at børshandlervirksomheden var kendetegnet ved et højt niveau af registrering af og tilsyn med medarbejderens aktiviteter, hvilket gjorde det muligt for de berørte banker at få kendskab til de væsentlige karakteristika ved de indførte konkurrencebegrænsende aftaler og deres medarbejdernes involvering og udelukkede, at selskaberne kunne påberåbe sig deres manglende kendskab.

302

Med en sådan begrundelse har Kommissionen opfyldt den forpligtelse, der påhviler denne i medfør af artikel 296, stk. 2, TEUF.

303

Hvad angår realiteten følger det af fast retspraksis, således som Kommissionen anførte i 733.-735. betragtning til den anfægtede afgørelse, dels at virksomhed i en konkurrenceretlig sammenhæng skal forstås som en økonomisk enhed, også når denne økonomiske enhed juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer, dels at en medarbejder udfører sine opgaver til fordel for og under ledelse af den virksomhed, hvor vedkommende arbejder, og således anses for en integrerende del af den økonomiske enhed, som udgør denne virksomhed (jf. i denne retning dom af 21.7.2016, VM Remonts m.fl., C-542/14, EU:C:2016:578, præmis 22 og 23 og den deri nævnte retspraksis).

304

Det følger heraf, at ved konstateringen af overtrædelser af EU-konkurrenceretten skal en medarbejders eventuelle konkurrencebegrænsende adfærd således tilregnes den virksomhed, som han er en del af, idet denne i princippet holdes ansvarlig for adfærden (dom af 21.7.2016, VM Remonts m.fl., C-542/14, EU:C:2016:578, præmis 24).

305

Kommissionen kunne følgelig med føje finde de berørte banker ansvarlige for deres respektive børshandleres adfærd, for så vidt angår Portigon i perioden fra den 19. oktober 2009 til den 3. juni 2011 (henset til børshandlerens ansættelsesperiode, der begyndte den 16.10.2009 og ophørte den 31.8.2011), UniCredit for perioden fra den 9. september til den 28. november 2011 (henset til børshandlerens ansættelsesperiode, der begyndte den 1.9.2011) og Nomura for perioden fra den 18. januar til den 28. november 2011 (henset til børshandlerens ansættelsesperiode, der begyndte den 17.1.2011).

306

Ingen af de af UniCredit, Nomura eller Portigon fremførte kritikpunkter kan begrunde, at et sådant ansvar udelukkes i det foreliggende tilfælde.

307

For det første kan UniCredit, Nomura og Portigon ikke med føje foreholde Kommissionen, at denne institution i bl.a. 418., 426., 427., 764., 767. og 883. betragtning til den anfægtede afgørelse i forhold disse banker havde taget hensyn til det kendskab, som deres medarbejdere havde fået til den omhandlede adfærd, før de indtrådte i nævnte bankers tjeneste, for at kvalificere denne adfærd som en samlet og vedvarende overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.

308

Det er nemlig allerede anført i præmis 303 ovenfor, at en medarbejder, der udfører sine opgaver til fordel for og under ledelse af den virksomhed, hvor vedkommende arbejder, anses for en integrerende del af den økonomiske enhed, som udgør denne virksomhed.

309

Det kendskab, som en medarbejder har opnået, inden vedkommende er tiltrådt i en ny virksomhed, og som denne faktisk stiller til rådighed for denne nye arbejdsgiver, kan således anses for at være kendskab, som deles af den nye arbejdsgiver.

310

Det følger endvidere af fast retspraksis, at Kommissionen kan støtte sig på drøftelser før eller efter overtrædelsesperioden med henblik på at skabe et samlet billede og påvise en konkurrencebegrænsende aftales forberedende trin samt for at underbygge fortolkningen af visse beviser (jf. i denne retning dom af 8.7.2008, Lafarge mod Kommissionen, T-54/03, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:255, præmis 428, af 2.2.2012, Denki Kagaku Kogyo og Denka Chemicals mod Kommissionen, T-83/08, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:48, præmis 188, og af 27.6.2012, Coats Holdings mod Kommissionen, T-439/07, EU:T:2012:320, præmis 60).

311

I det foreliggende tilfælde kunne Kommissionen, henset til alle de øvrige elementer, som denne institution havde lagt til grund – dvs. især hundredvis af udskrifter af drøftelser mellem de berørte bankers børshandlere – således med føje anvende det kendskab, som deres respektive børshandlere havde fået, før de indtrådte i disse bankers tjeneste, og som disse børshandlere havde stillet til rådighed for bankerne.

312

Kommissionen kunne nærmere bestemt med føje tage hensyn til den omstændighed, at Portigon og UniCredits børshandler, før vedkommende indtrådte i førstenævntes og derefter sidstnævntes tjeneste, som RBS’ og siden Natixis’ børshandler havde deltaget aktivt i den adfærd, der var blevet udvist på de omhandlede diskussionsfora og i de bilaterale drøftelser, eller endda den omstændighed, at denne børshandler havde stiftet et af disse diskussionsfora.

313

Den samme konstatering gælder for Nomuras børshandler, der, før vedkommende indtrådte i denne banks tjeneste, havde deltaget i den omhandlede adfærd som RBS’ børshandler.

314

For det andet kan UniCredit, Nomura og Portigon ikke med føje påberåbe sig den omstændighed, at deres respektive børshandlere handlede på eget initiativ og uden disse bankers tilladelse, endsige at disse børshandlere ikke havde en ledende stilling i nævnte banker.

315

Det er nemlig ikke en betingelse for, at en virksomhed kan tilregnes en overtrædelse af artikel 101 TEUF, at der foreligger en handling begået af den af overtrædelsen berørte virksomheds selskabsdeltagere eller direktører, endsige at de har haft kendskab til en sådan handling, men alene at der er begået en handling af en person, som er bemyndiget til at handle på virksomhedens vegne (jf. dom af 16.2.2017, Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen mod Kommissionen, C-94/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:124, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis, og af 11.7.2019, Huhtamäki og Huhtamaki Flexible Packaging Germany mod Kommissionen, T-530/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:498, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis). På samme måde er der ikke behov for en formel fuldmagt, for at en virksomheds medarbejders deltagelse i konkurrencebegrænsende adfærd kan tilregnes denne virksomhed (jf. dom af 29.2.2016, Schenker mod Kommissionen, T-265/12, EU:T:2016:111, præmis 167 og den deri nævnte retspraksis).

316

Selv om UniCredit, Nomura og Portigon har bestridt, at de har givet deres respektive børshandlere tilladelse til at deltage i den omtvistede overtrædelse, har de ikke anfægtet, at nævnte børshandlere rent faktisk var ansat i disse banker under hele varigheden af deres deltagelse i denne overtrædelse.

317

Selv uden en lovmæssig tilladelse til at handle udstedt af Financial Conduct Authority (Det Forenede Kongeriges finansielle tilsynsmyndighed) eller tilladelse givet af UniCredit til denne børshandler til ikke alene at handle på det sekundære marked, men ligeledes på det primære marked har disse bankers børshandlere som følge af deres ansættelse i de respektive banker gennem deres arbejdsgivere og de midler, som disse har stillet til rådighed, kunnet opnå og udbrede oplysninger, som de derefter har kunnet give til andre børshandlere.

318

Hvad nærmere bestemt angår UniCredit anerkendte Kommissionen i 861. betragtning til den anfægtede afgørelse ganske vist, at den ikke havde kunnet godtgøre, at denne banks børshandler havde sendt de oplysninger, som var opnået på det primære marked, hvor banken ikke var aktiv, til samme banks øvrige børshandlere, der var aktive på det primære marked. Denne institution anførte i samme 861. betragtning imidlertid ligeledes, at UniCredits børshandler havde kunnet benytte de oplysninger, der var opnået på de omhandlede diskussionsfora vedrørende det primære marked, som led i sine aktiviteter på det sekundære marked.

319

Af samme grund kan Portigon ikke med føje påberåbe sig den omstændighed, at denne banks aktiviteter var begrænset til tyske europæiske statsobligationer på det primære marked, eftersom de oplysninger, der blev udvekslet på diskussionsforaene, kunne anvendes af banken i dens aktiviteter på det sekundære marked, der ikke var begrænset til handel med tyske europæiske statsobligationer, således som Kommissionen i øvrigt anførte i fodnote 1452 til den anfægtede afgørelse, uden at Portigon har bestridt dette.

320

Kommissionen kunne derfor med føje i bl.a. 412., 426., 434., 436. eller 438. betragtning til den anfægtede afgørelse lægge til grund, at UniCredit, Nomura og Portigon havde haft kendskab til eller kunne antages at have haft kendskab til deres respektive medarbejderes adfærd (jf. i denne retning analogt dom af 30.9.2009, Hoechst mod Kommissionen, T-161/05, EU:T:2009:366, præmis 55).

321

For det tredje kan Portigon ikke med føje påberåbe sig den omstændighed, at denne bank havde truffet forskellige foranstaltninger for at undgå, at dens medarbejdere udviste adfærd, der var i strid med »forpligtelserne til at udvise omhu«.

322

Det er i denne henseende tilstrækkeligt at bemærke, at en virksomhed ikke med føje kan påberåbe sig eventuelle interne tjenstlige fejl (jf. i denne retning dom af 30.9.2009, Hoechst mod Kommissionen, T-161/05, EU:T:2009:366, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis), og at de foranstaltninger, som en virksomhed træffer med henblik på at konkurrenceretten overholdelse, ikke kan have indvirkning på, om der reelt er begået en overtrædelse (jf. i denne retning dom af 13.7.2011, Shell Petroleum m.fl. mod Kommissionen, T-38/07, EU:T:2011:355, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).

323

Den omstændighed, at de forskellige foranstaltninger, som Portigon har anført at have vedtaget, ikke gjorde det muligt at undgå denne banks medarbejders omtvistede adfærd, godtgør desuden i sidste ende, at disse foranstaltninger var uegnede til at sikre den fulde overholdelse af EU-konkurrencereglerne i nævnte bank.

324

For det fjerde kan Portigon heller ikke med føje gøre gældende, at det ville være passende og forholdsmæssigt, hvis Kommissionen udelukkede denne banks ansvar, med den begrundelse at den påtalte konkurrencebegrænsende adfærd skyldtes en enkelt medarbejder, som havde udvist en personlig adfærd, der var blevet indledt, før vedkommende blev ansat, og at nævnte adfærd kun var lidt succesfuld.

325

Antallet af medarbejdere, der er involveret i en konkurrencebegrænsende adfærd, er nemlig uden betydning med henblik på at tilskrive adfærden den virksomhed, hvor medarbejderne er ansat, når de krævede elementer i artikel 101, stk. 1, TEUF er opfyldt, hvilket vil blive undersøgt i forbindelse med anbringenderne om en samlet og vedvarende overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål.

326

Det forholder sig på samme måde med hensyn til de grunde, der har kunnet foranledige den pågældende medarbejder til at udvise den omhandlede adfærd, eller det forhold, at denne medarbejder har fortsat en adfærd, der tidligere var påbegyndt i en anden virksomhed, eftersom de omstændigheder, der kan tilregnes den virksomhed, hvor vedkommende er ansat, tilregnes denne for den periode, hvor medarbejderen faktisk var ansat i denne virksomhed og dermed handlede på dennes vegne.

327

En sådan konklusion er så meget desto mere begrundet i det foreliggende tilfælde, eftersom Portigon ikke har anført have indgivet en klage eller iværksat skridt i forhold til sin tidligere medarbejder, selv om denne bank mener, at den uvidende er blevet indblandet i den omhandlede adfærd.

328

Endelig er det uden betydning for vurderingen af tilregnelsen af Portigons børshandlers adfærd til denne bank, at denne børshandlers initiativer ifølge banken kun havde været lidt succesfulde, og at nævnte bank ikke havde let adgang til de omhandlede diskussionsfora.

329

Følgelig kunne Kommissionen med føje holde UniCredit, Nomura og Portigon ansvarlige for deres respektive medarbejderes adfærd og tage hensyn til det kendskab, som disse havde opnået under tidligere ansættelsesforhold med andre banker, der deltog i samme adfærd.

330

For så vidt som Portigon har gjort gældende, at Kommissionen herved tilsidesatte princippet om uskyldsformodningen, skal det endvidere fastslås, at dette argument ikke understøttes af nogen argumentation og dermed skal afvises i henhold til procesreglementets artikel 76, litra d). Dette argument er under alle omstændigheder ugrundet af de samme grunde som de i præmis 303-329 ovenfor anførte.

331

Henset til det ovenstående skal UniCredits tredje anbringendes første led, for så vidt som Kommissionen herved foreholdes, at den fandt denne bank ansvarlig for sin børshandlers adfærd, samt Nomuras fjerde anbringendes andet led og Portigons femte anbringendes andet led forkastes som ugrundede.

332

Når der er uenighed om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af konkurrencereglerne, påhviler det Kommissionen at føre bevis for de overtrædelser, den fastslår, og med en samling tungtvejende, nøjagtige og samstemmende beviser i tilstrækkelig grad at godtgøre, at de faktiske omstændigheder, som udgør en overtrædelse, foreligger (jf. i denne retning dom af 31.3.1993, Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen, C-89/85, C-104/85, C-114/85, C-116/85, C-117/85 og C-125/85 – C-129/85, EU:C:1993:120, præmis 126 og 127, af 17.12.1998, Baustahlgewebe mod Kommissionen, C-185/95 P, EU:C:1998:608, præmis 58, og af 6.1.2004, BAI og Kommissionen mod Bayer, C-2/01 P og C-3/01 P, EU:C:2004:2, præmis 62).

333

Ifølge fast retspraksis kan en tilsidesættelse af artikel 101, stk. 1, TEUF foreligge ikke alene ved en enkeltstående handling, men også ved en række handlinger eller en sammenhængende adfærd, selv om et eller flere elementer i rækken af handlinger eller i den sammenhængende adfærd også i sig selv og isoleret betragtet kan udgøre en tilsidesættelse af den nævnte bestemmelse. Når de forskellige handlinger indgår i en »samlet plan«, fordi de har det samme formål, nemlig at fordreje konkurrencen inden for det indre marked, kan Kommissionen således med rette pålægge ansvaret for disse handlinger på grundlag af deltagelsen i overtrædelsen betragtet i sin helhed (jf. dom af 6.12.2012, Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, C-441/11 P, EU:C:2012:778, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).

[udelades]

340

En del af Nomuras første anbringende samt denne banks andet anbringende, fjerde anbringendes første og tredje led, femte anbringendes første leds tredje argument og femte anbringendes andet og tredje led vedrører retlige fejl eller urigtige vurderinger vedrørende kvalificeringen af en samlet og vedvarende overtrædelse og bankens deltagelse i denne overtrædelse. Med det tredje anbringende og det femte anbringendes fjerde led har Nomura desuden påberåbt sig fejl hvad navnlig angår varigheden af denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse.

341

BofA’s første anbringende vedrører en retlig fejl og et urigtigt skøn med hensyn til kvalificeringen af en samlet og vedvarende overtrædelse. I retsmødet har BofA anført, at denne bank alene har anfægtet, at der foreligger en samlet plan, der forfølger et samlet konkurrencebegrænsende formål.

342

Portigons fjerde anbringende vedrører urigtige konstateringer af en samlet plan, der forfølger et samlet konkurrencebegrænsende formål, den omtvistede overtrædelses vedvarende karakter og datoen for ophøret af denne banks deltagelse i denne overtrædelse. Med en del af det femte anbringendes første led har Portigon bl.a. anfægtet, at flere af de drøftelser, som Kommissionen foreholdt denne bank, havde konkurrencebegrænsende karakter.

343

Henset til de betragtninger, der fremgår af præmis 332-338 ovenfor, skal de argumenter, som UniCredit, Nomura, BofA og Portigon har fremført, undersøges, idet der sondres mellem på den ene side argumenterne rettet mod konstateringen af en samlet og vedvarende overtrædelse og på den anden side argumenterne rettet mod konstateringen om, at disse banker kan tilregnes ansvaret for denne overtrædelse for en bestemt varighed.

344

Forud for undersøgelsen af de argumenter, der er nævnt i præmis 339-342 ovenfor, skal der imidlertid foretages en analyse af visse konstateringer af de faktiske forhold og visse vurderinger, som Kommissionen har foretaget, og som er knyttet til eksistensen af aftaler eller samordnet praksis af konkurrencebegrænsende karakter, der fremgår af 376.-403. og 495.-531. betragtning til den anfægtede afgørelse. Disse konstateringer og vurderinger kan nemlig have indvirkning på, om Kommissionens konklusion om eksistensen af en samlet og vedvarende overtrædelse, og om at ansvaret for nævnte overtrædelse kan tilregnes de berørte banker, er velbegrundet.

345

I den anfægtede afgørelses tekst og i bilag 1 til denne afgørelse konstaterede Kommissionen, at ca. 380 drøftelser foregået i perioden fra begyndelsen af januar 2007 til slutningen af november 2011 havde konkurrencebegrænsende karakter.

346

I den anfægtede afgørelses afsnit 4.2 beskrev Kommissionen indholdet af og fortolkede mere end 100 drøftelser.

347

Med det tredje anbringende har UniCredit udtrykkeligt og specifikt anfægtet den konkurrencebegrænsende karakter af otte af de drøftelser, som Kommissionen havde konstateret denne banks deltagelse i, nemlig drøftelserne den 26. og den 28. september, den 4., den 12. og den 19. oktober og den 2., den 3. og den 28. november 2011.

348

For så vidt angår Nomura konstaterede Kommissionen, at denne bank havde deltaget i 34 drøftelser på 33 forskellige dage i perioden fra den 18. januar til den 28. november 2011.

349

Med det andet anbringende har Nomura udtrykkeligt og specifikt anfægtet den konkurrencebegrænsende karakter af 15 drøftelser foregået på 14 forskellige dage, nemlig drøftelserne den 18. januar 2011 samt drøftelserne den 26. januar, den 3. og den 25. februar, den 5. og den 12. april, den 3., den 5. og den 18. maj, den 22. juni, den 7. juli, den 28. september, den 4. oktober og den 2. november 2011.

350

For så vidt angår Portigon konstaterede Kommissionen, at denne bank deltog i 63 drøftelser på 60 forskellige dage i perioden fra den 19. oktober 2009 til den 3. juni 2011.

351

Med det femte anbringende har Portigon udtrykkeligt og specifikt anfægtet den konkurrencebegrænsende karakter af drøftelser og beskeder foregået på 13 forskellige dage, nemlig visse uddrag af drøftelserne den 20. og den 21. oktober 2009, drøftelsen den 6. november 2009, visse uddrag af drøftelserne den 14. januar og den 15. februar 2010, 2 beskeder sendt den 22. februar 2010, et uddrag af drøftelsen den 9. september 2010, en del af drøftelsen den 17. november 2010, de 2 drøftelser den 18. januar 2011, drøftelsen den 6. april 2011, en del af drøftelsen den 11. april 2011, drøftelsen den 12. april 2011 og en del af drøftelsen den 18. maj 2011.

352

Det skal endelig bemærkes, at UniCredit og Nomura har fremført tværgående argumenter, dvs. argumenter, som tilsigter at rejse tvivl om den konkurrencebegrænsende karakter af en stor del af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, såsom den angivelige uforholdsmæssigt store anvendelse af bødefritagelseserklæringerne og den angiveligt offentlige karakter eller angiveligt manglende værdi af en eller flere typer oplysninger, som blev udvekslet under nævnte drøftelser.

353

For det første skal det med henblik på denne sag i denne henseende fastslås, at fortolkningen af de drøftelser, som UniCredit, Nomura og Portigon ikke specifikt har anfægtet, skal anses for at stå fast (jf. analogt dom af 7.11.2019, Campine og Campine Recycling mod Kommissionen, T-240/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:778, præmis 105).

[udelades]

376

Det fremgår ligeledes af den anfægtede afgørelse, at børshandlerne havde drøftet resultaterne af en netop afsluttet auktion på bl.a. følgende vis:

»paid 59 in end«»»66«»55 64 ave««, »where u have mid going in?«»i used 50«»50 mid?« og »but think it was 2 high« (drøftelsen den 2.12.2010 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 304. betragtning til den anfægtede afgørelse), »»got 100mm«»missed the other by a thick«« (drøftelsen den 3.3.2011 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 319. betragtning til den anfægtede afgørelse), »anyone get anything?« og »»I never moved my bids down«»got 100«»26s«« (drøftelsen den 7.4.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 322. betragtning til den anfægtede afgørelse), »i bid 92 for 50 for me« (drøftelsen den 13.4.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 325. betragtning til den anfægtede afgørelse), »i went 7-9«»»kept 08«»think thats ok«»both of us««, »»yes«»what mid you have 98«»or 99««, »98«, »yup same«, »we had 98« og »04…07 ave« (drøftelsen den 1.6.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 330. betragtning til den anfægtede afgørelse), »was that a good auction?« og »»non event«»I think«»had 55 mid«»low 57«»ave 65«« (drøftelsen den 20.7.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 337. betragtning til den anfægtede afgørelse).

377

I den anfægtede afgørelse konstaterede Kommissionen, at deltagerne havde drøftet deres handelsaktiviteter på det sekundære marked, som det f.eks. fremgår af følgende uddrag:

»»04 81zx«»what mid we got july 28s««, »»98«»GFI [a broker] got 96/02 x81««, »»yup it s my offer«»[sold them] at 97 Six««, »yeah thats about mid«, »»bidding 10m of the frtr 10/32 with GFI at 05 x 79«»dealt at 10««, »ta«, »bid 40mm july 28s«, »ta«, »where u got the curve? 55.25 sound ok« og »55.5« (drøftelsen den 14.2.2011 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 314. og 315. betragtning til den anfægtede afgørelse), »»my bid jul39s in [broker at Tullett Prebon]«»im looking for 5m only«»[broker at Tullett Prebon,] hit me at 85 at the same time someone 1ifted 89 on btec [BrokerTec, a broker] in 39s«»doh««, »move curve to 52 fuk knows«, »»got 52 also«»feels 1ike it should be steeper«»but i aint gonna short 30yrs ahead of a 2bl tap«»think thats why 42/40s also stuck at 3.5«»my bid jan 30s and jul 39s in [broker at Tullett Prebon]««, »wat u got 5-10 on day?«»-0.5bp«, »»steeper«, »10-30 1 bp steeper««, »»0.8 i got«»but im high in the cash«, »2-10 2 flatter last question« og »1.5« (drøftelsen den 25.1.2011 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 308. betragtning til den anfægtede afgørelse), »Where u got your mid on the jul 28s dbr?«, »113.08«, »21#« og »great thanks, prices crashed, offering 12m« (drøftelsen den 17.2.2011 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 316. betragtning til den anfægtede afgørelse), »what u pay?« og »»mid«»75«« (drøftelsen den 13.4.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 325. betragtning til den anfægtede afgørelse), »where bunds at 4.15?«, »127.25«, »»iam with ya«»lets sell oats?««, »I am short already«, »same here staying that way want to sell more« og »iam long them« (drøftelsen den 24.6.2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 334. betragtning til den anfægtede afgørelse).

378

I 521. betragtning til den anfægtede afgørelse omtalte Kommissionen flere drøftelser, hvorunder deltagerne havde drøftet deres handelsaktiviteter med en specifik modpart på det sekundære marked på følgende vis:

»»not budging«»he’s asking«»stay the same«« (drøftelsen den 4.1.2007 i et ikke-permanent forum, der er nævnt i 101. betragtning til den anfægtede afgørelse), »»asked us twice as well«»we’re flat«« (drøftelsen den 8.11.2007 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 131. betragtning til den anfægtede afgørelse), »if he comes here I am going to tell him to fuk off« og »shall we fuk him« (drøftelsen den 12.12.2007 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 133. betragtning til den anfægtede afgørelse), »frog insurer asks me if I can offer 50m sp40s« (drøftelsen den 13.12.2008 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 135. betragtning til den anfægtede afgørelse), »same here i would not tell him what i had« (drøftelsen den 4.11.2008 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 212. betragtning til den anfægtede afgørelse), »»btp 23s«»oil asking«»wat mid«« (drøftelsen den 10.11.2008 i DBAC-diskussionsforummet, der er nævnt i 215. betragtning til den anfægtede afgørelse) og »just offered 60m dsl28 to same guy« (drøftelsen den 13.8.2010 i diskussionsforummet, der er nævnt i 292. betragtning til den anfægtede afgørelse).

379

Andre drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, viser, at børshandlerne under deres handelsaktiviteter omtalte en bestemt modpart på det sekundære marked, herunder drøftelsen den 13. april 2011 i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, der er nævnt i 325. betragtning til den anfægtede afgørelse (»u front run him then?«, »»not front run, back run«»trade already don««, »A [?] [modpartens identitet]«, »»yeah.«»you got them««, »yee« og »oh i will pull offer«).

380

I den anfægtede afgørelse fremhævede Kommissionen følgelig, at der fandtes drøftelser, som bl.a. for det første vedrørte det præcise beløb på fastsættelsen af prisen ved en syndikering (jf. præmis 364 og 365 ovenfor), for det andet anbefalinger sendt af primære værdipapirhandlere til gældsforvaltningskontorerne (jf. præmis 366 og 367 ovenfor), for det tredje den påtænkte adfærd på det sekundære marked hvad angår afkastkurver ved en nært forestående auktion eller efter denne (jf. præmis 368 og 369 ovenfor), for det fjerde buddenes og overbuddenes størrelse, medianpriser, afkastspænd, de mængder, der blev afgivet bud på, og handelspositioner ved en nært forestående auktion (jf. præmis 370-375 ovenfor), for det femte resultaterne af en auktion (jf. præmis 376 ovenfor) og for det sjette priser, medianpriser, afkastspænd, udvekslede mængder, handelspositioner og transaktioner foretaget på det sekundære marked, herunder i forhold til bestemte modparter (jf. præmis 377-379 ovenfor).

381

Det skal bemærkes, at enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, som den pågældende vil føre på det indre marked (jf. dom af 23.11.2006, Asnef-Equifax og Administración del Estado, C-238/05, EU:C:2006:734, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis).

382

Selv om dette krav om uafhængighed ikke udelukker de erhvervsdrivendes ret til rationelt at tilpasse sig deres konkurrenters konstaterede eller antagelige adfærd, udelukker det imidlertid kategorisk enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne erhvervsdrivende, der er egnet til enten at have indflydelse på en eksisterende eller potentiel konkurrents adfærd på markedet eller over for en sådan konkurrent at afsløre den adfærd, som man selv har bestemt sig for at udvise, eller som man overvejer at udvise på dette marked, når sådanne kontakter har til formål eller til følge, at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til det pågældende markeds normale vilkår i betragtning af produkternes eller de leverede tjenesteydelsers art, størrelsen og antallet af virksomheder på markedet samt dettes omfang (jf. dom af 19.3.2015, Dole Food og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, C-286/13 P, EU:C:2015:184, præmis 120 og den deri nævnte retspraksis).

383

For at vurdere, om de ikke-specifikt anfægtede drøftelser i det foreliggende tilfælde gav anledning til udveksling af konkurrencebegrænsende oplysninger, skal det indledningsvis undersøges, om de forskellige typer oplysninger, der er omtalt i præmis 380 ovenfor, var forretningsmæssigt følsomme, og dernæst om disse oplysninger havde en værdi for modtagerne og gav disse en fordel. Endelig skal de af UniCredit og Nomura fremførte tværgående argumenter i denne henseende besvares.

384

Som det bl.a. fremgår af 94. og 377. betragtning til den anfægtede afgørelse, fandt Kommissionen, at de berørte bankers børshandlere havde udvekslet visse følsomme forretningsoplysninger, som havde givet dem mulighed for at være oplyst om de enkeltes adfærd og strategier.

385

I 577. betragtning til den anfægtede afgørelse fremhævede Kommissionen, at de udvekslinger af oplysninger, som var omhandlet i nævnte afgørelse, ikke var udvekslinger af egentligt offentligt tilgængelige oplysninger, som generelt og ligeledes var tilgængelige for alle konkurrenter og alle kunder.

386

I 97. betragtning til den anfægtede afgørelse fremhævede Kommissionen, at størstedelen af de drøftelser, som den undersøgte i nævnte afgørelses afsnit 4.2, viste, at følsomme forretningsoplysninger, der gik ud over simple observationer, som enhver markedsobservatør kunne gøre, var blevet udvekslet mellem konkurrenter. Ifølge Kommissionen var andre drøftelser relevante, fordi de fastlagde sammenhængen og indeholdt oplysninger om de konkurrencebegrænsende aftalers tilrettelæggelse og funktion. I 379. betragtning til den anfægtede afgørelse fremhævede Kommissionen, at der, som det fremgår af denne afgørelses afsnit 4, havde været mange tilfælde, hvor børshandlerne havde udvekslet deres synspunkter om deres aktuelle eller fremtidige bud- og handelsstrategi for europæiske statsobligationer.

387

Med henblik på at afgøre, om Kommissionen med føje fandt, at den var stillet over for følsomme oplysninger, skal det for det første vurderes, om de konstaterede udvekslinger af oplysninger vedrørte ikke-offentlige oplysninger, som børshandlerne ikke kunne have kendskab til, og for det andet skal genstanden for samt præcisionen og aktualiteten af de udvekslede oplysninger undersøges.

388

For det første forklarede Kommissionen med hensyn til fastsættelsen af prisen ved en syndikering i 33., 527., 528. og 586. betragtning til den anfægtede afgørelse i det væsentlige, at de ledende banker bistod gældsforvaltningskontoret ved fastsættelsen af prisen på en europæisk statsobligation ved hjælp af en europæisk referencestatsobligation (benchmark) på det sekundære marked. Kommissionen præciserede, at syndikeringskontoret i en ledende bank med henblik herpå kunne modtage oplysninger fra sin banks kontor for handel med europæiske statsobligationer. Syndikeringskontoret i en ledende bank skulle derimod sikre en streng fortrolighed i forhold sin banks kontor for handel med europæiske statsobligationer. Kommissionen tilføjede, at oplysninger om det præcise tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering først blev offentliggjort, når de ledende banker meddelte denne på markedet i bred forstand.

389

Denne vurdering underbygges af flere drøftelser, der er omtalt i præmis 365 ovenfor, og hvis indhold viser, at visse børshandlere inden meddelelsen til offentligheden forsøgte at få kendskab til det præcise tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering (»»priced«»?««, »is it priced?« og »has it pxd yet?«).

390

Dette forsøg skete ved spørgsmål til en børshandler i en af de berørte banker, da vedkommendes bank var en af lederne i denne syndikering. Udvekslingerne mellem børshandlerne viser endvidere, at oplysningerne om det præcise tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved en syndikering var endnu vanskeligere at få, når ingen af de berørte bankers børshandlere arbejdede for en bank, der var leder, som det ses af drøftelserne den 19., den 22. og den 23. juni 2009, der er nævnt i 253., 255. og 257. betragtning til den anfægtede afgørelse (»trick is to know when its gonna price tho«, »said he can try from [another bank] but he’s positive they wont leak anyting to him« og »he said he doesnt really use them ever so assumes they wont give him the info though«).

391

For det andet fremhævede Kommissionen i det væsentlige i 525. betragtning til den anfægtede afgørelse, at de råd, som de primære værdipapirhandlere gav til gældsforvaltningskontorerne før auktionerne, var en individuel anbefaling, som principielt var fortrolig.

392

Denne vurdering underbygges af den omstændighed, at de berørte bankers børshandlere, som det er anført i præmis 367 ovenfor, spurgte hinanden, inden de gav gældsforvaltningskontoret en anbefaling (»what u gonna ask for from france tomorrow?« og »»what we gonna ask for?«»38s?««).

393

Desuden kan anbefalinger til gældsforvaltningskontorerne alene gives af de primære værdipapirhandlere, som hvert gældsforvaltningskontor har udpeget. De banker, som ikke er de primære værdipapirhandlere hos udstederens gældsforvaltningskontor, skal således ikke få kendskab til de anbefalinger, som disse primære værdipapirhandlere giver.

394

For det tredje fremgår det med hensyn til niveauet af en berørt banks overbud ved en nært forestående eller som led i en auktion ganske vist af visse drøftelser, at børshandlerne angav det niveau, som de havde opnået ved tidligere auktioner.

395

De drøftelser, som Kommissionen analyserede i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2, herunder de i præmis 370 og 371 ovenfor anførte, viser imidlertid, dels at det niveau af overbud, som en bank påtænkte som led i en bestemt auktion, var specifikt for hver bank, dels at de berørte bankers børshandlere af denne grund spurgte hinanden gentagne gange om deres respektive niveauer af overbud (»wat we over bidding [?]«, »wat we have to pay up [?]«, »what u over bidding[?]« og »what we thinking overbidding [?]«).

396

Nævnte drøftelser godtgør således, at det niveau for overbud, som var nået ved tidligere auktioner, alene var et udgangspunkt, og at det niveau for overbud, som var særligt for hver enkelt bank for en given auktion, ikke var de øvrige banker bekendt.

397

For det fjerde forklarede Kommissionen i 505. og 520. betragtning til den anfægtede afgørelse, at medianprisen på verdensmarkedet, dvs. den gennemsnitlige medianpris på hele markedet, var tilgængelig på skærmen på D2C- og D2D-platformene, men at det ikke forholdt sig således med hensyn til de individuelle medianpriser, dvs. de priser, som var særlige for en bank og ikke var offentlige.

398

Kommissionen lagde endvidere til grund, som det bl.a. fremgår af 579. og 581. betragtning til den anfægtede afgørelse, at afkastkurver og ‑spænd, der var særlige for en bank, heller ikke var offentlige.

399

I 581.-583. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen i det væsentlige, at hver børshandler foretog sin egen vurdering af de offentligt tilgængelige oplysninger for at fastlægge sin medianpris og udarbejde sine afkastkurver og ‑spænd.

400

I denne henseende underbygges disse vurderinger af indholdet af et stort antal drøftelser, som Kommissionen har analyseret, navnlig dem, der er omtalt i præmis 372, 373 og 377 ovenfor.

401

Under drøftelserne spurgte de berørte bankers børshandlere nemlig de andre deltagende børshandlere om deres medianpriser samt deres afkastkurver og ‑spænd (»where we got these mid«, »w[h]at mid [u got]«, »« where u got [spread]?« og »where u got the curve«).

402

De drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2, viser, dels at børshandlerne ikke var sikre på deres vurderinger, dels at de nåede til vurderinger af medianprisen og afkastspændet, der kunne variere, og at disse oplysninger derfor faktisk skyldtes den enkelte børshandlers individuelle fortolkning af forskellige tilgængelige markedsoplysninger.

403

Disse drøftelser viser nemlig, at de berørte banker bl.a. udtrykte sig i særligt udtrykkelige vendinger herom: »where u got spr[ea]d?«, »»fantasy land«».4 through i have it«»37s«»think its probally -.55««, »i seem igh«, »my mid is high«, »im 10tiks higher«, »we too high tho«, »same thought i was high tough«, »got 97 here but seem high«, »but does look high«, »»wat mid 26s now«»20 76/7«»OR THAT 2 HIGH««, »»I got mids well high«»71 29s«»68 39s«»I am going to cheapen««, »got 37s 40 89/90 might be a bit high though«, »had 64 but I am high to screen«, »»what mid we got 37s«»34/5«»I got 91.77«»is that 2 high«/»july 28«»mid««, »»that’s too high I think«»91.15 37s«/»37 91.33 mid wat about 23s?«/»fuk the same««, »might be 2 high«, »»my mid is high«»i’ll [c]heapen it««, »we a tik higher« og »I got em 02 middle but not sure if thats right«.

404

For det femte var de mængder, som der blev afgivet bud på, og som var særlige for hver bank, heller ikke kendt for de andre banker inden auktionen. Dette manglende kendskab er påvist ved mange drøftelser beskrevet i den anfægtede afgørelse, herunder ved de drøftelser, der er omtalt i præmis 374 ovenfor, hvorunder børshandlerne spurgte hinanden om de mængder, hvor de planlagde at afgive bud (»how many we gotta buy«, »how many u gotta buy?«, »how many btps u gotta buy [RBS trader]« og »how much belg u gotta try and buy«).

405

For det sjette var de lange eller korte handelspositioner, som var særlige for hver bank, heller ikke kendt af de andre banker, end ikke ud fra de offentlige oplysninger, som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, og navnlig drøftelsen den 25. januar 2010, der er omtalt i 280. betragtning til nævnte afgørelse (»how u positioned« og »short and short some front ends outright«) og drøftelsen den 13. august 2010, der er nævnt i 291. betragtning til denne afgørelse (»how u placed [RBS trader] btps«).

406

For det syvende viser de drøftelser, som Kommissionen analyserede i den anfægtede afgørelse, navnlig de drøftelser, der er omtalt i præmis 376 ovenfor, at de berørte bankers børshandlere stillede spørgsmål efter auktionerne, og at resultaterne af disse auktioner, navnlig de mængder, som hver bank havde opnået, og de priser, hvortil disse mængder var opnået, ikke var offentligt kendte (»anyone get anything?« og »was that a good auction?«).

407

For det ottende var medianpriser, afkastkurver og ‑spænd samt handelspositioner, som var særlige for hver bank, ikke offentlige på det sekundære marked, således som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, navnlig de drøftelser, der er omtalt i præmis 377 og 397-405 ovenfor. Det forholder sig på samme måde med hensyn til de mængder, som hver bank udvekslede på det sekundære marked, børshandlernes individuelle strategier i forhold til modparterne og mere generelt de transaktioner, som hver af dem gennemførte med en modpart på det sekundære marked.

408

Det følger af det ovenstående, at Kommissionen med føje fandt, at de oplysninger, der er nævnt i præmis 388-407 ovenfor, hverken var offentlige, kendte eller tilgængelige for andre banker, uanset om dette var som led i deres aktiviteter på det primære marked eller i forbindelse med deres aktiviteter på det sekundære marked.

409

Denne konklusion bekræftes af den omstændighed, at ingen af de oplysninger, der er nævnt i præmis 388-407 ovenfor, og navnlig medianpriserne, afkast- og afkastspænd, de handelspositioner, der var særlige for hver enkelt bank, samt hver banks udvekslinger på det sekundære marked og identiteten på modparten på dette marked, kunne udledes af de oplysninger, som var tilgængelige på det sekundære marked.

410

Kommissionen fremhævede nemlig, at handel på det sekundære marked for europæiske statsobligationer fandt sted som OTC-handel enten elektronisk eller ved hjælp af mæglere.

411

I bl.a. 571. og 579. betragtning til den anfægtede afgørelse anerkendte Kommissionen i øvrigt ganske vist, at visse oplysninger var offentligt tilgængelige for børshandlerne, herunder på D2D- og D2C-platformene. I 578. betragtning til nævnte afgørelse medgav denne institution endvidere, at visse mæglere kunne meddele en børshandler købs- og salgsprisen samt de individuelle mængder, som de havde modtaget fra en anden børshandler.

412

I 518. og 571. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen imidlertid, at oplysningerne i de transaktioner, der blev gennemført på D2D- og D2C-platformene, var anonymiserede eller sammensatte, og at en børshandler dermed normalt ikke kunne identificere ophavsmanden til en transaktion gennemført på det sekundære marked.

413

Det forhold, at ophavsmanden til et bud eller en auktion på det sekundære marked er anonym, og at alene sammensatte oplysninger er tilgængelige, godtgøres i det foreliggende tilfælde af mange drøftelser, som Kommissionen har undersøgt, hvorunder de berørte bankers børshandlere underrettede de andre deltagende børshandlere om de transaktioner, som de havde gennemført på det sekundære marked, og navnlig præciserede, at det var deres salgstilbud eller deres bud, som vistes på deres respektive skærme.

414

Den vurdering, der fremgår af præmis 413 ovenfor, er f.eks. illustreret af drøftelsen den 18. april 2007, som er omtalt i 112. betragtning til den anfægtede afgørelse (»traded OAT 19/21 at 5.85«»ta«), drøftelsen den 30. juli 2007, der er omtalt i 122. betragtning til den anfægtede afgørelse (»its my px [price] on the aug17s for info« og »price on tv«), drøftelsen den24. september 2007, der er omtalt i 124. betragtning til den anfægtede afgørelse (»that is me on olo31s«), drøftelsen den 2. januar 2008, der er omtalt i 136. betragtning til den anfægtede afgørelse (»my offer 38s and 55s on screen« og »»ta«»wat mid 37s…91/92««), drøftelsen den 2. september 2008, der er omtalt i 191. betragtning til den anfægtede afgørelse (»my bid tv in 38s«), drøftelsen den 11. september 2008, der er omtalt i 196. betragtning til den anfægtede afgørelse (»yup [I] hit a low bid« og »»saw that low hit«»wondered what muppet did that«»»it was me«” »mupprtbell««), drøftelsen den 8. januar 2009, der er omtalt i 224. betragtning til den anfægtede afgørelse (»my b[i]d in 23s oat again so don’t hit it«»»oops its me on the offer«»pulled my offer back««), drøftelsen den 20. januar 2009, der er omtalt i 231. betragtning til den anfægtede afgørelse (»ol31 that you [UBS trader]?«, »»yep«»sorry«»forgot 2 say«« og »i joined u on the olo31s«), drøftelsen den 12. september 2009, der er omtalt i 200. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»being asked offer in 50m«»i had 51.5««, »wat did u show« og »»so i offered 50.9«»then i said off«»offered 50.6«»u [see it] [UBS trader]?««), og drøftelsen den 2. december 2010, der er omtalt i 304. betragtning til den anfægtede afgørelse (»lifted 25 spain on tv«).

415

I første række fremgår det af de drøftelser, der er fremlagt i den anfægtede afgørelse, og af de uddrag, der er gengivet i præmis 364-379 ovenfor, at børshandlerne under nævnte drøftelser udvekslede oplysninger, som var særlige for dem, med undtagelse af oplysningerne om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering.

416

Oplysningerne om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering var nemlig alene kendt af lederne, og disse skulle opretholde en streng fortrolighed i forhold til deres interne kontor for handel med europæiske statsobligationer (jf. præmis 388 ovenfor).

417

I anden række fremgår det med hensyn til genstanden for de udvekslede oplysninger for det første af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, og de uddrag, som er gengivet i præmis 370-373, 376 og 377 ovenfor, at de oplysninger, som børshandlerne udvekslede, direkte angik deres priser eller forhold, der var nyttige for børshandlerne med henblik på at fastsætte deres priser på det primære marked eller det sekundære marked.

418

Det fremgår nemlig af et stort antal drøftelser, som Kommissionen har analyseret, herunder de uddrag af drøftelser, der er gengivet i præmis 368 ovenfor, at børshandlerne udtrykte ønske om at skærpe afkastkurven (steepening the curve), dvs. sænke prisen på en europæisk statsobligation på det sekundære marked ved at dække de korte positioner ved at sælge europæiske statsobligationer på det sekundære marked. Ved andre lejligheder udtrykte de berørte bankers børshandlere, som det fremgår af præmis 369 ovenfor, ønske om at afflade afkastkurven (flattening the curve), dvs. forsøge at forhøje den gældende markedspris på det sekundære marked.

419

Det fremgår endvidere af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, og uddrag, som er gengivet i præmis 370 og 371 ovenfor, at de berørte bankers børshandlere udvekslede oplysninger om deres bud- eller overbudsniveauer, dvs. de priser, som de påtænkte at tilbyde på det primære marked som led i en auktion. Som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen har analyseret, og af 28. betragtning til den anfægtede afgørelse, har dette bud- og overbudsniveau indvirkning på muligheden for at vinde auktioner og i tilfælde heraf på de priser, som betales for den opnåede mængde obligationer.

420

Som Kommissionen i det væsentlige anførte i 506. og 507. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som det fremgår af de af denne institution undersøgte drøftelser, var de medianpriser og afkastspænd, der er særlige for hver enkelt bank, oplysninger, som børshandlerne benyttede til at fastsætte deres budniveauer eller deres priser på det sekundære marked, bl.a. henset til en identificeret modpart.

421

Eftersom medianprisen er gennemsnittet af den gældende købs- og salgspris på det sekundære marked, giver en børshandlers medianpris således en præcis indikation af de priser, som denne børshandler er indstillet på at købe eller sælge den relevante europæiske statsobligation til på det sekundære marked.

422

Den vigtige rolle, som medianprisen har som led i en auktion, godtgøres af mange drøftelser, hvorunder børshandlerne drøftede deres overbudsniveau, idet de tog udgangspunkt (»from mid«) i medianprisen. Med andre ord gav børshandlerne udtryk for deres overbudsniveauer ved at meddele de hundreder eller det antal basispoint, som de anvendte på denne medianpris.

423

Hvad angår hver enkelt banks afkastspænd anvendes dette af en bank med henblik på at fastsætte prisen på en obligation på baggrund af en sammenligning af denne obligation og en obligation, der er udstedt af samme udsteder, men med en anden løbetid (tenor) eller af en anden udsteder, men med en sammenlignelig løbetid. Afkastspændet giver således en præcis indikation af, hvorledes denne bank vil fastsætte prisen på en obligation i forhold til den europæiske referencestatsobligation. Det fremgår endvidere af de af Kommissionen undersøgte drøftelser, herunder drøftelsen den 3. august 2009, som er nævnt i 261. betragtning til den anfægtede afgørelse, at de pågældende børshandlere anvendte afkastspændet til at fastlægge deres overbudsniveau som led i en igangværende auktion (»just easier w spread so dont have to watch futures references«).

424

For det andet fremgår det af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, og de uddrag, som er gengivet i præmis 374 og 376-378 ovenfor, at de oplysninger, som børshandlerne udvekslede, vedrørte de mængder, som de anbefalede gældsforvaltningskontorerne at udstede, de mængder, som de påtænkte at erhverve på det primære marked som led i en kommende auktion, de mængder, som de reelt havde opnået som led i denne auktion, og endelig de mængder, som de havde handlet eller påtænkte at handle på det sekundære marked, herunder henset til en identificeret modpart.

425

For det tredje fremgår det af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, og de uddrag, som er gengivet i præmis 375 ovenfor, at børshandlerne ligeledes udvekslede oplysninger om deres handelspositioner. I denne henseende anførte Kommissionen i 43. betragtning til den anfægtede afgørelse, at når en børshandler indtager en lang position eller er »lang« på en obligation, har eller køber den pågældende obligationer, inden vedkommende videresælger disse og forventer, at prisen på obligationerne steg. Når en børshandler indtager en kort position eller er »kort«, sælger den pågældende obligationer, som vedkommende ikke har, og forventer, at prisen på obligationerne falder, således at denne børshandler kan købe til en lavere pris end den, som vedkommende har solgt disse til.

426

Oplysninger om handelspositioner giver således oplysninger om en børshandlers strategi og om den pågældendes aktuelle eller fremtidige adfærd på det primære marked eller det sekundære marked. Denne vurdering bekræftes f.eks. af drøftelsen den 4. november 2010, der er omtalt i 302. betragtning til den anfægtede afgørelse, hvorunder en af børshandlerne afgav oplysninger, hvoraf fremgik, at vedkommende indtog en lang position, og at den pågældende havde behov for at sælge (»stupid fuking trade took me long 600 lots from 76 just got risk in now«).

427

I tredje række var de udvekslede oplysninger knyttet til bestemte europæiske statsobligationer og var særligt detaljerede og nøjagtige. De mængder, der var afgivet bud på, og som var udvekslet, var nemlig udtrykt i millioner eller for så vidt angår mængder, der blev afgivet bud på, i en procentdel af mængden af udstedte obligationer (jf. præmis 374 og 377 ovenfor). De lange eller korte positioner var endvidere knyttet til mængder udtrykt i tusinder eller millioner (jf. præmis 375 ovenfor). Hvad angår priserne var overbud udtrykt i hundreder eller basispoint og kunne opdeles på grundlag af mængderne i tilfælde af en flerhed af auktioner (jf. præmis 370 og 371 ovenfor). Medianpriserne samt afkastkurver og ‑spænd var ligeledes angivet med tal (jf. præmis 372, 373 og 377 ovenfor).

428

I fjerde række blev oplysningerne udvekslet i realtid, og visse oplysninger blev opdateret under samme drøftelse, således som det ses af f.eks. flere drøftelser som drøftelserne den 3. februar og den 1. juni 2011, hvorunder børshandlerne opdaterede oplysninger vedrørende deres priser (»56 at the moment« og »»ok I am going +8 +10 on 23s«»50mm a piece«»at the moment««). Disse oplysninger vedrørte endvidere transaktioner, som skulle finde sted inden for kort tid, eller som lige havde fundet sted.

429

De drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, og som de berørte banker ikke specifikt har anfægtet, viser således, at de involverede børshandlere spontant eller efter anmodning videregav nøjagtige og detaljerede oplysninger om deres aktuelle og fremtidige strategi med hensyn til auktioner eller syndikeringer på det primære marked eller handelsaktiviteter på det sekundære marked i sektoren for europæiske statsobligationer til andre børshandlere.

430

Det fremgår følgelig af præmis 388-429 ovenfor, at Kommissionen i tilstrækkelig grad godtgjorde, at de berørte bankers børshandlere havde udvekslet oplysninger, som ikke oprindeligt var kendt af de andre deltagende børshandlere, og som afslørede deres individuelle forretningsstrategi.

431

Kommissionen lagde således i bl.a. 497.-531. betragtning til den anfægtede afgørelse til grund, at de oplysninger, som blev udvekslet mellem de berørte bankers børshandlere, og som er omtalt i præmis 380 ovenfor, var af forretningsmæssig følsom karakter.

432

I den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen i bl.a. 389. betragtning til grund, at drøftelserne ofte viste, at deltagerne var interesserede i disse drøftelser, og at de udvekslede oplysninger havde betydelig værdi.

433

Som det bl.a. fremgår af 95. og 378. betragtning til den anfægtede afgørelse, lagde Kommissionen i det væsentlige til grund, at udvekslingerne af oplysninger indebar en fordel for deltagerne, idet disse udvekslinger dels gjorde det muligt at øge gennemsigtigheden på markedet mellem børshandlerne og reducere risikoen med hensyn til udstedelse af eller handel med europæiske statsobligationer, dels gav børshandlerne mulighed for at identificere og skabe lejligheder til samordning, sidestille eller samordne deres adfærd og bistå hinanden ved udstedelsen og markedsføringen af samt handelen med de europæiske statsobligationer.

434

I første række fremhævede Kommissionen i 528. betragtning til den anfægtede afgørelse med hensyn til værdien af en oplysning om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering og den ved denne oplysning skabte fordel, at et selv meget kortvarigt forhåndskendskab til denne oplysning gav børshandlerne mulighed for at forudsige det tidspunkt, hvor den europæiske referencestatsobligation (benchmark bond) ville være billigst, før resten af markedet dækkede sine positioner. Kommissionen har tilføjet, at denne oplysning gjorde det muligt for børshandlerne enten at øge eller reducere prisen på den europæiske referencestatsobligation på det sekundære marked og herved have indflydelse på, om udstedelsen af den pågældende obligation var vellykket eller mislykket, eller at få kendskab til tidspunktet for en mulig væsentlig forøgelse af udsvingene og bevægelserne i priserne på markedet, således at børshandlerne kunne tilpasse deres handel herefter.

435

I denne henseende underbygges den fordel, der skabes ved forhåndskendskabet til det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering af den interesse, som de berørte bankers børshandlere udviste for denne oplysning. Det fremgår nemlig af de drøftelser, der er omtalt i præmis 365, 389 og 390 ovenfor, at børshandlerne forsøgte, nogle gange insisterende, at få denne ikke-offentlige oplysning fra en anden børshandler, hvis bank var leder, eller på andre måder.

436

Drøftelserne den 23. juni og den 7. juli 2009, som er nævnt i henholdsvis 257. og 259. betragtning til den anfægtede afgørelse, viser endvidere, at børshandlerne drøftede deres strategi før og efter fastsættelsen af prisen ved en syndikering (»we a little flatter? im offering some 38s« og »iam gonna lean on 23s«).

437

I 194. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen desuden, at børshandlerne under drøftelsen den 9. september 2008 havde drøftet nedskrivningen af prisen på en europæisk statsobligation, når en syndikering var nært forestående, for at øge afkastet og få lederne til at støtte syndikeringen.

438

Endelig viser drøftelsen den 19. juni 2009, som er omtalt i 254. betragtning til den anfægtede afgørelse, en af deltagernes skuffelse over, at vedkommendes bank ikke var leder, og hensigten om at træffe gengældelsesforanstaltninger ved hjælp af en eventuel prisforhøjelse på den europæiske referencestatsobligation på det sekundære marked (»»think this deal is going to be a blowout though«»i am going to cover early next week«« og »you’d think wait for the pxg call and lift the fuk out of the duration [manager]«).

439

I anden række viser de af Kommissionen anførte drøftelser med hensyn til værdien af en oplysning om anbefalinger til et gældsforvaltningskontor og fordelen skabt af sådanne oplysninger, at børshandlerne udvekslede synspunkter om arten af samt forfaldsdatoen og mængden på de europæiske statsobligationer, som de påtænkte at anmode bestemte gældsforvaltningskontorer om at udstede, og at disse udvekslinger gav børshandlerne mulighed for at påvirke hinanden indbyrdes eller sidestille deres anbefalinger.

440

Ved drøftelsen den 27. august 2008, der er omtalt i 190. betragtning til den anfægtede afgørelse, svarede en af deltagerne således, at den pågældende faktisk ville efterspørge obligationer med forfaldsdato i 2038 (»»what we gonna ask for?«»38s?«« og »38s«). Under drøftelsen den 9. juni 2009, der er omtalt i 250. betragtning til den anfægtede afgørelse, udtrykte en af deltagerne på samme måde enighed i analysen fra en anden deltager, som anførte, at vedkommende ikke ville efterspørge obligationer med forfaldsdato i 2037. Den tredje deltager i denne drøftelse angav ligeledes, at vedkommende ikke ville efterspørge sådanne obligationer (»»im not gonna ask for sp37s«»47«»dont think [market] needs those««, »»nope«»agree«« og »im not asking for 37s«).

441

Som Kommissionen i det væsentlige anførte i 525. betragtning til den anfægtede afgørelse, skabte disse udvekslinger følgelig en fordel for børshandlerne, fordi udvekslingerne gav dem mulighed for nemmere at påvirke gældsforvaltningskontorets beslutning om at udstede europæiske statsobligationer i en mængde og med en løbetid, der passede dem bedst.

442

I tredje række viser de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2, og som UniCredit, Nomura og Portigon ikke specifikt har anfægtet, at mange af disse drøftelser, når en auktion var forestående eller igangværende, gav anledning til udvekslinger af oplysninger om strategien med henblik på at skærpe eller afflade afkastkurven på det sekundære marked samt om medianpriserne, afkastspændene, bud- og overbudsniveauer, de ønskede mængder og de lange eller korte handelspositioner. Med hensyn til disse oplysninger fandt Kommissionen i det væsentlige, at oplysningerne var værdifulde, gav deltagerne mulighed for at reducere usikkerheden og identificere muligheder, tilpasse, sidestille eller samordne deres strategier og endelig optimere deltagernes muligheder for at opnå de europæiske statsobligationer, som de ønskede, til lavere omkostninger.

443

For det første viser mange af de drøftelser, som Kommissionen har analyseret, at børshandlerne udtrykte ønske om at skærpe afkastkurven (steepening the curve), og at denne adfærd tilsigtede at få gennemsnitsprisen på en europæisk statsobligation på det sekundære marked til at falde.

444

Som det fremgår af flere af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte, herunder de drøftelser, der er omtalt i præmis 368 ovenfor, var de primære værdipapirhandleres slutmål med denne form for adfærd potentielt at erhverve en europæisk statsobligation på det primære marked til en lavere pris som led i en auktion (»that is good cheapening preauction ! ! ! !« og »need to push it cheaper cos it will prob trade like a dog after«). Som Kommissionen anførte i 16. betragtning til den anfægtede afgørelse, afhænger den pris, som de primære værdipapirhandlere beslutter at foretage auktioner for under auktionerne, nemlig af den pris, som tilsvarende obligationer fastsættes til det på det sekundære marked (referenceprisen).

445

De drøftelser, som Kommissionen analyserede i den anfægtede afgørelse, herunder de drøftelser, der er omtalt i præmis 369 ovenfor, viser ligeledes, at deltagerne ved andre lejligheder udtrykte ønske om at afflade kurven (flattening the curve), og at denne adfærd i visse tilfælde kunne have til formål at forsøge at forøge den gældende markedspris på det sekundære marked efter en auktion på det primære marked. Slutmålet med denne adfærd var i sidste ende at udlede en fordel heraf på nævnte sekundære marked, som det fremgår af visse drøftelser, der er undersøgt i den anfægtede afgørelse.

446

Denne oplysning var værdifuld for de øvrige deltagere i diskussionsforaene, eftersom oplysningen dels vedrørte den adfærd, som en eller flere deltagere i disse diskussionsfora havde til hensigt at udvise på det sekundære marked, når en auktion var forestående, dels kunne lette de forskellige deltageres samordning af strategier med henblik på at få priserne for erhvervelse af en europæisk statsobligation på det primære marked til at falde eller øge salgspriserne på det sekundære marked.

447

Flere drøftelser viser, at udvekslingen af sådanne oplysninger reelt førte til samordning af strategier. Som det fremgår af de drøftelser, der er nævnt i præmis 368 og 369 ovenfor, svarede deltagerne således flere gange positivt på en af de andres forslag om at skærpe kurven. Ved andre lejligheder svarede deltagerne positivt på en af de andres forslag om at afflade kurven.

448

For det andet var oplysningerne om bud- og overbudsniveauerne og dermed de priser, som hver deltager påtænkte ved en forestående auktion, tydeligt værdifylde for de andre deltagere, som påtænkte at afgive bud ved samme auktion. Værdien af disse oplysninger ses af mange udvekslinger, hvorunder deltagerne drøftede deres respektive bud- eller overbudsniveauer og i visse tilfælde forsøgte at sidestille disse niveauer (»lets just put the same bids in«, »i just moved and now have the same as you« og »if we bid similar im sure we will get paper«).

449

For det andet viser de drøftelser, som Kommissionen anførte i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2, herunder de drøftelser, der er nævnt i præmis 403 ovenfor, at en børshandlers medianpriser skyldtes en personlig fortolkning af offentligt tilgængelige oplysninger, men også at børshandlerne ikke var helt sikre på deres fortolkning. Børshandlerne spurgte nemlig gentagne gange hinanden om deres respektive medianpriser og meddelte hinanden disse priser for at vide, om deres vurdering var korrekt. Udvekslingerne af oplysninger om medianpriser førte således til en reduktion af deltagernes usikkerhed med hensyn til, om deres vurdering var korrekt.

450

Det fremgår endvidere af visse drøftelser, som Kommissionen analyserede, at når deltagerne konstaterede forskelle i deres medianpriser, og navnlig at de var høje, søgte de at tilpasse disse i lyset af de modtagne oplysninger. Denne adfærd ses f.eks. af drøftelsen den 4. oktober 2007, som er omtalt i 127. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»my mid is high«»i’ll [c]heapen it««).

451

Ved andre lejligheder udtrykte børshandlerne ønske om at sidestille nævnte medianpriser som led i en kommende auktion, som det ses af drøftelsen den 13. november 2008, der er omtalt i 218. betragtning til den anfægtede afgørelse (»lets se[t] our mids«), og drøftelsen den 6. oktober 2009, der er omtalt i 269. betragtning til den anfægtede afgørelse (»lets get our mid right in this shite« og »lets agree mids in 5 min«).

452

De drøftelser, der er undersøgt i den anfægtede afgørelse, viser således, at oplysningerne om de medianpriser, der var særlige for hver enkelt bank, var værdifulde for de andre banker ved en forestående auktion, eftersom disse oplysninger reducerede usikkerheden og gjorde det muligt at tilpasse eller sidestille de afgivne bud eller øge mulighederne for at opnå de ønskede tildelinger af europæiske statsobligationer.

453

For det fjerde godtgøres Kommissionens vurdering i 507. betragtning til den anfægtede afgørelse, om at afkastspændene i det væsentlige bidrog til at anlægge et skøn over priserne på obligationerne, før de blev udstedt, af mange drøftelser, herunder de drøftelser, der er nævnt i præmis 373 ovenfor, hvorunder børshandlerne udvekslede deres afkastspænd for at sammenligne, tilpasse eller sidestille deres strategier, herunder deres prisstrategier, før en auktion eller som led i transaktioner på det sekundære marked.

454

I denne henseende ses den fordel, som en udveksling af oplysninger om afkastspænd gav, navnlig i lyset af en drøftelse den 3. august 2009, som er omtalt i 261. betragtning til den anfægtede afgørelse. Under denne drøftelse meddelte to deltagere på DBAC-diskussionsforummet Natixis’ børshandler, som havde været fraværende nogle uger, at de nærmere drøftede afkast end priser, fordi det var lettere (»just easier w spread so dont have to watch futures references«). Natixis’ børshandler svarede, at han forstod, og UBS’ børshandler tilføjede, at det havde bidraget til at tjene en »bunke penge« (»it helped to make loads of dosh«).

455

For det femte var oplysningerne om de mængder, som hver enkelt deltager ønskede at erhverve, og om deres lange eller korte handelsposition ligeledes værdifulde for de andre deltagere, som det ses af mange drøftelser, der vedrørte denne type oplysninger. Det forholder sig f.eks. således med de drøftelser, der er nævnt i præmis 374 og 375 ovenfor. Deltagernes lange eller korte position kunne nemlig give en indikation til de andre deltagere om deres budstrategier. Bud- og overbudsniveauerne kunne også variere på baggrund af de ønskede mængder og fastsættes i rater. Disse oplysninger om de ønskede mængder gjorde det endvidere muligt for deltagerne, henset til auktionens samlede mængde, at vurdere deres muligheder for at opnå det, de ønskede, eller sidestille deres adfærd.

456

De forskellige typer oplysninger, der er nævnt i præmis 443-455 ovenfor, var så meget desto mere værdifulde og i stand til at reducere usikkerheden eller lette samordningen, når de udveksledes samme dag, samtidigt eller i nær tidsmæssig sammenhæng ved en forestående eller en igangværende auktion.

457

Det fremgår i denne henseende f.eks. af drøftelsen den 14. februar 2011, som er beskrevet i 314. betragtning til den anfægtede afgørelse, at udvekslingerne mellem deltagerne vedrørte overbudsniveauet som led i en kommende auktion samt de bud, der reelt var afgivet, og aktiviteterne på det sekundære marked.

458

På samme måde fremgår det af drøftelserne den 3. marts og den 20. juli 2011, der er beskrevet i henholdsvis 319. og 337. betragtning til den anfægtede afgørelse, at udvekslingerne mellem deltagerne kunne vedrøre overbudsniveauerne som led i en kommende auktion samt medianpriserne under en igangværende auktionsprocedure og resultatet af auktionen hvad bl.a. angår de opnåede mængder og priser for en bestemt løbetid.

459

Endelig fremgår det af drøftelsen den 1. juni 2011, der er undersøgt i 330. betragtning til den anfægtede afgørelse, at deltagerne i forbindelse med en forestående auktion udvekslede oplysninger om de mængder, som de påtænkte at afgive bud på, deres medianpriser samt de priser, som de rent faktisk havde afgivet bud til.

460

Det fremgår af præmis 448-459 ovenfor, at oplysningerne om bud- og overbudsniveauer, medianpriser og afkastspænd, de mængder, der blev afgivet bud på, og lange eller korte positioner for hver enkelt deltager havde værdi for de andre deltagere og gav dem en fordel som led i en kommende eller igangværende auktion på det primære marked.

461

For det første fjernede udvekslingerne af disse oplysninger usikkerheden om de strategier, som deltagerne ville følge som led i en auktion, navnlig hvad angår priserne og de mængder, der blev afgivet bud på. For det andet skabte disse udvekslinger muligheder for samordning.

462

Børshandlerne forsøgte endvidere at samordne eller foretog reelt samordning af deres bud eller overbud, som det f.eks. fremgår af drøftelsen den 14. januar 2009, der er nævnt i 228. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»i think also that if we bid the same prices then they cant ignore it«»tho for the purposes of the tapes that’s not really allowed«»yeah maybe we get on a phone«, og »yeah« og »»ok done«»lets do that««), drøftelsen den 26. januar 2009, der er omtalt i 234. betragtning til den anfægtede afgørelse (»lets just put the same bids in« og »i just moved and now have same as you«»ok cool«), drøftelsen den 16. april 2009, der er nævnt i 241. betragtning til den anfægtede afgørelse (»ill bid about 100 i think u can lead me where ill do same as u«, »»def more likely to get em«»this level i think i’ll b bidding like 103.05«».unless it cheapens a little before« og »ok ill bid same as u«), eller endda drøftelsen den 6. oktober 2009, der er nævnt i 269. betragtning til den anfægtede afgørelse (»lets agree mids in 5 mins«»ok« og »same now«).

463

Børshandlernes reaktion efter udvekslingen af oplysninger, og når de fik kendskab til resultaterne af auktionerne, viser ligeledes, at de udvekslede oplysninger havde værdi for deltagerne, og at disse deltagere drog fordel af udvekslingen heraf og i givet fald af samordningen af deres adfærd.

464

Det forholder sig f.eks. således med hensyn til udsagnene under en drøftelse den 4. januar 2007, som er nævnt i 101. betragtning til den anfægtede afgørelse (»we did it«»well done«), den 6. marts 2007, der er nævnt i 110. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done everyone« og »all of below the average well done everybody«), den 30. juli 2007, der er nævnt i 122. betragtning til den anfægtede afgørelse (»belg i dont see why we shoul p[ay] a premium«, »that is good cheapening preauction ! ! ! !«»»this is the way auctions should go«»!««), af 7. februar 2008, der er nævnt i 151. betragtning til den anfægtede afgørelse (»worked well«), af 3. juli 2008, der er nævnt i 185. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done guys« og »well done everybody«), af 3. oktober 2008, der er nævnt i 205. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done« og »»how the fuk we keep doing this«»wat a week««), af 16. oktober 2008, der er nævnt i 211. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»good work«»everyone««), af 5. november 2009, der er nævnt i 275. betragtning til den anfægtede afgørelse (»we all played it well we are all great and deserve 3 mil each«), af 3. februar 2010, der er nævnt i 282. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done everybody«), af 7. oktober 2010, der er nævnt i 297. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done everyone«), og af 12. oktober 2011, der er nævnt i 345. betragtning til den anfægtede afgørelse (»well done«).

465

I fjerde række fremgår det med hensyn til de aktiviteter, som deltagerne udøvede på det sekundære marked, af de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, at oplysningerne om medianpriser, afkastkurver og ‑spænd, handelspositioner, de udvekslede mængder eller identiteten på en modpart og, mere generelt, de transaktioner, der blev gennemført på dette sekundære marked, havde værdi for de andre deltagere.

466

Som Kommissionen i det væsentlige forklarede i 519.-523. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som det fremgår af de drøftelser, der er analyseret i nævnte afgørelse, kunne de andre deltagere tage hensyn til disse oplysninger om priser eller væsentlige priskomponenter, handelspositioner, mængder og modparter med henblik på at efterprøve deres prisers konkurrenceevne, vurdere det passende tidspunkt for salg af obligationer, vurdere, om de konkurrerede, eller få kendskab til aktuelle tendenser på markedet og, mere generelt, tilpasse deres handelsstrategi.

467

Nævnte børsmæglere samordnede ligeledes deres handelsaktiviteter på det sekundære marked. Børshandlerne aftalte navnlig dels at trække et bud tilbage fra en mæglers platform, hvis et sådant bud ville have skadet en af nævnte deltagere, dels ikke at hæve et salgstilbud eller ikke afgive et købstilbud, som en anden deltager havde afgivet. Denne type adfærd fremgår bl.a. af drøftelsen den 8. januar 2009, der er nævnt i 224. betragtning til den anfægtede afgørelse (»my b[i]d in 23s oat again so don’t hit it« og »»oops its me on the offer«»pulled my offer back««), drøftelsen den 3. august 2009, der er nævnt i 261. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»does that fuka nyone?«»shud I pull?«»ok«»glad to help««), drøftelsen den 16. oktober 2009, der er nævnt i 271. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»keep to urself«»dont touch yet«»but just bid 300m oat21s.«« og »[o]k«), og drøftelsen den 2. november 2010, der er nævnt i 301. betragtning til den anfægtede afgørelse (»so[rr]y I will pull my offer«).

468

Deltagerne foretog desuden samordning for at afvise at afgive bud til en specifik kunde, som det ses af f.eks. drøftelsen den 12. december 2007, der er nævnt i 133. betragtning til den anfægtede afgørelse (»he can f off«»if he comes here I am going to tell him to fuk off«), eller drøftelsen den 16. oktober 2008, der er nævnt i 212. betragtning til den anfægtede afgørelse (»same here i would not tell him what i had’« og »yee nothing for him«).

469

I femte række havde den indbyrdes forbindelse mellem det primære og det sekundære marked, som Kommissionen i det væsentlige anførte i 45.-50. og 479. betragtning til den anfægtede afgørelse, til følge, at de oplysninger, der blev udvekslet som led i aktiviteter på det ene af disse markeder, kunne medføre en fordel som led i aktiviteterne på det andet af disse markeder.

470

For det første gav de oplysninger, som blev udvekslet om strategier eller aktiviteter på det sekundære marked, i denne henseende modtagerne heraf en fordel som led i deres aktiviteter på det primære marked i forbindelse med en auktion eller en syndikering.

471

Udvekslingen af oplysninger om adfærd, som en eller flere deltagere ville udvise på det sekundære marked med henblik på at skærpe eller afflade afkastkurven og dermed få priserne på en obligation på det sekundære marked til at falde eller stige, tilsigtede nemlig at påvirke de priser, hvortil europæiske statsobligationer erhverves som led i en auktion på det primære marked eller udstedes som led i en syndikering på dette marked (jf. præmis 444 og 446 ovenfor).

472

Desuden var oplysningerne om medianpriser, afkastspænd og handelspositioner oplysninger, der var særlige for hver enkelt bank på det sekundære marked (jf. præmis 420-423 og 425 ovenfor).

473

Som det fremgår af præmis 449-455 ovenfor, udvekslede børshandlerne oplysninger om medianpriser, afkastspænd og handelspositioner som led i deres aktiviteter på det primære marked, og nærmere bestemt i forbindelse med kommende eller igangværende auktioner, for at reducere usikkerheden eller endda sidestille eller samordne deres adfærd på dette marked.

474

Udvekslingen af oplysninger om medianpriser, afkastspænd og handelspositioner på det sekundære marked, som var særlige for hver enkelt af de berørte banker, gav således modtagerne heraf en fordel som led i deres aktiviteter på det primære marked.

475

Det skal tilføjes, at børshandlerne, som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen omtalte i den anfægtede afgørelse, og af præmis 372, 373, 375, 420, 421 og 425 ovenfor, udvekslede den samme type oplysninger, nemlig oplysninger om medianpriser, afkastspænd og handelspositioner i forbindelse med en kommende eller igangværende auktion på det primære marked og som led i handelsaktiviteter på det sekundære marked. Denne type oplysninger blev ikke alene anvendt til at reducere usikkerheden eller endda for at sidestille eller samordne deres adfærd på det primære marked, men gav ligeledes nævnte børshandlere nyttige indikationer som led i deres aktiviteter på nævnte primære marked om deres priser på det sekundære marked og om deres vurdering af prisudviklingen på dette sekundære marked. Det forholder sig på samme måde med hensyn til de mængder, der blev udvekslet på det sekundære marked, hvilke oplysninger som led i udstedelser af europæiske statsobligationer på det primære marked kunne give indikationer om efterspørgslen på det sekundære marked.

476

For det andet var de oplysninger, som deltagerne udvekslede som led i deres aktiviteter på det primære marked, omvendt ligeledes relevante og gav en fordel for modtagerne heraf som led i deres aktiviteter på det sekundære marked.

477

Denne vurdering godtgøres af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelses afsnit 4.2.

478

I denne henseende gjorde de oplysninger om adfærd, som en eller flere børshandlere ville udvise på det sekundære marked, når udstedelsen af en obligation nærmede sig på det primære marked, eller efter denne, med henblik på at skærpe eller afflade afkastkurven og således få prisen på en obligation til at falde eller stige på det sekundære marked, det indledningsvis muligt at foregribe prisudviklingen på den pågældende obligation på dette marked som følge af nævnte børshandleres adfærd og handle herefter på nævnte sekundære marked.

479

Det skal desuden fremhæves, at oplysningerne om medianpriser, afkastspænd og handelspositioner af de i præmis 472-475 ovenfor anførte grunde ligeledes kunne have værdi på det sekundære marked, når disse oplysninger udveksledes med henblik på en auktion på det primære marked. Når børshandlerne udbredte oplysninger om deres medianpriser, afkastspænd eller handelspositioner i forbindelse med en forestående eller igangværende auktion på det primære marked, afgav de med andre ord værdifulde oplysninger om deres priser eller situation på det sekundære marked. Det var endnu mere sandsynligt, at disse oplysninger havde værdi på det sekundære marked, når de blev udvekslet af de primære værdipapirhandlere, hvoraf der generelt forventedes eller krævedes en vedvarende fastsættelse af tovejspriser på dette marked (jf. præmis 14 ovenfor).

480

For så vidt angår oplysningerne om bud- og overbudsniveauer, de efterspurgte mængder samt de endeligt opnåede mængder og priser som led i en auktion på det primære marked havde disse oplysninger en vis værdi for at udføre aktiviteter på det sekundære marked.

481

Flere af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte, viser nemlig, at bud- og overbudsniveauerne samt de efterspurgte mængder på det primære marked var knyttet til de primære værdipapirhandleres opfattelse af det forventede efterspørgselsniveau på det sekundære marked og den pågældende obligations værdi på sidstnævnte marked. Med andre ord afspejler overbud på det primære marked, som Kommissionen anførte i 479. betragtning til den anfægtede afgørelse, generelt en høj efterspørgsel på det sekundære marked og omvendt.

482

Endelig gav de oplysninger om de primære værdipapirhandleres mislykkede bud eller om de opnåede mængder og priserne herfor, som blev udvekslet efter en auktion på det primære marked, mulighed for at have et præcist overblik over disse primære værdipapirhandleres adfærd på det sekundære marked.

483

Som Kommissionen forklarede i 29. betragtning til den anfægtede afgørelse, skal den primære værdipapirhandler, såfremt dennes bud ikke er helt vellykket på det primære marked, f.eks. gennemføre købsordrerne på det sekundære marked, eftersom vedkommende ikke har kunnet gennemføre disse på det primære marked.

484

Under en drøftelse den 4. november 2010, der er omtalt i 302. betragtning til den anfægtede afgørelse, forklarede RBS’ børshandler f.eks., at vedkommende indtog en lang position, og at den pågældende havde behov for at sælge (»stupid fuking trade took me long 600 lots from 76 just got risk in now«).

485

Oplysningerne om resultatet af auktionerne på det primære marked, herunder om de opnåede mængder og priserne for erhvervelsen af europæiske statsobligationer, var således værdifulde for at handle på det sekundære marked, for så vidt som disse oplysninger bl.a. gjorde det muligt at foregribe de primære værdipapirhandleres adfærd på dette marked eller endda de tilgængelige mængder europæiske statsobligationer og priserne herfor.

486

Det skal tilføjes, et en oplysning om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering på det primære marked, som det fremgår af præmis 434-438 ovenfor, kunne gøre det muligt at foregribe bevægelserne på det sekundære marked og herved påvirke den adfærd, som børshandlere, der havde denne oplysning, udviste på det sekundære marked.

487

I sjette række ses værdien af de udvekslede oplysninger og den konkurrencemæssige fordel, som disse udvekslinger skabte, ligeledes af den sammenhæng, hvori nævnte udvekslinger foregik, og af visse børshandleres udsagn.

488

De pågældende oplysninger blev nemlig indledningsvis udvekslet i lukkede diskussionsfora. Som Kommissionen anførte i 80. og 417. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som det fremgår af drøftelserne den 13. december 2007 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet (»I am gonna invite [another trader] into this chat unless anyone has any objections?«) og på DBAC-diskussionsforummet (»[…] do either of u guys mind if i invite [another trader] into the other chat?«), der er nævnt i 134. betragtning til den anfægtede afgørelse, skete adgangen til CODS & CHIPS-diskussionsforummet alene »efter invitation«. Det forholder sig ligeledes således med hensyn til adgangen til DBAC-diskussionsforummet, som det bl.a. ses af drøftelsen den 16. oktober 2009 på dette forum, der er omtalt i 271. betragtning til den anfægtede afgørelse. Ved en drøftelse den 19. juli 2007, der er omtalt i 119. betragtning til den anfægtede afgørelse, kvalificerede en af deltagerne i øvrigt DBAC-diskussionsforummet, der på dette tidspunkt blev kaldt »30yr kings«, som en »udvalgt kreds« (»it’s a select club but there you go«).

489

Udvekslingerne af oplysninger foregik således i en betroet kreds af børshandlere, som det bekræftes af de drøftelser den 13. december 2007 på DBAC- og CODS & CHIPS-diskussionsforaene, der er omtalt i 134. betragtning til den anfægtede afgørelse, hvorunder børshandlerne drøftede muligheden for at give nye medlemmer adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og navnlig spørgsmålet, om man kunne have tillid til kandidaterne (»can’t be trusted« og »i dont trust him«).

490

På baggrund af de analyserede drøftelser fremhævede Kommissionen flere beviser, som godtgjorde, at adgangen til diskussionsforaene var baseret på forventningen om, at deltagerne ville videregive følsomme forretningsoplysninger, som gav alle medlemmerne en fordel.

491

F.eks. anførte Kommissionen i 294. betragtning til den anfægtede afgørelse, at et af medlemmerne, da en ny børshandler fik adgang til DBAC-diskussionsforummet, der på daværende tidspunkt virkede under navnet CODS & CHIPS, beskrev den gennemførte adfærd på dette forum og indikerede, at deltagerne blot forsøgte at hjælpe hinanden, når de kunne (»we just try to help each other when we can«). Det ses af andre drøftelser, at deltagerne anmodede om hjælp eller tilbød deres hjælp (»i need help with that«, »»I got hit on telly earlier«»so just offering it back«»im helpful like that for you guys«« og »glad to help«). Drøftelsen den 18. januar 2011, der er omtalt i 307. betragtning til den anfægtede afgørelse, afspejler ligeledes disse gensidige forventninger, eftersom denne drøftelse godtgør, at en af deltagerne opfordrede en anden deltager til at gøre nytte, idet vedkommende præciserede, at sidstnævnte ikke befandt sig der gratis (»»so then make yourself useful and put it on the chat«»you not on for free««).

492

Det fremgår endvidere af drøftelserne den 4., den 8. og den 10. januar 2008, som Kommissionen henviste til i 378. betragtning til den anfægtede afgørelse, at visse børshandlere, der var medlemmer af diskussionsforaene, nærmere bestemt RBS’ og UBS’ børshandlere, klagede over, at andre medlemmer ikke delte oplysninger på de pågældende diskussionsfora. Sådanne kritikpunkter, som også fremgår af drøftelsen den 27. februar 2008, der er omtalt i 157. betragtning til den anfægtede afgørelse, ville ikke være fremsat, hvis de udvekslede oplysninger havde været værdiløse, eller udvekslingerne ikke havde givet deltagerne en fordel.

493

Det skal tilføjes, at flere udsagn under de drøftelser, der fandt sted på diskussionsforaene, som det bl.a. fremgår af præmis 445 ovenfor, vidner om forholdsregler, som børshandlerne havde truffet for at undgå, at deres adfærd blev kendt af personer, der ikke var medlemmer af disse diskussionsfora.

494

F.eks. viser en drøftelse på CODS & CHIPS-diskussionsforummet dateret den 29. januar 2007, som er omtalt i 104. betragtning til den anfægtede afgørelse, de forholdsregler, som deltagerne havde truffet. Inden BofA’s børshandler fik adgang til dette forum, havde UBS’ og RBS’ børshandlere nemlig udtrykt ønske om, at dennes adgang ikke skulle føre til, at eksistensen og indholdet af udsagnene udvekslet på nævnte forum blev kendt af den pågældende børshandlers overordnede [»»sure but we ll cut his balls«»if things get out«»:-)«« og »fine as long as [BofA] doesn’t see it and when hes away from desk he logs out thats fair and no chance if [BofA] tries to fuk us«]. Da BofA’s børshandler fik adgang, forsikrede vedkommende endvidere de øvrige medlemmer af forummet herom (»Don’t worry will close the chat if I am off the desk, nothing goes out«).

[udelades]

533

I RBS’ anden bødefritagelseserklæring af 3. november 2015 så denne bank endvidere ikke bort fra den omstændighed, at visse drøftelser havde givet anledning til udvekslinger af oplysninger, som gik videre end acceptabelt på det sekundære marked. Banken så heller ikke bort fra de følger, som udvekslingen af oplysninger om det sekundære marked havde for det primære marked og omvendt.

534

Endelig erklærede RBS ganske vist, at der kunne findes tydeligere eksempler på konkurrencebegrænsende adfærd i drøftelserne fra januar 2010 til februar 2013, dvs. en overtrædelsesperiode, som UniCredit ikke var blevet foreholdt. I denne erklæring af 3. november 2015 præsenteredes imidlertid desuden drøftelser foregået i 2011, navnlig den 3. november 2011.

535

De af RBS og UBS afgivne bødefritagelseserklæringer, som Kommissionen har fremlagt i sag T-453/21, viser mere generelt, at disse ansøgere om bødefritagelse beskrev adfærd, som navnlig var foregået fra 2007 til slutningen af 2011, at denne adfærd også havde forbindelse med det sekundære marked for europæiske statsobligationer, og at UniCredits børshandler havde deltaget heri.

536

Hvad angår den bevismæssige karakter af de af RBS og UBS afgivne bødefritagelseserklæringer for så vidt nærmere bestemt angår de specifikt anfægtede drøftelser den 3. og den 28. november 2011, undersøges denne karakter som led i vurderingen af den kritik, som UniCredit specifikt har fremsat af disse drøftelser.

537

Det følger heraf, at Kommissionen med forbehold af undersøgelsen af bødefritagelseserklæringernes bevismæssige karakter med hensyn til de drøftelser, som UniCredit specifikt har anfægtet, med føje kunne finde, at nævnte erklæringer bekræftede, at mange af de drøftelser, som denne institution havde undersøgt, havde konkurrencebegrænsende karakter, selv om bevisværdien af UBS’ erklæring af 29. juni 2016 var mindre end andre bødefritagelseserklæringers bevisværdi.

538

For så vidt som Nomura som bilag til stævningen har vedlagt et dokument, der betegnes »sagkyndig erklæring«, skal de af denne bank fremførte argumenter og fremlagte oplysninger undersøges først, hvorefter de af UniCredit fremførte argumenter og fremlagte oplysninger undersøges.

539

Med det første anbringende har Nomura gjort gældende, at Kommissionen i 3.-51. betragtning til den anfægtede afgørelse ikke foretog en passende undersøgelse af kendetegnene ved det primære og det sekundære marked for europæiske statsobligationer, som var af en sådan art, at sandsynligheden for en hemmelig aftale gennem udveksling af oplysninger på disse markeder var meget lav, navnlig for 2011.

540

Med støtte i en sagkyndig erklæring udarbejdet af en erhvervsdrivende i sektoren har Nomura for det første gjort gældende, at de pågældende markeder var meget komplekse, meget konkurrenceprægede, meget forskelligartede, meget gennemsigtige og velkendte for aktørerne, der kendte de europæiske statsobligationers værdi på det primære marked, henset til priserne på det sekundære marked, samt at de berørte banker indtog ulige og meget forskelligartede positioner på dette marked. Heraf følger, at alene de udvekslinger af fortrolige og nøjagtige oplysninger og oplysninger om fremtiden, der er tidsmæssigt nært knyttet til de transaktioner, som oplysningerne vedrører, kan reducere usikkerheden på markedet. De udvekslede oplysninger, som Kommissionen har omtalt, har ikke disse kendetegn, bl.a. for så vidt som disse oplysninger i det væsentlige angår priser.

541

For det første udgør »medianpriserne«, som Kommissionen omtalte i den anden og den fjerde kategori, en kombination af offentligt tilgængelige oplysninger, som hurtigt forældes, og af hvilke en børshandlers videregivelse kan være legitim for at undersøge handelsmulighederne med modparterne, uden at disse oplysninger nødvendigvis er relevante for en anden børshandler. For det andet er de oplysninger om mængderne vedrørende det primære og det sekundære marked, som er omhandlet i den anden og den fjerde kategori, allerede kendt af børshandlerne, og udvekslingen heraf vedrørende det primære marked kan ikke påvirke konkurrencen, eftersom de berørte bankers markedsandel er begrænset. For det tredje er afkastkurverne, der er omfattet af den første kategori, og afkastspændene, der er omfattet af den anden og den fjerde kategori, oplysninger, som hovedsageligt er offentligt tilgængelige, og udvekslingen om disse spænd er legitim for at efterprøve, om der er handelsmuligheder. For det fjerde indikerer positionerne, som er omhandlet i den anden og den fjerde kategori, ikke nødvendigvis en børshandlers hensigter som følge af de gennemførte udvekslingers uklare karakter samt kompleksiteten og asymmetrien på markederne for europæiske statsobligationer. Desuden kan udvekslinger om positioner have legitime formål. For det femte kan tidspunktet for fastsættelsen af priserne ved syndikeringer, som er omhandlet af den fjerde kategori (iii), i vid udstrækning identificeres takket være offentlige meddelelser afgivet af gældsforvaltningskontorerne og markedernes tilstand i forhold til tidligere begivenheder i denne proces. For det sjette er oplysningerne om overbud i den specifikke kontekst for europæiske statsobligationer forudsigelige i lyset af de berørte bankers hidtidige praksis og meget lidt relevante for børshandlerne. I det foreliggende tilfælde er disse oplysninger for uklare og uden interesse som følge af kompleksiteten og asymmetrien i sektoren for europæiske statsobligationer.

542

I første række skal det indledningsvis fremhæves, at den sagkyndige erklæring, som Nomura har fremlagt, faktisk er udarbejdet af en tredjemand, og at der på ingen måde er grund til at betvivle det af denne bank anførte fravær af interessekonflikter. I denne erklæring påberåbte den pågældende tredjemand sig dels sine kvalifikationer, nemlig den omstændighed, at han havde en kandidatgrad inden for finans samt en erhvervscertificering udstedt af Autorité des marchés financiers (finanstilsyn, Frankrig), dels sin erhvervserfaring på 20 år som børshandler eller ansvarlig for en gruppe børshandlere i sektoren for europæiske statsobligationer.

543

Det skal ligeledes bemærkes, at den pågældende sagkyndige erklæring blev udarbejdet efter anmodning fra Nomura med henblik på den foreliggende sag og bl.a. i lyset af denne banks svar på klagepunktsmeddelelsen og den stævning, som banken har indleveret i denne sag.

544

Med hensyn til den sagkyndige erklærings indhold forklarede ophavsmanden hertil, at han var blevet anmodet om at behandle visse emner navnlig med hensyn til det primære marked. I denne henseende viser læsningen af denne erklæring, at ophavsmanden hertil rent faktisk koncentrerede sig om det primære marked. Indledningsvis beskrev Nomuras sagkyndige rollen for samt funktionen og sammensætningen af et gældsforvaltningskontor for europæiske statsobligationer i en bank og den primære værdipapirhandlers rolle og dennes forhold til gældsforvaltningskontoret. Dernæst forklarede denne sagkyndige de betingelser, hvorunder en bank fremsætter og internt gennemfører sin budstrategi for en kommende auktion. Endelig beskrev nævnte sagkyndige de relevante faktorer og oplysninger for at afgive bud som led i en auktion vedrørende europæiske statsobligationer.

545

For det første forklarede Nomuras sagkyndige nærmere bestemt, at strategien og budgettet vedrørende en bestemt auktion udarbejdes af en vifte af interesserede parter i en bank, at denne banks kontor for handel med europæiske statsobligationer ikke har det endelige ansvar for udviklingen af denne strategi, og at det alene forventes af børshandlerne, at de gennemfører denne strategi.

546

Denne sagkyndige forklarede imidlertid ligeledes, at det interne kontor for handel med europæiske statsobligationer spiller en rolle ved udarbejdelsen af denne strategi, og at især børshandlerne normalt har en betydelig frihed med hensyn til, hvordan de udfører deres daglige handelsaktiviteter, og at de har en vid skønsmargen med hensyn til, hvordan de når de mål, der følger af bankens strategi. Med hensyn til fremgangsmåden som led i en auktion godtgør erklæringen desuden, at det er børshandlerne, der har ansvar for at danne sig deres egen mening på grundlag af de oplysninger, som de råder over.

547

Den af Nomura fremlagte sagkyndige erklæring godtgør således ikke, at udvekslingen af oplysninger mellem børshandlerne på primære marked for europæiske statsobligationer, henset til den rolle, som en børshandler har i en bank, ikke har indvirkning på de bud, som disse børshandlere afgiver som led i en auktion.

548

For det andet gør den af Nomuras sagkyndige anførte omstændighed, at bankerne kan have meget forskelligartede prioriteter, når de går ind i en given auktion, det ikke muligt at fastslå, at udvekslinger af oplysninger, som er særlige for andre banker og arten af de oplysninger, der blev udvekslet under de drøftelser, som Kommissionen undersøgte, ikke kan påvirke adfærden hos modtagerne af disse oplysninger.

549

Det forhold, at der findes forskelligartede strategier, indgår nemlig fortsat i rammerne for de af gældsforvaltningskontoret fastlagte regler, og, som Nomuras sagkyndige i øvrigt har fremhævet, navnlig forpligtelsen til at deltage i auktioner. Disse rammer kan således bevirke, at en bank, der har status som primær værdipapirhandler, påtager sig at afgive et bud og erhverve en minimumsmængde som led i auktioner med risiko for at miste denne status og de dertil knyttede fordele. Den gensidige udveksling af følsomme oplysninger, som var særlige for hver enkelt bank, kan desuden gøre det muligt for modtagerne heraf at få kendskab til strategierne hos de banker, hvorfra disse oplysninger hidrører, og dermed fjerne usikkerheden i denne henseende og for i øvrigt at vurdere, om det er muligt at foretage en sidestilling af sådanne strategier. Derudover fjerner den omstændighed, at bankerne handler forskellige mængder europæiske statsobligationer, ikke interessen i udvekslingen af sådanne oplysninger, eftersom en sådan udveksling kan gøre det muligt at tilpasse deres respektive strategier med henblik på at opnå den ønskede mængde europæiske statsobligationer til den bedste pris ved auktionen.

550

For det tredje skal det fremhæves, at det ganske vist fremgår af den sagkyndige erklæring, som Nomura har fremlagt, at en børshandler, inden vedkommende afgiver et bud i forbindelse med en kommende auktion, tager hensyn til en række faktorer og støtter sig på offentligt tilgængelige oplysninger. Det forklares imidlertid ligeledes i dette dokument, at børshandlernes risikovillighed er en af disse faktorer. Det fremhæves desuden i denne erklæring, at buddet afspejler børshandlerens egen opfattelse af obligationens nuværende og fremtidige værdi, markedets udvikling og vedkommendes ordrebog og beholdning.

551

Det fremgår således af den sagkyndige erklæring, at de offentligt tilgængelige oplysninger ikke er de eneste forhold, som hver bank tager hensyn til på det primære marked gennem sine børshandlere for at fastsætte sine bud i forbindelse med en kommende auktion, og at de oplysninger, der er tilgængelige for børshandlerne, ikke gør det muligt at få kendskab til den strategi, som de hver især forfølger.

552

For det fjerde har Nomuras sagkyndige hvad angår konkurrenternes medianpriser ikke forklaret, at sådanne priser er offentlige. I retsmødet har Nomura i øvrigt anerkendt, at de medianpriser, som var særlige for en bank, ikke var offentligt tilgængelige. Nomuras sagkyndige har alene fremhævet, at kendskabet til en anden børshandlers medianpriser i forbindelse med en igangværende auktion har en betydelig strategisk værdi, eftersom børshandlernes prisfastsættelse generelt forbliver inden for en snæver ramme tæt på den gennemsnitlige medianpris på markedet, som er tilgængelig på onlinehandelsplatforme.

553

Denne forklaring udelukker således ikke, at der er forskelle mellem hver børshandlers medianpris og den tilgængelige gennemsnitlige medianpris på markedet. Forklaringen udelukker heller ikke, at en børshandlers medianpris ligger uden for den pågældende snævre ramme. Nævnte forklaring kan således ikke påvirke den vurdering, som Kommissionen har foretaget på grundlag af indholdet af de drøftelser, som denne institution har analyseret, nemlig at det fremgår af disse drøftelser, at den medianpris, der er særlig for en bank, er en følsom forretningsoplysning, hvis videregivelse til konkurrenterne reducerer usikkerheden og letter samordning.

554

Det følger heraf, at den sagkyndige erklæring, som Nomura har fremlagt, ikke gør det muligt at rejse tvivl om Kommissionens vurderinger, hvorefter de oplysninger, som blev udvekslet mellem børshandlerne, var følsomme, eftersom disse oplysninger ikke var tilgængelige for andre børshandlere, og som følge af deres genstand, præcision og aktualitet. Denne erklæring gør det heller ikke muligt at rejse tvivl om Kommissionens vurderinger, hvorefter disse oplysninger havde en vis værdi for modtagerne heraf og gav disse modtagere en fordel, fordi de reducerede usikkerheden og skabte muligheder for samordning.

555

I anden række skal de øvrige argumenter, som Nomura har fremført, og som er omtalt i præmis 541 ovenfor, forkastes, for så vidt som de ikke kan rejse tvivl om de vurderinger, som Kommissionen foretog på grundlag af indholdet af drøftelserne mellem børshandlerne, og som ansøgerne om bødefritagelse har bekræftet.

556

For så vidt som Nomura har gjort gældende, at visse oplysninger blev udvekslet mellem børshandlerne med legitime formål for at vurdere, om der forelå handelsmuligheder, skal det med forbehold af undersøgelsen af indholdet af drøftelser, som denne bank specifikt har anfægtet, fremhæves, at sådanne argumenter rettet mod alle andre, ikke-anfægtede drøftelser, som Kommissionen undersøgte, er for generelle, og at Kommissionen udtrykkeligt udelukkede udvekslinger, der klart og alene tilsigtede at gennemføre bilaterale handler (bilateral trades), fra området for den omtvistede overtrædelse, som det fremgår af 392., 561., 575. og 644. betragtning til den anfægtede afgørelse.

557

I tredje række underbygges de vurderinger, som Kommissionen har foretaget, og som ansøgerne om bødefritagelse har bekræftet, under alle omstændigheder ligeledes i vidt omfang af svarene fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) på de spørgsmål, som Retten har stillet i henhold til artikel 24, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og procesreglementets artikel 89, stk. 3, litra c).

558

For det første har ESMA i denne henseende forklaret, at de medianpriser, der er særlige for en bank, afkastkurver og ‑spænd, som er særlige for hver enkelt bank, samt de mængder, der blev afgivet bud på, på det primære marked ikke var offentligt tilgængelige eller let tilgængelige oplysninger, som var udbredt til offentligheden.

559

ESMA har tilføjet, at tilgængeligheden af oplysninger om de mængder, der udveksles på det sekundære marked, varierede fra land til land, men at det står klart, at disse oplysninger ikke var tilgængelige i alle EU-medlemsstater fra 2011.

560

Med hensyn til hver børshandlers eller hver banks lange eller korte handelspositioner har ESMA forklaret, at de udgjorde følsomme oplysninger for handelsstrategien, og at disse oplysninger ikke var let tilgængelige i 2011, eftersom de selv i 2020 ikke var let tilgængelige.

561

ESMA har desuden fremhævet, at valget om eventuelt at vælge at vise bankernes bud anonymt på D2D-platformene var særligt for hver platform, men at D2D-platformene med fast indtjening generelt altid havde været hemmelige og anonyme for at give børshandlerne en øget grad af beskyttelse.

562

Hvad derudover angår fastsættelsen af priser ved syndikeringer har ESMA forklaret, at den type oplysninger, der leveres til de primære værdipapirhandlere, synes at afhænge af deres rolle. Herom er ESMA’s svar afgørende og har således en vis bevisværdi, alene for så vidt som dette svar på grundlag af et dokument af maj 2015 forklarer, at de ledende banker kan råde over supplerende oplysninger i forhold til andre banker, som ikke er ledere.

563

ESMA har ligeledes anført, at for så vidt som de primære værdipapirhandlere var udvalgt af gældsforvaltningskontorerne, og dette medførte visse privilegier og forpligtelser, skulle deres status være kendt inden auktionen.

564

For det andet fremgår det af ESMA’s svar, at følgende oplysninger gav en markedsfordel for en børshandler, der modtog disse oplysninger, i forhold til en børshandler, som ikke rådede over disse oplysninger: medianpriser, der var særlige for en bank, afkast- og afkastspænd, der var særlige for hver enkelt bank, de mængder, der blev afgivet bud på, på det primære marked og mængderne udvekslet på det sekundære marked, kommende eller tidligere handelspositioner vedrørende transaktioner i de forudgående minutter samt det overbudsniveau, som en børshandler anvendte.

565

Med hensyn til spørgsmålet, om udvekslingen af oplysninger om tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved syndikeringer mellem de primære værdipapirhandlere giver en markedsfordel for den børshandler, der modtager disse oplysninger, i forhold til en børshandler, som ikke råder herover, er den bevismæssige karakter af ESMA’s svar betinget af, om tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved syndikeringer er en relevant oplysning for at værdiansætte et finansielt instrument. ESMA har nemlig svaret, at såfremt tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved syndikeringer var en relevant oplysning for værdiansættelsen af et finansielt instrument, kunne denne oplysning udgøre en markedsfordel i forhold til en børshandler, som ikke rådede over disse oplysninger. ESMA har præciseret, at tidsplanen for syndikeringer spillede en rolle i fastsættelsen af prisen for det pågældende værdipapir.

566

For det tredje har ESMA fremhævet, at oplysningerne om transaktioner på det primære marked ligesom overbud og de forskellige typer oplysninger, der er nævnt i præmis 558-560 ovenfor, gav en børshandler, som modtog disse, en fordel på markedet, uanset om disse oplysninger betragtes isoleret eller samlet og både på det primære og det sekundære marked, i forhold til en børshandler, som ikke rådede over disse oplysninger. ESMA har imidlertid anført, at for så vidt som disse oplysninger kunne anses for en fordel, skulle de vurderes fra sag til sag.

567

For det fjerde har ESMA svaret, at det ikke kunne konkluderes, at prisstillerne i medfør af en aftale om prisstillelse havde pligt til at afholde hyppige direkte kontakter, hvorunder de udvekslede oplysninger. ESMA har desuden anført, at de banker, der handlede som prisstillere (»market makers«), ikke nødvendigvis skulle have direkte kontakt for at udveksle oplysninger indbyrdes.

568

Nomuras bemærkninger til ESMA’s svar kan ikke godtgøre, at disse svar savner bevisværdi.

569

For det første skal Nomuras argument om, at ESMA’s erfaring i 2011 er begrænset, fordi dette organ først blev oprettet i 2011, forkastes. ESMA’s juridiske forgænger var nemlig Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, som var blevet oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/527/EF af 6. juni 2001 (EFT 2001, L 191, s. 43). Herefter har ESMA præciseret, at svarene på Rettens spørgsmål blev afgivet af en politisk ansvarlig og en ledende politisk ansvarlig i enheden »Trading«, og at svarene var godkendt af disses ledere i afdelingen »Markets and Digital Innovation«. Den status, som redaktørerne af disse svar og de personer, der godkendte disse i ESMA, har, vidner om deres erfaring i sektoren og dermed deres evne til at have kendskab til og forstå, hvordan sektoren for europæiske statsobligationer fungerer, også i 2011. Endelig er ESMA’s svar bl.a. støttet på to dokumenter udarbejdet af netop Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, som de berørte banker foreholdes.

570

ESMA’s status og de egenskaber, som ophavsmændene til de svar, som dette organ afgav, og de personer, der godkendte svarene, har, kan således give nævnte svar en bevisværdi, også for 2011, i modsætning til, hvad Nomura har gjort gældende.

571

For det andet er det korrekt, som Nomura i det væsentlige har anført, at ESMA har fremhævet, at de opgaver, som dette organ var tillagt, alene vedrørte det sekundære marked. Bevisværdien af dette organs svar om det primære marked er dermed lavere end svarenes bevisværdi for det sekundære marked, idet der ikke foreligger supplerende henvisninger.

572

ESMA har imidlertid anført, at dette organ opfyldte sin opgave med at øge investorbeskyttelsen og fremme stabile og ordnede finansielle markeder ved hjælp af fire aktiviteter, nemlig vurdering af risiciene for investorer og markeder og for den finansielle stabilitet, udarbejdelse af et fælles regelsæt for Unionens finansielle markeder samt fremme af tilsynsmæssig konvergens og direkte tilsyn med bestemte finansielle enheder. Disse aktiviteter kræver nødvendigvis et godt kendskab til det primære markeds funktion.

573

ESMA har desuden fremhævet, at svarene på det femte, det ottende og det niende spørgsmål om det primære marked blev afgivet på baggrund af gennemførte undersøgelser. Som svar på det femte spørgsmål om tidspunktet for fastsættelse af prisen ved en syndikering støttede ESMA sig således på et dokument fra Verdensbankgruppen af maj 2015 med overskriften »Domestic Syndications«. Som svar på det ottende spørgsmål om prisstillernes forpligtelse til og behov for at have hyppige kontakter, hvorunder de udvekslede oplysninger som de af Rettens øvrige spørgsmål omhandlede, analyserede ESMA de forpligtelser, der påhvilede prisstillerne i medfør af den lovgivning, der var gældende i 2011, lovgivningen efter dette tidspunkt og i henhold til de høringer, som dette organ havde foretaget i 2021. Hvad angår det niende spørgsmål om, hvorvidt der med henblik på en bestemt auktion før denne auktion var kendskab til statussen som primær værdipapirhandler, henviste ESMA til Rådet for Finansiel Stabilitets rapport af oktober 2022 med titlen »Liquidity in Core Government Bond Markets«. De af ESMA anvendte kilder, som bestod i den lovgivning, der fandt anvendelse før og efter 2011, samt rapporter udarbejdet af offentligretlige organer med andre formål end nærværende sag, var således særligt pålidelige.

574

De af ESMA anvendte kilder kan således give dette organs svar om det primære marked, og nærmere bestemt tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved syndikeringer, samt om prisstillerens og den primære værdipapirhandlers rolle en høj bevismæssig karakter.

575

Endelig skal det mere generelt fremhæves, at Retten opfordrede ESMA til om fornødent at underbygge svarene med et videnskabeligt eller metodologisk apparat, som kan bekræfte nævnte svars relevans. I denne sammenhæng henviste ESMA til støtte for visse svar til to dokumenter, der var samtidige med de påtalte faktiske omstændigheder. Det forhold, at andre dokumenter, som ESMA anvendte, var affattet og offentliggjort, efter at den påtalte adfærd var ophørt, fratager ikke af denne omstændighed alene disse dokumenter og dette organs svar, der blev afgivet på grundlag af nævnte dokumenter, enhver bevisværdi. Visse af disse senere dokumenter indeholder nemlig oplysninger, som direkte angår den af de påtalte faktiske omstændigheder berørte periode. ESMA anvendte endvidere andre dokumenter og andre oplysninger, som var nyere end den omhandlede adfærd, med henblik på at underbygge indholdet af de svar, der specifikt vedrørte funktionen af sektoren for europæiske statsobligationer på tidspunktet for den praksis, som foreholdtes de berørte banker. Det fremgår navnlig af ESMA’s svar og de kilder, som dette organ støttede sig på, at på trods af udviklingen i lovgivningen og praksis, som var kendetegnet ved øget gennemsigtighed efter perioden med den omhandlede adfærd, var flere typer oplysninger, som var omhandlet i Rettens spørgsmål, fortsat ikke tilgængelige for børshandlerne i sektoren for europæiske statsobligationer. Med andre ord er visse af ESMA’s svar støttet på følgende ræsonnement: Eftersom flere typer oplysninger, som dette organ havde undersøgt, efter den omhandlede adfærd fortsat ikke var tilgængelige for andre børshandlere, var disse oplysninger så meget desto mindre tilgængelige på tidspunktet for nævnte adfærd.

576

ESMA’s svar vedrørende det primære marked kan således tillægges en høj bevisværdi i samme omfang som svarene om det sekundære marked, når disse er understøttet af pålidelige og relevante kilder såsom rapporter udfærdiget af offentligretlige organer eller erhvervsmæssige sammenslutninger med andre formål end nærværende sag. Det følger heraf, at i modsætning til, hvad Nomura har gjort gældende, kan den omstændighed, at ESMA støttede sig på eksterne kilder, og at dette organ henviste til lovgivning og rapporter efter 2011, ikke påvirke bevisværdien af de svar, som det har afgivet.

577

For det tredje kan Nomura af de i præmis 542-556 anførte grunde ikke med føje påberåbe sig sin egen erfaring og den sagkyndige erklæring, som denne bank har vedlagt som bilag til stævningen. Under alle omstændigheder kan Nomuras bemærkninger, der er støttet på denne banks egen erfaring og den sagkyndige erklæring, som den har fremlagt som bilag til stævningen, henset til ESMA’s status og opgaver, svarenes ophavsmænds egenskaber samt den lovgivning og øvrige dokumenter, som dette organ har støttet sig på, ikke have en bevisværdi, der overstiger de af ESMA afgivne svars værdi.

578

For det fjerde skal det med hensyn til Nomuras argument om, at ESMA’s svar er baseret på urigtige økonomiske teser og bl.a. på tanken om, at den blotte omstændighed, at modtagerne får oplysninger af den af Retten i disse spørgsmål omtalte art, giver disse modtagere en konkurrencemæssig fordel, bemærkes, at ESMA blev spurgt om visse specifikke oplysninger, der er særlige for hver enkelt bank, nemlig medianpriserne, afkastkurverne og afkastspændene, de mængder, der blev afgivet bud på, på det primære marked og de udvekslede mængder på det sekundære marked, kommende eller tidligere handelspositioner vedrørende transaktioner i de forudgående minutter samt de af en børshandler foretagne overbud. ESMA’s svar med hensyn til disse oplysningers følsomme karakter var således nødvendigvis støttet på den omstændighed, at de pågældende oplysninger var tilstrækkeligt præcise, detaljerede og aktuelle eller nylige.

579

ESMA underbyggede desuden sit svar om, at sådanne oplysninger gav modtageren heraf en fordel i forhold til en børshandler, der ikke modtog disse, bl.a. i forbindelse med besvarelsen af Rettens første spørgsmål, hvortil dette organ har henvist, og som led i svar på andre spørgsmål om afkastkurver og afkastspænd, de mængder, der blev afgivet bud på, på det primære marked og de udvekslede mængder på det sekundære marked samt kommende eller tidligere handelspositioner vedrørende transaktioner i de forudgående minutter.

580

ESMA har nemlig indledningsvis beskrevet graden af gennemsigtighed på markedet for europæiske statsobligationer på tidspunktet for den omhandlede adfærd samt lovgivningens udvikling i denne henseende. I denne henseende har dette organ bl.a. anført, at handel med obligationer i 2011 fortsat hovedsageligt foregik som OTC-handel, og at de OTC-handlede obligationers medianpriser ikke var offentlige eller let tilgængelige for offentligheden og udbredt til denne. Dette organ fremhævede mere generelt på underbygget vis det lave niveau af gennemsigtighed på markedet for europæiske statsobligationer og dermed offentlighedens begrænsede adgang til oplysninger om disse obligationer.

581

Dernæst forklarede ESMA, idet dette organ fortsat understøttede dette, at andre aktørers priser på markedet, navnlig de oplyste børshandleres priser, var meget værdifulde for at træffe forretningsmæssige beslutninger. Ifølge ESMA ville børshandlerne ikke dele disse oplysninger, eftersom disse oplysninger er dyrebare, og såfremt oplysningerne, dvs. deres kurser eller ordrer, er offentlige, ønsker børshandlerne ikke at videregive identiteten herpå, idet de vil undgå, at andre får kendskab til, at der er tale om en oplyst børshandlers pris, og i modsat fald vil de oplyste børshandlere ikke længere have incitament til at søge disse oplysninger.

582

Endelig skal det med hensyn til Nomuras argument om, at ESMA’s svar ikke besvarer de argumenter, som denne bank har fremført i stævningen, bemærkes, at dette organ ganske vist blev anmodet om at besvare Rettens spørgsmål under behørig hensyntagen til dels de eventuelle særlige forhold ved den pågældende sektor, dvs. sektoren for udstedelse af og handel med europæiske statsobligationer på det primære og det sekundære marked, dels Kommissionens vurderinger af sektoren i de betragtninger til den anfægtede afgørelse, som er omtalt i hvert spørgsmål.

583

ESMA rådede imidlertid ikke over de processkrifter, som parterne har udvekslet i nærværende sag, såsom Nomuras stævning. Spørgsmålene til ESMA og dette organs svar tilsigtede endvidere ikke at give en endelig vurdering af Nomuras anbringender og argumenter i stævningen og af, om Kommissionen eventuelt havde begået fejl i den anfægtede afgørelse. ESMA’s svar behandler nærmere bestemt ikke spørgsmålet om, hvorvidt hver af de drøftelser, som Kommissionen lagde til grund i den anfægtede afgørelse, henset til drøftelsernes specifikke indhold og kendetegnene ved de udvekslede oplysninger såsom disses detaljeringsgrad, var konkurrencebegrænsende. Disse svar behandler heller ikke spørgsmålet, om der i det foreliggende tilfælde var legitime grunde til at udveksle de pågældende oplysninger. Disse svar vedrører mere generelt ikke spørgsmålet, om den adfærd, som deltagerne er blevet foreholdt, havde et konkurrencebegrænsende formål under omstændighederne i den foreliggende sag.

584

Det tilkommer alene Retten at foretage en sådan endelig bedømmelse.

585

Nomura kan således ikke med føje gøre gældende, at ESMA’s svar er støttet på urigtige økonomiske teser, med den begrundelse dels at dette organ har afgivet urigtige teorier om oplysningers værdi på markedet for europæiske statsobligationer, dels at det ikke behandlede de forhold, som denne bank har påberåbt sig for at godtgøre, at en øget gennemsigtighed ikke nødvendigvis giver en konkurrencemæssig fordel.

586

For det femte skal det med hensyn til Nomuras kritik af indholdet af hvert af ESMA’s svar fremhæves, at denne kritik blot omtaler stævningens indhold, ikke er underbygget eller ikke kan påvise, at disse svar savner bevisværdi.

587

Det er navnlig korrekt, at ESMA’s svar har vist, at der er forskellige markedsvilkår i forskellige jurisdiktioner hvad angår gennemsigtighed. Dette svar og de dokumenter, som ESMA har henvist til, viser imidlertid desuden, at graden af gennemsigtighed før og efter handel på det sekundære marked for europæiske statsobligationer var lav i de fleste undersøgte medlemsstater.

588

Den omstændighed, at ESMA ikke har citeret en hel passus fra en akademisk udgivelse, kan i øvrigt ikke påvirke dette citats betydning, endsige svarets bevisværdi. Det fremgår nemlig af hele denne passus, at en individuel børshandler ikke har kendskab til et finansielt instruments grundlæggende værdi på markedet, dvs. den uomtvistelige værdi, som dette instrument tillægges, hvis oplysningen er perfekt, og at alene markederne, hvorved forstås den abstrakte helhed af markedsaktører, der uafhængigt udveksler dette finansielle instrument, efterfølgende skaber priser, som er »tættere« på denne grundlæggende værdi. Nomura kan endvidere ikke med føje gøre gældende, at det pågældende citat antyder, at en enkelt børshandlers videregivelse af ikke-offentligt tilgængelige eller ikke let definerbare oplysninger inden for en begrænset kreds af børshandlere øger den »samlede« gennemsigtighed på markedet.

[udelades]

602

I denne henseende kan UniCredits bemærkninger til ESMA’s svar ikke godtgøre, at disse svar savner bevisværdi.

[udelades]

614

Med forbehold af undersøgelsen af indholdet af de drøftelser, som UniCredit specifikt har anfægtet, skal denne banks argumenter dermed forkastes, for så vidt som disse tilsigter at godtgøre, at de i præmis 380 ovenfor omtalte oplysninger ikke er følsomme og har ubetydelig værdi, samt at de af Kommissionen konstaterede udvekslinger af oplysninger mere generelt ikke har konkurrencebegrænsende karakter.

615

Med det femte anbringende har Nomura gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte væsentlige formforskrifter med hensyn til sin fordeling af forskellige kategorier af adfærd, eftersom denne institution på intet tidspunkt forklarede den indbyrdes forbindelse, sammenfletning og overlapning mellem de fire kategorier af adfærd, som den identificerede i 93. betragtning til den anfægtede afgørelse. Denne bank har tilføjet, at Kommissionen ikke har påvist, at disse fire kategorier var sammenflettede og overlappede hinanden.

[udelades]

689

Med hensyn til drøftelsen den 5. maj 2011, som er klassificeret i den anden, den tredje og den fjerde kategori, og som er omtalt i 328. og 684. betragtning til den anfægtede afgørelse, har Nomura gjort gældende, at drøftelsen mellem Nomuras og RBS’ børshandlere vedrørte en legitim bilateral handelsmulighed på det sekundære marked.

690

I denne henseende bekræfter afskriften af den pågældende drøftelse, at Nomuras børshandler rent faktisk var til stede på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 5. maj 2011. Nomura har endvidere ikke specifikt anfægtet, at Kommissionen med føje anså visse udvekslinger denne dag for at være forsøg på at samordne bud afgivet på det primære marked og som forsøg på at samordne niveauet af overbud på det primære marked (den anden og den tredje kategori). Som Kommissionen anførte i 328. betragtning til den anfægtede afgørelse, anmodede børshandlerne om og afgav råd om de bud og overbud, som de skulle afgive for forskellige løbetider, og sidestillede deres bud i forbindelse med en auktion. Efter auktionen tilkendegav børshandlerne deres tilfredshed. RBS’ børshandler anførte, at auktionen var endt omkring det niveau, som børshandlerne ønskede (»man that auction came right where we wanted it around that.10 level«). Nomuras børshandler reagerede ligeledes ved at udtrykke sin glæde over den opnåede fortjeneste (»was perfect fuking made some money for a change«). UBS’ børshandler svarede for sin del, at det var »lige på« (»was bang on«).

691

Endelig fremgår det af afskriften fra drøftelsen den 5. maj 2011, at deltagerne i de sekvenser, som Kommissionen identificerede i bilag 1 til den anfægtede afgørelse, bl.a. udvekslede følsomme oplysninger, som gav modtagerne heraf en fordel på både det primære og det sekundære marked (»im long hopefully sell around 50/55ish then going to be short«, »where we got curve?«, »62.8« og »same we got 62.75 think may be steeper though«).

692

Henset til det ovenstående, og selv hvis det antages, at udvekslingen mellem Nomuras og RBS’ børshandlere kl. 10.36.54, som er omtalt i 684. betragtning til den anfægtede afgørelse, reelt var en legitim udveksling, der tilsigtede at undersøge muligheden for en bilateral handel, kunne Kommissionen i 328. og 684. betragtning til denne afgørelse med føje lægge til grund, at drøftelsen den 5. maj 2011 vedrørte følsomme oplysninger, som var relevante for handel med europæiske statsobligationer på det primære eller det sekundære marked, og at denne drøftelse derfor havde konkurrencebegrænsende karakter.

693

Det forholder sig så meget desto mere således, eftersom Kommissionen, uden at Nomura har fremført andre kritikpunkter end dem, der er undersøgt og forkastet i præmis 509-515 og 527-529 ovenfor, fandt, at den konkurrencebegrænsende karakter af drøftelsen den 5. maj 2011 bekræftedes af bødefritagelseserklæringerne afgivet af RBS og UBS, som det fremgår af 684. betragtning og fodnote 1220 til den anfægtede afgørelse. UBS’ bødefritagelseserklæring af 29. juni 2016, som Kommissionen har fremlagt til gennemførelse af en bevisoptagelsesforanstaltning anordnet af Retten, omhandler faktisk de passager, der er gengivet i præmis 690 ovenfor.

694

Hvad angår drøftelserne den 18. maj og den 22. juni 2011, som er klassificeret i den fjerde kategori og er omtalt i 329., 333., 686. og 690. betragtning til den anfægtede afgørelse, har Nomura gjort gældende, at disse drøftelser ikke vedrører syndikeringer af europæiske statsobligationer, men af obligationer udstedt af overstatslige organer, stater og agenturer (herefter »SSA-obligationer«).

695

Dette urigtige skøn bevirkede ligeledes, at Kommissionen tilsidesatte begrundelsespligten, retten til forsvar, princippet om god forvaltningsskik, uskyldsformodningen, væsentlige formforskrifter og traktaterne ved uden forklaring i klagepunktsmeddelelsen og i den anfægtede afgørelse at medtage adfærd, som hverken havde forbindelse med europæiske statsobligationer eller denne afgørelses dispositive del. Endelig har Nomura i replikken anført, at den manglende hensyntagen til nævnte drøftelser havde indvirkning på størrelsen af den bøde, som denne bank blev pålagt.

696

I denne henseende har Kommissionen ikke bestridt, at drøftelserne den 18. maj og 22. juni 2011 vedrørte SSA-obligationer. I retsmødet har Kommissionen desuden forklaret, at den ikke støttede sig på disse drøftelser for at påvise, at børshandlernes adfærd var konkurrencebegrænsende under disse drøftelser. Denne institution har imidlertid fremhævet, at den støttede sig på disse drøftelser som oplysninger om konteksten, der føjede sig til andre beviser, som den rådede over, for at påvise, hvordan børshandlerne gennemførte drøftelserne vedrørende syndikeringerne og navnlig udvekslingen af oplysninger om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering.

697

Med hensyn til argumenterne omtalt i præmis 695 ovenfor har Kommissionen gjort gældende, at disse argumenter er uvirksomme, eftersom de ikke kan føre til annullation af den anfægtede afgørelse eller havde indvirkning på arten, grovheden eller varigheden af den af Nomura begåede overtrædelse. Denne institution har for det første gjort gældende, at den gav Nomura mulighed for at udtale sig herom under den administrative procedure, for det andet at den i 685., 686. og 690. betragtning til den anfægtede afgørelse gav en gyldig begrundelse for grundene til, at den havde taget hensyn til disse drøftelser, for det tredje at den ikke holdt Nomura ansvarlig for en overtrædelse vedrørende SSA-obligationer, og at den dermed ikke tilsidesatte uskyldsformodningen for denne bank.

698

Som det fremgår af præmis 332 ovenfor, tilkommer det Kommissionen på det konkurrenceretlige område i tilfælde af tvist om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse, at føre bevis for de fastslåede overtrædelser og for, at de omstændigheder, som udgør overtrædelsen, faktisk foreligger.

699

Eksistensen af drøftelser mellem de berørte banker om tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved syndikeringer af SSA-obligationer kan ikke godtgøre, at en samlet og vedvarende overtrædelse i sektoren for europæiske statsobligationer »faktisk foreligger«, idet princippet om uskyldsformodning ellers tilsidesættes. Henset til, at SSA-obligationer ikke er europæiske statsobligationer, og for så vidt som Kommissionen ikke har påvist, at procedurerne for syndikeringer af SSA-obligationer svarer til procedurerne for syndikeringer af europæiske statsobligationer, kan denne institution i øvrigt heller ikke støtte sig på drøftelserne den 18. maj og 22. juni 2011 som oplysninger om konteksten.

[udelades]

793

Uden at det er fornødent at vurdere arten af UniCredits videregivelse af bud (»offered 15m rag37s« og »offered 15m dbr42s also«), skal det fastslås, at denne bank ligesom alle deltagerne i diskussionsforaene fik kendskab til de bud, som UBS’ børshandler meddelte om dagens auktion af belgiske europæiske statsobligationer.

794

Som det er anført i præmis 448 og 476-486 ovenfor, og som ESMA har bekræftet som svar på Rettens spørgsmål (jf. præmis 564-566 ovenfor), var overbud en oplysning, der giver en markedsfordel på såvel det primære marked som det sekundære marked for den børshandler, der rådede over denne oplysning, i forhold til en børshandler, som ikke rådede herover.

[udelades]

903

Desuden kan en udveksling af oplysninger om tidligere transaktioner, som lige er foretaget, give alle deltagerne i diskussionsforummet oplysninger om retningen på fremtidige forhandlinger.

904

Endvidere anførte Kommissionen i 673. betragtning til den anfægtede afgørelse, uden at Portigon har anfægtet dette, at UBS’ og Nomuras børshandlere under de udvekslinger, som førstnævnte bank har omtalt, kommenterede det, de så på skærmen vedrørende det sekundære marked, hvorved de videregav oplysninger om kunder og handelspositioner og udvekslede vurderinger om den fremtidige markedsudvikling og oplysninger om priser for alle fire børshandlere, der var til stede på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

905

Kommissionen kunne i 323. og 673. betragtning til den anfægtede afgørelse følgelig med føje lægge til grund, at drøftelsen den 11. april 2011 vedrørte følsomme oplysninger, der var relevante for handel med europæiske statsobligationer på det primære eller det sekundære marked, og at denne drøftelse derfor havde konkurrencebegrænsende karakter.

906

Med hensyn til drøftelsen den 12. april 2011 har Portigon gjort gældende, at hele denne drøftelse ikke har den mindste konkrete forbindelse til specifikke forretningsmæssige transaktioner.

907

Det er i præmis 673 og 676 ovenfor imidlertid allerede fastslået, at denne drøftelse vedrørte følsomme oplysninger, der var relevante for handel med europæiske statsobligationer på det primære eller det sekundære marked, og at drøftelsen derfor havde konkurrencebegrænsende karakter.

908

Med hensyn til drøftelsen den 18. maj 2011 forklarede Kommissionen i 329. og 686. betragtning til den anfægtede afgørelse, at UBS’ to børshandlere, en af Nomuras børshandlere og Portigons børshandler havde udvekslet oplysninger på CODS & CHIPS-diskussionsforummet om tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved en syndikering, og at de havde holdt hinanden informeret herom. Kommissionen gengav også udsagn udvekslet mellem børshandlerne fra kl. 14.53.23 på nævnte forum.

909

Desuden omtalte Kommissionen i bilag 1 til den anfægtede afgørelse tre relevante uddrag af den drøftelse, der fandt sted den 18. maj 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, nemlig for det første fra kl. 9.03.28 til kl. 9.11.48, for det andet fra kl. 10.00.05 til kl. 10.44.08 og for det tredje fra kl. 14.53.23 til kl. 15.31.07.

910

I denne henseende har Portigon for det første gjort gældende, at beskederne i det første uddrag vedrørte tidligere transaktioner, for det andet at beskederne sendt fra kl. 10.00.05 til kl. 10.16.24 kun angik udvekslinger af oplysninger, der var generelle eller kunne ses på markedet, og for det tredje at beskederne i det tredje uddrag ikke havde en konkret forbindelse til specifikke forretningsmæssige transaktioner.

911

Det er i denne forbindelse indledningsvis korrekt, at børshandlernes udsagn i det første uddrag, som Kommissionen identificerede, ikke er tilstrækkelige til at konkludere, at drøftelsen den 18. maj 2011 havde konkurrencebegrænsende karakter. Visse af disse udsagn er maksimalt relevante, for så vidt som de gør det muligt at få kendskab til de obligationer, som var genstand for en syndikering denne dag (»eib 5y deal to price later« og »yes swapped. i havent traded yet in cash«), og som gav anledning til udvekslingerne som led i det tredje uddrag, som Kommissionen identificerede.

912

Det er endvidere korrekt, at beskederne sendt fra kl. 10.00.05 til kl. 10.16.24 var udvekslinger af generelle oplysninger om spanske europæiske statsobligationer. Portigons anfægtelse er imidlertid begrænset til ca. 16 af de 44 minutter, som det andet uddrag identificeret af Kommissionen udgjorde, og som varede fra kl. 10.00.05 til kl. 10.44.08.

913

Hvad endelig angår det tredje uddrag bekræfter afskriften fra drøftelsen den 18. maj 2011, at en af UBS’ børshandlere kl. 14.53.23 spurgte, om opkaldet var startet (»Has the call started yet«). Nomuras børshandler svarede, at det, så vidt den pågældende vidste, ikke var tilfældet (»»not that i know off«»hearing 4.15««). UBS’ børshandler takkede hereder (»thanks«). Kl. 15.19.53 spurgte Nomuras børshandler dernæst, om prisfastsættelsen ville have nogen som helst virkning (»will the pricing have any effect«). Portigons børshandler svarede, at det efter denne persons opfattelse var usandsynligt (»i think unlikely much on this one«). Kl. 15.20.19 delte Nomuras børshandler sin mening (»s[am]e«). Endelig skrev Nomuras børshandler kl. 15.28.48 »doing it now«, og kl. 15.29.10 skrev UBS’ børshandler »everton«, dvs., som Kommissionen forklarede i 252. betragtning til den anfægtede afgørelse, navnet på den kode, der benyttedes for at varsko deltagerne om fastsættelsen af prisen ved en syndikering.

914

Det fremgår således af afskriften fra drøftelsen den 18. maj 2011, som Kommissionen anførte i 329. betragtning til den anfægtede afgørelse, at de børshandlere, der var til stede ved denne drøftelse, forsøgte at opnå og opnåede oplysninger om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en specifik syndikering.

915

Portigon har i øvrigt ikke fremført noget argument, der kan godtgøre, at en oplysning om det nøjagtige tidspunkt for fastsættelsen af prisen ved en syndikering ikke er en følsom oplysning og ikke skaber en fordel.

916

Portigon har følgelig ikke godtgjort, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn ved i 329. og 686. betragtning til den anfægtede afgørelse at lægge til grund, at drøftelsen den 18. maj 2011 vedrørte følsomme oplysninger, der var relevante for handel med europæiske statsobligationer på det primære eller det sekundære marked, og at denne drøftelse derfor havde konkurrencebegrænsende karakter.

[udelades]

1040

Inden afgivelsen af de udsagn, der er gengivet i præmis 1037 ovenfor, havde Nomuras børshandler i øvrigt besvaret en forespørgsel fra UniCredits børshandler om grunden til, at RBS’ børshandler skulle forlade diskussionsforummet, idet den pågældende anførte: »Tjah, du ved, fire fyre blev smidt ud, fordi de delte info, så jeg tror, at det er derfor« (»well u know 4 guys got booted for sharing info so thats reason i think«), hvilket bekræfter, at Nomuras børshandler kunne forstå, at den af Kommissionen konstaterede adfærd havde konkurrencebegrænsende karakter.

1041

De af Nomura fremførte argumenter, som er gengivet i præmis 1007 og 1027 ovenfor, skal derfor forkastes.

1042

Henset til det ovenfor anførte skal Portigons argumenter, som alene er rettet mod to af de syv objektive elementer, som Kommissionen lagde til grund for at fastslå, at den konstaterede adfærd indgik i en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, forkastes.

1043

Nomuras argumenter skal ligeledes forkastes.

1044

Nomura og Portigon har således ikke påvist, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn ved at finde, at den adfærd, som denne institution havde konstateret, indgik i en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål.

1045

I 441. betragtning til den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen til grund, at BofA havde kendskab til eller med rimelighed havde kunnet haft kendskab til og været indstillet på at løbe den risiko, der var forbundet med den ulovlige adfærd, som var påtænkt eller gennemført på CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Denne institution anførte derimod, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne konstateres, at denne bank havde haft kendskab til, og at den med rimelighed havde kunnet forudse eksistensen og funktionen af DBAC-diskussionsforummet eller af andre konkurrencebegrænsende drøftelser og været indstillet på at løbe den med dette forum og disse andre drøftelser forbundne risiko. I lyset af denne vurdering fandt Kommissionen i det væsentlige, idet den opretholdt konstateringerne om kvalificeringen af den omhandlede adfærd som en samlet og vedvarende overtrædelse, der dækkede de to diskussionsfora, at BofA alene var ansvarlig for drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1046

Med det første anbringende har BofA hverken tilsigtet at anfægte konstateringerne om sit kendskab til adfærden knyttet til CODS & CHIPS-diskussionsforummet eller sin hensigt om at bidrage til denne adfærd. I retsmødet har BofA anført, at denne bank alene har anfægtet, at der foreligger en samlet plan, der forfølger et samlet konkurrencebegrænsende formål. Denne bank har nærmere bestemt anført, at Kommissionen med urette fandt, at adfærden gennemført på dels DBAC-diskussionsforummet, dels CODS & CHIPS-diskussionsforummet indgik i en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål.

1047

BofA har indledningsvis gjort gældende, at Kommissionen ikke anvendte det passende retlige kriterium. Denne institution efterprøvede nemlig ikke, om i hvert fald et enkelt element, der kendetegnede de forskellige former for ulovlig adfærd, kunne indikere, at den adfærd, som de øvrige banker havde gennemført, ikke havde et tilsvarende konkurrencebegrænsende formål og dermed ikke indgik i en samlet plan.

1048

Det skal i denne henseende bemærkes, at Kommissionen definerede den samlede plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, i 411., 413. og 414. betragtning til den anfægtede afgørelse.

1049

I 415.-424. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede denne institution endvidere, at flere objektive elementer ligeledes bekræftede, at de pågældende diskussionsfora og de andre drøftelser, der er beskrevet i denne afgørelse, af deres art var forbundne og supplerende og tilsigtede at nå de formål, som den tidligere havde beskrevet.

1050

Det skal desuden bemærkes, at Kommissionen i 449.-464. betragtning til den anfægtede afgørelse besvarede de af bl.a. BofA fremførte argumenter om, at de omhandlede drøftelser var spredt over årene og ikke fulgte en fast fremgangsmåde. I denne forbindelse besvarede Kommissionen i 454. betragtning til den anfægtede afgørelse BofA’s argument om, at denne banks børshandler ikke havde kendskab til DBAC-diskussionsforummets eksistens, og anførte, at denne omstændighed ikke var relevant for vurderingen af den samlede og vedvarende overtrædelses omfang. I 465. og 466. betragtning til den anfægtede afgørelse forkastede Kommissionen endvidere BofA’s argumenter om de europæiske statsobligationers manglende ensartethed. Endelig besvarede Kommissionen i 468.-474. betragtning til den anfægtede afgørelse bl.a. BofA’s argumenter om denne banks hensigt om at bidrage til den samlede plan og bankens kendskab til den omhandlede adfærd. I denne henseende forkastede denne institution i 472. betragtning til den anfægtede afgørelse argumenterne om, at drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet ikke havde konkurrencebegrænsende karakter. I 473. og 474. betragtning til nævnte afgørelse tog Kommissionen ligeledes stilling til BofA’s argumenter om, at denne banks børshandler alene havde deltaget i CODS & CHIPS-diskussionsforummet, at drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet ikke var konkurrencebegrænsende, og at DBAC-diskussionsforummet specifikt var blevet oprettet for at udelukke bankens børshandler fra følsomme drøftelser.

1051

Kommissionen undersøgte således de oplysninger, som ifølge BofA kunne indikere, at den materielt gennemførte adfærd på de pågældende to diskussionsfora ikke havde samme formål eller samme konkurrencebegrænsende virkning. Den omstændighed, at Kommissionen er nået til en anden konklusion end BofA om disse aspekter, kan ikke påvise, at Kommissionen begik en retlig fejl.

1052

For det første har BofA påberåbt sig flere forhold for at godtgøre, at DBAC-diskussionsforummet blev oprettet for bevidst at udelukke denne banks børshandler fra nævnte forum. I denne henseende har BofA forklaret, at DBAC-diskussionsforummet blev oprettet den 28. februar 2007, efter at bankens børshandler havde fået adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 29. januar 2007. BofA har tilføjet, at det var et af de stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet, der besluttede at oprette et andet forum samme dag, som BofA fik adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet. BofA har ligeledes gjort gældende, at flere erklæringer afgivet af stifterne og medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet samt den anfægtede afgørelse viser, at medlemmerne af sidstnævnte forum udgjorde en særskilt gruppe, som var forskellig fra de øvrige børshandlere, der var medlemmer af CODS & CHIPS-diskussionsforummet. BofA har ligeledes omtalt drøftelser, hvorunder medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet udtrykte ønske om at afgrænse CODS & CHIPS-diskussionsforummet til uvæsentlige drøftelser.

1053

For det andet har BofA gjort gældende, at denne sag vedrører to diskussionsfora med forskellige formål, for så vidt som disse fora tjente til at begunstige deres respektive deltagere og ikke deltagerne på et andet forum. BofA har fremhævet, at deltagerne på DBAC-diskussionsforummet forfulgte deres egne interesser og mål uden at tage hensyn til interesserne for deltagerne på det andet forum, dvs. CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvori BofA deltog.

1054

Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, viser, at tanken om at skabe et andet diskussionsforum blev udtrykt af et af medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 29. januar 2007, hvor BofA’s børshandler var til stede, og mødt af smilende emojier fra to andre medlemmer af denne gruppe. Det står ligeledes fast, at DBAC-diskussionsforummet blev oprettet den 28. februar 2007, dvs. ca. to måneder efter oprettelsen af CODS & CHIPS-diskussionsforummet og ca. en måned, efter at BofA’s børshandler fik adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1055

Visse stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet, som tidligere havde stået bag oprettelsen af CODS & CHIPS-diskussionsforummet, udtalte sig under en drøftelse på DBAC-diskussionsforummet den 10. januar 2008 til fordel for at anvende CODS & CHIPS-diskussionsforummet til uvæsentlige drøftelser. Et af medlemmerne af disse to fora udtrykte ved en drøftelse på DBAC-diskussionsforummet den 27. februar 2008 endvidere ønske om at afgrænse de »store forhandlinger« til dette forum. Dette ønske blev udtrykt, efter at en deltagende børshandler på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som ikke var BofA’s børshandler, ikke delte oplysninger på sidstnævnte forum.

1056

Endelig afgav et af medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet under en drøftelse den 9. januar 2009, dvs. efter perioden for BofA’s deltagelse i overtrædelsen, negative udsagn om denne banks børshandlere, herunder den børshandler, der havde deltaget i udvekslingerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1057

Desuden fandt Kommissionen i den anfægtede afgørelse faktisk, at den adfærd, som den havde konstateret, var støttet på gensidig bistand, og at den omhandlede samlede og vedvarende overtrædelse havde til formål at begrænse konkurrencen eller fordreje konkurrencevilkårene ved at udveksle følsomme forretningsoplysninger mellem medlemmer af en kreds af konkurrenter med henblik på at samordne deres strategier for erhvervelse af europæiske statsobligationer på det primære marked eller handel med disse obligationer på det sekundære marked til skade for de andre markedsdeltagere.

1058

For det første skal det imidlertid bemærkes, at BofA ikke har anfægtet, at udvekslingerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet forfulgte et konkurrencebegrænsende formål, og nærmere bestemt det konkurrencebegrænsende formål, der er defineret i den anfægtede afgørelse.

1059

Det fremgår i denne henseende i øvrigt af drøftelserne opregnet i bilag 1 til den anfægtede afgørelse og af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i nævnte afgørelse, at medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet havde gennemført alle de former for adfærd, der er omtalt i præmis 43 ovenfor. Denne adfærd var endvidere konkurrencebegrænsende, fordi den reducerede usikkerheden og skabte muligheder for samordning mellem dette forums deltagere på det primære og det sekundære marked.

1060

Som det fremgår af præmis 345-620 ovenfor, blev tilsvarende konkurrencebegrænsende adfærd ligeledes gennemført på DBAC-diskussionsforummet.

1061

Ensartet konkurrencebegrænsende adfærd var således blevet gennemført på de pågældende to diskussionsfora, også efter oprettelsen af DBAC-diskussionsforummet, på trods af de i præmis 1054-1056 ovenfor anførte faktiske omstændigheder.

1062

For det andet omtalte Kommissionen i 473. betragtning til den anfægtede afgørelse seks drøftelser, hvorunder ensartede eller lignende følsomme oplysninger var blevet udvekslet på de pågældende to diskussionsfora, nemlig drøftelserne den 24. september 2007, den 7. februar, den 27. marts, den 4. september og den 6. november 2008 samt den 14. januar 2009, som er nævnt i henholdsvis 125., 150., 165., 166., 192., 193., 214. og 225. betragtning til nævnte afgørelse.

1063

I retsmødet har Kommissionen endvidere omtalt tre andre drøftelser, hvorunder parallelle eller indbyrdes forbundne udvekslinger fandt sted på de pågældende to diskussionsfora, nemlig drøftelserne den 11. januar, den 6. marts og den 30. april 2008, der er omtalt i henholdsvis 146., 163., 164. og 173.-176. betragtning til den anfægtede afgørelse.

1064

I denne henseende forklarede Kommissionen i 125. betragtning til den anfægtede afgørelse, at børshandlerne under drøftelserne den 24. september 2007 havde benyttet de pågældende to diskussionsfora på substituerbar vis, og at de havde drøftet en belgisk auktion samtidigt på begge fora.

1065

Det fremgår ligeledes af drøftelserne den 7. februar 2008, der er omtalt i 150. og 151. betragtning til den anfægtede afgørelse, at disse drøftelser gav anledning til samtidige udvekslinger om en fransk auktion på de pågældende to diskussionsfora, navnlig på BofA’s børshandlers initiativ på CODS & CHIPS-diskussionsforummet (»What you thinking for the 15yr’s today«). I denne henseende aftalte deltagerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet bl.a. ikke at betale en høj pris (»pay up large«), og deltagerne på DBAC-diskussionsforummet udvekslede oplysninger om deres overbudsniveauer.

1066

I 165. og 166. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen, at børshandlerne i drøftelserne den 27. marts 2008 havde drøftet en kommende spansk auktion på de pågældende to diskussionsfora, og navnlig muligheden for at købe spanske europæiske statsobligationer til lave priser, eftersom det spanske gældsforvaltningskontor var mere interesseret i mængde end pris.

1067

Under drøftelserne den 6. november 2008, som er omtalt i 213. og 214. betragtning til den anfægtede afgørelse, drøftede deltagerne på DBAC-diskussionsforummet og deltagerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet en fransk auktion, som havde fundet sted denne dag, og udvekslede oplysninger om priserne. I denne henseende spurgte BofA’s børshandler medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvad de mente om auktionen samme dag, og afslørede sin pris på tiårige europæiske statsobligationer over for dem (»+4 area«). På samme forum afslørede Natixis’ børshandler sin strategi (»no reason to pay over mid I can see«).

1068

Under drøftelserne den 14. januar 2009, som er omtalt i 227. betragtning til den anfægtede afgørelse, drøftede deltagerne på de pågældende to diskussionsfora bl.a. tidspunktet for fastsættelsen af prisen ved en belgisk syndikering. På CODS & CHIPS-diskussionsforummet spurgte BofA’s børshandler, om der var fastsat en pris ved en syndikering (»is it priced??«), og fik et bekræftende svar fra Natixis.

1069

De drøftelser, som Kommissionen har omtalt i retsmødet, og som er nævnt i præmis 1063 ovenfor, godtgør ligeledes, at de samme emner blev behandlet på CODS & CHIPS-diskussionsforummet og DBAC-diskussionsforummet, navnlig det forhold, at deltagerne i disse to fora under en drøftelse, der fandt sted samtidigt, udvekslede oplysninger om en kommende auktion vedrørende specifikke europæiske statsobligationer. Drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet godtgør desuden, at BofA’s børshandler ved disse lejligheder videregav eller modtog følsomme oplysninger, såsom budniveauer, medianpriser eller, mere generelt, budstrategier, og at disse oplysninger gav modtagerne heraf en fordel.

1070

Det fremgår af andre betragtninger til den anfægtede afgørelse, at medlemmerne af de pågældende to diskussionsfora udvekslede konkurrencebegrænsende oplysninger om de samme obligationer som led i parallelle drøftelser på nævnte fora den 6. marts 2007 samt den 18. januar og den 11. februar 2011.

1071

Flere drøftelser om de samme obligationer, som førte til de samme former for konkurrencebegrænsende adfærd, blev følgelig gennemført samtidigt eller efter hinanden på de pågældende to diskussionsfora i hele disse foras eksistensperiode, også efter de faktiske omstændigheder, der er omtalt i præmis 1054-1056 ovenfor.

1072

I denne henseende har BofA ikke anfægtet det specifikke indhold af de drøftelser, der er nævnt i præmis 1062-1071 ovenfor, med undtagelse af drøftelsen den 6. november 2008, som ifølge denne bank godtgør, at de pågældende to diskussionsfora var af helt forskellig art og ikke havde et fælles mål.

1073

BofA’s anfægtelse af drøftelserne den 6. november 2008 og den 14. januar 2009 er imidlertid ikke relevant, eftersom denne anfægtelse ikke vedrører forbindelserne mellem de to diskussionsfora og navnlig den omstændighed, at de samme obligationer blev drøftet på disse to fora. Anfægtelsen vedrører nemlig denne banks børshandlers manglende bidrag til de konkurrencebegrænsende udvekslinger. BofA’s børshandler deltog i øvrigt i drøftelsen den 6. november 2008, idet den pågældende bl.a. fremlagde og modtog følsomme prisoplysninger (jf. præmis 1067 ovenfor). Desuden er BofA’s deltagelse i drøftelsen den 14. januar 2009 ikke blevet foreholdt denne bank.

1074

For det tredje er det korrekt, at diskussionsforaenes medlemmer ikke var helt de samme, og at CODS & CHIPS-diskussionsforummet havde et større antal børshandlere, nemlig maksimalt ni børshandlere i visse perioder.

1075

De fire stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet var imidlertid ligeledes medlemmer af CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Kommissionen beskrev navnlig fire børshandlere, som oprindeligt havde deltaget i DBAC-diskussionsforummet, som »nøgleaktører« i de konkurrencebegrænsende aftaler, netop fordi de havde taget initiativ til oprettelsen af CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene, de havde haft adgang til disse fora fra begyndelsen, de fortsatte med at have adgang til disse to fora, selv om de skiftede arbejdsgiver, og de havde været involveret i gensidige drøftelser på disse fora i hele drøftelsernes varighed. Når et medlem af DBAC-diskussionsforummet ikke var medlem af CODS & CHIPS-diskussionsforummet, arbejdede nævnte medlem endvidere for samme bank som et af de fire stiftende medlemmer af de pågældende to diskussionsfora.

1076

Den adfærd, der blev gennemført på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, kunne således give medlemmerne af de pågældende to fora en fordel, herunder medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet. De gensidige forventninger hos medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet kunne i øvrigt opfyldes ved adfærd udvist af medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet. F.eks. drøftede deltagerne i DBAC-diskussionsforummet under drøftelserne den 4. september 2008 således bl.a. en fransk auktion og kontrollerede de priser, hvortil obligationer, der havde forfaldsdato i 2038, var blevet udstedt (cleared) ved en tidligere auktion, herunder ved en forespørgsel til BofA’s børshandler på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvilken forespørgsel sidstnævnte besvarede.

1077

Med andre ord var det konkurrencebegrænsende formål, der forfulgtes på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, det samme som det formål, der forfulgtes på DBAC-diskussionsforummet, henset til DBAC-diskussionsforummets medlemmers tilstedeværelse på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1078

Det fremgår desuden af flere drøftelser, som BofA ikke specifikt har anfægtet, at visse oplysninger, der blev udvekslet på DBAC-diskussionsforummet, ligeledes blev udvekslet på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og at den adfærd, der var blevet gennemført på DBAC-diskussionsforummet, derfor kunne have indvirkning på CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Med andre ord godtgør flere drøftelser, at medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet modtog oplysninger, der var blevet udvekslet på DBAC-diskussionsforummet, og at modtagelsen af disse oplysninger bidrog til at reducere usikkerheden og skabe muligheder for samordning for medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1079

Det skal i denne henseende bemærkes, som det fremgår af præmis 1064-1070 ovenfor, at flere drøftelser, der var konstateret på de pågældende to diskussionsfora, flere gange havde vedrørt de samme europæiske statsobligationer, og disse drøftelser havde givet anledning til samme konkurrencebegrænsende adfærd. Andre drøftelser, som Kommissionen undersøgte, såsom drøftelserne den 25. september 2007 og den 18. januar 2011, godtgør, at disse to fora var indbyrdes substituerbare.

1080

Navnlig viser flere drøftelser, som BofA ikke specifikt har anfægtet, klart, at medlemmerne af CODS & CHIPS-diskussionsforummet modtog oplysninger, som først var blevet udvekslet på DBAC-diskussionsforummet.

1081

Under en drøftelse på DBAC-diskussionsforummet den 6. marts 2007, der er omtalt i 110. betragtning til den anfægtede afgørelse, drøftede deltagerne på dette forum budstrategier og deres overbudsniveauer før en østrigsk auktion. På dette forum spurgte UBS’ børshandler de andre deltagere om overbudsniveauet og forklarede, at vedkommende påtænkte et overbudsniveau på +14 til +18. På CODS & CHIPS-diskussionsforummet drøftede de samme børshandlere og BofA’s børshandler samtidigt ligeledes den østrigske auktion. Denne drøftelse fandt sted på BofA’s børshandlers initiativ. Denne børshandler spurgte nemlig de andre deltagere om deres overbudsniveau og oplyste de overbudsniveau, som han påtænkte at anvende, samt den mængde, som han ville byde på (»What are we thinking for the austria? We are +16 for about 70m«). UBS’ børshandler omtalte som svar atter det overbudsniveau, som han påtænkte at anvende (»+14 +18«), samt den mængde, han havde behov for. Deltagerne ajourførte og præciserede herefter deres strategi. F.eks. videregav BofA’s børshandler således sine bud (»+15 +17 +19… 20m each«). Efter auktionen lykønskede RBS’ børshandler og BofA’s børshandler gruppen (»well done everyone« og »all of below the average well done everybody«).

1082

I 174. og 175. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at medlemmerne af DBAC-diskussionsforummet den 30. april 2008 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet havde delt den strategi, som de netop havde drøftet på DBAC-diskussionsforummet vedrørende en fransk auktion.

1083

Med hensyn til drøftelsen den 14. januar 2009, der er nævnt i præmis 1068 ovenfor, spurgte BofA’s børshandler, om der var fastsat en pris ved en syndikering (»is it priced??«), og fik et bekræftende svar fra Natixis. UBS’ børshandler gav denne oplysning til Natixis’ børshandler mindre end fire minutter senere på DBAC-diskussionsforummet.

1084

I 307. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen endvidere, at drøftelserne den 18. januar 2011 på CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene ligeledes godtgjorde, at disse to diskussionsfora var indbyrdes substituerbare. Under drøftelsen denne dag på CODS & CHIPS-diskussionsforummet spurgte en børshandler, om der fandtes et andet forum, idet han præciserede, at han i hvert fald så en strøm [»dont we have a separate [chatroom] form the septics [the Americans]? at least we see some flow:-)«].

1085

I 313. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen desuden, at RBS’ børshandler under en drøftelse den 11. februar 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet havde gengivet et uddrag fra en samtale, som vedkommende havde haft med Portigons børshandler på DBAC-diskussionsforummet.

1086

De drøftelser, som er omtalt i præmis 1081-1085 ovenfor, og som BofA ikke specifikt har anfægtet, godtgør således klart, at de udvekslede oplysninger og den udviste adfærd på DBAC-diskussionsforummet ikke nødvendigvis alene var forbeholdt medlemmerne af dette forum, og at visse af de samme oplysninger ligeledes blev udvekslet på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1087

Det skal følgelig fastslås, at disse udvekslinger af oplysninger og denne adfærd på DBAC-diskussionsforummet kunne medføre en reduktion af usikkerheden eller skabe muligheder for samordning også på CODS & CHIPS-diskussionsforummet til fordel for medlemmerne af dette forum, herunder BofA under dennes deltagelse i den omtvistede overtrædelse.

1088

Hvad angår den af BofA anførte omstændighed, at visse af de i præmis 1081-1085 ovenfor omtalte drøftelser foregik efter perioden for denne banks deltagelse i overtrædelsen, kan denne omstændighed ikke rejse tvivl om Rettens bedømmelse. For at godtgøre, at der foreligger en samlet plan og et samlet konkurrencebegrænsende formål, kræves det nemlig ikke, at alle de af Kommissionen identificerede objektive elementer foreligger i perioden for hver af de berørte bankers deltagelse.

1089

Det forhold, at det med drøftelserne på de pågældende to diskussionsfora forfulgte mål var samlet, understøttes af den omstændighed, der er omtalt i 88. betragtning til den anfægtede afgørelse, at disse to fora midlertidigt havde samme navn, nemlig CODS & CHIPS, fra den 24. september 2009 til den 9. september 2010.

1090

For det fjerde skal det under alle omstændigheder indledningsvis fremhæves, at det forhold, at en virksomhed ikke har haft interesse i at deltage i visse aspekter af den af Kommissionen identificerede overtrædelse, ikke vedrører det objektive kriterium for at afgøre, om de forskellige konkurrencebegrænsende drøftelser henhørte under en samlet plan, men angår nærmere nævnte virksomheds specifikke subjektive rolle i overtrædelsen (jf. i denne retning dom af 7.11.2019, Campine og Campine Recycling mod Kommissionen, T-240/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:778, præmis 252).

1091

Det er med hensyn til spørgsmålet, om der foreligger en overtrædelse, uden betydning, om gennemførelsen heraf er sket i det pågældende virksomheds kommercielle interesse eller ej (jf. i denne retning dom af 7.11.2019, Campine og Campine Recycling mod Kommissionen, T-240/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:778, præmis 252 og den deri nævnte retspraksis).

1092

Den omstændighed, at BofA’s børshandlers deltagelse alene i CODS & CHIPS-diskussionsforummet ikke var i denne banks interesse, kan derfor ikke rejse tvivl om Kommissionens vurdering, hvorefter den adfærd, der udvistes på dette forum og på DBAC-diskussionsforummet, henhørte under den samme samlede plan.

1093

Det forhold, at de forskellige virksomheder har haft forskellige roller i forbindelse med forfølgelsen af et samlede konkurrencebegrænsende mål, forhindrer endvidere ikke, at det konkurrencebegrænsende formål, og dermed overtrædelsen, er identisk, forudsat at hver enkelt virksomhed på sin måde har bidraget til at forfølge det fælles mål (jf. i denne retning dom 15.3.2000, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, T-25/95, T-26/95, T-30/95 – T-32/95, T-34/95 – T-39/95, T-42/95 – T-46/95, T-48/95, T-50/95 – T-65/95, T-68/95 – T-71/95, T-87/95, T-88/95, T-103/95 og T-104/95, EU:T:2000:77, præmis 4123, og af 8.7.2004, JFE Engineering mod Kommissionen, T-67/00, T-68/00, T-71/00 og T-78/00, EU:T:2004:221, præmis 370).

1094

Den omstændighed, at BofA alene bidrog til den samlede plan med sin deltagelse i CODS & CHIPS-diskussionsforummet i modsætning til de børshandlere, som var medlemmer af begge de pågældende diskussionsfora, var dermed ikke til hinder for, at Kommissionen konstaterede en samlet plan, der var fælles for dette forum og DBAC-diskussionsforummet.

1095

Endelig ændrer det forhold, at konkurrencebegrænsende aftaler ikke respekteres, ikke ved det faktum, at disse findes. Selv hvis det antages, at det er påvist, at deltagerne i konkurrencebegrænsende aftaler forsøgte at snyde de andre deltagere og benytte de konkurrencebegrænsende aftaler til deres egen fordel, ophæver dette ikke i sig selv den begåede overtrædelse (jf. i denne retning dom af 12.12.2014, Hansen & Rosenthal og H&R Wax Company Vertrieb mod Kommissionen, T-544/08, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1075, præmis 249, og af 11.7.2019, Huhtamäki og Huhtamaki Flexible Packaging Germany mod Kommissionen, T-530/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:498, præmis 118).

1096

Den omstændighed, at DBAC-diskussionsforummets deltagere har draget fordel af adfærd, som alene er udvist af CODS & CHIPS-diskussionsforummets deltagere, herunder BofA, kan derfor ikke rejse tvivl om, at der forelå et samlet konkurrencebegrænsende formål på disse to diskussionsfora. Med andre ord kan det forhold, at DBAC-diskussionsforummets børshandlere benyttede CODS & CHIPS-diskussionsforummet til deres egen fordel, ikke rejse tvivl om den omstændighed, at disse to fora indgik i en samlet plan, som forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål.

1097

Det følger heraf, at Kommissionen med føje kunne finde, at de beviser, som den rådede over, ikke blev draget i tvivl af den omstændighed, at BofA’s børshandler bevidst var blevet udelukket fra DABC-diskussionsforummet, og af den omstændighed, at adfærden på DBAC-diskussionsforummet kunne skade aktører, der var udelukket fra dette forum. Det forholder sig så meget desto mere således, for så vidt som denne institution konstaterede flere andre objektive elementer, som ifølge den også bekræftede, at de to fora indgik i den samme samlede plan.

1098

BofA har anfægtet de syv objektive elementer, som Kommissionen omtalte i 416.-423. betragtning til den anfægtede afgørelse med henblik på at bekræfte, at CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene af deres art var forbundne og supplerende og tilstræbte at nå de mål, der forfulgtes med den af Kommissionen konstaterede samlede plan (jf. præmis 946 ovenfor).

1099

Det er indledningsvis korrekt, som BofA i det væsentlige har gjort gældende, at den omstændighed, at hemmelig praksis vedrører den samme vare og samme aktiviteter, at de samme kommunikationsmidler anvendes, og at de samme personer er involveret, ikke isoleret set er tilstrækkelig til at påvise en samlet plan, der forfølger et samlet konkurrencebegrænsende formål, og dermed en samlet overtrædelse.

1100

Hvis de antages godtgjort, er disse objektive elementer imidlertid relevante for at vurdere, om der foreligger en samlet overtrædelse, og betragtet samlet kan de bekræfte, at CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene af deres art var forbundne og supplerende og tilstræbte at nå de mål, der forfulgtes med den af Kommissionen konstaterede samlede plan (jf. præmis 925 ovenfor).

1101

For så vidt som BofA med sine argumenter har gjort gældende, at visse objektive elementer, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, modsiges af, at denne banks børshandler bevidst blev udelukket, skal disse argumenter forkastes af de grunde, der er anført i præmis 1058-1097 ovenfor.

1102

Endelig kan den omstændighed, at visse begivenheder, som Kommissionen tog hensyn til for at konstatere en samlet overtrædelse, indtrådte efter perioden for en bestemt banks deltagelse i overtrædelsen, ikke rejse tvivl om nævnte konklusion (jf. præmis 1088 ovenfor).

1103

For det første har BofA gjort gældende, at de europæiske statsobligationer, der var berørt af den adfærd, som de berørte banker er blevet foreholdt, ikke er et homogent produkt, eftersom de har mange forskellige kendetegn. Kommissionen har endvidere på ingen måde bevist, at udvekslingen af oplysninger om en europæisk statsobligation kunne være relevant som led i erhvervelse af eller handel med en anden europæisk statsobligation, eftersom de forskellige børshandlere ligeledes havde forskellige positioner og investeringsporteføljer.

1104

BofA har imidlertid ikke anfægtet, at forskellige typer europæiske statsobligationer kunne være genstand for udveksling af oplysninger mellem børshandlerne på CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene under hele disse foras eksistens, uanset om foraene betragtes samlet eller hver for sig. BofA har heller ikke anfægtet, at de samme børshandlere, og dermed de samme banker, kunne erhverve og handle forskellige typer europæiske statsobligationer uden nævneværdig differentiering mellem disse vedrørende bl.a. udstederen af og forfaldsdatoen på givne obligationer (jf. 416. og 466. betragtning til den anfægtede afgørelse).

1105

For så vidt som BofA har fremført et argument om, at Kommissionen ikke har godtgjort, at udvekslingen af oplysninger om en europæisk statsobligation kunne være relevant som led i erhvervelse af eller handel med en anden europæisk statsobligation, skal det bemærkes, at denne bank ikke specifikt har anfægtet de forklaringer, som Kommissionen specifikt har afgivet i denne henseende i 45.-50. betragtning til den anfægtede afgørelse, og navnlig i 47. betragtning til denne afgørelse.

1106

Hvad angår dette punkt godtgør flere drøftelser, der er undersøgt i den anfægtede afgørelse, endvidere, at børshandlerne ville påvirke prisen på visse europæiske statsobligationer for at opnå gunstige vilkår ved erhvervelsen af andre europæiske statsobligationer. I 254. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen f.eks., at børshandlerne under drøftelsen den 19. juni 2009 på DBAC-diskussionsforummet aftalte at købe en fransk europæisk referencestatsobligation med forfaldsdato i 2038 for at forsøge at få denne obligations pris til at stige det sekundære marked og derved forøge udstedelsesprisen på en obligation udstedt af samme stat, men med forfaldsdato i 2041. Samme adfærd sås f.eks. under drøftelsen den 7. juli 2009 på DBAC-diskussionsforummet, der er omtalt i 259. betragtning til den anfægtede afgørelse, vedrørende en italiensk europæisk statsobligation. Andre drøftelser godtgør desuden, at udveksling af oplysninger om en europæisk statsobligation kunne være relevant som led i erhvervelse af og handel med en anden europæisk statsobligation (jf. præmis 967-969 ovenfor).

1107

For det andet har BofA blot anfægtet, at det forhold, at de anvendte kommunikationsmidler var identiske, skulle være relevant for at påvise en samlet overtrædelse. BofA har således ikke anfægtet, at CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene ved deres funktion udgjorde identiske kommunikationsmidler, og at børshandlerne reelt anvendte disse kommunikationsmidler, undtaget for så vidt som denne banks børshandler ikke benyttede DBAC-diskussionsforummet eller bilaterale kommunikationsmetoder.

1108

BofA har endvidere ikke rettet noget specifikt argument mod Kommissionens konstatering om, at deltagelsen i CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene alene skete efter invitation. Denne konstatering underbygges i øvrigt bl.a. af drøftelsen den 29. januar 2007, der er omtalt i 104. betragtning til den anfægtede afgørelse, og drøftelsen den 13. december 2007, der er omtalt i 134 til denne afgørelse, vedrørende adgangen til CODS & CHIPS-diskussionsforummet samt drøftelsen den 9. september 2010, der er omtalt i 294. betragtning til den anfægtede afgørelse, vedrørende adgangen til DBAC-diskussionsforummet.

1109

I denne henseende godtgør drøftelserne den 13. december 2007 på DBAC- og CODS & CHIPS-diskussionsforaene vedrørende den mulige adgang for to nye børshandlere til CODS & CHIPS-diskussionsforummet, at selv efter oprettelsen af DBAC-diskussionsforummet var adgangen til CODS & CHIPS-diskussionsforummet styret af et tillidsforhold (»can’t be trusted« og »i dont trust him«).

1110

For det tredje skal det med hensyn til de involverede personer fremhæves, at for så vidt som BofA’s argumentation er støttet på den omstændighed, at denne banks børshandler bevidst blev udelukket fra den tillidskreds, der var skabt ved DBAC-diskussionsforummet, skal denne argumentation forkastes af de grunde, der er anført i præmis 1058-1097 ovenfor.

1111

Det skal i øvrigt bemærkes, at det er korrekt, at medlemmerne af CODS & CHIPS- og DBA-diskussionsforaene ikke var fuldstændigt de samme. De fire stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet var imidlertid ligeledes medlemmer af CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1112

Som Kommissionen endvidere har anført, skiftede visse børshandlere bank, men forblev medlemmer af nævnte fora. Ændringen af arbejdsgiver blev nemlig hurtigt ledsaget af indrømmelsen af fornyet adgang til nævnte fora. Som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, ses dette fænomen for to børshandlere, der havde fået adgang til de pågældende to diskussionsfora, og en anden børshandler, der atter have fået adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Det skal i denne henseende navnlig bemærkes, at et af de stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet to gange ikke alene igen havde fået adgang til sidstnævnte forum, men ligeledes til CODS & CHIPS-diskussionsforummet, nemlig den 3. marts 2008 og den 19. oktober 2009. Et andet stiftende medlem af DBAC-diskussionsforummet fik igen adgang til disse to fora den 18. januar 2011.

1113

Kommissionen konstaterede således med føje, at børshandlerne generelt var de samme, og at der således var en høj grad af kontinuitet og overlapning i denne henseende. Det fremgår desuden af præmis 1112 ovenfor, at de stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet fortsat ønskede at være medlemmer af CODS & CHIPS-diskussionsforummet, også efter oprettelsen af DBAC-diskussionsforummet og efter de i præmis 1054-1056 ovenfor anførte faktiske omstændigheder.

1114

For det fjerde har BofA anerkendt den omstændighed, at de pågældende konkurrencebegrænsende drøftelser alle fandt sted i den samme periode, kan være relevant for at vurdere, om der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse. BofA har imidlertid påberåbt sig den omstændighed, at denne banks børshandler bevidst var blevet udelukket fra DBAC-diskussionsforummet, og at drøftelserne på DBAC-diskussionsforummet ophørte flere måneder før den omtvistede overtrædelses ophør på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1115

I denne henseende er den af BofA anførte omstændighed, at drøftelserne på DBAC-diskussionsforummet ophørte den 8. juli 2011, dvs. flere måneder før den omtvistede overtrædelses ophør på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om den tidsmæssige overlapning i de to foras eksistens og i den konkurrencebegrænsende adfærd udvist på de to fora.

1116

Som det fremgår af 82.-86. betragtning til den anfægtede afgørelse, blev CODS & CHIPS-diskussionsforummet og derefter DBAC-diskussionsforummet oprettet med få ugers mellemrum af de samme fire børshandlere i 2007. På trods af de faktiske omstændigheder, der er omtalt i præmis 1054-1056 ovenfor, foregik der endvidere konkurrencebegrænsende udvekslinger på disse to fora i en periode på mere end fire år, nemlig 2007-2011. Disse udvekslinger vedrørte gentagne gange det samme emne i denne periode (jf. præmis 1064-1071 og 1080-1086 ovenfor).

1117

For det femte har BofA anført, at den hemmelige praksis ikke fulgte »samme fremgangsmåde«. Drøftelserne på DBAC-diskussionsforummet var nemlig daglige eller fandt sted hver anden dag. Drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet var ikke hyppige. Til forskel fra drøftelserne på DBAC-diskussionsforummet var der desuden ikke en sammenhængende fremgangsmåde blandt de forskellige drøftelser på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og Kommissionen identificerede ikke daglige drøftelser eller drøftelser over flere på hinanden følgende dage på dette forum ved en nært forestående auktion. Endelig understøttes den omstændighed, at praksis ikke fulgte samme fremgangsmåde på de pågældende to diskussionsfora, af en bødefritagelseserklæring fra Natixis.

1118

Hvad angår argumentet om hyppigheden af drøftelserne på de pågældende to diskussionsfora, eller at disse drøftelser ikke var hyppige på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, skal det bemærkes, at denne hyppighed ikke er det væsentligste objektive element, som vedrører fremgangsmåden i den hemmelige praksis, og som er beskrevet i 420. betragtning til den anfægtede afgørelse. Det relevante aspekt, som det er anført i nævnte betragtning, er nemlig i det væsentlige navnlig den omstændighed, at børshandlerne havde drøftelser forud for udstedelsen af obligationer på det primære marked, at de forsøgte at påvirke obligationernes kurs på det sekundære marked, og at de delte en tilbagemelding om erfaringerne efter deres adfærd og for de forskellige typer europæiske statsobligationer. Kommissionen har ligeledes anført, at der fra start til slut blev udvekslet følsomme oplysninger, hvilket gav de pågældende børshandlere mulighed for at søge forskellige midler for at opnå fortjeneste på det sekundære marked.

1119

Det fremgår faktisk af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i den anfægtede afgørelse, at drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som denne institution anførte i 420. betragtning til den anfægtede afgørelse, ligesom drøftelserne på DBAC-diskussionsforummet gav anledning til forudgående udvekslinger af oplysninger og til sidestilling af strategier ved en nært forestående auktion samt en tilbagemelding om erfaringer efter denne, bl.a. i form af lykønskninger, også efter de i præmis 1054-1056 ovenfor anførte faktiske omstændigheder. På samme måde godtgør drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, at der her, ligesom på DBAC-diskussionsforummet, blev udvekslet følsomme oplysninger fra start til slut, hvorved børshandlerne fik mulighed for at søge forskellige midler for at opnå fortjeneste på det sekundære marked.

1120

Desuden kan BofA’s argument om, at Kommissionen ikke identificerede et eneste tilfælde af drøftelser på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, som foregik over flere på hinanden følgende dage før en auktion, ikke rejse tvivl om Kommissionens vurdering om, at den omhandlede praksis forfulgte samme fremgangsmåde. Som Kommissionen har fremhævet, vidner drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 9., den 10. og den 11. januar 2008, der er omtalt i 143.-146. betragtning til den anfægtede afgørelse, under alle omstændigheder om, at der foregik forudgående drøftelser på dette forum flere på hinanden følgende dage før en auktion.

1121

Desuden underbygger erklæringerne fra Natixis i denne banks egenskab af ansøger om bødefritagelse ikke BofA’s argument om, at der forud for de 11 auktioner i 2008 foregik intense udvekslinger på DBAC-diskussionsforummet og ikke på CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Dette argument er nemlig støttet på en hensyntagen til mange bilaterale udvekslinger, som fandt sted uden for diskussionsfora og således ligeledes uden for DBAC-diskussionsforummet.

1122

For det sjette har BofA gjort gældende, at drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet var relativt lidt hyppige i perioden for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse, og at størstedelen af disse drøftelser fandt sted på DBAC-diskussionsforummet.

1123

Det er i denne henseende korrekt, at der nogle gange var flere uger eller endda flere måneder mellem drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1124

De drøftelser, som Kommissionen har gengivet, godtgør imidlertid, at hyppigheden af drøftelserne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet også var høj i flere andre perioder, der eventuelt var sammenfaldende med den overtrædelsesperiode, som BofA er blevet foreholdt, f.eks. i januar og marts 2008, oktober 2009, februar 2010 eller april 2011, dvs. også efter de i præmis 1054-1056 ovenfor anførte faktiske omstændigheder. På trods af et midlertidigt fald i drøftelsernes hyppighed efter marts 2008 foregik der endvidere mange drøftelser på CODS & CHIPS-diskussionsforummet efter dette tidspunkt.

1125

Spørgsmålet om drøftelsernes høje hyppighed er under alle omstændigheder blot et af de objektive elementer, som Kommissionen anførte for at konstatere et samlet konkurrencebegrænsende formål.

1126

For det syvende skal der, for så vidt som BofA har anfægtet vurderingen i 423. betragtning til den anfægtede afgørelse, hvorefter de konkurrencebegrænsende udvekslinger ofte var af ensartet karakter, var indbyrdes forbundne og fandt sted på begge diskussionsfora, henvises til præmis 1064-1071 og 1080-1086 ovenfor.

1127

Det følger heraf, at selv om BofA’s børshandler ikke var medlem af DBAC-diskussionsforummet, og på trods af udsagn fra visse stiftende medlemmer af DBAC-diskussionsforummet, som er omtalt i præmis 1054-1056 ovenfor, understøttes eksistensen af en samlet plan, der var fælles for de pågældende to diskussionsfora, af den omstændighed, for det første at den konkurrencebegrænsende adfærd, der var gennemført på disse to fora, vedrørte alle typer europæiske statsobligationer, for det andet at adfærden blev gennemført med de samme kommunikationsmidler, for det tredje at de involverede personer generelt var de samme, for det fjerde at den adfærd, der var gennemført på de pågældende to diskussionsfora, fandt sted i perioder, som i vid udstrækning overlappede hinanden, for det femte at nævnte adfærd fulgte samme fremgangsmåde, for det sjette at denne adfærd alt efter perioden var hyppig, og for det syvende at de konkurrencebegrænsende udvekslinger ofte var af ensartet karakter, at de var indbyrdes forbundne, og at de fandt sted på begge diskussionsfora.

1128

BofA har således ikke godtgjort, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn, da denne institution fandt, at de objektive elementer, som den havde konstateret, var forbundne og supplerende for at nå de forfulgte mål.

1129

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed, at UBS i sin bødefritagelseserklæring af 29. juni 2016 forklarede, at den mest relevante drøftelse hovedsageligt fandt sted mellem de fire børshandlere, der havde stiftet CODS & CHIPS-diskussionsforummet og senere DBAC-diskussionsforummet, nemlig UBS’ børshandler, en af RBS’ børshandlere og to børshandlere, der oprindeligt arbejdede for ABN-AMRO (nu RBS).

1130

De pågældende fire børshandlere var nemlig både medlemmer af CODS & CHIPS-diskussionsforummet og DBAC-diskussionsforummet. Desuden har UBS ikke præciseret, i hvilket forum nævnte »mest relevante« drøftelse foregik, og denne bank har fremlagt detaljerede oplysninger om udvekslinger på de pågældende to diskussionsfora. Endelig gør den omstændighed, at den »mest relevante« drøftelse foregik mellem de pågældende fire børshandlere, det ikke muligt heraf at udlede, at udvekslingerne med andre børshandlere var uden betydning. BofA’s børshandler er i øvrigt blandt deltagerne i drøftelser, som fandt sted på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og som UBS omtalte i sin bødefritagelseserklæring.

1131

Hvad angår BofA’s børshandlers manglende kendskab til udvekslinger, der fandt sted uden for CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og fraværet af beviser for drøftelser mellem denne børshandler og andre børshandlere uden for dette forum skal det bemærkes, at disse argumenter er støttet på subjektive forhold vedrørende BofA’s ansvar.

1132

Det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 332-338 ovenfor, at sådanne forhold ikke er relevante for vurderingen af, om der foreligger en samlet plan, der forfølger et fælles mål.

1133

Den omstændighed, at en virksomhed er ubekendt med en udveksling af oplysninger mellem andre deltagere i en overtrædelse og ikke har kendskab hertil, kan nemlig ikke fratage nævnte overtrædelse sin samlede og vedvarende karakter (jf. i denne retning dom af 24.6.2015, Fresh Del Monte Produce mod Kommissionen og Kommissionen mod Fresh Del Monte Produce, C-293/13 P og C-294/13 P, EU:C:2015:416, præmis 160).

1134

Fraværet af en samlet plan, der forfølger et samlet konkurrencebegrænsende formål, der er fælles for de pågældende to diskussionsfora, kan således ikke udledes af det forhold, at BofA ikke havde kendskab til DBAC-diskussionsforummet, eller at der ikke er beviser for drøftelser mellem denne banks børshandler og andre børshandlere uden for dette forum.

1135

Dette manglende kendskab foranledigede derimod Kommissionen til at finde, at BofA alene var ansvarlig for den konstaterede adfærd på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1136

Selv hvis det antages, som BofA har gjort gældende, at der ved vurderingen af, om der foreligger et samlet konkurrencebegrænsende formål, kan tages hensyn til en bestemt virksomheds manglende kendskab til og manglende hensigt om at bidrage til overtrædelsen, kan en sådan hensyntagen ikke rejse tvivl om konstateringen af et konkurrencebegrænsende formål, der er fælles for de pågældende to diskussionsfora.

1137

Det fremgår nemlig af den anfægtede afgørelse, at BofA gennem sin børshandler aktivt og forsætligt inden for CODS & CHIPS-diskussionsforummet bidrog til de fire kategorier af adfærd, der er omtalt i præmis 43 ovenfor, og dermed til det konkurrencebegrænsende formål, der er fælles for de pågældende to diskussionsfora. Denne bank har i øvrigt ikke fremlagt oplysninger for at anfægte de aspekter ved den anfægtede afgørelse, som godtgør, at bankens adfærd tilsigtede at bidrage til gennemførelsen af den omtvistede overtrædelse som helhed, eller nævnte banks hensigt om i hvert fald at bidrage til det fælles mål, selv om dette måtte være begrænset til kun at dække den konkurrencebegrænsende adfærd for deltagerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

[udelades]

1163

UniCredits argumentation kan endvidere ikke rejse tvivl om Kommissionens vurderinger, hvorefter den samlede plan, som denne institution konstaterede, dækkede både det primære marked og det sekundære marked.

1164

UniCredits andet anbringende skal dermed forkastes, for så vidt som det vedrører eksistensen af en samlet overtrædelse.

1165

Henset til ovenstående betragtninger skal Nomuras fjerde anbringende og Portigons fjerde anbringende forkastes, for så vidt som de vedrører konstateringen af en samlet overtrædelse.

1166

Desuden forkastes BofA’s første anbringende i sin helhed.

1167

UniCredits andet anbringende skal ligeledes forkastes, for så vidt som det vedrører eksistensen af en samlet overtrædelse.

1168

I 420. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen grundene til, at den fandt, at de pågældende konkurrencebegrænsende drøftelser fulgte samme fremgangsmåde. Denne institution præciserede herved, at børshandlerne ofte var i kontakt. I 422. betragtning til denne afgørelse fremhævede Kommissionen desuden, at hyppigheden af drøftelserne var høj. Endelig besvarede den i 449.-464. betragtning til nævnte afgørelse visse af Nomuras og BofA’s argumenter. I sit svar anførte Kommissionen bl.a., for det første at der jævnligt var mange drøftelser på de forskellige diskussionsfora, for det andet at alle de drøftelser, der er omtalt i den anfægtede afgørelses afsnit 4 og i bilag 1 til nævnte afgørelse, indgik i den række indicier, som underbyggede denne institutions vurdering, hvorefter overtrædelsen var af vedvarende karakter, og for det tredje at et mellemrum på to måneder mellem to udslag af den konkurrencebegrænsende aftale er uden betydning som led i en samlet plan, der varede flere år.

1169

Det skal indledningsvis fremhæves, at selv om udslagene af de konkurrencebegrænsende aftaler er afbrudt af kortere eller længere tidsrum, kan Kommissionen som led i en vurdering af, om en overtrædelse, der varede flere år, var vedvarende, lægge til grund, at denne overtrædelse ikke er blevet afbrudt, dels når de forskellige handlinger, som indgår i nævnte overtrædelse, forfølger et enkelt formål og kan indgå i en samlet overtrædelse, dels når der ikke er indicier på eller beviser for, at overtrædelsen ikke fortsatte i disse perioder (jf. i denne retning dom af 18.3.2021, Pometon mod Kommissionen, C-440/19 P, EU:C:2021:214, præmis 112 og 114, og af 17.5.2013, Trelleborg Industrie og Trelleborg mod Kommissionen, T-147/09 og T-148/09, EU:T:2013:259, præmis 61 og 63).

1170

Retssikkerhedsprincippet pålægger imidlertid, at Kommissionen i det mindste skal fremføre beviser, som vedrører faktiske omstændigheder, der tidsmæssigt ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden til, at det med rimelighed kan fastslås, at denne overtrædelse er forløbet uafbrudt mellem to præcise datoer (jf. i denne retning dom af 29.9.2021, Nichicon Corporation mod Kommissionen, T-342/18, EU:T:2021:635, præmis 365 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).

1171

Selv om den periode, der adskiller to udslag af en ulovlig adfærd, er et relevant kriterium med henblik på at fastlægge en overtrædelses vedvarende karakter, forholder det sig ikke desto mindre således, at spørgsmålet, om nævnte periode er tilstrækkelig lang til at udgøre en afbrydelse af overtrædelsen eller ej, ikke kan undersøges abstrakt. Den skal tværtimod vurderes i forbindelse med den pågældende konkurrencebegrænsende aftales funktion (jf. dom af 29.9.2021, Nichicon Corporation mod Kommissionen, T-342/18, EU:T:2021:635, præmis 366 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).

1172

Det er i lyset af disse betragtninger, at der skal foretages en fortløbende undersøgelse af de argumenter, som Nomura og Portigon har fremført i forbindelse med deres respektive fjerde anbringender, og hvormed disse banker i det væsentlige har gjort gældende, at Kommissionen ikke tog passende hensyn til omstændigheder, som udgjorde afbrydelser, der begrundede at fravige kvalificeringen af en vedvarende overtrædelse – i hvert fald i den periode, hvorunder Kommissionen fandt, at bankerne havde deltaget i den omtvistede overtrædelse.

1173

Nomura har gjort gældende, at den omtvistede overtrædelse ikke er en vedvarende overtrædelse. Der er kan ifølge denne bank nemlig alene være tale om en gentagen overtrædelse.

1174

For det første indikerer økonomiske studier ifølge Nomura, at en auktions prismæssige virkninger er begrænset til en periode på maksimalt fem dages handel, og at virkningerne af en konkurrencebegrænsende drøftelse, hvis det antages, at sådanne virkninger er mulige, er endnu kortere, henset til de konstaterede udsving i priserne.

1175

For det andet afhang den omtvistede overtrædelses funktion, hvis denne overtrædelse antages at foreligge, henset til udsvingene og dynamikken i sektoren for europæiske statsobligationer, af bestemte »positive foranstaltninger«. De pågældende børshandlere skulle således jævnligt have meddelt hinanden ajourførte og aktuelle følsomme oplysninger vedrørende f.eks. deres påtænkte bud ved en given auktion, eftersom disse oplysningers relevans hurtigt udløber. Kommissionen har ikke fremlagt beviser for en form for aftale, hvorved børshandlerne forpligtede sig til at udveksle oplysninger, så snart de rådede over disse, og at de ville blive straffet, hvis de ikke gjorde dette.

1176

For det tredje kan Kommissionen ikke formode, at den omtvistede overtrædelse fortsatte i de perioder, for hvilke der ikke foreligger beviser for en konkurrencebegrænsende adfærd. I den foreliggende sag vendte denne institution ulovligt bevisbyrden. Det er nemlig Kommissionen, der skal påvise ikke alene, at en overtrædelse foreligger, men også varigheden heraf, herunder overtrædelsens vedvarende og/eller gentagne karakter. Der er flere perioder, for hvilke Kommissionen ikke har fremlagt noget bevis for positive foranstaltninger.

1177

For det fjerde har Nomura påberåbt sig fire pauser mellem udslagene af den konstaterede overtrædelse i den overtrædelsesperiode, som denne bank er blevet foreholdt. Nomura har i det væsentlige påberåbt sig en pause på 45 dage mellem drøftelserne den 18. januar og den 3. marts 2011, en pause på 32 dage mellem drøftelserne den 3. marts og den 5. april 2011, en pause på 20 dage mellem drøftelserne den 1. og den 22. juni 2011 og en pause på 24 dage mellem drøftelserne den 3. og den 28. november 2011. Hvad derudover angår pauserne mellem drøftelserne den 1. og den 22. juni 2011 og mellem drøftelserne den 3. og den 28. november 2011 har Nomura tilføjet, at der ikke foregik konkurrencebegrænsende drøftelser på trods af de auktioner, der bl.a. blev organiseret af samme gældsforvaltningskontor mellem disse datoer.

1178

I første række fremgår det i denne henseende af bl.a. præmis 933-1041 ovenfor, at de berørte bankers adfærd i hele overtrædelsesperioden indgik i en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål. For så vidt som Kommissionen rådede over tilstrækkelige oplysninger til at konstatere en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål fra den 4. januar 2007 til den 28. november 2011, var det i modsætning til, hvad Nomura har gjort gældende, således ikke påkrævet, at denne institution godtgjorde, at deltagerne udtrykkeligt og på forhånd havde indgået en overordnet aftale, som fastlagde deres handlinger på markedet, eller at de mere generelt på forhånd havde formaliseret deres hensigt om at udvise konkurrencebegrænsende adfærd.

1179

Det følger heraf, at Kommissionen kunne fastslå, at den omtvistede overtrædelse fortsatte i hele den overtrædelsesperiode, der er fastlagt i den anfægtede afgørelse, medmindre der skulle konstateres en afbrydelse af nævnte overtrædelse (jf. præmis 1169-1171 ovenfor).

1180

I anden række er Nomuras argument om, at en auktions virkninger på priserne er begrænset til et vindue på fem dages handel eller mindre, støttet på en henvisning til denne banks svar på klagepunktsmeddelelsen, der i sig selv henviser til en liste over offentliggørelser herom, uden at indholdet af disse offentliggørelser præciseres. Nomuras svar på klagepunktsmeddelelsen behandler desuden alene en auktions virkninger på priserne på en europæisk statsobligation på det sekundære marked. Som Kommissionen har anført, tager Nomuras argument således ikke hensyn til den indvirkning, som konkurrencebegrænsende aftaler under den første auktion har på senere auktioner af samme europæiske statsobligationer eller indvirkningen af konkurrencebegrænsende aftaler om såkaldte europæiske referencestatsobligationer på andre europæiske statsobligationer med tilsvarende kendetegn (jf. præmis 964-970 ovenfor).

1181

Nomuras argument støttet på den omstændighed, at deltagerne i diskussionsforaene havde mange lejligheder til at foretage samordning, er ikke knyttet til et bestemt bevis.

1182

Uafhængigt af, om Nomuras argumenter, der er omtalt i præmis 1180 og 1181 ovenfor, er velbegrundede, skal det for det første bemærkes, at det konkurrencebegrænsende formål, der forfulgtes i det foreliggende tilfælde, som det fremgår af 414. betragtning til den anfægtede afgørelse, tilsigtede at sikre de ønskede tildelinger af europæiske statsobligationer under auktionerne og bevare de berørte bankers status som primære værdipapirhandlere til lavest mulige omkostninger. Børshandlerne tilsigtede at støtte eller i hvert fald respektere hinandens positioner og strategier, når de handlede europæiske statsobligationer på det sekundære marked, og om muligt at få disse til at være indbyrdes overensstemmende. Bankernes adfærd på det primære og det sekundære marked tilsigtede i sidste ende at hjælpe hinanden for at skabe flere handelsaktiviteter vedrørende europæiske statsobligationer og øge fortjenesten.

1183

Som Kommissionen i det væsentlige forklarede i 377., 378., 414., 420., 510., 537. og 540. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som det fremgår af de drøftelser, som Kommissionen undersøgte i nævnte afgørelse, tilsigtede drøftelserne mellem de pågældende børshandlere at identificere, skabe og udnytte mulighederne for at samordne deres adfærd med hensyn til auktioner, syndikeringer og handelsaktiviteter i sektoren for europæiske statsobligationer.

1184

De berørte bankers børshandlere forfulgte det konkurrencebegrænsende formål, som Kommissionen konstaterede i den anfægtede afgørelse, ved frit at udveksle oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med kommende, igangværende eller nyligt afsluttede udstedelser af europæiske statsobligationer eller om deres aktiviteter i forbindelse med igangværende eller netop foregået handel med europæiske statsobligationer. Som Kommissionen anførte i 764. betragtning til den anfægtede afgørelse, fandt de omhandlede drøftelser sted på diskussionsfora, som bl.a. gav de deltagende børshandlere mulighed for at følge udvekslingerne i realtid. Anvendelsen af disse fora gjorde det dermed muligt for de deltagende børshandlere at udveksle følsomme forretningsoplysninger og identificere mulighederne for at foretage samordning, når lejligheden bød sig, navnlig når disse deltagende børshandlere udtrykte en fælles interesse for en eller flere specifikke europæiske statsobligationer på det primære marked. Nævnte børshandlere forsøgte herved at nå nævnte konkurrencebegrænsende formål i forbindelse med konkurrencebegrænsende udvekslinger om bestemte udstedelser eller handler eller endda oplysninger, der var relevante for bestemte perioder.

1185

På denne baggrund krævede den omtvistede overtrædelses funktion ikke en daglig og meget hyppig deltagelse i konkurrencebegrænsende drøftelser, eftersom udstedelse af og handel med europæiske statsobligationer ikke nødvendigvis var forbundet. Selv om en konkurrencebegrænsende adfærd vedrørende en europæisk statsobligation kunne have indvirkning på en anden europæisk statsobligation, og selv om adfærd på det primære marked kunne have indvirkning på det sekundære marked og omvendt, afhang en vellykket konkurrencebegrænsende drøftelse vedrørende en syndikering, en auktion eller en given handel ikke af deltagelsen i en række drøftelser om andre syndikeringer, auktioner eller handler.

1186

Selv om de pågældende diskussionsforas deltagere, som Nomura har gjort gældende, havde mange andre lejligheder til at foretage samordning, som de ikke udnyttede, kan denne konstatering følgelig ikke rejse tvivl om Kommissionens vurdering, hvorefter den samlede overtrædelse var vedvarende.

1187

For det andet indebar udvekslingen af oplysninger på de pågældende diskussionsfora, som Kommissionen i det væsentlige forklarede i 391., 417., 443., 596., 764. og 798. betragtning til den anfægtede afgørelse, en forventning om, at alle deltagerne videregav følsomme oplysninger, hvilket gav de forskellige deltagere mulighed for at opnå en gensidig fordel af disse udvekslinger. Som det godtgøres af visse drøftelser, som Kommissionen analyserede, risikerede en børshandler, der ikke opfyldte de generelle forventninger til gensidig udveksling, således at blive udelukket fra disse diskussionsfora (jf. præmis 490-492 ovenfor om analysen af de drøftelser, der ikke specifikt er anfægtet). Som Kommissionen fremhævede i 799. betragtning til den anfægtede afgørelse, var udvekslingerne på nævnte diskussionsfora støttet på gensidig tillid og på håbet om med tiden at modtage tilsvarende følsomme oplysninger. Kommissionen anførte således i det væsentlige i 482. og 798. betragtning til den anfægtede afgørelse, bl.a. at deltagelsen fra en børshandler, i dette tilfælde BofA’s børshandler eller UniCredits børshandler, havde styrket børshandlernes gensidige afhængighed ved opretholdelsen af deres hemmelige adfærd.

1188

Det konkurrencebegrænsende formål, som børshandlerne forfulgte, var følgelig støttet på deres fælles forståelse om, at de ydede hinanden gensidig hjælp for på sigt at opnå en fælles fortjeneste herved. På dette grundlag udvekslede en børshandler følsomme forretningsoplysninger, med den begrundelse at den pågældende forventede, at de øvrige børshandlere i fremtiden ville handle på samme måde. Inden for rammerne af den omhandlede konkurrencebegrænsende aftales funktion var den af Kommissionen konstaterede adfærd, og mere generelt den samlede plan, hvori denne adfærd indgik, således støttet på gensidige forventninger, som blev næret af hver konkurrencebegrænsende drøftelse, og hvis formål var at drage en varig fordel heraf i forhold til gældsforvaltningskontorerne i medlemsstaterne i euroområdet, samt de konkurrerende børshandlere og deres kunder og i sidste ende maksimere deltagernes indtægter ved udstedelsen af eller handel med europæiske statsobligationer på det primære og det sekundære marked.

1189

På denne baggrund var Kommissionen, henset til det af Nomura anførte korte tidsrum, hvorefter de udvekslede oplysninger blev forældede, ikke forpligtet til at forklare, hvorledes de konstaterede pauser mellem to udslag af overtrædelsen blev udfyldt. Dette korte tidsrum kan i øvrigt ikke rejse tvivl om Kommissionens konklusion, hvorefter den omtvistede samlede overtrædelse var vedvarende.

1190

I tredje række støttede Kommissionen sig på beviser vedrørende faktiske omstændigheder, der tidsmæssigt ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden, og kunne med føje finde, at pauserne mellem to udslag af overtrædelsen ikke gjorde det muligt at konstatere, at nævnte samlede overtrædelse var blevet afbrudt.

1191

For det første skal det nemlig fremhæves, at den omtvistede samlede overtrædelse foregik over flere år, nemlig fra begyndelsen af januar 2007 til slutningen af november 2011. Kommissionen kunne desuden i 420. og 422. betragtning til den anfægtede afgørelse med føje lægge til grund, at de pågældende børshandlere førte hyppige drøftelser i overtrædelsesperioden, og at hyppigheden af disse drøftelser var høj. Det skal nemlig bemærkes, at Kommissionen identificerede ca. 380 konkurrencebegrænsende drøftelser i overtrædelsesperioden fra 2007 til 2011. Desuden varierede hyppigheden af den konkurrencebegrænsende adfærd ganske vist i hele overtrædelsesperioden. Hyppigheden forblev imidlertid høj i hvert af de omhandlede år. Denne variation i hyppigheden af den konkurrencebegrænsende adfærd kan endvidere forklares ud fra konteksten for funktionen af den samlede overtrædelse, som vedrørte eksistensen af muligheder for samordning, samt konteksten for markedet for europæiske statsobligationer, der var markeret af mere vanskelige perioder, som det ses af drøftelsen den 4. oktober 2011 (jf. præmis 746-749 ovenfor).

1192

For det andet fremgår det af en undersøgelse dels af drøftelserne forud for de af Nomura påberåbte pauser, dels af drøftelserne efter disse pauser, at disse drøftelser ikke indeholder forhold, der kan godtgøre, at de berørte bankers børshandlere først udtrykte en hensigt om at ville bringe den samlede overtrædelse til ophør og dernæst en hensigt om atter at gennemføre den. Tværtimod var den af børshandlerne anvendte tone meget fri, og drøftelserne var spontane. De konkurrencebegrænsende drøftelser efter de af Nomura anførte pauser indeholder navnlig ikke nogen indledende bemærkning, som vidner om behovet for at genskabe en kontakt eller endda tillid, som tidligere var blevet brudt mellem deltagerne. Disse drøftelser godtgør således de pågældende børshandleres varige og faste hensigt om at udvise adfærd, der bidrog til en samlet plan, som forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, således som Kommissionen definerede dette i den anfægtede afgørelse.

1193

Med hensyn til den angivelige pause på 45 dage, som adskilte drøftelserne den 18. januar 2011 på CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene fra drøftelsen den 3. marts 2011 på DBAC-diskussionsforummet, kan denne pause ikke godtgøre, at den samlede overtrædelse blev afbrudt. Det skal nemlig bemærkes, at Kommissionen konstaterede, at der forelå konkurrencebegrænsende drøftelser mellem disse datoer den 25. og den 26. januar 2011 samt den 3., den 14., den 17., den 25. og den 28. februar 2011. Den af Nomura anførte pause på 45 dage svarer således ikke til en periode, hvor der ikke forelå udslag af den samlede overtrædelse. Desuden omtales to andre drøftelser den 2. og den 11. februar 2011 i den anfægtede afgørelse. Den 2. februar 2011 roste deltagerne således flere gange CODS & CHIPS-diskussionsforummet, og den 11. februar 2011 kopierede en af RBS’ børshandlere en samtale, som vedkomme havde haft på DBAC-diskussionsforummet, ind på CODS & CHIPS-diskussionsforummet.

1194

Den af Nomura anførte pause er reelt støttet på den omstændighed, at denne banks børshandler ikke havde tilladelse til at handle på bankens vegne i denne periode, og kan således maksimalt godtgøre, at nævnte banks individuelle deltagelse i den omtvistede overtrædelse begyndte senere end det tidspunkt, der er lagt til grund i den anfægtede afgørelse.

1195

Hvad angår den pause på 32 dage, som adskilte drøftelsen den 3. marts 2011 på DBAC-diskussionsforummet og drøftelsen den 5. april 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, skal det bemærkes, at selv om disse drøftelser vedrørte forskellige obligationer, var drøftelsernes indhold ensartet.

1196

De pågældende børshandlere udvekslede nemlig følsomme forretningsoplysninger om kommende auktioner. Som det fremgår af præmis 665-670 ovenfor, udvekslede børshandlerne under drøftelsen den 5. april 2011 ligeledes følsomme oplysninger om deres handelsaktiviteter på det sekundære marked.

1197

Afskriften fra drøftelsen den 5. april 2011 godtgør en ærlig og venskabelig stemning mellem børshandlerne, og heraf ses ingen elementer, der antyder, at børshandlernes vilje til at gennemføre den omtvistede overtrædelse var ophørt fra den 3. marts til den 5. april 2011.

1198

Hvad angår den pause på 20 dage, som adskilte drøftelsen den 1. juni 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet og drøftelsen den 22. juni 2011 på samme forum, skal det bemærkes, at for så vidt som drøftelsen den 22. juni 2011 ikke kunne foreholdes Nomura (jf. præmis 694-704 ovenfor), er drøftelsen den 24. juni 2011 den første relevante drøftelse efter drøftelsen den 1. juni 2011.

1199

I denne henseende drøftede deltagerne under drøftelsen den 1. juni 2011 deres budstrategi vedrørende en fransk auktion, herunder overbud og medianpriser. De behandlede desuden resultatet af nævnte auktion. Samme dag fik en af Nomuras andre børshandlere igen adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet og forklarede ved denne lejlighed, at vedkommende atter var overvældet, og lovede at holde alt, hvad der blev sagt på dette forum, for sig selv. Ved afslutningen af denne drøftelse anførte UBS’ børshandler, at den pågældende ville vende tilbage den følgende tirsdag.

1200

Drøftelsen den 24. juni 2011 begyndte for sin del med høflige hilsner, som øjeblikkeligt blev efterfulgt af et spørgsmål stillet af Nomuras børshandler, som havde været fraværende dagen før, med henblik på at afklare, om aktiviteterne dagen før var forløbet godt. Deltagerne udvekslede herefter følsomme oplysninger om deres handelsaktiviteter på det sekundære marked og kontrollerede deres medianpriser, og Nomuras børshandler foreslog at sælge franske europæiske statsobligationer for at få markedet til at bevæge sig.

1201

Drøftelserne den 1. og den 24. juni 2011 viser således en fælles og varig hensigt om at gennemføre den samlede plan, som Kommissionen definerede i den anfægtede afgørelse. Det forholder sig så meget desto mere således, eftersom en anden af RBS’ børshandlere mellem disse to drøftelser, nemlig den 10. juni 2011, havde fået adgang til CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforummet ud over den adgang, som vedkommende allerede havde til DBAC-diskussionsforummet.

1202

Hvad angår pausen på 24 dage mellem drøftelsen den 3. november 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet og drøftelsen den 28. november 2011 på samme forum skal det bemærkes, at indholdet af drøftelsen den 3. november 2011 vidner om en konkurrencebegrænsende adfærd i form af en videregivelse af en følsom oplysning om overbudsniveauet i forbindelse med en kommende auktion (jf. præmis 781-790 ovenfor). Det er korrekt, at Nomura under denne drøftelse forklarede, at denne bank ikke mente, at disse ting skulle drøftes. Drøftelsen fortsatte imidlertid normalt, og ved drøftelsens afslutning meddelte UBS’ børshandler aftenens program.

1203

Med hensyn til drøftelsen den 28. november 2011 er der intet forhold ved begyndelsen på denne drøftelse, som antyder, at den omtvistede overtrædelse tidligere havde været afbrudt. Begyndelsen på denne drøftelse godtgør nemlig, at børshandlerne meget hurtigt omtalte situationen i Kongeriget Belgien, som ifølge UniCredits børshandler ville gøre den af denne medlemsstat planlagte auktion interessant. Dernæst videregav UBS’ børshandler en følsom oplysning om sit overbudsniveau i forbindelse med denne auktion (jf. præmis 791-797 ovenfor). Senere meddelte RBS’ børshandler, at vedkommende ville forlade diskussionsforummet af overensstemmelseshensyn, og det var i denne sammenhæng, at Kommissionen fandt, at drøftelsen den 28. november 2011 markerede afslutningen af den omtvistede samlede overtrædelse.

1204

Det skal tilføjes, at selv om drøftelsen den 18. maj 2011 ikke kan foreholdes Nomura (jf. præmis 694-704 ovenfor), godtgør pausen mellem drøftelsen den 5. maj 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet og drøftelsen den 1. juni 2011 på samme forum ikke, at den samlede overtrædelse, som Kommissionen havde konstateret, blev afbrudt.

1205

Under disse drøftelser drøftede de pågældende børshandlere nemlig bl.a. deres overbudsniveauer og deres medianpriser i forbindelse med kommende auktioner. I denne henseende indeholder drøftelsen den 5. maj 2011 ingen indikation, der kan godtgøre, at børshandlerne påtænkte at bringe deres respektive adfærd til ophør i fremtiden, dvs. efter denne drøftelse. Under nævnte drøftelse tilkendegav deltagerne i øvrigt efter deres konkurrencebegrænsende adfærd tilfredshed, når de konstaterede resultaterne af den pågældende auktion. Med hensyn til drøftelsen den 1. juni 2011 begyndte denne umiddelbart efter de høflige hilsner med et spørgsmål stillet af UBS’ børshandler til RBS’ børshandler for at vide, om den pågældende deltog i den franske auktion denne dag. Herefter udvistes den konkurrencebegrænsende adfærd, herunder udveksling af følsomme oplysninger i forbindelse med denne auktion (jf. præmis 1199 ovenfor og præmis 1383 og 1384 nedenfor).

1206

Hvad angår argumentet om, at Kommissionen ikke har godtgjort, at drøftelsen den 4. oktober 2011 var konkurrencebegrænsende, skal det fremhæves, at et sådant argument ikke kan godtgøre, at den samlede overtrædelse var blevet afbrudt fra den 28. september til den 12. oktober 2011.

1207

Det skal nemlig bemærkes, at drøftelsen den 4. oktober 2011 udgør et relevant forhold vedrørende konteksten, eftersom denne drøftelse bekræfter samarbejdsviljen mellem børshandlerne på et vanskeligt marked og godtgør, at disse børshandlere angav, at de ikke kunne hjælpe hinanden, henset til det vanskelige marked (jf. præmis 746-749 ovenfor).

1208

Desuden viser indholdet af drøftelserne den 28. september 2011 og den 12. oktober 2011, at disse drøftelser ikke omtaler noget forhold, der antyder, at de pågældende børshandleres hensigt om at bidrage til den omtvistede overtrædelse var ophørt mellem to udslag af denne overtrædelse.

[udelades]

1230

Med det andet anbringende og en del af det tredje anbringende har UniCredit gjort gældende, at Kommissionen begik fejl for så vidt angår denne banks deltagelse i den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse. Banken har ligeledes fremsat et anbringende om fejl begået ved fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for dens deltagelse denne overtrædelse.

1231

Med det fjerde anbringende har Nomura gjort gældende, at Kommissionen begik fejl for så vidt angår denne banks deltagelse i den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse. Med det tredje anbringende og det femte anbringendes fjerde led har Nomura desuden påberåbt sig fejl hvad navnlig angår varigheden af denne banks deltagelse i overtrædelsen og en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

1232

Med det fjerde anbringende har Portigon gjort gældende, at Kommissionen foretog urigtige konstateringer vedrørende den sammenhængende karakter af denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse og tidspunktet for afslutningen af dens deltagelse i denne overtrædelse. Denne bank har ligeledes fremført argumenter, som antyder en anfægtelse af bankens deltagelse i nævnte overtrædelse, og mere generelt dens ansvar.

1233

Det skal indledningsvis fremhæves, at for så vidt som UniCredit og Nomura har gjort gældende, at Kommissionen ikke med føje kunne fastsætte begyndelsestidspunktet for deres deltagelse i den omtvistede overtrædelse til et tidspunkt forud for det tidspunkt, hvor deres børshandler havde fået den lovmæssige tilladelse til at handle på vegne af disse banker, skal denne argumentation forkastes af de i præmis 303-331 ovenfor anførte grunde. Det forholder sig på samme måde med hensyn til Portigons argumentation om, at denne bank ikke kan holdes ansvarlig for sin børshandlers adfærd.

1234

I lyset af ovenstående betragtninger undersøges i første række UniCredits øvrige argumenter til anfægtelse af fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse til den 9. september 2011, i anden række undersøges de af UniCredit, Nomura og Portigon fremførte argumenter om disse bankers deltagelse i denne overtrædelse samt i givet fald om denne deltagelses vedvarende karakter, i tredje række undersøges Portigons argumenter om afslutningen på denne banks deltagelse i nævnte overtrædelse, og i fjerde række undersøges Nomuras argumenter om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

1235

I 761. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen, at den som kriterium for at fastsatte begyndelsestidspunktet for den pågældende banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse havde anvendt bankens børshandlers første adgang til i hvert fald et af de to permanente diskussionsfora, DBAC eller CODS & CHIPS, eller fornyelsen af denne børshandlers adgang, såfremt vedkommende tidligere havde været medlem af disse fora, da den pågældende arbejdede for en anden bank. I samme betragtning præciserede Kommissionen imidlertid, at en banks individuelle deltagelse var begyndt tidligere, hvis det påvistes, at denne banks børshandler allerede havde deltaget i andre konkurrencebegrænsende udvekslinger på ikke-permanente diskussionsfora eller på andre måde, før vedkommende fik adgang til de pågældende to permanente diskussionsfora.

1236

I 762. betragtning til samt artikel 1 i den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen til grund, at UniCredit havde deltaget i overtrædelsen fra den 9. september til den 28. november 2011. Med henblik på at begrunde fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for UniCredits deltagelse i den omtvistede overtrædelse fremhævede Kommissionen i 769. betragtning til nævnte afgørelse, at denne banks børshandlers adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet ikke alene var blevet fornyet den 9. september 2011, men at vedkommende også var gået ind på dette forum den 6. september 2011 med kontoen fra sin tidligere arbejdsgiver, nemlig Portigon. Denne institution fandt, at en sådan adfærd godtgjorde UniCredits børshandlers fortsatte interesse og deltagelse i den konkurrencebegrænsende aftale. Kommissionen har tilføjet, at denne børshandler benyttede en sådan adgang til at give underrettede råd inden for sin bank, eller at vedkommende havde investeret i sit forhold til konkurrerende børshandlere med henblik på sin forestående evne til at genoptage sine handelsaktiviteter.

1237

Med det sjette anbringende har UniCredit gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastsatte begyndelsestidspunktet for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse til den 9. september 2011. For det første kan perioden for bankens deltagelse i overtrædelsen nemlig ikke begynde, før den konkret havde deltaget i en konkurrencebegrænsende drøftelse, dvs. før den 26. september 2011. For det andet kan denne banks børshandlers blotte adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 9. september 2011, uden at en drøftelse fandt sted på dette forum denne dag, ikke anses for denne børshandlers deltagelse i en konkurrencebegrænsende udveksling. For det tredje kan Kommissionen ikke påberåbe sig den omstændighed, at bankens børshandler tidligere havde været ansat hos Portigon, og at vedkommende derfor havde haft adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet, for at gøre gældende, at UniCredit havde kendskab til den samlede plan fra den 9. september 2011. Denne banks børshandlers hensigter er ikke relevante, så længe vedkommende ikke har deltaget aktivt i en konkurrencebegrænsende drøftelse.

1238

For det første har Kommissionen heroverfor anført, at UniCredits børshandler var en af de børshandlere, der havde stiftet CODS & CHIPS- og DBAC-diskussionsforaene i 2007, og at vedkommende havde fuldt kendskab til formålet med CODS & CHIPS-diskussionsforummet, idet børshandleren var medlem heraf, da vedkommende arbejdede for andre banker. For det andet skulle Kommissionen ikke godtgøre, at UniCredits børshandler havde deltaget i en specifik konkurrencebegrænsende udveksling den 9. september 2011, for at konstatere denne banks ansvar efter denne dato, eftersom denne børshandler med fuldt kendskab til sagen atter var indtrådt i en aftale, der havde til formål at begrænse eller fordreje konkurrencen. For det tredje skulle der tages hensyn til den omstændighed, at den pågældende børshandler havde tilsluttet sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 6. september 2011 ved at benytte sin tidligere arbejdsgivers konto, hvilket viser vedkommendes fortsatte interesse i at deltage i den omtvistede konkurrencebegrænsende aftale. For det fjerde er UniCredits ansvar ikke støttet på den omstændighed, at børshandleren eventuelt sendte oplysninger til sin arbejdsgiver, men på den omstændighed, at denne børshandler atter havde tilsluttet sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 9. september 2011 med fuld bevidsthed om formålet med denne konkurrencebegrænsende aftale, hvilket vidner om vedkommendes hensigt om at fremme denne aftales formål.

1239

I første række skal det bemærkes, at Kommissionen i 339. betragtning til den anfægtede afgørelse fremhævede, at Portigons børshandler forlod denne bank den 31. august 2011, og at den pågældende begyndte at arbejde for UniCredit den 1. september 2011. I 340. betragtning til denne afgørelse lagde Kommissionen til grund, at RBS’, UBS’ og Nomuras børshandlere under en drøftelse på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 6. september 2011 havde udvekslet oplysninger om medianpriser og overbud inden en auktion og havde kontrolleret, hvilken budstrategi hver deltager havde. I 341. betragtning til nævnte afgørelse anførte Kommissionen, at Portigons børshandler aktuelt arbejdede for UniCredit, at den pågældende havde tilsluttet sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 6. september 2011 ved stadig at bruge kontoen fra sin tidligere arbejdsgiver, nemlig Portigon, men at vedkommende ikke havde deltaget aktivt i drøftelsen denne dag. I samme betragtning præciserede Kommissionen, at den pågældende børshandler den 9. september 2011 havde opnået en ny adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet med en konto knyttet til sin nye arbejdsgiver, UniCredit. I 342. betragtning til den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen i det væsentlige til grund, at Nomuras, RBS’ og UBS’ børshandlere havde deltaget i en konkurrencebegrænsende drøftelse den 26. september 2011.

1240

Det fremgår således af henvisningen i præmis 1239 ovenfor, at Kommissionen fandt, at UniCredit ifaldt et ansvar den 9. september 2011, dvs. det tidspunkt, hvor denne banks børshandler havde tilsluttet sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet med kontoen knyttet til denne bank, selv om der ikke fandt konkurrencebegrænsende drøftelser sted på nævnte forum fra den 6. til den 26. september 2011.

1241

I anden række fremgår det af den anfægtede afgørelse, at oprettelsen af diskussionsfora og deltagelsen heri ikke som sådan er blevet anset for beviser for, at der foreligger en aftale eller en samordnet praksis af konkurrencebegrænsende karakter.

1242

I 392. og 644. betragtning til den anfægtede afgørelse forklarede Kommissionen nemlig i det væsentlige, at den i forhold til de berørte banker havde fastlagt drøftelser med sociale formål eller drøftelser, der havde til formål at undersøge muligheden for bilaterale transaktioner eller at foretage udvekslinger om markedsfarven, som allerede var alle bekendt, eftersom disse drøftelser fandt sted i overtrædelsesperioden og på de pågældende to diskussionsfora.

1243

De af Kommissionen påtalte drøftelsers konkurrencebegrænsende karakter er således udelukkende knyttet til genstanden for drøftelserne og ikke den sammenhæng, hvori de indgik.

1244

I tredje række er det korrekt, at den stiltiende godkendelse af et ulovligt initiativ, uden offentligt at tage afstand fra dets indhold eller gøre de administrative myndigheder opmærksom på det, virker som en tilskyndelse til at fortsætte overtrædelsen og hindrer, at den bliver opdaget. Denne medvirken udgør en form for passiv deltagelse i overtrædelsen, som derfor kan gøre virksomheden ansvarlig inden for rammerne af en enkelt aftale (jf. i denne retning dom af 7.1.2004, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, EU:C:2004:6, præmis 84).

1245

Det er ligeledes korrekt, at en virksomhed kan have deltaget direkte i kun en del af den konkurrencebegrænsende adfærd, som den samlede og vedvarende overtrædelse består af, men have haft kendskab til al den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de øvrige karteldeltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller med rimelighed kunnet forudse dem og været indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko (jf. præmis 335 ovenfor).

1246

For det første står det imidlertid fast, at ingen drøftelse af konkurrencebegrænsende karakter fandt sted fra den 6. til den 26. september 2011, hvilket udelukker enhver hensigt om at handle på en bestemt måde eller udbrede sin adfærd på markedet i denne periode.

1247

Når der ikke er udslag af en overtrædelse, som gør det muligt at godtgøre, at en virksomhed har hensigt om at deltage i en samlet og vedvarende overtrædelse, er det blotte kendskab til ulovlig adfærd, som andre virksomheder har påtænkt eller gennemført med et identificeret samlet konkurrencebegrænsende formål, eller den blotte mulighed for med rimelighed at kunne forudse denne adfærd og den omstændighed, at virksomheden er indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko, ikke tilstrækkeligt til at finde, at en virksomhed er begyndt at deltage i en samlet og vedvarende overtrædelse, og til at fastsætte begyndelsestidspunktet for denne virksomheds deltagelse i nævnte overtrædelse på dette grundlag.

1248

For det andet kan UniCredit, når der ikke foreligger en drøftelse af konkurrencebegrænsende karakter på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, hvor denne bank havde tilsluttet sig gennem sin børshandler den 9. september 2011, ikke anses for stiltiende at have accepteret indholdet af en konkurrencebegrænsende drøftelse denne dag, således at banken tilskyndede til fortsættelsen af overtrædelsen.

1249

I en sådan sammenhæng kunne det heller ikke kræves af UniCredit, som blot havde tilsluttet sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet, at denne bank offentligt tog afstand fra indholdet af de konkurrencebegrænsende drøftelser, som endnu ikke havde fundet sted, eller at den anmeldte disse til de kompetente administrative myndigheder.

1250

Hvis Kommissionens ræsonnement følges, vil det bevirke, at denne institution får mulighed for at finde, at UniCredit deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse, selv om denne banks børshandler ikke senere deltog i nogen konkurrencebegrænsende drøftelse, og selv om overtrædelsen ophørte før enhver ny drøftelse.

1251

Det følger heraf, at når der ikke foreligger udvekslinger af konkurrencebegrænsende karakter, som er foretaget på dagen for fornyelsen af den pågældende børshandlers adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet på vegne af sin nye arbejdsgiver, nemlig UniCredit, er denne nye adgang ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastsætte begyndelsestidspunktet for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse til den 9. september 2011, selv om denne børshandler som følge af sit tidligere ansættelsesforhold med RBS, Natixis og Portigon havde kendskab til, at udvekslingerne på dette forum kunne have konkurrencebegrænsende karakter.

1252

Denne vurdering drages ikke i tvivl af den omstændighed, at UniCredits børshandler den 6. september 2011 tilsluttede sig CODS & CHIPS-diskussionsforummet med sin tidligere arbejdsgivers fortsat aktive konto og overværede en konkurrencebegrænsende udveksling af oplysninger uden at deltage aktivt heri.

1253

Det fremgår nemlig indledningsvis af 769. betragtning til den anfægtede afgørelse, at Kommissionen ikke støttede sig på den konkurrencebegrænsende udveksling den 6. september 2011 for at fastlægge begyndelsestidspunktet for UniCredits deltagelse i den omtvistede overtrædelse. Denne institution anvendte i stedet den tilslutning, der fandt sted denne dato, og især tilslutningen den 9. september 2011, til at påvise UniCredits børshandlers interesse i fortsat at deltage i den konkurrencebegrænsende aftale og til at fastsætte begyndelsestidspunktet for UniCredits deltagelse til den 9. september 2011.

[udelades]

1269

I anden række har UniCredit med det tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen begik fejl eller ikke i tilstrækkelig grad påviste, at de berørte bankers adfærd kunne udgøre en samlet og vedvarende overtrædelse.

1270

Kommissionen begik navnlig en retlig fejl ved at støtte sin påvisning af den samlede og vedvarende overtrædelse på beviser, der ikke var samtidige, dvs. beviser fra før perioden for UniCredits deltagelse i den omtvistede overtrædelse.

1271

Kommissionen analyserede endvidere ikke adfærden afgrænset til den deltagelsesperiode, der var særlig for UniCredit, og støttede sig på to ukorrekte tilregnelser. Denne institution holdt således denne bank ansvarlig for adfærd udvist af en børshandler, der ikke havde tilladelse til at handle, og holdt banken ansvarlig for den adfærd og det kendskab, som denne børshandler havde, før vedkommende tiltrådte i nævnte bank.

1272

Den kortfattede analyse af de otte drøftelser, der involverede denne bank, opfylder ikke det fornødne bevisniveau for at godtgøre kvalificeringen af en samlet og vedvarende overtrædelse, eftersom Kommissionen ikke forsøgte at undersøge opbygningen af den angiveligt konkurrencebegrænsende adfærd på tidspunktet for UniCredits deltagelse i den omtvistede overtrædelse, dvs. fra den 9. september til den 28. november 2011. Varigheden af denne deltagelse svarer således til 3,5% af denne overtrædelses samlede varighed, og 1,6% af de drøftelser, der er identificeret i bilag 1 til den anfægtede afgørelse, hidrører fra denne periode.

1273

Perioden for UniCredits deltagelse var desuden en periode, der var kendetegnet ved et klart fald i hyppigheden af drøftelserne mellem de berørte banker, hvilket Kommissionen ikke omtalte.

1274

For det første og for så vidt som UniCredit har gjort gældende, at Kommissionen med urette har holdt denne bank ansvarlig for adfærd udvist af en børshandler, der ikke havde tilladelse til at handle, skal dette argument indledningsvis forkastes af de i præmis 303-331 ovenfor anførte grunde.

1275

For det andet skal det, for så vidt som UniCredit har foreholdt Kommissionen, at denne institution fandt, at denne bank havde fået kendskab til hele rækkevidden af den konkurrencebegrænsende aftale den 9. september 2011, bemærkes, at Kommissionen, som det fremgår af undersøgelsen af UniCredits sjette anbringende, med urette fandt, at begyndelsestidspunktet for denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse skulle fastsættes til den 9. september 2011 (jf. præmis 1235-1258 ovenfor). Dette begyndelsestidspunkt kunne nemlig tidsligst fastsættes til datoen for den første konkurrencebegrænsende drøftelse, hvor denne banks børshandler deltog, dvs. den 26. september 2011.

1276

For det tredje skal det fremhæves, at UniCredit med undtagelse af de argumenter, der er undersøgt i præmis 1143-1164 og 1235-1258 ovenfor, om, at den samlede overtrædelse var koncentreret om det primære marked, ikke har anfægtet de konstateringer, som Kommissionen konkret lagde til grund i 413.-424. betragtning til den anfægtede afgørelse vedrørende den samlede plan og det samlede konkurrencebegrænsende formål. UniCredit har heller ikke anfægtet de objektive elementer, som Kommissionen anførte i forhold til denne bank i 416.-424. betragtning til nævnte afgørelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at UniCredit i retsmødet har anført, at denne bank ikke har anfægtet, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, men alene sin deltagelse i nævnte overtrædelse.

1277

For det fjerde skal der, for så vidt som UniCredit har anfægtet at have deltaget i den samlede og vedvarende overtrædelse, med den begrundelse at denne overtrædelse var koncentreret om det primære marked, og at der ikke var forbindelse mellem det primære marked og det sekundære marked, henvises til præmis 1143-1164 ovenfor.

1278

I første række har UniCredit således anfægtet den omstændighed, at de eventuelt følsomme oplysninger om det primære marked kunne tjene til denne banks børshandlers handelsaktiviteter på det sekundære marked, eller at de medianpriser, som børshandlerne delte, havde følsom karakter.

1279

For det første fremgår det i denne henseende af præmis 798-803 ovenfor, at de syv konkurrencebegrænsende drøftelser, hvor Unicredits børshandler var til stede, og hvori vedkommende dermed deltog, med undtagelse af drøftelsen den 4. oktober 2011, gav anledning til udveksling af følsomme oplysninger om såvel det primære marked som det sekundære marked.

1280

Det fremgår nærmere bestemt af de drøftelser, hvori UniCredits børshandler deltog, at de berørte banker under disse drøftelser udvekslede følsomme oplysninger i forbindelse med en kommende eller igangværende auktion på det primære marked, herunder bud- og overbudsniveauer. Dette var tilfældet under drøftelsen den 26. september 2011, der er omtalt i 342. betragtning til den anfægtede afgørelse (»how much you thinking about overbidding in the Belgium longs?«, »about 15 cents ten years« og »41s im thinking 25-30 and 28s 22ish«), under drøftelsen den 12. oktober 2011, der er omtalt i 345. betragtning til den anfægtede afgørelse (»what overpaying?«, »im just bidding small at avg«, »same here I think«, »plus 25 then« og »»I am paying +25 for part and + 15«, »think it comes cheaper««), under drøftelsen den 2. november 2011, der er omtalt i 347. betragtning til den anfægtede afgørelse (»no more overbidding in Germany«, »or france tomorrow«, »till next time« og »agree«), under drøftelsen den 3. november 2011, der er omtalt i 348. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»what we are overbidding«»15 yrs«»today«« og »we re thinking like 8-12 cents«), og drøftelsen den 28. november 2011, der er omtalt i 349. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»what u think belg« […] »gonna bid + 22 +20 +18«»for 10 yrs« […] »11««).

1281

Det fremgår desuden af de drøftelser, hvori UniCredits børshandler deltog, at deltagerne under disse drøftelser udvekslede følsomme oplysninger om det sekundære marked, herunder oplysninger om medianpriser. Dette er tilfældet med drøftelsen den 26. september 2011, der er omtalt i 342. betragtning til den anfægtede afgørelse (»where mids on longs« og »i got 99.15«), og drøftelsen den 2. november 2011, der er omtalt i 347. betragtning til den anfægtede afgørelse (»»what we got the curve to start,«»99?««, »99.2« og »yeah 99.5 curve tho guess 99 with sell off«)

1282

Endelig fremgår det af de drøftelser, hvori UniCredits børshandler deltog, at de berørte banker under disse drøftelser udvekslede andre følsomme oplysninger om det sekundære marked. Dette er tilfældet med drøftelsen den 26. september 2011, der er omtalt i 342. betragtning til den anfægtede afgørelse (»where do u have rag37 to dbr37 at the moment? 59.75?«, »59,5« og »ta«), drøftelsen den 28. september 2011, der er omtalt i 343. betragtning (»my bloke said 05?«, »»makes sense I think«»I had 00 ish««, »»w should go higher”“no?«« og »yeah I think«), drøftelsen den 19. oktober 2011, der er omtalt i 346. betragtning (»my bid dsl 42s for 5m in ICAP« og »ok its my offer on tv dont lift it!«), og drøftelsen den 2. november 2011, der er omtalt i 347. betragtning til den anfægtede afgørelse (»buying both btp spain« og »»im scrappy long 34s and it’s a royal dog« […] »bid 15m 42s««).

1283

Det skal bemærkes, at Kommissionen, som det fremgår af præmis 469-486 ovenfor, med føje kunne finde, dels at oplysningerne om det primære marked var relevante for og kunne skabe en konkurrencemæssig fordel på det sekundære marked, dels at oplysningerne om det sekundære marked var relevante for og kunne skabe en konkurrencemæssig fordel som led i aktiviteterne på det primære marked. Oplysningerne om det sekundære marked, såsom medianpriserne, kunne endvidere skabe en konkurrencemæssig fordel på det samme marked.

1284

UniCredits børshandler deltog således i drøftelser, hvis indhold og konkurrencebegrænsende karakter godtgøres af beviser, som er samtidige med den omtvistede overtrædelse og i vid udstrækning bekræftes af ansøgerne om bødefritagelse. Under disse drøftelser udvekslede børshandlerne følsomme oplysninger i forbindelse med transaktioner på det primære marked. Disse oplysninger kunne give UniCredit en fordel på det sekundære marked. På samme måde udvekslede børshandlerne under disse drøftelser følsomme oplysninger i forbindelse med aktiviteterne på det sekundære marked, hvilket gav denne bank en fordel på dette marked, eller hvorved de deltagere, der ligeledes var aktive på det primære marked, opnåede en fordel.

1285

For det andet forholdt UniCredits børshandler sig ikke passivt under disse drøftelser og modtog ikke blot følsomme oplysninger under sin tilstedeværelse på CODS & CHIPS-diskussionsforummet. Ved disse drøftelser bidrog UniCredits børshandler nemlig aktivt til udvekslingen af oplysninger.

1286

Som det ses af drøftelserne den 26. og 28. september samt den 2. november 2011, som er omtalt i 342., 343. og 347. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som er analyseret i præmis 711-737 og 762-780 ovenfor, stillede UniCredits børshandler de andre børshandlere spørgsmål, som kunne føre til, eller som rent faktisk førte til videregivelse af følsomme oplysninger om det primære og det sekundære marked (»what do we think for Belgium today?«, »»where do u have rag37 to dbr37 at the moment?«»59.75?««, »you see an opening call on bunds yet?« og »»what we got the curve to start?«»99?««).

1287

Som det fremgår af drøftelserne den 26. og 28. september, den 12. og 19. oktober samt den 2. og 28. november 2011, som er omtalt i 342., 343., 345., 346., 347. og 349. betragtning til den anfægtede afgørelse, og som er analyseret i præmis 711-737, 750-780 og 791-797 ovenfor, meddelte UniCredits børshandler i øvrigt de følsomme oplysninger, som vedkommende rådede over (»i got 99.15«, »»makes sense I think«»I had 00 ish«, »im just bidding small at avg«, »mid 108.58 I had«, »my bid dsl 42s for 5m in ICAP«, »92.8« og »»im scrappy long 34s and it’s a royal dog«»bid 15m 42s««).

1288

Det fremgår desuden af drøftelserne den 28. september, den 19. oktober og den 2. november 2011, der er omtalt i henholdsvis 343., 346. og 347. betragtning til den anfægtede afgørelse, at UniCredits børshandler reagerede på opfordringer fra andre deltagere om bl.a. at udvise en bestemt adfærd [»yeah I think«, »ok«, »was tempted to lift u just then -)« og »til next time…«].

1289

Det følger heraf, at Kommissionen i tilstrækkelig grad godtgjorde, at UniCredits børshandler havde til hensigt at bidrage og rent faktisk aktivt og forsætligt bidrog til den omtvistede overtrædelses samlede konkurrencebegrænsende formål på både det primære marked og det sekundære marked.

1290

Det skal tilføjes, at eftersom den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse dækkede både det primære marked og det sekundære marked, og der er en indbyrdes forbindelse mellem disse to markeder, kan UniCredit ikke anses for at være en ikke-konkurrerende virksomhed, fordi denne bank alene var aktiv på det sekundære marked.

1291

Selv om UniCredit alene var aktiv på det sekundære marked, kunne Kommissionen således med føje indledningsvis finde, at denne bank havde tilsluttet sig og deltog i den samlede plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, som alle de berørte banker havde gennemført, alene som følge af sin tilstedeværelse under de udvekslinger af konkurrencebegrænsende karakter, der er undersøgt i præmis 711-797, dernæst at nævnte banks adfærd havde påvirket de normale konkurrenceforhold, og endelig at banken havde taget hensyn til de oplysninger, der blev udvekslet under disse drøftelser.

1292

I anden række skal det, for så vidt som UniCredit har anfægtet sit kendskab til den ulovlige adfærd efter den 26. september 2011, hvilket ikke klart fremgår af stævningen, bemærkes, at UniCredit, undtaget drøftelsen den 4. oktober 2011, ikke har godtgjort, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn ved at finde, at denne bank havde deltaget i drøftelser af konkurrencebegrænsende karakter, der var omfattet af de fire kategorier af adfærd, som denne institution havde identificeret med henblik på analysen, dvs. kategorier, der dækkede konkurrencebegrænsende adfærd på det primære marked og på det sekundære marked.

1293

Kommissionen kunne således konkludere, at UniCredit havde kendskab til hele den ulovlige adfærd, som de berørte banker havde påtænkt eller gennemført, eller at denne bank med rimelighed kunne have forudset denne og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko.

1294

Det forholder sig så meget desto mere således, eftersom det følger af fast retspraksis, at Kommissionen kan støtte sig på drøftelser før eller efter overtrædelsesperioden med henblik på at skabe et samlet billede og påvise en konkurrencebegrænsende aftales forberedende trin samt for at underbygge fortolkningen af visse beviser (jf. i denne retning dom af 8.7.2008, Lafarge mod Kommissionen, T-54/03, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:255, præmis 428, af 2.2.2012, Denki Kagaku Kogyo og Denka Chemicals mod Kommissionen, T-83/08, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:48, præmis 188, og af 27.6.2012, Coats Holdings mod Kommissionen, T-439/07, EU:T:2012:320, præmis 60).

1295

Kommissionen kunne således med føje benytte det kendskab, som en medarbejder havde opnået, inden vedkommende var tiltrådt i en ny virksomhed, og som denne faktisk stillede til rådighed for denne nye arbejdsgiver, når dette kendskab underbyggede andre oplysninger, som denne institution rådede over.

1296

I den foreliggende sag havde UniCredits børshandler, inden vedkommende påbegyndte sine opgaver i denne bank, som RBS’, Natixis’ og dernæst Portigons børshandler deltaget direkte i den konkurrencebegrænsende adfærd, der foregik på de pågældende diskussionsfora og under bilaterale drøftelser. UniCredits børshandlers adfærd som led i vedkommendes tidligere opgaver henhørte i øvrigt under alle de kategorier, som Kommissionen havde identificeret.

1297

I tredje række har UniCredit ikke specifikt kritiseret Kommissionens vurderinger i 443.-445. betragtning til den anfægtede afgørelse, hvorved de involverede bankers forsæt til at bidrage til det samlede konkurrencebegrænsende formål, der forfulgtes med den i nævnte afgørelse konstaterede samlede plan, påvises. Desuden foregik den konkurrencebegrænsende adfærd, som UniCredits børshandler deltog i, ved udveksling af relevante følsomme oplysninger om det primære og det sekundære marked eller endda samordning af handelsaktiviteterne på det sekundære marked på et lukket diskussionsforum. De drøftelser, hvori UniCredits børshandler deltog, viser endvidere, at den pågældende havde forsikringer om, at de oplysninger, som vedkommende videregav til de andre børshandlere, ikke blive brugt til skade for denne børshandler, og at de udvekslinger af oplysninger, hvori børshandleren deltog, skabte en fordel for den pågældende.

1298

I fjerde række skal UniCredits argument, for så vidt som denne bank har påberåbt sig en angivelig nedsættelse af hyppigheden af kontakterne mellem de berørte banker i perioden for bankens deltagelse i den omtvistede samlede overtrædelse, forkastes. For så vidt som denne bank har gjort gældende, at denne nedsættelse af hyppigheden svarer til en eller flere afbrydelser i denne overtrædelses kontinuitet eller i kontinuiteten af bankens deltagelse i overtrædelsen, er det nemlig tilstrækkeligt at fastslå, at nævnte bank ikke har underbygget et sådant klagepunkt.

1299

Argumentet om, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde den konkurrencebegrænsende karakter af drøftelsen den 4. oktober 2011 (jf. præmis 738-749 ovenfor), kan i øvrigt ikke rejse tvivl om kontinuiteten i UniCredits deltagelse i den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse fra den 26. september til den 28. november 2011. Det fremgår nemlig af præmis 716-737 og 750-755 ovenfor, at UniCredits børshandler deltog i konkurrencebegrænsende udvekslinger, som indgik i en samlet plan, og som forfulgte samme konkurrencebegrænsende formål, den 28. september og den 12. oktober 2011, dvs. kort tid før og efter udvekslingen den 4. oktober 2011. Desuden er drøftelsen den 4. oktober 2011 et forhold vedrørende konteksten, som godtgør, at markedet for europæiske statsobligationer var kendetegnet af vanskelige perioder (jf. præmis 746-749 ovenfor). Der foreligger endvidere ikke beviser eller indicier, der kan antyde, at overtrædelsen blev afbrudt for UniCredits vedkommende.

1300

I femte række skal det, for så vidt som UniCredit har tilstræbt at reducere betydningen af sin rolle i den omtvistede overtrædelse eller af den konkurrencemæssige fordel, som denne bank opnåede, med den begrundelse at dens børshandler alene var aktiv på det sekundære marked, bemærkes, at den samlede plan, som Kommissionen definerede, vedrørte både det primære marked og det sekundære marked, og at bankens børshandler havde en interesse i at modtage oplysninger om begge markeder for at udøve sine aktiviteter på det sekundære marked.

1301

Det skal tilføjes, at den eventuelle omstændighed, at denne bank ikke kunne drage fordel af den samlede plan, i givet fald ikke skal tages i betragtning ved konstateringen af en virksomheds ansvar for deltagelsen i en samlet og vedvarende overtrædelse, men først ved vurderingen af overtrædelsens grovhed eller grovheden af den pågældende virksomheds deltagelse heri (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen, C-697/19 P, EU:C:2022:478, præmis 113 og den deri nævnte retspraksis). Med andre ord kan UniCredits argument – hvis det antages, at denne bank har fremsat et sådant argument – ikke rejse tvivl om Kommissionens konstateringer om, at denne bank kunne tilregnes ansvaret for den omtvistede overtrædelse i perioden for dens deltagelse heri.

1302

Følgelig har Kommissionen på grundlag af væsentlige elementer, der er samtidige med de faktiske omstændigheder, i tilstrækkelig grad godtgjort, at UniCredit fra den 26. september til den 28. november 2011 deltog i den samlede og vedvarende overtrædelse, der er konstateret i den anfægtede afgørelse, og at denne bank kunne holdes ansvarlig for denne overtrædelse i denne periode.

[udelades]

1369

Hvad angår pausen på 34 dage mellem drøftelsen den 13. april 2011 og en drøftelse den 18. maj 2011 skal det fremhæves, at denne pause skyldes den omstændighed, at Portigons børshandler ikke var til stede ved de drøftelser, som fandt sted mellem deltagerne på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 3. og den 5. maj 2011. De første ord fra Portigons børshandler ved drøftelsen den 18. maj 2011 svarer tydeligvis ikke til ordene fra et medlem, som tidligere havde bragt sin deltagelse i overtrædelsen til ophør (»[market] got to bounce today… German auction«). Resten af drøftelsen den 18. maj 2011 indeholder ingen oplysninger, der kan godtgøre, at Portigons børshandler havde afbrudt sin deltagelse i overtrædelsen inden nævnte drøftelse.

1370

Med hensyn til de øvrige pauser, som Portigon har påberåbt sig, godtgør ingen af de oplysninger, der er forelagt Retten, at Portigons børshandler først udtrykte en hensigt om at bringe sin deltagelse i den omtvistede samlede og vedvarende overtrædelse til ophør og dernæst udtrykte en hensigt om atter at deltage i denne overtrædelse. Tonen og spontaniteten ved de drøftelser, der er forelagt Retten, godtgør navnlig Portigons børshandlers varige hensigt om fortsat at udvise adfærd, som bidrog til en samlet plan, der forfulgte et samlet konkurrencebegrænsende formål, således som Kommissionen definerede dette i den anfægtede afgørelse.

1371

For det tredje har Portigon ikke fremført noget forhold, der kan godtgøre, at Kommissionen med urette undlod at konstatere en afbrydelse af denne banks deltagelse i den omtvistede overtrædelse. Indledningsvis er Portigons argumentation udelukkende støttet på pauserne mellem to udslag af denne overtrædelse, hvori denne bank deltog. Desuden har Portigon ikke fremlagt beviser for, at denne bank tog afstand fra den pågældende ulovlige adfærd. Endelig har Portigon ikke gjort gældende, at der foreligger andre beviser eller indicier, der kan rejse tvivl om den vedvarende karakter af bankens deltagelse i nævnte overtrædelse mellem to udslag heraf, hvori dens børshandler deltog.

1372

Henset til for det første de oplysninger, som Kommissionen rådede over vedrørende sammenhængen for den konkurrencebegrænsende aftales funktion, og de pauser, der adskiller to udslag af Portigons børshandlers deltagelse i den omtvistede overtrædelse, for det andet Portigons manglende offentlige afstandtagen og for det tredje fraværet af andre omstændigheder påberåbt af denne bank for at godtgøre en afbrydelse af dens deltagelse i denne overtrædelse, konstaterede Kommissionen følgelig med føje, at Portigons deltagelse i nævnte overtrædelse ikke var blevet afbrudt fra den 19. oktober 2009 til den 1. juni 2011.

1373

Portigons argumenter om forældelse skal dermed ligeledes forkastes.

1374

I 761. betragtning til den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen til grund, at en involveret banks individuelle deltagelse ophørte, når bankens børshandler trak sig fra det relevante diskussionsforum. Denne institution tilføjede, at denne individuelle deltagelse ophørte tidligere, hvis der var beviser for, at børshandleren havde indstillet sine handelsaktiviteter på den pågældende banks vegne før dette tidspunkt, eller hvis denne børshandler på anden vis havde bragt sin involvering i de konkurrencebegrænsende drøftelser til ophør.

1375

I 762. betragtning til og artikel 1 i den anfægtede afgørelse lagde Kommissionen til grund, at Portigon havde deltaget i den omtvistede overtrædelse fra den 19. oktober 2009 til den 3. juni 2011.

1376

Med det fjerde anbringende har Portigon i det væsentlige anfægtet det ophørstidspunkt for sin deltagelse i den omtvistede overtrædelse, som Kommissionen fastsatte til den 3. juni 2011.

1377

For det første har denne bank nemlig gjort gældende, at den ikke kan ifalde ansvar efter sin børshandlers sidste konkurrencebegrænsende handling, dvs. den 18. maj 2011, selv om ansættelseskontrakten mellem banken og dens børshandler fortsatte efter dette tidspunkt. I denne henseende godtgør den drøftelse, der fandt sted på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 1. juni 2011, ikke, at Portigon deltog i en konkurrencebegrænsende praksis. Under denne drøftelse var denne banks børshandlers udsagn ikke konkurrencebegrænsende, mens andre børshandleres udsagn ikke vedrørte Portigons aktivitetsområde.

1378

For det andet og i modsætning til, hvad Kommissionen har anført i svarskriftet, afhænger ophørstidspunktet for en virksomheds deltagelse i en overtrædelse ikke af varigheden af ansættelseskontrakten med den arbejdstager, der deltog i de konkurrencebegrænsende møder, men derimod af denne persons adfærd. Kommissionen kan ikke lade Portigons deltagelsesperiode vare efter den banks børshandlers sidste konkurrencebegrænsende handling, alene fordi ansættelseskontrakten mellem disse parter først ophørte senere.

1379

For det første skal det i denne henseende bemærkes, at Kommissionen i 330. betragtning til den anfægtede afgørelse lagde til grund, at RBS’, UBS’, Nomuras og Portigons børshandlere ved en drøftelse på CODS & CHIPS-diskussionsforummet den 1. juni 2011 havde drøftet deres budstrategi, herunder overbud og medianpriser for en kommende auktion. Denne institution tilføjede, at børshandlerne derefter havde drøftet resultatet af denne auktion.

1380

I 331. betragtning til nævnte afgørelse fremhævede Kommissionen, at Portigons børshandler ved drøftelsen den 1. juni 2011 havde meddelt, at han ikke længere ville være aktiv på diskussionsforummet fra den 3. juni 2011. I denne henseende anførte denne institution, at denne børshandlers ansættelseskontrakt ville udløbe den 31. august 2011, men at vedkommende ville være fraværende fra den 3. juni 2011. Kommissionen tilføjede, at den pågældende børshandler efter den 3. juni 2011 fortsat havde adgang til CODS & CHIPS-diskussionsforummet, men at det var usandsynligt (unlikely), at vedkommende handlede for Portigon efter dette tidspunkt. I 334. betragtning til den anfægtede afgørelse anførte Kommissionen, at Portigons børshandler stadig var til stede ved drøftelsen den 24. juni 2011 på CODS & CHIPS-diskussionsforummet, selv om den pågældende var fraværende.

1381

I denne forbindelse fandt Kommissionen, at Portigon havde deltaget i den omtvistede overtrædelse indtil den 3. juni 2011.